{"id":448,"date":"2020-08-14T11:09:52","date_gmt":"2020-08-14T11:09:52","guid":{"rendered":"https:\/\/guideservice.dk\/?p=448"},"modified":"2023-03-12T22:27:25","modified_gmt":"2023-03-12T21:27:25","slug":"brandts-klaedefabrik-en-spaendende-industri-med-en-historie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/brandts-klaedefabrik-en-spaendende-industri-med-en-historie\/","title":{"rendered":"Brandts Kl\u00e6defabrik, en sp\u00e6ndende industri med en historie"},"content":{"rendered":"

I gamle dage Brandts Kl\u00e6defabrik, i daglig tale for mange i dag bare Brandts – og s\u00e5 alligevel ikke. Brandts Kl\u00e6defabrik i Odense er et dejligt sted b\u00e5de om dagen og om aftenen. Der er sket store \u00e6ndringer i \u00e5renes l\u00f8b, men det er stadig den store variation af arbejdspladser, der er omdrejningspunktet. I dag l\u00e6gger det store anl\u00e6g rum til kultur, sk\u00f8nne butikker, liv og glade dage for unge og gamle, musik, smuk udsmykning og gode madsteder. <\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret. Der var engang, hvor det var et helt andet liv, der blev levet her. Dengang var det ogs\u00e5 en driftig arbejdsplads, men det var under helt andre betingelser, der blev arbejdet. Mange af jobbene i kl\u00e6deindustrien var h\u00e5rdt arbejde, uanset alder eller k\u00f8n. Arbejdsdagene var lange og l\u00f8nnen har sikkert v\u00e6ret til den lille side, uden at jeg dog ved det. <\/p>\n\n\n\n

Jeg viser med gl\u00e6de rundt i kvarteret<\/a>, for det er utrolig sp\u00e6ndende og der er s\u00e5 mange finurlige historier at fort\u00e6lle. Har du lyst til en lidt anderledes oplevelse, s\u00e5 kan vi bruge et af spisestederne til at indlede med et foredrag om Brandts,<\/a> inden vi g\u00e5r en f\u00e6lles tur. Det er en hyggelig m\u00e5de at blive klogere p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

En familie-virksomhed<\/h3>\n\n\n\n

Brandts Kl\u00e6defabrik var en familieejet virksomhed i udkanten af datidens Odense, i dag ligger den i det centrale Odense. Som det jo sker, n\u00e5r en by vokser og forandrer sig. Familien Brandt har lagt navn til komplekset og hvis du kigger p\u00e5 bagsiden af bygningen ud mod Vestergade, s\u00e5 er der et portr\u00e6t af en af ejerne, S\u00f8ren Christian Brandt. Det kan v\u00e6re lidt sv\u00e6rt at se p\u00e5 en sommerdag, n\u00e5r parasollerne er oppe, men hvis du finder den rigtige vinkel, kan du godt.<\/p>\n\n\n\n

Og her er det s\u00e5, at kr\u00f8llen p\u00e5 historien kommer, for virksomheden startede slet ikke som kl\u00e6defabrik, men i stedet som farveri i midten af 1700 tallet. Det kan du se p\u00e5 forsiden af bygningen ud mod Vestergade, hvor der h\u00e6nger et flot bl\u00e5t skilt ud fra v\u00e6ggen. Hvorfor s\u00e5 det? Jo, datidens h\u00e5ndv\u00e6rk var organiseret i lav, og hvert h\u00e5ndv\u00e6rk have sit eget symbol s\u00e5 g\u00e6ster i byen kunne se, hvad der blev arbejdet med i husene. Bagerens var en kringle, og svaret er enkelt: et bl\u00e5t kl\u00e6de var symbol for datidens farverier og symboliserede det kl\u00e6de, der i tidernes morgen blev h\u00e6ngt til t\u00f8rre ud fra v\u00e6ggen – n\u00e6sten ligesom skiltet viser det i dag.<\/p>\n\n\n\n

Farverier<\/h2>\n\n\n\n

Der er nok ikke mange af os, der t\u00e6nker over, at det at farve kl\u00e6de var en virksomhed. Men s\u00e5dan var det. Der var engang, hvor det var normalt, at stof blev hjemmev\u00e6vet ude p\u00e5 g\u00e5rdene p\u00e5 landet. Materialerne var de naturlige fibres farver, uld eller h\u00f8r og man kunne plantefarve hjemme i gule, brune og gr\u00f8nne farver. Skulle stofferne have andre farver som sort eller bl\u00e5, s\u00e5 kr\u00e6vede det til geng\u00e6ld brug af importerede farvestoffer. Dem havde farveren inde i byen. Med andre ord, en begyndende industrialisering i byen.<\/p>\n\n\n\n

Derfra stammer historierne om, hvordan stofferne dryppede ned p\u00e5 fodg\u00e6ngerne i Vestergade, n\u00e5r det farvede stof hang til t\u00f8rre fra tr\u00e6bj\u00e6lker ud fra facaden – som skiltet p\u00e5 forsiden af bygningen g\u00f8r det i dag. Dog drypper det kun i regnvejr.<\/p>\n\n\n\n

En st\u00e6rk kvinde<\/h2>\n\n\n\n

Da Christian Brandt, farveren, d\u00f8de i 1814, efterlod han sig en god virksomhed. Hans enke, Marianne Lihme, var en sej kvinde. Da hun pludselig stod alene med ansvaret for deres tre s\u00f8nner, den \u00e6ldste kun 12 \u00e5r gammel, besluttede hun at drive virksomheden videre og at give alle sine tre s\u00f8nner en uddannelse. En pr\u00e6station for 200 \u00e5r siden, hvor kvindelige virksomhedsejere ikke var dem, der var flest af.<\/p>\n\n\n\n

Uddannelse dengang m\u00e5 have v\u00e6ret en lidt barsk oplevelse for drengene. S\u00f8nnen Morten kom nemlig i l\u00e6re som farver ovre i K\u00f8benhavn, allerede da han var 12 \u00e5r gammel og f\u00e5 \u00e5r efter fortsatte han sin uddannelse ved flere farverier i Tyskland. I Tyskland l\u00e6rte han at g\u00f8re tingene p\u00e5 nye m\u00e5der. Han s\u00e5 nemlig, hvordan farverier og kl\u00e6defabrikker arbejdede t\u00e6t sammen, ja n\u00e6rmest var forbundne. Det gav ham inspiration til at t\u00e6nke i samme retning for moderens farveri hjemme i Odense, som han overtog ledelsen af, kun 20 \u00e5r gammel. Marianne Lihme havde st\u00e5et i spidsen for det i 10 \u00e5r, s\u00e5 hvordan mon det har v\u00e6ret for hende at give t\u00f8jlerne videre til den unge generation? Mon hun kendte til s\u00f8nnens tanker?<\/p>\n\n\n\n

Nye, moderne tanker<\/h2>\n\n\n\n

Der kom dog til at g\u00e5 en del \u00e5r, f\u00f8r Mortens tanker om at sammenkoble farveri og kl\u00e6dev\u00e6veri i samme virksomhed blev virkelighed. Det skete f\u00f8rst, da hans egne s\u00f8nner var gamle nok til at drive virksomheden sammen med ham og hvor den ene s\u00f8n fik ansvaret for projektet. Han havde ogs\u00e5 v\u00e6ret i l\u00e6re p\u00e5 kl\u00e6defabrikker, b\u00e5de i K\u00f8benhavn og i Tyskland. Det skete omkring 1870. P\u00e5 det tidspunkt var behovet for at farve hjemmev\u00e6vede stoffer meget mindre end tidligere, for hjemmev\u00e6vning var i aftagende p\u00e5 grund af industrialiseringen. Danskerne var begyndt i st\u00f8rre grad at k\u00f8be stof hos kl\u00e6devareforretninger og f\u00e6rdigt t\u00f8j hos manufakturhandlere. <\/p>\n\n\n\n

Ved du i \u00f8vrigt godt, at manufaktur er et ord, der kom til Danmark i begyndelsen af 1600 tallet? En manufaktur var et sted, hvor mange arbejdede og der var en stor produktion, is\u00e6r af tekstiler. Inden da var tekstiler blevet importeret, og det gav h\u00f8je priser. Og hvem var det s\u00e5, der producerede disse tekstiler i manufakturerne? Fanger og for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn. Med andre ord, statslige arbejdspladser for samfundets svageste. Ikke rart at t\u00e6nke p\u00e5. Gradvist kom ordet til f\u00f8rst kun at d\u00e6kke begrebet tekstilvirksomhed og er endt med i dag at betyde f\u00e6rdige tekstilvarer. Hvad t\u00e6nker du, n\u00e5r du h\u00f8rer ordet? Bruger du det overhovedet eller er det et for\u00e6ldet ord efter din opfattelse?<\/p>\n\n\n\n

Kl\u00e6defabrikkens f\u00f8rste maskiner<\/h3>\n\n\n\n

Da Morten Brandt og s\u00f8nner havde taget det f\u00f8rste skridt mod en kl\u00e6defabrik, bestod n\u00e6ste opgave i at anskaffe sig de rigtige maskiner. Husk p\u00e5, der var tale om en nymodens dampmaskine og den blev k\u00f8bt hos Burmeister & Wain i K\u00f8benhavn. Kartemaskiner, spindemaskiner og v\u00e6ve kom fra Tyskland og i 1869 var de klar til at starte produktion med 10 ansatte. <\/p>\n\n\n\n

Det blev alts\u00e5 farveren Christian Brandts og Marianne Lihmes s\u00f8n og b\u00f8rneb\u00f8rn, der grundlagde den Brandts Kl\u00e6defabrik, som i dag har lagt navn til b\u00e5de fabrikken og omr\u00e5det<\/p>\n\n\n\n

Tagea Brandts Rejselegat<\/h2>\n\n\n\n

S\u00f8nnen Morten Vilhelm Brandt giftede sig samme \u00e5r som faderen d\u00f8de med Tagea Rovsing, som han havde kendt i 10 \u00e5r. Hun var \u00e6ldre end han og desv\u00e6rre blev hun syg og d\u00f8de allerede efter et halvt \u00e5rs \u00e6gteskab, kun 34 \u00e5r gammel. <\/p>\n\n\n\n

Morten Vilhelm og Tagea Brandt n\u00e5ede ikke at f\u00e5 b\u00f8rn. Han stiftede derfor flere legater i hendes navn og Tagea Brandts Rejselegat, der er en h\u00e6dersgave til “Kvinder inden for videnskaben, kunsten eller musikken” er et af dem. If\u00f8lge legatbogen uddeles der \u00e5rligt omkring 3 mio kr. derfra.<\/p>\n\n\n\n

Byens gode arbejdsplads<\/h2>\n\n\n\n

Har du t\u00e6nkt over, hvor anstrengende og omfattende kl\u00e6deproduktion i slutningen af 1800 tallet var? Der blev brugt mest dansk uld, men en del blev k\u00f8bt b\u00e5de fra Island, Australien og mange andre uldproducerende lande. N\u00e5r ulden var blevet sorteret efter kvalitet, skulle den vaskes. N\u00e6ste led i processen var at volfe ulden, hvilket bet\u00f8d at rede ulden og indfedte den med den rigtige olie. Derefter skulle ulden kartes p\u00e5 store maskiner med roterende valser med st\u00e5lt\u00e6nder, s\u00e5 uldtr\u00e5dene kunne ligge fine og parallelle i et tyndt lag, klar til at blive spundet p\u00e5 store spoler p\u00e5 spindemaskiner. <\/p>\n\n\n\n

V\u00e6veriet fik spolerne med garn, som v\u00e6verne tryllede om til kl\u00e6de p\u00e5 de store v\u00e6ve. Ved du, at de l\u00e6ngdeg\u00e5ende tr\u00e5de i et kl\u00e6de kaldes trend, de tv\u00e6rg\u00e5ende er isl\u00e6t. Det kunne selvf\u00f8lgelig ske, at en tr\u00e5d kn\u00e6kkede eller at der var en v\u00e6vefejl. Det blev kl\u00e6det naturligvis kontrolleret for og fejl fikset. Den proces hedder nobning. N\u00e5r du g\u00e5r en tur i omr\u00e5det kan du p\u00e5 bygningerne se, hvilken proces der er foreg\u00e5et i hvilke bygninger. Det st\u00e5r p\u00e5 et skilt, og nobberiet er en af de processer, der er ukendt for mange. N\u00e5r kl\u00e6det var efterset for fejl, skulle det stampes. Det skete i Valkeriet. I den proces blev kl\u00e6det fast og t\u00e6ttere, fordi tr\u00e5dene blev filtret ind i hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Efter valkningen blev s\u00e6ben skyllet ud og s\u00e5 var det klart til at blive t\u00f8rret og f\u00e5 den rigtige luv. Det kunne blandt andet ske ved at opkradse overfladen. F\u00f8rst da var kl\u00e6det klart til at blive farvet. Til sidst kom endnu en kvalitetssikring i finnobberiet. Kl\u00e6det blev derefter presset og processen var til ende. Nu var det langt om l\u00e6nge klart til at komme ud til forbrugeren.<\/p>\n\n\n\n

En imponerende pumpe<\/h4>\n\n\n\n

Som du nok kan regne ud, blev der brugt enorme m\u00e6ngder vand i hele denne proces. Vandet kom fra Odense \u00c5 i en r\u00f8rledning. Og t\u00e6nk engang, stempelpumperne blev aldrig skiftet. De holdt i hele fabrikkens levetid. Det er da ret imponerende, n\u00e5r fabrikken havde 100 \u00e5rs jubil\u00e6um.<\/p>\n\n\n\n

Medarbejderne og deres vilk\u00e5r<\/h2>\n\n\n\n

En anden imponerende detalje er medarbejderne. Brandts Kl\u00e6defabrik er jo fra en tid i Danmark, hvor b\u00f8rnearbejde var ret normalt. Det var ikke unormalt, at b\u00f8rn begyndte p\u00e5 fabrikken allerede som 10 \u00e5rige. Forestil dig et helt arbejdsliv p\u00e5 samme arbejdsplads og at du er startet som barn. Det kan blive til ret s\u00e5 mange \u00e5r. Og n\u00e5r s\u00e5 vi ved, at der p\u00e5 fabrikken i \u00e5renes l\u00f8b var mange jubil\u00e6er, endda 60 \u00e5rs jubil\u00e6er, s\u00e5 understreges pointen blot. Brandts Kl\u00e6defabrik gik for at v\u00e6re en god arbejdsplads med gode forhold for de ansatte. Blandt andet byggede fabrikanten alderdomshjem til fabrikkens tidligere ansatte og det var ikke unormalt, at mange fra samme familie arbejdede p\u00e5 fabrikken. Ville vi i dag betragte det som godt af arbejdspladsen?<\/p>\n\n\n\n

Andre tiltag var en tilknyttet l\u00e6ge, mulighed for at optage l\u00e5n til bolig og legater til pension og til b\u00f8rnene en skole. Skolen blev dog nedlagt i 1913, hvor der kom en lov, der forb\u00f8d b\u00f8rn under 14 \u00e5r at arbejde p\u00e5 fabrik. P\u00e5 det tidspunkt udgjorde b\u00f8rn omkring 25% af fabrikkens medarbejdere i produktionen. Forestil dig engang, 25% af en stab p\u00e5 200 medarbejdere er b\u00f8rn. Det er mange og det er faktisk slet ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden. Omkring 1930 var fabrikken en af Odenses st\u00f8rste virksomheder med ca. 250 medarbejdere.<\/p>\n\n\n\n

Nye tider<\/h2>\n\n\n\n

Ligesom i resten af landet havde arbejderne p\u00e5 kl\u00e6defabrikken i Odense et \u00f8nske om at danne fagforening. Det passede ikke ejeren. Han fik trumfet igennem, at der ikke var arbejde til dem, der meldte sig i fagforening. Det var dengang. <\/p>\n\n\n\n

Der skulle g\u00e5 hele 33 \u00e5r, f\u00f8r ledelsen p\u00e5 Brandts Kl\u00e6defabrik anerkendte, at medarbejdere kunne v\u00e6re med i en fagforening. P\u00e5 det punkt haltede fabrikken efter de \u00f8vrige virksomheder i Odense.<\/p>\n\n\n\n

Da den sidste af Brandt-br\u00f8drene, S\u00f8ren Christian Brandt d\u00f8de blev det en tidligere kontorelev, Aage Mengel, der som 23 \u00e5rig fik posten som direkt\u00f8r i virksomheden, der var omdannet til aktieselskab. Lidt blev virksomheden dog i Brandt-familien, for Aage Mengel giftede sig nemlig med S\u00f8ren Christian Brandts datter og deres to drenge kom senere med ind i ledelsen. <\/p>\n\n\n\n

I 1950 begyndte man ogs\u00e5 at arbejde med nogle af de nye fibre som polyester og blande dem med ulden. Derfra voksede fabrikkens eksport s\u00e5 meget, at der i fabrikkens 100 \u00e5rs jubil\u00e6ums\u00e5r i 1960 blev eksporteret mere, end der blev solgt p\u00e5 hjemmemarkedet. <\/p>\n\n\n\n

F\u00e5 \u00e5r senere var situationen s\u00e5 en helt anden. Uldent kl\u00e6de var udkonkurreret. I udlandet var l\u00f8nningerne lavere og uldne benkl\u00e6der gik af mode og i stedet blev bomuldsstoffer efterspurgt. P\u00e5 trods af de nye tider havde fabrikken i 1973 det bedste \u00e5r i hele fabrikkens historie. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 kom oliekrisen og kun 4 \u00e5r senere var det slut.<\/p>\n\n\n\n

I dag er det helt andre oplevelser, du f\u00e5r i omr\u00e5det Brandts Kl\u00e6defabrik. <\/p>\n\n\n\n

Odense er meget mere end Brandts Kl\u00e6defabrik. Kig engang og lad dig inspirere<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Vi siger med gl\u00e6de oplev Brandts Kl\u00e6defabrik med Guideservice Danmark og vores guideservice Odense<\/a>.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Foto<\/strong>
Skilt Brandts Kl\u00e6defabrik. Foto: Guideservice Danmark<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I gamle dage Brandts Kl\u00e6defabrik, i daglig tale for mange i dag bare Brandts – og s\u00e5 alligevel ikke. Brandts Kl\u00e6defabrik i Odense er et dejligt sted b\u00e5de om dagen og om aftenen. Der er sket store \u00e6ndringer i \u00e5renes l\u00f8b, men det er stadig den store variation af arbejdspladser, der er omdrejningspunktet. I dag l\u00e6gger det store anl\u00e6g rum til kultur, sk\u00f8nne butikker, liv og glade dage for unge og gamle, musik, smuk udsmykning og gode madsteder. S\u00e5dan har…<\/p>\n

Weiterlesen Weiterlesen<\/span><\/a><\/p>","protected":false},"author":3,"featured_media":489,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"inline_featured_image":false,"_uag_custom_page_level_css":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[58,30],"ppma_author":[26],"class_list":["post-448","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-dejlige-danmark-category","tag-brandts","tag-odense"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"uagb_featured_image_src":{"full":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts.jpg",2504,1597,false],"thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts-150x150.jpg",150,150,true],"medium":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts-300x191.jpg",300,191,true],"medium_large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts-768x490.jpg",640,408,true],"large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts-1024x653.jpg",640,408,true],"1536x1536":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts-1536x980.jpg",1536,980,true],"2048x2048":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts-2048x1306.jpg",2048,1306,true],"trp-custom-language-flag":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts.jpg",18,12,false],"post-thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts-423x270.jpg",423,270,true],"nisarg-full-width":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts-1038x576.jpg",1038,576,true],"sow-carousel-default":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Skilt-Brandts-272x182.jpg",272,182,true]},"uagb_author_info":{"display_name":"Mette Berrig","author_link":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/author\/mette\/"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"I gamle dage Brandts Kl\u00e6defabrik, i daglig tale for mange i dag bare Brandts – og s\u00e5 alligevel ikke. Brandts Kl\u00e6defabrik i Odense er et dejligt sted b\u00e5de om dagen og om aftenen. Der er sket store \u00e6ndringer i \u00e5renes l\u00f8b, men det er stadig den store variation af arbejdspladser, der er omdrejningspunktet. I dag…","authors":[{"term_id":26,"user_id":3,"is_guest":0,"slug":"mette","display_name":"Mette Berrig","avatar_url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/b9743c52b1a8ea372b1e32e225dfe681615d24aed033f50b4942fd4abed6b1a4?s=96&d=mm&r=g","1":"","2":"","3":"","4":"","5":"","6":"","7":"","8":""}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/448","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=448"}],"version-history":[{"count":42,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/448\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6904,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/448\/revisions\/6904"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media\/489"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=448"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=448"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=448"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/ppma_author?post=448"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}