{"id":185,"date":"2020-06-30T07:29:00","date_gmt":"2020-06-30T07:29:00","guid":{"rendered":"https:\/\/guideservice.dk\/?p=185"},"modified":"2023-04-07T14:54:57","modified_gmt":"2023-04-07T12:54:57","slug":"overraskelser-i-amsterdam-nu","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/overraskelser-i-amsterdam-nu\/","title":{"rendered":"Overraskelser i Amsterdam"},"content":{"rendered":"

Den, der g\u00e5r en byvandring langs kanalerne i Amsterdam, kan ikke undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til de pr\u00e6gtige kanalhuse, n\u00e6rmest sm\u00e5 pal\u00e6er. Du vil sikkert gerne vide, hvem der boede der og hvad der satte folk i stand til at bygge og k\u00f8be disse ofte imponerende bygninger med mindst lige s\u00e5 storsl\u00e5et og rigt inventar.<\/strong><\/em> Amsterdam skal opleves til fods, p\u00e5 en byvandring og allerbedst med en dansktalende guide<\/a>.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 sporet af Amsterdams gyldne \u00e5rhundrede<\/h2>\n\n\n\n

Svaret finder du i 1600-tallet, Amsterdams Guldalder, for det var i den periode, at byen bredte sin handel ud til hele verden. Spydspidsen var det \u00d8stindiske Kompagni, der indtjente store formuer til byen og dens handelsfolk. F\u00f8rst senere kom der kritik af de hollandske handelsfolks til tider h\u00e5rdh\u00e6ndede fremf\u00e6rd i de overs\u00f8iske koloniserede omr\u00e5der. Denne til tider \u00f8mt\u00e5lelige historie kan du g\u00e5 p\u00e5 jagt efter flere forskellige steder i byen, hvad enten du er fastboende eller p\u00e5 ferie og turist i Amsterdam.<\/p>\n\n\n\n

Museum Van Loon: rigdommens skyggeside<\/h2>\n\n\n\n

Et passende sted at begynde efters\u00f8gningen er et af selve de prangende kanalhuse du som turist i Amsterdam kan bes\u00f8ge indvendigt. Enkelte af husene er nemlig i dag indrettet som museum. <\/p>\n\n\n\n

Van Loon-museet, et museum i Amsterdam, som ligger ved den herskabelige kanal Keizersgracht, er et fint eksempel. Huset er fra 1672, dvs. fra slutningen af det Gyldne \u00c5rhundrede, som Amsterdams guldalder kaldes i Holland. <\/p>\n\n\n\n

Huset har siden 1884 v\u00e6ret ejet af familien Van Loon. Det var ogs\u00e5 en van Loon, nemlig Willem van Loon, som i 1603 var med til at grundl\u00e6gge VOC, \u00d8stindisk Kompagni. <\/p>\n\n\n\n

Dette firma blev et stort og verdensomsp\u00e6ndende foretagende. Det handlede ikke bare med krydderier, te og kaffe, men ogs\u00e5 med porcel\u00e6n, dyreskind, \u00e6delstene og meget mere. De amsterdamske handelsfolks skibe bragte store v\u00e6rdier ind til Amsterdam, hvor der for de velhavende k\u00f8bm\u00e6nd var prestige i at bygge storsl\u00e5ede huse. Og hvorfor ikke ogs\u00e5 betale en maler, som den p\u00e5 det tidspunkt fremadstormende Rembrandt, for et portr\u00e6t? Det valgte flere i hvert fald at g\u00f8re. Men ofte var baggrunden for disse rigdomme ikke ligefrem storsl\u00e5et, for v\u00e6rdierne blev til p\u00e5 bekostning af de overs\u00f8iske befolkninger.  <\/p>\n\n\n\n

Og d\u00e9n historie l\u00e6rer du p\u00e5 Van Loon-museet, hvis f\u00f8rste beboer i \u00f8vrigt var Ferdinand Bol, en l\u00e6rling af Rembandt. P\u00e5 Van Loon-museet har de nemlig valgt at dykke ned i den for familien ikke altid rare historie og freml\u00e6gger historien \u00e6rligt og redeligt for museets bes\u00f8gende. <\/p>\n\n\n\n

Det er al \u00e6re v\u00e6rd, for det er modigt gjort at fort\u00e6lle den dystre side af Det Gyldne \u00c5rhundrede, en historie, som s\u00e6tter rigdommen i det flotte og herskabelige kanalhus i relief og som giver dig en ganske anden historie end det glansbillede, det ellers er fristenden at beskrive Det Gyldne \u00c5rhundrede som.<\/p>\n\n\n\n

Man skal ikke s\u00e6lge skindet f\u00f8r (is)bj\u00f8rnen er skudt<\/h2>\n\n\n\n

Bes\u00f8get i Museum Van Loon vil give dig noget at t\u00e6nke over, mens du g\u00e5r ned ad Keizersgracht og kigger p\u00e5 kanalhusene, der udstr\u00e5ler magt og velstand. Du kommer forbi gader, der hedder Huidenstraat, Berenstraat og Wolfenstraat, og navnene fort\u00e6ller egentlig alt om, hvad der her blev forarbejdet og handlet med i det Gyldne \u00c5rhundrede. Huder og skind fra dyr som bj\u00f8rne og ulve. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r du n\u00e5r den anden ende af Keizersgracht, ser du tre r\u00f8dmalede pakhuse. Det er s\u00e5kaldte Gr\u00f8nlandske Pakhuse fra 1621. Du vil se, at navnet Groenland <\/em>st\u00e5r henover skodderne og dermed fort\u00e6ller historien om det Nordiske Kompagni, der eksisterede fra 1614-1642. I den periode havde kompagniet monopol p\u00e5 hvalfangsten. P\u00e5 grund af hvalfangstens store omfang omkring Gr\u00f8nland, blev kompagniet ogs\u00e5 kaldt for Det Gr\u00f8nlandske Kompagni. Kompagniet gjorde sig ogs\u00e5 i andre produkter fremskaffet fra polaromr\u00e5det: isbj\u00f8rneskind og elfenben fra hvalrossens t\u00e6nder. Men hvaltran var den st\u00f8rste handelsvare. Hvaltran blev blandt andet brugt i den ovenn\u00e6vnte l\u00e6derindustri. Trannen blev lagret i pakhusene, men fra 1685 blev opmagasineringen flyttet ud af byen p\u00e5 grund af stanken. <\/p>\n\n\n\n

Hvalfangst var en omfattende virksomhed. P\u00e5 et tidspunkt var der helt op til 28.000 besk\u00e6ftiget med hvalfangst og forarbejdning af hvalprodukter. Jo, det var driftige folk i Det Gyldne \u00c5rhundrede, men de handlede ikke altid bare, de koloniserede ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Max Havelaar: tidlig b\u00e6redygtighed<\/h2>\n\n\n\n

Og dette aspekt, koloniseringen, bliver du bel\u00e6rt om ikke langt fra de Gr\u00f8nlandske Pakhuse, inde p\u00e5 Multatuli-museet i Korsjespoortsteeg nr. 20. Her blev holl\u00e6nderen Eduard Douwes Dekker (1820-1887) f\u00f8dt. Han oplevede koloniseringen med egne \u00f8jne, da han i 1839 var en del af den hollandske administration i Hollandsk-Indonesien. Her oplevede Dekker nemlig, hvordan den indf\u00f8dte befolkning blev udsat for en urimelig og ringe behandling af det hollandske kolonistyre. <\/p>\n\n\n\n

Da han kom tilbage til Holland, skrev han under pseudonymet Multatuli<\/em> i l\u00f8bet af kun f\u00e5 uger i efter\u00e5ret 1859 en roman om sine oplevelser. Han kaldte bogen Max Havelaar<\/em>, og den rejste en kras kritik af holl\u00e6ndernes m\u00e5de at styre deres kolonier p\u00e5. Til Dekkers \u00e6rgrelse blev bogen ikke taget seri\u00f8st, da den \u00e5ret efter udkom. Ikke desto mindre blev Multatuli, der betyder “Jeg har lidt meget” et kendt forfatternavn. <\/p>\n\n\n\n

Og i 2020 blev Dekkers 200 \u00e5rs f\u00f8dselsdag fejret med pomp og pragt. Blandt andet afsl\u00f8rede den hollandske kong Willem-Alexander en mindesten om ham i Nieuwe Kerk i centrum af Amsterdam. Bogen Max Havelaar<\/em> er sidenhen blevet en uomg\u00e6ngelig klassiker b\u00e5de i hollandsk litteratur og i verdenslitteraturen. Og bogens indhold og titel har givet navn til det internationale certificeringsm\u00e6rke for b\u00e6redygtig, etisk og fair handel: Max Havelaar. <\/p>\n\n\n\n

Max Havelaar m\u00e6rket er i dag ogs\u00e5 kendt under navnet Fairtrade.<\/p>\n\n\n\n

Det Gyldne \u00c5rhundrede<\/h2>\n\n\n\n

Efter dit bes\u00f8g i Multatuli-museet og din tur rundt i Amsterdam vil du ikke kunne lade v\u00e6re med at t\u00e6nke over, hvordan baggrunden for de pr\u00e6gtige kanalhuse er langt mere nuanceret, end hvis man kun t\u00e6nker p\u00e5 de lyse sider af Det Gyldne \u00c5rhundrede. <\/p>\n\n\n\n

Det fornyede fokus p\u00e5 skyggesiderne af, hvordan rigdommene blev tilvejebragt, har i den seneste tid ogs\u00e5 v\u00e6ret markant i det moderne hollandske samfund. Amsterdams Museum er f.eks. nu stoppet med at bruge betegnelsen Det Gyldne \u00c5rhundrede, fordi de mener, at betegnelsen fortr\u00e6nger de negative sider af \u00e5rhundredet, som f.eks. fattigdom, tvangsarbejde og menneskehandel. <\/p>\n\n\n\n

Gyldent \u00c5rhundrede eller ej, historierne fra og om den tid forbliver v\u00e6rd at lytte til og opleve. Det kan du f.eks. g\u00f8re p\u00e5 en sightseeingtur i Amsterdam<\/a> til de steder i byen, hvor Det Gyldne \u00c5rhundrede har sat sig sine spor i kraft af majest\u00e6tiske kanalhuse, flot restaurerede pakhuse, museer, b\u00f8ger, mindesten og statuer. Historierne er mange. <\/p>\n\n\n\n

Du kan enten v\u00e6lge selv at tage p\u00e5 opdagelse eller du kan v\u00e6lge at f\u00e5 historien fortalt af en guide, som virkelig har dem inde under huden og, som har l\u00e6rt b\u00e5de by og historier at kende fra egne byvandringer i Amsterdam. Inspirationen her er netop fra en guide, der elsker at vise sin by frem og vil gl\u00e6de sig til at uddybe sine fort\u00e6llinger og oplevelser i Amsterdam med fokus p\u00e5 byens guldalder fra ca. 1600 til 1700. V\u00e6lger du det sidste f\u00e5r du selv hurtigt byen ind under huden og kan drage nytte af din nyerhvervede viden, n\u00e5r du forts\u00e6tter dine ture p\u00e5 egen h\u00e5nd rundt i Amsterdam. P\u00e5 gensyn i Amsterdam<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Vi siger med gl\u00e6de oplev verden med Guideservice Danmark og vores dansk guideservice i udlandet<\/a> og Anders<\/a>.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Foto<\/strong>
Amsterdam. Foto: Laura Montagnani<\/a>. Licens: Pixabay<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den, der g\u00e5r en byvandring langs kanalerne i Amsterdam, kan ikke undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til de pr\u00e6gtige kanalhuse, n\u00e6rmest sm\u00e5 pal\u00e6er. Du vil sikkert gerne vide, hvem der boede der og hvad der satte folk i stand til at bygge og k\u00f8be disse ofte imponerende bygninger med mindst lige s\u00e5 storsl\u00e5et og rigt inventar. Amsterdam skal opleves til fods, p\u00e5 en byvandring og allerbedst med en dansktalende guide. P\u00e5 sporet af Amsterdams gyldne \u00e5rhundrede Svaret finder du i 1600-tallet, Amsterdams Guldalder,…<\/p>\n

Weiterlesen Weiterlesen<\/span><\/a><\/p>","protected":false},"author":218,"featured_media":193,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"inline_featured_image":false,"_uag_custom_page_level_css":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[28,29],"ppma_author":[27],"class_list":["post-185","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-hils-paa-verden-category","tag-amsterdam","tag-holland"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"uagb_featured_image_src":{"full":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920.jpg",1920,1314,false],"thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920-150x150.jpg",150,150,true],"medium":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920-300x205.jpg",300,205,true],"medium_large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920-768x526.jpg",640,438,true],"large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920-1024x701.jpg",640,438,true],"1536x1536":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920-1536x1051.jpg",1536,1051,true],"2048x2048":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920.jpg",1920,1314,false],"trp-custom-language-flag":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920.jpg",18,12,false],"post-thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920-395x270.jpg",395,270,true],"nisarg-full-width":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920-1038x576.jpg",1038,576,true],"sow-carousel-default":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/amsterdam-4388160_1920-272x182.jpg",272,182,true]},"uagb_author_info":{"display_name":"Ellen","author_link":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/author\/ellensofie\/"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"Den, der g\u00e5r en byvandring langs kanalerne i Amsterdam, kan ikke undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til de pr\u00e6gtige kanalhuse, n\u00e6rmest sm\u00e5 pal\u00e6er. Du vil sikkert gerne vide, hvem der boede der og hvad der satte folk i stand til at bygge og k\u00f8be disse ofte imponerende bygninger med mindst lige s\u00e5 storsl\u00e5et og rigt inventar. Amsterdam…","authors":[{"term_id":27,"user_id":0,"is_guest":1,"slug":"anders","display_name":"Anders | Guide | Amsterdam | Groningen","avatar_url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","1":"","2":"","3":"","4":"","5":"","6":"","7":"","8":""}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/185","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/users\/218"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=185"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/185\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7402,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/185\/revisions\/7402"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media\/193"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=185"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=185"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=185"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/ppma_author?post=185"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}