{"id":1421,"date":"2021-04-01T18:37:47","date_gmt":"2021-04-01T16:37:47","guid":{"rendered":"https:\/\/guideservice.dk\/?p=1421"},"modified":"2023-03-21T19:15:09","modified_gmt":"2023-03-21T18:15:09","slug":"madeira-en-perle-i-atlanterhavet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/madeira-en-perle-i-atlanterhavet\/","title":{"rendered":"Madeira – en perle i Atlanterhavet"},"content":{"rendered":"

K\u00e6rt barn har mange navne, og derfor har Madeira det ogs\u00e5, bl.a. Paradisets Have, Blomster\u00f8en og Atlanterhavets Perle. <\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Denne fantastiske \u00f8 opstod efter et vulkanudbrud for mere end 7 millioner \u00e5r siden. Skulle du falde i snak med en maderienser, s\u00e5 f\u00e5r du h\u00f8jst sandsynligt en anden forklaring p\u00e5 \u00f8ens oprindelse. De mener nemlig, at da Gud skabte verden, blev han s\u00e5 glad for det f\u00e6rdige resultat, at han bukkede sig ned og kyssede jorden. Lige der, hvor hans l\u00e6ber r\u00f8rte jorden, opstod Madeira som den sk\u00f8nneste plet p\u00e5 hele jordkloden. Og skulle du tilf\u00e6ldigvis komme hertil, s\u00e5 kan jeg bookes til guidede ture p\u00e5 \u00f8en. <\/a><\/p>\n\n\n\n

Uanset \u00f8ens oprindelse og k\u00e6lenavn s\u00e5 kan jeg kun bekr\u00e6fte, at det p\u00e5 alle m\u00e5der er en fantastisk \u00f8. Det var portugiserne, som fandt \u00f8en i 1419 og hurtigt fik de den f\u00f8jet ind under det portugisiske kongerige. Vi kan dog nok g\u00e5 ud fra, at de ikke var de f\u00f8rste personer, som bes\u00f8gte \u00f8en. Vikingerne har n\u00e6sten helt sikkert v\u00e6ret forbi. I midten af 1300-tallet menes det ogs\u00e5, at bl.a. italienerne er kommet forbi \u00f8en, p\u00e5 vej til de Kanariske \u00f8er.<\/p>\n\n\n\n

Henrik S\u00f8fareren skubber p\u00e5…<\/h2>\n\n\n\n

Men portugiserne var de f\u00f8rste, som \u00f8nskede at befolke \u00f8en og det tilskrives den portugisiske prins Henrik S\u00f8fareren. Han var femte s\u00f8n af Kong Jo\u00e3o I og den engelske prinsesse Philippa af Lancaster og var bl.a. guvern\u00f8r over Algarve-omr\u00e5det og stormester af Kristusordenen. Han var meget interesseret i matematik og navigationsteknikker og var med til at forme Portugals historie, som \u00e9n af de st\u00f8rste s\u00f8farernationer verden har set. P\u00e5 trods af hans tilnavn “s\u00f8fareren”, s\u00e5 siges det, at han ikke var specielt s\u00f8st\u00e6rk, og han var da heller ikke selv med p\u00e5 ekspeditionen, da Madeira blev opdaget. Det var derimod kaptajnerne Jo\u00e3o Gon\u00e7alves Zarco og Trist\u00e3o Vaz. <\/p>\n\n\n\n

De blev i 1418 sendt afsted for at udforske den afrikanske kyst, men kom ud i et forf\u00e6rdeligt uvejr, der gjorde, at deres skibe drev ud over Atlanterhavet. Efter flere dage p\u00e5 det \u00e5bne hav ankom de til en lille \u00f8, hvor det lykkedes dem at navigere deres skibe ind i en naturlig havn og komme i land. \u00d8en d\u00f8bte de med det samme til Porto Santo, som p\u00e5 dansk betyder den hellige havn. Efter at have udforsket \u00f8en og gjort sig klart, at den var ubeboet, sejlede de tilbage til Portugal, hvor Prins Henrik S\u00f8fareren straks beordrede dem tilbage for at kolonisere \u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

Fra Porto Santo til Madeira<\/h2>\n\n\n\n

Porto Santo har en ni kilometer lang sydvendt sandstrand, og det var herfra, at portugiserne ofte s\u00e5 en skygge i horisonten. Den 1. juli 1419 bestemte de sig for at udforske det n\u00e6rmere. Og det var s\u00e5dan, at de opdagede Madeira.<\/p>\n\n\n\n

Madeira ligger ca. 1000 km fra Lissabon, ca. 700 km fra den afrikanske kyst og med ca. 500 km ned til de Kanariske \u00f8er. \u00d8en ligger alts\u00e5 ganske isoleret ude i Atlanterhavet. I 1419 var der ikke mange portugisere, som havde lyst til at flytte ud p\u00e5 \u00f8en, s\u00e5 det blev Jo\u00e3o Gon\u00e7alves Zarco og Trist\u00e3o Vaz samt deres familier, som i 1425 vendte tilbage til Madeira for at bos\u00e6tte sig p\u00e5 \u00f8en. S\u00e5 var de til geng\u00e6ld blevet udn\u00e6vnt til guvern\u00f8rer. Derudover havde flere adelige familier f\u00e5et tildelt jord p\u00e5 betingelse af, at de ogs\u00e5 ville tage af sted. Ogs\u00e5 folk fra det sydlige Portugal fra socialt d\u00e5rligere stillede k\u00e5r fandt deres vej til \u00f8en. Til straffefanger blev der stillet ben\u00e5dning i udsigt, hvis de og deres familier flyttede med og sidst, men ikke mindst, fik Prins Henrik S\u00f8fareren gang i slaveriet. <\/p>\n\n\n\n

Landbrug – en udfordring<\/h2>\n\n\n\n

S\u00e5dan kom der rigelig billig arbejdskraft til \u00f8en. Og der skulle virkelig arbejdes, for at folk kunne overleve. Man skulle leve af fiskeri og landbrug, men specielt landbruget var en udfordring. \u00d8en var en stor skov, totalt overbegroet og deraf navnet. Madeira oversat til dansk betyder nemlig tr\u00e6\/t\u00f8mmer. Skoven skulle ryddes, s\u00e5 landm\u00e6ndene kunne anl\u00e6gge deres sm\u00e5 marker. Dette viste sig at v\u00e6re n\u00e6sten umuligt ved h\u00e5ndkraft. Derfor ant\u00e6ndte b\u00f8nderne sm\u00e5 skovbrande, som desv\u00e6rre bredte sig til store dele af \u00f8en. Brandene gjorde det af med en stor del af den meget specielle skov, som findes p\u00e5 Madeira, nemlig Laurisilva-skoven. I dag findes den derfor kun to steder p\u00e5 \u00f8en. Den udg\u00f8r ca. 20% af det samlede areal og best\u00e5r af mange tr\u00e6er og planter, som kun findes her, og som er med p\u00e5 Unescos Verdensarvsliste.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Lidt af Madeiras 2000 km levadaer<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

De sm\u00e5 marker blev hovedsageligt anlagt p\u00e5 sydkysten, og der blev specielt dyrket hvede. Men al landbrug beh\u00f8ver jo vand, og p\u00e5 sydkysten kan der i sommerhalv\u00e5ret g\u00e5 op til seks m\u00e5neder, uden at det regner. Det var selvf\u00f8lgelig et problem. I bjergene til geng\u00e6ld l\u00e5 der m\u00f8rke skyer, som n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte indeholde vand, og dette vand ville de gerne have f\u00f8rt til sydkysten. S\u00e5 de startede med at anl\u00e6gge bassiner til opsamling af regnvandet og at grave render, s\u00e5 vandet kunne transporteres fra bjergene og ned til sydkysten. Arbejdet med at anl\u00e6gge de ber\u00f8mte “Levadaer” var begyndt. Dette arbejde fortsatte helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, og i dag findes der over 2000 km kanaler spredt over hele \u00f8en.<\/p>\n\n\n\n

Madeira er base og knudepunkt<\/h2>\n\n\n\n

Nu kunne man jo forestille sig, at i og med at Madeira ligger s\u00e5 langt v\u00e6k fra Portugal, s\u00e5 m\u00e5tte de mere eller mindre passe sig selv. Men Madeira spillede en meget vigtig rolle i skibsfartens verden. Madeira blev nemlig en provianteringshavn og et obligatorisk stop for skibe p\u00e5 vej ud i verden. Efter at have opdaget Madeira i 1419, opdagede portugiserne <\/p>\n\n\n\n