{"id":1765,"date":"2022-05-02T12:31:00","date_gmt":"2022-05-02T10:31:00","guid":{"rendered":"https:\/\/guideservice.dk\/?p=1765"},"modified":"2023-03-29T15:03:20","modified_gmt":"2023-03-29T13:03:20","slug":"livet-paa-de-smaa-oeer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/livet-paa-de-smaa-oeer\/","title":{"rendered":"Livet p\u00e5 de sm\u00e5 \u00f8er….."},"content":{"rendered":"

Vil man forst\u00e5 Danmark, s\u00e5 kan man n\u00e6sten ikke overvurdere havets betydning. K\u00f8benhavn har aldrig kunnet matche de store metropoler som Rom, Paris eller London. Det er dog ikke byerne, men vikingernes langb\u00e5de, der sikrer, at Danmark for alvor dukker op i verdenshistorien. Vil man forst\u00e5, hvad der gennem \u00e5rhundreder har formet den danske identitet, s\u00e5 er det et godt sted at begynde, hvis man kigger p\u00e5 livet p\u00e5 nogle af de sm\u00e5 og mindre \u00f8er, hvor sejlads ikke kun var en del af \u00f8konomien men livsn\u00f8dvendig for overlevelsen.<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi starter med en sang<\/h3>\n\n\n\n

Jeg i mine Dr\u00f8mme ser den gr\u00f8nne Lund \/ med de lyse B\u00f8getr\u00e6er<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

I det lille Rige ved det blanke Sund \/ bor min Hjertensk\u00e6r.<\/em><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan lyder titelsangen til en klassisk dansk film, Barken Margrethe af Danmark, helt tilbage fra dengang Poul Reichard var en meget ung mand. De havde v\u00e6ret ude i et \u00e5r og nu n\u00e6rmede de sig Helsing\u00f8r. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at de f\u00f8lte trang til at bryde ud i sang.<\/p>\n\n\n\n

At sejle er at overleve<\/h2>\n\n\n\n

Beliggenheden mellem \u00d8sters\u00f8en og Nords\u00f8en, og de mange sm\u00e5 og st\u00f8rre \u00f8er tvang Danmark til at orientere sig mod havet. Det kan ganske enkelt ikke v\u00e6re anderledes. <\/p>\n\n\n\n

Det er ikke noget tilf\u00e6lde, at Selandia ved s\u00f8s\u00e6tningen i 1911 var det st\u00f8rste, mest moderne oceang\u00e5ende dieselskib i verden. Det er ikke noget tilf\u00e6lde, at K\u00f8benhavn er hjemsted for Maersk, der er et af verdens st\u00f8rste rederier. M\u00e5ske er flertallet af s\u00f8folkene p\u00e5 de mere end 600 skibe ikke l\u00e6ngere danske, men det \u00e6ndrer ikke ved det grundl\u00e6ggende: kendskabet til havet og til sejlads var en n\u00f8dvendighed og n\u00e6rmest et sp\u00f8rgsm\u00e5l om overlevelse. Det gjorde det muligt at leve p\u00e5 sm\u00e5 \u00f8er, som ikke kunne sikre en anst\u00e6ndig overlevelse uden den indkomst, som kom med fiskeri, sejlads og handel. K\u00f8benhavns havn var engang et stort kraftcentrum. Ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n

Hvalfangere p\u00e5 Vestkysten<\/h2>\n\n\n\n

Ikke alle \u00f8er har haft held til at omstille sig til den moderne verden. Egentlig er det forkert at sige s\u00e5dan, for det handler mere om, at verden har forandret sig. De kilder til velstand, der var engang, findes ikke l\u00e6ngere. \u00d8erne i Vadehavet er et eksempel. P\u00e5 R\u00f8m\u00f8 findes sporene efter hvalfangerne endnu. Tradition og historie.<\/p>\n\n\n\n

Kommand\u00f8rerne og det de efterlod sig…<\/h3>\n\n\n\n

Kommand\u00f8rstenene p\u00e5 Sct. Clemens Kirkes kirkeg\u00e5rd er et minde om de mange skibsf\u00f8rere, der i det 17. til det 19. \u00e5rhundrede tilbragte de bedste \u00e5r af deres liv med at sejle p\u00e5 det iskolde hav over mod Gr\u00f8nland, Spitzbergen og Jan Mayen og bringe den v\u00e6rdifulde hvaltran med hjem. Med de penge, de bragte hjem, blev der opf\u00f8rt mange gode, solide hjem, de s\u00e5kaldte kommand\u00f8rg\u00e5rde.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
R\u00f8m\u00f8 Kirke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kirken p\u00e5 R\u00f8m\u00f8 har ikke f\u00e5et sit navn tilf\u00e6ldigt – Clemens er skytshelgen for s\u00f8m\u00e6nd. Og n\u00e5r s\u00f8folkene havde v\u00e6ret ud i op til et \u00e5r, er det ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at de har l\u00e6ngtes hjem til et gr\u00f8nt og frodigt Danmark. Det med b\u00f8getr\u00e6erne h\u00f8rer imidlertid ikke hjemme p\u00e5 R\u00f8m\u00f8 – klimaet er alt for barskt og jorden alt for mager. <\/p>\n\n\n\n

Julegudstjenesten i Sct. Clemens Kirke p\u00e5 R\u00f8m\u00f8 har i mange v\u00e6ret holdt den 23. december, da der for kirkeg\u00e6ngerne fra b\u00e5de Nord- og Sydr\u00f8m\u00f8 er ca. syv kilometer til kirken. At g\u00e5 ad de sandede hjulspor tog s\u00e5 lang tid, at det kneb med at n\u00e5 hjem og lave julemaden. S\u00e5 omkring \u00e5r 1700 besluttede det dav\u00e6rende menighedsr\u00e5d, at julegudstjenesten skulle holdes lillejuleaften.<\/p>\n\n\n\n

\"R\u00f8m\u00f8
R\u00f8m\u00f8 Strand<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

R\u00f8m\u00f8s barske natur<\/h2>\n\n\n\n

R\u00f8m\u00f8 er ikke en “rigtig” \u00f8, der siden istiden st\u00e6digt str\u00e6kker sig op af vandet og n\u00e6gter at lade sig opsluge. \u00d8en er opst\u00e5et ved, at havet gennem \u00e5rtusinder har aflejret sand og silt. Efterh\u00e5nden har planter f\u00e5et fodf\u00e6ste og har hindret vinden i at bl\u00e6se det hele v\u00e6k igen. Der aflejres stadig sand og silt og R\u00f8m\u00f8 vokser for s\u00e5 vidt stadig i dag, ogs\u00e5 selv om vi nu h\u00f8rer om, at havene stiger. Frugtbar jord og mor\u00e6ne vil man imidlertid lede forg\u00e6ves efter. <\/p>\n\n\n\n

\u00d8ens h\u00f8jeste punkt er en sammenbl\u00e6st klit ved navn H\u00f8stbjerg, som h\u00e6ver sig 19 meter over havet. Sandet er rigeligt til stede overalt. F\u00e5reavl og fiskeri er ikke noget, man bliver rig af i det 21. \u00e5rhundrede. M\u00e5ske er det derfor, der kun er 5-600 fastboende p\u00e5 R\u00f8m\u00f8, men mange flere i turists\u00e6sonen. S\u00e5 forvandles R\u00f8m\u00f8 fra gr\u00e6sning og vildmark til \u00f8en med en af Nordeuropas bedste badestrande.<\/p>\n\n\n\n

Bornholm – Danmarks klippe\u00f8<\/h2>\n\n\n\n

Vil man se b\u00f8getr\u00e6er og blanke sunde, s\u00e5 m\u00e5 man bev\u00e6ge sig om p\u00e5 \u00f8stsiden af Jylland, ud i \u00d8sters\u00f8en, Kattegat eller Lilleb\u00e6lt. Her er \u00f8erne nemlig rigtige \u00f8er. Og i den modsatte ende af Danmark, l\u00e6ngst inde i \u00d8sters\u00f8en, n\u00e6rmest over imod Sverige, ligger den eneste klippe\u00f8 i kongeriget, Bornholm.<\/p>\n\n\n

\n
\"Opals\u00f8en
Opals\u00f8en p\u00e5 Bornholm<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Bornholm indtager ogs\u00e5 en s\u00e6rstilling p\u00e5 andre m\u00e5der. Det er den \u00f8stligste \u00f8. Klippe\u00f8. Og et sted hvor den internationale badeturisme allerede var en solid realitet fra 1880 og frem. Rigtige bornholmere taler en dialekt, som mange andre danskere har alvorlige problemer med at forst\u00e5. S\u00e5 smiler bornholmerne overb\u00e6rende og taler, s\u00e5 vi andre kan forst\u00e5 det. De er jo ikke ligefrem uvenlige. Bornholm er bestemt v\u00e6rd at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse p\u00e5.<\/a> Samtidig er Bornholm m\u00e5ske den mest danske af alle \u00f8er? Det fortjener en overvejelse. <\/p>\n\n\n\n

Historien om de loyale unders\u00e5tter<\/h2>\n\n\n\n

Det h\u00e6nger s\u00e5dan sammen: Efter et katastrofalt nederlag p\u00e5 slagmarken m\u00e5tte den danske konge Frederik d. III i 1658 afst\u00e5 Bornholm til Sverige. Bornholmerne var ikke indforst\u00e5et, de sk\u00f8d den \u00f8verstbefalende, overmandede bes\u00e6ttelsestropperne og sendte en delegation til K\u00f8benhavn for at forklare kongen, at man nu meldte sig under den danske fane igen. M\u00e5ske er der enkelte detaljer, der mangler i denne fremstilling, men grundl\u00e6ggende er den korrekt. <\/p>\n\n\n\n

Til minde om begivenheden er den danske f\u00e6rge, som sejler mellem Sj\u00e6lland og Bornholm, opkaldt efter Jens Kofoed. Men frihedstrangen og identiteten p\u00e5 Bornholm er meget \u00e6ldre. Der er en overlevering om, at \u00f8en havde sit eget flag allerede i 1120. Det lignede det danske med den forskel, at korset var gr\u00f8nt i stedet for hvidt. Den tradition har nogle mennesker p\u00e5 Bornholm grebet og der er s\u00f8gt om eget flag, men ingen selvst\u00e6ndighed, intet flag.<\/p>\n\n\n\n

\u00c6r\u00f8 med den st\u00e6rke maritime tradition<\/h2>\n\n\n\n

En af de mere interessante sm\u00e5 \u00f8er i Danmark er \u00c6r\u00f8. \u00d8en ligger i den vestlige \u00d8sters\u00f8 og den er uden forbindelse til fastlandet. Der er n\u00e6sten 1 times f\u00e6rgesejlads til Als eller Fyn. De er begge \u00f8er og herfra m\u00e5 man alts\u00e5 over vandet endnu en gang, f\u00f8r man n\u00e5r fastlandet. Med sine 30 km. l\u00e6ngde og ca. 90 km2 areal er der ikke grundlag for st\u00f8rre byer p\u00e5 \u00c6r\u00f8. Den n\u00e6stst\u00f8rste by og samtidig ogs\u00e5 den mest interessante er \u00c6r\u00f8sk\u00f8bing.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
\u00c6r\u00f8sk\u00f8bing<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Med under 1000 indbyggere er \u00c6r\u00f8sk\u00f8bing ikke st\u00f8rre end mange landsbyer, men byen har en lang historie og en fortryllende atmosf\u00e6re og mange bevarede smukke huse fra 17. \u00e5rhundrede og fremefter. Det er v\u00e6rd at bes\u00f8ge.<\/a> F\u00e5 steder i Danmark er der bevaret et s\u00e5 \u00e6gte bymilj\u00f8, fra tiden fra dengang sejlads skete med sejlskibe og s\u00f8folkenes koner, kvinderne, brugte porcel\u00e6nshunde i vinduerne til at signalere, om manden var p\u00e5 ude p\u00e5 havet eller hjemme p\u00e5 \u00c6r\u00f8. Kiggede hundene ud, var manden ude, vendte de ryggen til gaden, s\u00e5 var han hjemme. De var et tydeligt tegn p\u00e5 de savn og bekymringer og den l\u00e6ngsel, der er en uundg\u00e5elig del af s\u00f8mandskonernes liv.<\/p>\n\n\n\n

Porcel\u00e6nshunde, s\u00f8m\u00e6nd og deres koner<\/h3>\n\n\n\n

P\u00e5 \u00c6r\u00f8 var s\u00f8fartstraditionen s\u00e5 st\u00e6rk, at man har lagt v\u00e6gt p\u00e5 at bevare traditionen p\u00e5 \u00f8en og give folk mulighed for at l\u00e6re h\u00e5ndv\u00e6rket her. Marstal er den st\u00f8rste by p\u00e5 \u00c6r\u00f8 med godt 2000 indbyggere, og her ligger Navigationsskolen, hvor man kan blive uddannet til kystskipper eller skibsf\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n

Vil man bes\u00f8ge \u00c6r\u00f8 til fods, er det smart at tage f\u00e6rgen fra Svendborg og tilbage. Hvis man har tid nok, er det muligt at bes\u00f8ge Marstal eller S\u00f8by ogs\u00e5 – busserne p\u00e5 \u00c6r\u00f8 er gratis. Indtil midten af 1700-tallet var \u00c6r\u00f8 et lille hertugd\u00f8mme, hvor hertugen residerede i S\u00f8by. Der var aldrig megen pragt her, og i dag er der ikke for alvor noget tilbage.<\/p>\n\n\n\n

Vi siger med gl\u00e6de oplev de danske \u00f8er med Guideservice Danmark og vores guideservice i hele Danmark.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Fotos<\/strong>
Strandbyen Havn. Foto: Erik Christensen<\/a>. Licens: CC-BY-SA-3.0
R\u00f8m\u00f8 Kirke. Foto: Malene<\/a>. Licens: CC-BY-SA-3.0
R\u00f8m\u00f8 Strand. Foto: Bente J\u00f8nsson<\/a>. Licens: Pixabay
Opals\u00f8en p\u00e5 Bornholm. Foto: Stefan Asp<\/a>. Licens: VisitDenmark
\u00c6r\u00f8sk\u00f8bing. Foto: Niklas Jessen<\/a>. Licens: VisitDenmark<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

K\u00f8benhavn har aldrig kunnet matche de store metropoler som Rom, Paris eller London. Det er ikke byerne men vikingernes langb\u00e5de, der sikrer, at Danmark for alvor dukker op i verdenshistorien. Og vil man forst\u00e5 hvad der gennem \u00e5rhundreder har formet den danske identitet, s\u00e5 er det et godt sted at begynde hvis man kigger p\u00e5 livet p\u00e5 nogle af de sm\u00e5 og mindre \u00f8er, hvor sejlads ikke kun var en del af \u00f8konomien men livsn\u00f8dvendig for overlevelsen.<\/p>","protected":false},"author":218,"featured_media":1766,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"inline_featured_image":false,"_uag_custom_page_level_css":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[32,74,68,34],"ppma_author":[39],"class_list":["post-1765","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-dejlige-danmark-category","tag-danmark","tag-guidede-ture","tag-sightseeing","tag-sommerferie"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"uagb_featured_image_src":{"full":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn.jpg",2560,1704,false],"thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-150x150.jpg",150,150,true],"medium":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-300x200.jpg",300,200,true],"medium_large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-768x511.jpg",640,426,true],"large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-1024x682.jpg",640,426,true],"1536x1536":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-1536x1022.jpg",1536,1022,true],"2048x2048":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-2048x1363.jpg",2048,1363,true],"trp-custom-language-flag":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-18x12.jpg",18,12,true],"post-thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-406x270.jpg",406,270,true],"nisarg-full-width":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-1038x576.jpg",1038,576,true],"sow-carousel-default":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Ommel_Strandbyen_Havn-272x182.jpg",272,182,true]},"uagb_author_info":{"display_name":"Ellen","author_link":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/author\/ellensofie\/"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"K\u00f8benhavn har aldrig kunnet matche de store metropoler som Rom, Paris eller London. Det er ikke byerne men vikingernes langb\u00e5de, der sikrer, at Danmark for alvor dukker op i verdenshistorien. Og vil man forst\u00e5 hvad der gennem \u00e5rhundreder har formet den danske identitet, s\u00e5 er det et godt sted at begynde hvis man kigger p\u00e5…","authors":[{"term_id":39,"user_id":0,"is_guest":1,"slug":"lars","display_name":"Lars | Historiker","avatar_url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","author_category":"","user_url":"","last_name":"","first_name":"","job_title":"","description":""}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1765","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/users\/218"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1765"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1765\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7366,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1765\/revisions\/7366"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1766"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1765"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1765"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1765"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/ppma_author?post=1765"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}