Selvf\u00f8lgelig kan vi i Danmark ikke matche Pompei, Troia, Akropolis eller templet i Karnak for ikke at n\u00e6vne Angkor Wat, mayaernes Tikal eller inkaernes Machu Picchu. Danmark byder ind med disse 3, som er mere ydmyge men afgjort meget interessante alligevel: Hammershus, Kal\u00f8 Slot og Koldinghus. R\u00e6kkef\u00f8lgen er ikke tilf\u00e6ldig. Der er sorteret efter ber\u00f8mmelse og drama. Vi begynder med<\/p>\n\n\n\n
Hammershus<\/h2>\n\n\n\n
Danmarks st\u00f8rste borgruin, Hammershus ligger smukt, helt mod nord p\u00e5 Bornholm, og her har borgen ligget siden h\u00f8jmiddelalderen. Vil man bes\u00f8ge ruinen, er der fri adgang. Vil man ogs\u00e5 se udstillingen om borgen og l\u00e6re noget om dens historie i det ret nye bes\u00f8gscenter, s\u00e5 er der ogs\u00e5 fri adgang. Men parkering koster lidt. Der er ogs\u00e5 en restaurant. <\/p>\n\n\n\n
Hammershus er et popul\u00e6rt bes\u00f8gsm\u00e5l. Det menes, at der kommer op mod 400.000 bes\u00f8gende om \u00e5ret. Der er mange gode muligheder for ogs\u00e5 at komme p\u00e5 tur andre steder p\u00e5 Bornholm, med en lokal guide<\/a> til at fort\u00e6lle de gode historier.<\/p>\n\n\n\n Hammershus er ganske stor. Ringmuren, der l\u00f8b rundt om selve borgen, er n\u00e6sten 800 meter lang og dermed er Hammershus den st\u00f8rst borgruin i Nordeuropa. F\u00e6stningen kan virke overdimensioneret for en s\u00e5 lille \u00f8 som Bornholm, som h\u00f8jst havde en befolkning p\u00e5 en halv snes tusind indbyggere, dengang borgen stod i al sin magt og v\u00e6lde. Forklaringen er selvf\u00f8lgelig, at borgen i middelalderen skulle v\u00e6re med til at sikre kontrollen med \u00d8sters\u00f8en. Det handlede ikke kun om storpolitik her, men ogs\u00e5 om at der var brug for et milit\u00e6rt anl\u00e6g, som kunne tage kampen op mod eventuelle pirater og g\u00f8re livet surt for dem.<\/p>\n\n\n\n Borge som Hammershus h\u00f8rer middelalderen til. Vi ved, at der i middelalderen blev bygget op imod 20.000 borge i Europa. Op imod 6.500 af dem findes endnu, i det mindste som ruiner. Nogle f\u00e5 er endda stadig i brug, som f.eks. Windsor Castle i England. S\u00e5 heldig var Hammershus ikke. Langs Rhinen ligger de som perler p\u00e5 en snor. P\u00e5 nogle str\u00e6kninger af floden er der altid en borg i sigte, og bag flodens n\u00e6ste sving kan der ligge en ny. <\/p>\n\n\n\n Der er et antal rigtige borge fra sen middelalder\/renaissance og en af de flotteste er Egeskov p\u00e5 Fyn<\/a>. Der er Borreby p\u00e5 Sj\u00e6lland og Ryg\u00e5rd p\u00e5 Fyn. S\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig de store kongeborge p\u00e5 Sj\u00e6lland<\/a> – men de er langtfra ruiner. Og s\u00e5 er der S\u00f8nderborg.<\/p>\n\n\n\n Efterh\u00e5nden som man fik bedre og bedre kanoner, var borgene ikke l\u00e6ngere gode og sikre forsvarsanl\u00e6g. M\u00e5ske blev de ikke ligefrem revet ned, men efter ca. 1600 fik de lov at forfalde. Ogs\u00e5 Hammershus blev opgivet som f\u00e6stningsanl\u00e6g. Pudsigt nok stammer de to mest kendte dramatiske historier fra den periode, hvor Hammershus ikke l\u00e6ngere var et anl\u00e6g, man m\u00e5tte tage helt alvorligt.<\/p>\n\n\n\n Den f\u00f8rste historie handler om Corfitz Ulfeldt og Christian d. 4.s datter, Leonora Christina. Efter Christian d. 4.s d\u00f8d regerede Ulfeldt landet i nogle m\u00e5neder og gjorde, hvad han kunne for at indskr\u00e6nke magten for Frederik d. 3., som skulle overtage tronen efter sin far. S\u00e5dan noget er ikke et godt grundlag for et langt, tillidsfuldt samarbejde og der gik politiske intriger i sagen. <\/p>\n\n\n\n Ulfeldt blev beskyldt for at have beg\u00e5et et stort undersl\u00e6b og st\u00e5 bag et giftkomplot mod kongen. Rygtet sagde, at kongen til geng\u00e6ld ville f\u00e5 Ulfeldt myrdet. Der var rygter om drab p\u00e5 Ulfeldts u\u00e6gteskabelige b\u00f8rn – alts\u00e5 dem han havde f\u00e5et med en prostitueret. Det lugter langt v\u00e6k af sm\u00e6dekampagne og karaktermord. Alt i alt blev situationen s\u00e5 faretruende, at Ulfeldt foretrak at forlade landet. Det er en voldsom historie, men for at g\u00f8re en lang historie kort: <\/p>\n\n\n\n Efter ca. 1650 tjente Hammershus som f\u00e6ngsel, og her sad Corfitz og Leonora som fanger i ca. 1\u00bd \u00e5r fra 1658. De sad fanget i Mantelt\u00e5rnet, som er det store, firkantede t\u00e5rn, der ogs\u00e5 st\u00e5r tilbage i dag. Der var ogs\u00e5 et mislykket flugtfors\u00f8g. Corfitz d\u00f8de siden i landflygtighed, Leonora kom til at sidde jammerligt indesp\u00e6rret mange \u00e5r i Bl\u00e5t\u00e5rn i K\u00f8benhavn. Hun skrev en reality-klassiker om sine oplevelser: Bogen Jammers Minde. <\/p>\n\n\n\n Ved Roskildefreden i 1658 m\u00e5tte Frederik d. 3. afst\u00e5 Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge – og ogs\u00e5 Bornholm – til Sverige. Selvf\u00f8lgelig r\u00f8g Hammershus med i den handel, og den endte med at blive hovedkvarter for de svenske tropper p\u00e5 \u00f8en. Eftersom bornholmerne ikke havde sv\u00e6re kanoner, s\u00e5 var det sikkert nok. Troede man. <\/p>\n\n\n\n Den n\u00e6ste historie handler om den bornholmske opstand, ogs\u00e5 i 1658 og den endte med at bornholmerne befriede sig selv og vendte tilbage til Danmark. <\/p>\n\n\n\n En svensk officer Prinzensk\u00f6ld holdt Hammershus med ca. 60 kampklare soldater. Men det lykkedes pr\u00e6sten Poul Ancher, Jens Kofoed, R\u00f8nnes borgmester Claus Kam med flere f\u00f8rst at dr\u00e6be Prinzensk\u00f6ld, derefter at tilfangetage den l\u00f8jtnant, der som den eneste forstod at bruge borgens kanoner. Men der var svenske forst\u00e6rkninger p\u00e5 vej og det vidste opr\u00f8rerne. Hvis det lykkedes dem at komme i land, ville spillet v\u00e6re ude.<\/p>\n\n\n\n Ved en serie fantastiske man\u00f8vrer lykkedes det gang p\u00e5 gang at narre fjenden, tage lederne til fange i sm\u00e5 grupper, overbevise soldaterne om, at det var bedre at \u00e5bne borgens port og overgive sig. S\u00e5ledes lykkedes det at befri Bornholm, s\u00e5 vidt vides uden at mere end 3 svenskere omkom. Det var en fantastisk bedrift. Det er en dramatisk r\u00f8verhistorie fra det virkelige liv, ikke sandt?<\/p>\n\n\n\n Smukt ligger den, Kal\u00f8 slotsruin, p\u00e5 en lille holm i bunden af Kal\u00f8 bugt, p\u00e5 sydsiden af Djursland. S\u00e5dan er det normalt. De fleste borge ligger smukt, men det er aldrig for den sk\u00f8nne udsigts skyld. N\u00e5r man valgte at l\u00e6gge borge p\u00e5 bjerge, bakketoppe eller sm\u00e5 \u00f8er, s\u00e5 var det for at g\u00f8re adgangen vanskelig for angribere. S\u00e5 l\u00e6nge muren og porten var intakte, kunne man nemlig modst\u00e5 en enorm overmagt.<\/p>\n\n\n\n Specielt sm\u00e5 \u00f8er var gode til forsvar, for i tiden efter krudtet og f\u00f8r de store kanoner, var det en almindelig metode at grave tunneler og underminere borgene. “Underminere” skal tages bogstaveligt. Man gravede ned under fundamentet, stillede en t\u00f8nde krudt og satte ild til. Bum Katrine! S\u00e5 var der et hul i muren og borgen var f\u00e6rdig med at se godt ud. Nu ved du ogs\u00e5, hvorfor voldgrave altid var s\u00e5 popul\u00e6re: v\u00e5dt krudt er ikke meget v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n Kal\u00f8 var engang et stort anl\u00e6g. Borgen blev anlagt ca. 100 \u00e5r senere end Hammershus og ligesom Hammershus mistede anl\u00e6gget sin v\u00e6rdi, da kanonerne blev s\u00e5 kraftige, at murene ikke kunne modst\u00e5 et l\u00e6ngere bombardement. Ligesom Hammershus blev ogs\u00e5 Kal\u00f8 brugt som f\u00e6ngsel for h\u00f8jtst\u00e5ende fanger. Den allervigtigste er nok Gustav Vasa, der p\u00e5 Christian d. 2.s ordre var sat fast her i 1518-19. Det lykkedes ham imidlertid at flygte og modsat Corfitz Ulfeldt, blev han ikke fanget igen. Vasa familien havde deres centrum i Dalarne, i omr\u00e5det ved Mora og det var hertil Gustav Vasa flygtede.<\/p>\n\n\n\n I 1520 var der indkaldt til forsoningsm\u00f8de mellem den svenske adel og Christian d. 2. i Stockholm. Ogs\u00e5 Gustav Vasa var inviteret, men han var ikke helt tilfreds med kvaliteten af Christians form for g\u00e6stfrihed og derfor var han blevet borte. Vasaerne var p\u00e5 det parti, der ikke \u00f8nskede en dansk konge i Sverige. <\/p>\n\n\n\n Efter det Stockholmske blodbad var Vasa familien den eneste af de magtfulde svenske adelssl\u00e6gter, der ikke havde mistet en vigtig mand eller ligefrem familiens overhovedet. Det lykkedes Gustav Vasa at s\u00e6tte sig i spidsen for et opr\u00f8r, som endte med, at den danske konge m\u00e5tte opgive sin ambition om at komme p\u00e5 den svenske trone. I stedet blev det Gustav Vasa. Kalmarunionen var ikke l\u00e6ngere et levedygtigt projekt. <\/p>\n\n\n\n Og alt det kunne ske, fordi det efter sigende lykkedes Gustav Vasa at undslippe fra Kal\u00f8 gennem en af hemmelighederne – det er de der udvendige murede faldstammer med et toilets\u00e6de over, som udgjorde den tids borges tr\u00e6k-og-slip-uden-skyl. <\/p>\n\n\n\n Friheden er nogle gange ofre v\u00e6rd. Heldigvis for Gustav Vasa var der ikke langt til vandet og en mulighed for at blive skyllet. Borgen ligger smukt, flugten og frihedskampen er det ogs\u00e5. Men n\u00e5r man ser n\u00e6rmere efter, er det alts\u00e5 ikke alle detaljer, der lugter af roser og lavendel.<\/p>\n\n\n\n Og Kal\u00f8 slot? Det var mere og mere for\u00e6ldet og forfaldent, og det blev simpelthen opgivet som milit\u00e6ranl\u00e6g. Efter 1660 blev den opgivet som borg. Det var n\u00e6sten samtidig med al balladen p\u00e5 Hammershus. I 1672 blev borgen skr\u00e6llet for indmad, delvist nedrevet og byggematerialerne sejlet til K\u00f8benhavn, hvor de blev genbrugt til at bygge Charlottenborg.<\/p>\n\n\n\n Jamen hvis borge ikke l\u00e6ngere duer, hvad skal man s\u00e5 bruge som forsvarsanl\u00e6g? Svar: noget med h\u00f8je jordvolde omkring. S\u00e5dan noget kan du f.eks. se ved Sp\u00f8ttrup. Men det fineste eksempel i Danmark er nok Fredericias voldanl\u00e6g<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Det f\u00f8rste Koldinghus stod f\u00e6rdig i 1268, omtrent et halvt \u00e5rhundrede f\u00f8r Kal\u00f8. Der er uenighed om, n\u00f8jagtig hvorfor der blev bygget en kongelig borg i byen, men en af grundene var m\u00e5ske, at Kolding var gr\u00e6nseby. Hertugd\u00f8mmet Slesvig begyndte lige p\u00e5 den anden side af Kolding \u00c5, ca. 1\u00bd km. borte. <\/p>\n\n\n\n Omr\u00e5det er rigt p\u00e5 sev\u00e6rdigheder og der er ogs\u00e5 mulighed for guidede ture. Selve byen er interessant<\/a>, der er Skamlingsbanken<\/a>, Christiansfeld <\/a>og lidt l\u00e6ngere ude Fredericia med sit voldanl\u00e6g<\/a>.<\/p>\n\n\n\n I 1808 blev Koldinghus forvandlet til en ruin. Det var atter krigstid, og det gik mildt sagt ikke godt for Danmark. Det var ikke fjendernes skyld, at det gik s\u00e5 galt p\u00e5 Koldinghus. Det var simpelthen sort uheld. <\/p>\n\n\n\n Danmark var allieret med Frankrig og Napoleon havde ogs\u00e5 sendt nogle hj\u00e6lpetropper til landet. De var indkvarteret p\u00e5 Koldinghus og i den kolde vinternat fyrede de for h\u00e5rdt i kaminerne. Flammerne stod h\u00f8jt op i skorstenen. Der var lagt varmluftkanaler af tr\u00e6 ind mellem etagerne p\u00e5 Koldinghus, og man mener, det var her, ilden startede. Med en brand i etageadskillelsen, under gulvet og over loftet, er det ikke let at komme til at slukke. Den r\u00f8de hane galede, slottet stod ikke til at redde, branden varede i flere dage og den flotte kongeborg var forvandlet til en ruin.<\/p>\n\n\n\n Det lykkedes at b\u00e6re store dele af l\u00f8s\u00f8ret – stole, borde, b\u00e6nke, t\u00e6pper og andet – ud og redde det. I mange \u00e5r efter, kunne man derfor rundt omkring p\u00e5 egnens g\u00e5rde, finde enkelte fine tallerkener, l\u00f8s\u00f8re og m\u00f8belstykker. Det var ikke s\u00e6rlig romantisk – men det er de to historier, jeg disker op med her. De er faktisk ret barske begge to. <\/p>\n\n\n\n Blandt de mange sagn om Koldinghus vil jeg byde p\u00e5 to. F\u00f8rst er der historien om blodpletten, der aldrig kunne vaskes af og s\u00e5 er der den om skomagerens datter og prinsen.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 Koldinghus boede i forgangen Tid en Konge, som havde kuns en eneste Datter. Og der hun fors\u00e5 sig, og ikke kunde skjule sin Synd (=hun blev gravid og det blev 7. m\u00e5ned), blev Faderen hende s\u00e5 ond, at han d\u00f8mte hende til at lide D\u00f8den. Men, efterdi hun altid tilforn havde haft Dansen k\u00e6r, var det nu hans h\u00e5rde Vilje , at hun skulde d\u00f8 ved Dansen.<\/em><\/p>\n\n\n\n Derfor uds\u00f8gte han af sit Ridderskab ni af de f\u00e6rdigste Dansere, befalende, at de, en efter anden, skulde danse med hende, indtil hun ei havde Aande mere. Men var de end vel \u00f8vede i Dansen, og for de end nok saa grumt med hende igennem de lange Sale, s\u00e5 blev de dog alle tr\u00e6tte, f\u00f8r hun ganske m\u00e5tte opgive. Og da hun s\u00e5dan havde danset de ni Riddere tr\u00e6tte og havde endda Kraft tilovers for livet, harmedes Kongen, hendes Fader, s\u00e5 meget over det, at han, selv tiende, greb hende for at fuldbyrde Dommen. <\/em><\/p>\n\n\n\n Men da ogsaa han m\u00e6rkede, at han ikke form\u00e5ede mere, greb han sin Dolk og overskar med den hendes Belte. Da for Blod ud af hendes Mund, og omkom hun saaledes i Faderens Arme. Men medens Borgen endnu stod, var der p\u00e5 Gulvet en Blodplet som ingen lud eller Vask har kunnet aftv\u00e6tte.<\/em><\/p>\n\n\n\n Javel s\u00e5, siger vi. Men kan det nu virkelig passe. Og havde prinsessen et trylleb\u00e6lte? Og hvad er det for et prinsessesyn? Hun kan lide at danse og s\u00e5 skal hun danses ihjel? Bvadr. Sikke en gammel ridderskik, ham faderen. Det m\u00e5 have v\u00e6ret i VIRKELIG gamle dage, for der er ogs\u00e5 en historie om Christian d 3. hvor den kongelige kronprins opf\u00f8rer sig en hel del bedre og ikke er helt s\u00e5 dydsiret p\u00e5 andres vegne.<\/p>\n\n\n\n Her kommer historien Da b\u00f8d Prindsen hende, at bringe sine Jordb\u00e6r til Stegerset paa Slottet og siden komme til ham, at hente sin l\u00f8n. F\u00f8lgen deraf var, at hun oftere kom til Slottet, og at Prindsen forelskede sig i hende, saa at hun blev med Barn ved ham. Efter hendes Nedkomst lod Prindsen s\u00f8rge for dette Barns Opdragelse og Undervisning , medens Moderen fik en Bondegaard i Andst Sogn.<\/em> <\/p>\n\n\n\n Dette Barn blev faldt Casper Dannemark, men siden blev Navnet ved Oms\u00e6tning forandret til Markdanner. Han blev lensmand paa Koldinghus og oph\u00f8jet i Adelstand. Dog kunde hans Misundere aldrig glemme, at hans Moder var en Skomagers Datter, hvorfor de engang lod overstryge hans adelige Vaaben i Kolding Kirke med Skomagersv\u00e6rte, hvilket gav Anledning til, at han over den vestre Kirked\u00f8r lod s\u00e6tte f\u00f8lgende Indskrift, i det tyske Sprog:<\/em><\/p>\n\n\n\n “Eigennutz, heimischer Neid, kindischer Rath\/Rom und Troja zerst\u00f6hret hat.\/Wo Tugend nicht so hoch wird geacht\/A<\/em>ls Geburt und Pracht ,\/Da Land und Regiment werden \u00fcbel bewacht,\/Und in die L\u00e4nge\/Gehen sie Krebsg\u00e4nge.\u201d\/1593. C. M.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jovist. I dag st\u00e5r ruinen efter det gamle kongeslot der endnu og tjener som museum. I nyere tid er der ikke kommet nye, mere eller mindre galante historier om prinser og prinsesser til. Men den fodsti som f\u00f8rer rundt om slottet hedder k\u00e6rlighedsstien, s\u00e5 romantikken lever videre. <\/p>\n\n\n\n Tanken bag museet var at ombygge ruinen til noget tidssvarende, samtidig med, at man ikke sl\u00f8rer, at ulykken har ramt bygningen og at der alts\u00e5 ER tale om en ruin. Dette projekt blev anf\u00f8rt af arkitekten Johannes Exner og blev s\u00e5 vellykket, at projektet fik Europa Nostra prisen. S\u00e5 slottet er vakt til live igen og har indtaget sin retm\u00e6ssige plads blandt de st\u00f8rste sev\u00e6rdigheder i det sydlige Jylland.<\/p>\n\n\n\n Vi siger med gl\u00e6de oplev borgruinerne med Guideservice Danmark og vores guideservice Jylland og Bornholm.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fotos<\/strong> – 3 steder til sightseeing i Danmark F\u00e5 steder kan inspirere fantasien mere end en stor ruin, p\u00e5 et sted hvor der engang er sket dramatiske ting. Atlantis er nok den mest ber\u00f8mte by, der blev lagt i ruiner og siden forsvandt. Problemet med Atlantis er blot, at byen if\u00f8lge sagnet blev opslugt af havet og forresten ved ingen l\u00e6ngere, hvor det l\u00e5. Ergo er der ingen ruiner at bes\u00f8ge. Men der er alts\u00e5 ogs\u00e5 nogle interessante ruiner i Danmark….<\/p>\nStor borg – lille befolkning<\/h2>\n\n\n\n
![\"Hammershus,](\"https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/hammershus-bornholm_\u00a9Stefan-Asp-medium-1024x1024.jpg\")
De mange middelalderborge<\/h3>\n\n\n\n
Borge i Danmark<\/h3>\n\n\n\n
Hammershus: En forr\u00e6dder og nogle opr\u00f8rere<\/h2>\n\n\n\n
Den bornholmske opstand<\/h2>\n\n\n\n
En r\u00f8verhistorie som er sand<\/h3>\n\n\n\n
Kal\u00f8 slotsruin<\/h2>\n\n\n\n
![\"Den](\"https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Kaloe_Slotsruin_med_Hestehave_Skov_set_fra_toppen_af_Roende-1024x576.jpg\")
Kal\u00f8 var sv\u00e6r at belejre<\/h3>\n\n\n\n
En fange stikker af<\/h3>\n\n\n\n
Gustav Vasa – fra fange til konge<\/h2>\n\n\n\n
Charlottenborg – bygget med genbrugssten<\/h2>\n\n\n\n
Koldinghus – kongeborg – ruin – museum – turistm\u00e5l<\/h2>\n\n\n\n
![\"Koldinghus](\"https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/koldinghus_\u00a9VisitKolding-medium-1024x682.jpg\")
Brand p\u00e5 slottet<\/h3>\n\n\n\n
Sagn om Koldinghus<\/h2>\n\n\n\n
H C Andersen og Kasper Markdanner: skomagermor og kongelig far? Eller sludder og vr\u00f8vl?<\/h3>\n\n\n\n
Engang da Kong Christian den Tredie endnu som Prinds opholdt sig paa Koldinghus skete det en Sommerdag, da han gik ud paa Jagt, at han i Erstskov m\u00f8dte en ung og meget smuk Bondepige. Prindsen fandt stort Behag i hendes Aasyn og spurgte hende, hvem hun var, og hvorhen hun gik. Hun fortalte da, at hun var en Skomagers Datter fra Andst, og at hun bragte en Krukke med Jordb\u00e6r til Byen. <\/em><\/p>\n\n\n\nRuiner og romantik<\/h2>\n\n\n\n
Hammershus. Foto: Stefan Asp. Licens: VisitDenmark<\/a>
Hammershus. Foto: Stefan Asp. Licens: VisitDenmark<\/a>
Kal\u00f8 Slotsruin med Hestehave Skov set fra toppen af R\u00f8nde. Foto: Old Dane<\/a>. Licens: CC BY-SA 4.0
Koldinghus. Foto: VisitKolding. Licens: VisitDenmark<\/a><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"