{"id":960,"date":"2020-11-23T14:23:10","date_gmt":"2020-11-23T13:23:10","guid":{"rendered":"https:\/\/guideservice.dk\/?p=960"},"modified":"2023-03-29T13:58:05","modified_gmt":"2023-03-29T11:58:05","slug":"dresdens-hvide-guld-paladser-kunst-og-kineserier","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/dresdens-hvide-guld-paladser-kunst-og-kineserier\/","title":{"rendered":"Dresdens hvide guld"},"content":{"rendered":"

– paladser, kunst og kineserier<\/strong>.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Er det ikke l\u00e6ngere fint nok for kongen at spise af guldtallerkener s\u00e5 er der jo altid – porcel\u00e6n! <\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Optakten er B\u00f6ttger, der sad i arrest i Dresden<\/a> og hans opdagelse af opskriften p\u00e5 porcel\u00e6n, i en kvalitet som overgik alt det bedste, der kom fra Kina. Dette porcel\u00e6n blev til Dresdens eller endda Tysklands hvide guld. Fra begyndelsen var det et kostbart materiale, der skulle bruges til at fremstille kunstgenstande og kaste glans over den, der ejede det mest fantastiske nips.<\/p>\n\n\n\n

Siden er porcel\u00e6net blevet meget billigere, og det har gjort livet bedre, sikrere, sundere og mere komfortabelt for mange milioner af mennesker. Men det startede som noget andet. Det var eksklusivt, som i “den vildeste luksus”. <\/p>\n\n\n\n

Alkymisten B\u00f6ttcher<\/h2>\n\n\n\n

Hvordan var det nu, med ham der alkymisten B\u00f6ttcher? <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 fyrstens ordre s\u00f8gte han jo egentlig en metode til at fremstille guld af bly og kviks\u00f8lv og andre giftige materialer, men det lykkedes ham ikke. I stedet kom han til at spille en central rolle i opdagelsen eller opfindelsen af det h\u00e5rde, europ\u00e6iske porcel\u00e6n. Siden har verden ikke v\u00e6ret den samme, kunne man sige – og det er der flere grunde til. Her er lidt af historien.<\/p>\n\n\n\n

Siden den tidlige middelalder var kinesisk porcel\u00e6n og silke nogle af de mest  eftertragtede luksus varer blandt de rige og m\u00e6gtige i Europa. I skatkammeret i Markuskirken i Venedig st\u00e5r en kinesisk porcel\u00e6nsbeholder. Noget tyder p\u00e5, at den kunne v\u00e6re hjembragt af selveste Marco Polo, da han vendte tilbage fra sine rejser i 1295. Hvis det er sandt, s\u00e5 er det et af de f\u00f8rste stykker \u00e6gte porcel\u00e6n, der n\u00e5ede til Europa. P\u00e5 dette tidspunkt havde kineserne fremstillet porcel\u00e6n i over 1000 \u00e5r. Europ\u00e6erne spiste da stadig af lert\u00f8j, stent\u00f8j eller tr\u00e6tallerkener, kongen af guldtallerkener og hoffet af s\u00f8lvtallerkener. Og de spiste stadig med fingrene. <\/p>\n\n\n\n

Hvem opdagede porcel\u00e6net f\u00f8rst<\/h2>\n\n\n\n

De l\u00e6rde strides om, n\u00f8jagtig hvorn\u00e5r der f\u00f8rste gang er blevet fremstillet noget, der med rimelighed kan kaldes porcel\u00e6n. Meget tyder p\u00e5, at det skete i Kina under Han-dynastiet, d.v.s p\u00e5 et tidspunkt mellem \u00e5r 25 og \u00e5r 220. H\u00e5ndv\u00e6rket og produktionen blev finere og finere i de f\u00f8lgende \u00e5rhundreder, og det lykkedes kineserne at holde opskriften og fremgangsm\u00e5den hemmelig for konkurrenterne, indtil\u2026.. <\/p>\n\n\n\n

Indtil hvad? Indtil holl\u00e6nderne i 1600-tallet begyndte at sejle p\u00e5 Kina, handle og tage porcel\u00e6n med hjem, herunder de ber\u00f8mte Ming-vaser. Dynastiet i Kina p\u00e5 den tid hed nemlig Ming. Indtil det i 1708 lykkedes at opfinde en ny og tydeligt bedre kvalitet porcel\u00e6n i Meissen, i kurfyrstend\u00f8mmet Sachsen. Og da det efter kun et par \u00e5r ogs\u00e5 lykkedes at udvikle en god glasur, s\u00e5 var man klar til at starte produktionen for alvor. Man var ikke l\u00e6ngere bagud i forhold til kineserne.<\/p>\n\n\n\n

Kurfyrste August den St\u00e6rke var stolt. Han havde monopol p\u00e5 opskriften og kunne nu dupere kontinentets andre kronede hoveder, fordi han havde noget flot, smart og l\u00e6kkert, som de ikke havde. Navnet skyldtes ikke hans politiske styrke. Han var fysisk st\u00e6rk og kunne mase drikkeb\u00e6gre og vinkrus af s\u00f8lv med h\u00e6nderne. Billedet er en buste af August, netop af Meissen porcel\u00e6n<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Buste kurfyrste August den St\u00e6rke <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Herefter gik porcel\u00e6net sin sejrsgang i Europa. “So ein Ding m\u00fcssen wir auch haben”, l\u00f8d devisen hos naboerne, og s\u00e5 gik de forskellige kronede hoveder ellers i gang. Det lykkedes ikke sachserne at holde p\u00e5 hemmeligheden i mere end nogle f\u00e5 \u00e5r. Efterh\u00e5nden bredte kendskabet til opskriften sig ud over Europa. <\/p>\n\n\n\n

Ingen n\u00f8jagtig opskrift p\u00e5 porcel\u00e6n<\/h2>\n\n\n\n

Der er ingen “perfekt” m\u00e5de at blande ingredienserne p\u00e5, men her er et eksempel. Rundt regnet skulle man bruge 2 dele kaolin (en slags hvidt ler), en del kvarts og en del feldspat. I det meget fine hvide engelske porcel\u00e6n, som hedder bone china, kan man i stedet blande ca. 4 dele kaolin med 6 dele aske af br\u00e6ndte dyreknogler, og navnet kommer selvf\u00f8lgelig fra de ben, man anvendte. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 havde man selvf\u00f8lgelig brug for keramikere, som kunne forme tingene, og folk med forstand p\u00e5 ovne, som kunne br\u00e6nde tingene p\u00e5 rette m\u00e5de ved de h\u00f8je temperaturer, som h\u00e5rdt porcel\u00e6n beh\u00f8ver. Ovnene blev fyret op med tr\u00e6 til langt over 1000 grader. Og s\u00e5 var der brug for de dygtigste porcel\u00e6nsmalere til at dekorere. For meningen var jo f\u00f8rst og fremmest at fremstille kunstobjekter, som kunne kaste glans over deres ejer, som nu for eksempel den vase du lige har set. <\/p>\n\n\n\n

Porcel\u00e6n er kongeligt og pr\u00e6gtigt<\/h2>\n\n\n\n

Porcel\u00e6n var dyrt. Figurerne skulle v\u00e6re kunstv\u00e6rker, der kom i konkurrence med de ting, som guldsmede og s\u00f8lvsmede fremstillede. De fineste eksemplarer blev i nogle tilf\u00e6lde ligefrem betalt med deres v\u00e6gt i guld. Man kunne let f\u00e5 den tanke, at det stadig er s\u00e5dan. Dette billede af en mere beskeden snebollevase tog jeg p\u00e5 museet i porcel\u00e6nsfabrikken i Meissen i sensommeren 2020. Vasen p\u00e5 billedet er ca. 20 cm h\u00f8j og prisen er angivet i Euro – i kroner sniger vi os forbi de 50.000. I sammenligning med dette prisniveau er vaserne og figurerne fra den kongelige porcel\u00e6nsfabrik i Danmark jo n\u00e6rmest et fund.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Snebollevase fra nutiden – traditionen forts\u00e6tter<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I Danmark var man ret sent ude med at starte en porcel\u00e6nsproduktion. Den Kongelige Porcel\u00e6nsfabrik \u00e5bnede f\u00f8rst i 1775. I Preussen startede man KPM i 1763 og havde sikkert kunnet starte f\u00f8r, hvis ikke der var kommet en 7 \u00e5rs-krig i vejen. Svenskerne var forbilledligt tidligt p\u00e5 f\u00e6rde. R\u00f6rstrand startede allerede i 1726. I England producerede man fra midten af \u00e5rhundredet i Chelsea, Derby og Worcester. England blev dog mest kendt for det fine stent\u00f8j “Jasperware”, som man lavede, og fortsat laver, hos firmaet Wedgwood. Og der er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 det kongelige franske S\u00e8res porcel\u00e6n. <\/p>\n\n\n\n

Men nu tilbage til Dresden og de spor, som fascinationen af Det Fjerne \u00d8sten og Kineserierne har efterladt. Porcel\u00e6n er et godt sted at starte. Men der er ogs\u00e5 b\u00e5de paladser at se p\u00e5 og fr\u00e6kke historier at fort\u00e6lle.<\/p>\n\n\n\n

Kineserier og dekorationer<\/h2>\n\n\n\n

Et af Dresdens flotteste barokpal\u00e6er ligger overfor det historiske centrum, p\u00e5 Elbens venstre bred, lige en anelse h\u00f8jere oppe ad floden end det hertugelige residensslot. Derfra er der en flot udsigt over floden til blandt andet den ber\u00f8mte Semper opera. Det Japanske Pal\u00e6, hedder det. Navnet skyldtes, at kurfyrste August \u00f8nskede sig et slot, som skulle v\u00e6re inspireret af Japan og hvor v\u00e6gge og lofter og tag, alt sammen skulle v\u00e6re bekl\u00e6dt med porcel\u00e6n. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan kom det ikke til at g\u00e5, men planen om et monument af porcel\u00e6n blev ikke fuldst\u00e6ndig opgivet. I stedet valgte en af hans efterf\u00f8lgere ca. 150 \u00e5r senere at lave en 102 meter lang og mere end 10 meter h\u00f8j billedfrise i porcel\u00e6n i forbindelse med residensslottet, som ligger p\u00e5 Elbens h\u00f8jre bred. Frisen kaldes “F\u00fcrstenzug”, det er en billedparade og viser en slags konger\u00e6kke p\u00e5 vandring gennem \u00e5rhundrederne. <\/p>\n\n\n\n

F\u00fcrstenzug<\/h2>\n\n\n\n

Billederne forestiller de forskellige overhoveder fra Wettinerfamilien. Det var den fyrstefamilie, som siden middelalderen var herskere i Sachsen. F\u00f8rst efter 1. verdenskrig blev de sat fra bestillingen. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e6rmest som ved et mirakel overlevede frisen luftbombardementet i marts 1945 temmelig uskadt, selv om den stod i et omr\u00e5de, hvor stort set alt andet blev br\u00e6ndt ned eller j\u00e6vnet med jorden. Er du interesseret i keramik p\u00e5 bygninger, s\u00e5 er frisen rigtig sp\u00e6ndende at iagttage og min kollega, Annnette, kan historien om de bl\u00e5 kakler i Lissabon<\/a>. Og nu tilbage til det japanske pal\u00e6.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
F\u00fcrstenzug<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Det japanske pal\u00e6 har et specielt tag<\/h2>\n\n\n\n

Meningen var, at man i det japanske pal\u00e6 skulle udstille fyrstens rent ud sagt fyrsteligt store og kostbare porcel\u00e6nssamling. \u00c5rene har desv\u00e6rre ikke behandlet pal\u00e6et mildt. Blandt andet fik det et s\u00e5 alvorligt pulver under under anden verdenskrig, at restaureringsarbejdet 75 \u00e5r senere endnu ikke er afsluttet. <\/p>\n\n\n\n

Inde i slottet st\u00e5r en hel del rum stadig mere eller mindre r\u00e5 tilbage. Ogs\u00e5 parken blev \u00f8delagt ved den lejlighed, men i dag er det ydre repareret og p\u00e5 de pagodelignende hj\u00f8rner p\u00e5 taget, kan man med lidt god vilje se inspirationen fra Japan. Resten er typisk barokslot ca. anno syttenhundredehvidk\u00e5l, og det er et bes\u00f8g v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Det japanske pal\u00e6<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Canaletto-udsigten<\/h2>\n\n\n\n

Paladsets beliggenhed er vidunderlig. Der er bl.a. udsigt fra parken over til den smukkeste del af Dresdens barokke centrum. Det er ikke noget tilf\u00e6lde, at stedet hedder Canaletto-udsigten. Det er nemlig opkaldt efter en venetiansk maler. Engang tilbage i syttenhundredehvidk\u00e5l stod han p\u00e5 dette sted og malede nogle legendariske billeder af Dresden, s\u00e5dan som byen s\u00e5 ud dengang. Og s\u00e5dan ser der ud i dag, hvis man g\u00e5r ud i parken og vender sig nord.  <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Canaletto udsigten<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Lige p\u00e5 den anden side af floden ligger den barokke bykerne. Til h\u00f8jre ligger Hofkirche, som er et barokt mesterv\u00e6rk, men som i mine \u00f8jne ogs\u00e5 er stedet, hvor man kan tillade sig at ryste lidt p\u00e5 hovedet og mumle for sig selv: “Den er totalt barok.” I midten ligger det kongelig residensslot og p\u00e5 en sidefl\u00f8j er F\u00fcrstenzug placeret. Desv\u00e6rre kan man ikke rigtig se det p\u00e5 billedet. Den kuppel, som stikker op til venstre, er Frauenkirche. Bykirken som Dresdens borgere opf\u00f8rte som modv\u00e6gt til fyrstens katolske hofkirke. Frauenkirche har sin egen, interessante historie og er en af Tysklands flotteste barokkirker. I det ydre er den tilbage til fordums glans efter krigens \u00f8del\u00e6ggelser og bliver s\u00e5 meget s\u00f8gt af turister, at der ofte kan v\u00e6re en lang ventetid p\u00e5 at komme ind. <\/p>\n\n\n\n

Det japanske palais er ikke l\u00e6ngere et porcel\u00e6nsmuseum, hvor de uvaskede masser kan beundre kongens flotte nips. I dag er det stadig museum, men opgaven er en anden i dag. Der laves udstillinger om forhistorie og ark\u00e6ologi samt etnografi og s\u00e6rlige temaudstillinger. Et par kilometer l\u00e6ngere nede ad floden ligger s\u00e5 det bedste eksempel p\u00e5 kineseri-arkitektur i Dresden: Schlo\u00df Pillnitz. Og her er det s\u00e5 ogs\u00e5, at historien bliver lidt fr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Schlo\u00df Pillnitz<\/h2>\n\n\n\n

Er Schlo\u00df Pillnitz det mest japanske slot vest for Japan? Nej, overhovedet ikke. Pillnitz er ikke mere japansk end en Yankiebar er amerikansk. <\/p>\n\n\n\n

Man kan godt se p\u00e5 tagkonstruktionen, at der er noget japansk inspiration, det er s\u00e5dan lidt pagodeagtigt, ikke? Det her er noget andet, som er b\u00e5de fr\u00e6kkere, sjovere og i grunden ogs\u00e5 forkasteligt: Pillnitz er det slot, som kurfyrsten k\u00f8bte i 1706 for at for\u00e6re det til sin officielle frille, Anna Constantia von Brockdorff, rigsgrevinde Cosel. <\/p>\n\n\n\n

August var en af parterne i den Store Nordiske Krig. Han var p\u00e5 samme side som Danmark og \u00e5ret 1706 blev August den St\u00e6rkes tropper afg\u00f8rende sl\u00e5et af den svenske h\u00e6r. Derfor m\u00e5tte August f\u00f8lge den svenske konges p\u00e5l\u00e6g og n\u00f8dtvungent give afkald p\u00e5 Polens kongekrone. <\/p>\n\n\n\n

Pengekassen var tom, h\u00e6ren \u00f8delagt, fyrsten politisk i kn\u00e6, men et slot til elskerinden skulle der alts\u00e5 v\u00e6re r\u00e5d til! <\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Schlo\u00df Pillnitz<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I de f\u00f8lgende \u00e5r arbejdede August selvf\u00f8lgelig ih\u00e6rdigt for at genopn\u00e5 kongev\u00e6rdigheden, og i dette spil blev det i stigende grad ubelejligt for ham, at Anna Constantia var protestant. At han allerede var gift spillede tilsyneladende ikke en st\u00f8rre rolle for hans overvejelser.<\/p>\n\n\n\n

Religion og (u)moralske hensyn<\/h2>\n\n\n\n

Af fintf\u00f8lende hensyn til den polske adels moralske normer burde en kongelig frille nemlig v\u00e6re katolik, mente August! S\u00e5 han arrangerede sig med en polsk adelsdame med det tyskklingende sl\u00e6gtsnavn D\u00f6nhoff, og hun skulle da ogs\u00e5 have et gods i gave. Man kan g\u00e6tte sig til, at der er blevet t\u00e6nkt og sagt grimme ting mellem Anna Constantia og August, og i 1712 endte denne kongelig aff\u00e6re med en pinlig situation. Rigsgrevinden blev simpelthen forvist fra hoffet. F\u00f8rst til Schlo\u00df Pillnitz og sidenhen i f\u00e6stningsarrest i Burg Stolpen, hvor hun endte med at sidde til sine dages ende i 1765, i alt i 43 \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Baggrunden var pinlig. Kongen havde skrevet et kompromitterende brev, rigsgrevinden havde det stadig og havde fors\u00f8gt at flygte. Hvis det var lykkedes hende, s\u00e5 ville det v\u00e6re blevet til en stor og meget ubelejlig skandale for August. Hun kunne ikke l\u00e6ngere f\u00e5 lov at blande sig med folk og fort\u00e6lle, hvad der ikke m\u00e5tte fort\u00e6lles. Ergo: livsvarigt f\u00e6ngsel. <\/p>\n\n\n\n

Efter et par \u00e5r k\u00f8bte August sin gave tilbage til markedspris, for da han var en mand af \u00e6re, kunne han jo ikke bare beslagl\u00e6gge Schlo\u00df Pillnitz! Vi lader lige denne handlem\u00e5de st\u00e5 et \u00f8jeblik. <\/p>\n\n\n\n

Pillnitz – en hovedsev\u00e6rdighed<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 grund af sin smukke beliggenhed og p\u00e5 grund af den smukke park der omgiver slottet er Schlo\u00df Pillnitz ogs\u00e5 i dag en af Dresdens hovedattraktioner – der er i dag den fineste engelske landskabshave, et kunstindustrimuseum og et anl\u00f8bssted for godolsejlads p\u00e5 Elben. August brugte en gondol n\u00e5r han elegant kom anstigende fordi han skulle p\u00e5 et galant bes\u00f8g hos sin elskerinde, rigsgrevinden. Gondolen findes stadig, og er udstillet p\u00e5 slottet. <\/p>\n\n\n\n

Kunst af porcel\u00e6n<\/h2>\n\n\n\n

Dresdens hvide guld blev i f\u00f8rste omgang fremstillet for at lave de fineste kunstobjekter, som skulle kaste glans over fyrsten, hans hof og hans fyrstend\u00f8mme Sachsen. I et par \u00e5rtier lykkedes det at forblive absolut f\u00f8rende i Europa. Der skulle fremstilles figurer, en slags kongeligt nips, der bl.a. kunne bruges til borddekorationer. Dette er forg\u00e6ngerne og forbillederne til de porcel\u00e6nsfigurer, vi ogs\u00e5 kender i Danmark, for eksempel fra Bing og Gr\u00f8ndahl eller Den Kongelige Porcel\u00e6nsfabrik. De er ikke moderne i \u00f8jeblikket, men vi husker dem fra bedstemors tid. <\/p>\n\n\n\n

For en moderne danskers smag kan det indimellem virke lidt opskruet, for eksempel n\u00e5r men ser denne nymfe, som holder en konfekttallerken. Snerpede, det var de i hvert fald ikke, omkring hvad der kunne stilles p\u00e5 bordet dengang i 1740 og efter 1800 fik bluf\u00e6rdigheden et st\u00e6rkere tag i pocel\u00e6nsdesignet. Der blev stort set ikke produceret soft-porn figurer af denne type mere.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Nymfe med konfektsk\u00e5l<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I nogle tilf\u00e6lde er disse figurer stadig i produktion. Her nedenfor ses et billede jeg tog p\u00e5 Meissens fabriksmuseum. Det er fra nogenlunde samme periode, jeg tror det er lidt nyere, et par \u00e5rtier, fiddelihutterne p\u00e5 figurens fod ser lidt rokoko ud, men helt \u00e6rligt, jeg glemte at kigge p\u00e5 planchen, da jeg tog billedet. Ingen \u00e5rstal denne gang.<\/p>\n\n\n\n

Lidt t\u00e6ttere p\u00e5 porcel\u00e6net<\/h2>\n\n\n\n

M\u00e5ske kommer detaljerne ikke s\u00e5 tydeligt frem p\u00e5 en computersk\u00e6rm, men jeg skal hilse og sige, at denne figur kvalitetsm\u00e6ssigt er blandt det bedste, der nogensinde er lavet i porcel\u00e6n. Se det t\u00f8jstykke hun med forbavsende klodsethed fors\u00f8ger at g\u00f8re sig t\u00e6kkelig med. Det er bemalet med blomster i en utrolig detaljerigdom, porcel\u00e6nsblomsterne p\u00e5 figurens fod st\u00e5r skarpt, man kan skelne fuglenes fjer. Bem\u00e6rk forresten, at f\u00f8rsteelskeren ligner H. C. Andersen lidt. Netop den pudsighed er med sikkerhed et tilf\u00e6lde, for figuren er \u00e6ldre.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Mere Meissen porcel\u00e6n<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Svanestellet – et hovedv\u00e6rk<\/h2>\n\n\n\n

I Danmark har de fleste h\u00f8rt om Flora Danica Stellet, som kongehuset bruger. Denne suppeterrin er del af et andet service, som er blandt de \u00e6ldste, ber\u00f8mteste og fineste, der nogensinde er lavet. Det er ikke for meget at sige, at det er historisk. Det hedder svanestellet, og det blev fremstillet i Meissen \u00e5rene omkring 1740. M\u00e5ske synes de fleste moderne danskere, at terrinen er overdekoreret og aldeles gyselig? Det kan med sikkerhed ikke t\u00e5le at g\u00e5 i opvaskemaskinen og der er nok heller ikke plads til den derinde. Det mest overraskende? Man kan stadig bestille s\u00e5dan et stel.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"\/
Svaneterrinen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Og hvis du skulle f\u00e5 lyst til at hente den barokke taffel- og festkultur op i nutiden, s\u00e5dan som de foresl\u00e5r p\u00e5 Meissens hjemmeside, s\u00e5 kan du ogs\u00e5 i dag blive den glade ejer af s\u00e5dan et service. Men du b\u00f8r nok lige lave et hurtigt overslag over prisen i hovedet. Et \u00e6ggeb\u00e6ger koster rundt regnet kr. 4300. En suppekop er alt i alt et bedre k\u00f8b, fordi du f\u00e5r mere for pengene. Prisen ligger til geng\u00e6ld p\u00e5 omkring kr. 7250 og en tepotte ville koste omkring kr. 13.000. Jeg kender ikke prisen p\u00e5 s\u00e5dan en suppeterrin, men jeg t\u00e6nker, at man i stedet ville kunne k\u00f8be sig et parcelhus p\u00e5 en af de mere oversete adresser. Jeg tvivler p\u00e5 at du ville kunne f\u00e5 det komplette service med tilh\u00f8rende kandelabre og bordpynt til en festbanket for den pris, du kunne f\u00e5, hvis du solgte din mellemstore, danske herreg\u00e5rd. <\/p>\n\n\n\n

En hemmelig opskrift<\/h2>\n\n\n\n

Den, der havde opskriften p\u00e5, hvordan porcel\u00e6n skulle blandes, kaldtes en arkanist og arkan betyder hemmelig – og arkanister var der ikke mange af i begyndelsen. F\u00f8rst efter 1800 blev teknologien og opskrifterne almindelig kendt. Porcel\u00e6nsarbejderne p\u00e5 gulvet kendte kun udvalgte dele af processen. Kun meget f\u00e5 kendte hele den hemmelige opskrift p\u00e5, hvordan porcel\u00e6net skulle blandes. Derfor lykkedes det ogs\u00e5 Porcel\u00e6nsmanufakturen i Meissen at bevare hemmeligheden i nogle \u00e5rtier, ogs\u00e5 selvom det myldrede med spioner i Meissen. Spionerne arbejdede for resten af Europas kronede hoveder, eller h\u00e5bede p\u00e5 at f\u00e5 fat i hemmeligheden, s\u00e5 de kunne s\u00e6lge den videre – et eksempel p\u00e5 industrispionage fra enev\u00e6ldens tid. <\/p>\n\n\n\n

Manufakturen l\u00e5 de f\u00f8rste mange \u00e5r i Albrechtsburg, en senmiddelalderlig borg med vindebro og voldgrav, og det var simpelthen for sv\u00e6rt at komme ind og spionere. Det var en af grundene til, at det alligevel tog et par \u00e5rtier, f\u00f8r hemmeligheden slap ud til flere. Efter ca. 1760 gik det hurtigt. Der kom flere og flere og flere porcel\u00e6nsmanufakturer i takt med, at know-how spredte sig. I 1775 \u00e5bnede den Kongelige Porcel\u00e6nsfabrik i K\u00f8benhavn og her er det lykkedes at opbygge en produktion, som i kvalitet og sk\u00f8nhed ikke st\u00e5r tilbage for nogen. <\/p>\n\n\n\n

Det er meningsl\u00f8st at sp\u00f8rge, om S\u00e8vres, Meissen, Nymphenburg eller den kejserligt russiske Lomonosov fabrik lavede de smukkeste eller bedste ting. Alle leverer fremragende produkter. Men det er en anden historie. Skulle man have lyst til selv at se nogle de smukkeste eksempler fra Danmark og Den Kongelige Porcel\u00e6nsfabrik, s\u00e5 er der den fineste udstilling i Danmark i Skatkammeret p\u00e5 museet CLAY<\/a> i Middelfart. <\/p>\n\n\n\n

Fra tr\u00e6tallerken til en af porcel\u00e6n<\/h2>\n\n\n\n

Porcel\u00e6net er en vigtig del af vores kulturhistorie og det er ogs\u00e5 blevet en vigtig del af almindelige menneskers hverdag. I Dresden og Meissen kan man se, hvor det hele startede og se nogle af de fineste eksempler p\u00e5 de prunkstykker, fyrster fik fremstillet for at kaste glans over sig selv og deres fyrstestat. F\u00f8rst langt senere blev porcel\u00e6n hvermandseje. <\/p>\n\n\n\n

Fra omkring 1800 begyndte man at fremstille “Gesundheitsgeschirr” i Tyskland. Det var hvide, ubemalede fade med en glasur, der ikke afgav tungmetaller som bly, og som var nemme at holde rene. Dette var helt klart bedre end at spise af tr\u00e6tallerkener, eller lert\u00f8j som ikke er t\u00e6t, som er sk\u00f8rt og har en tendens til at springe hvis de uds\u00e6ttes for store temperaturskift. Lert\u00f8j opsuger v\u00e6sker og fedt og kan ikke g\u00f8res helt rent. Skulle du generelt have interesse i keramik, s\u00e5 har Annette skrevet om de portugisiske kakler<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Teknisk porcel\u00e6n<\/h2>\n\n\n\n

Andre vigtige fremskridt: porcel\u00e6nst\u00e6nder til gebisser og tandkroner. Servantes\u00e6t af porcel\u00e6n er bedre end tr\u00e6spande eller blikspande, s\u00e5 man kan vaske sig og holde sig bedre ren. K\u00f8kkenvaske. Toiletter. Glaserede kakler g\u00f8r det muligt at holde rent p\u00e5 steder som k\u00f8kkener og badev\u00e6relser, men ogs\u00e5 p\u00e5 steder hvor der produceres f\u00f8devarer eller er brug for h\u00f8j hygiejne som f.eks. operationsstuer eller slagterier. De hvide isolatorer til telegrafp\u00e6le, telefonledninger eller elektriske hegn til landbruget er blevet et sj\u00e6ldent syn i dag, men de har v\u00e6ret en vigtig del af udvikling og fremgang. Porcel\u00e6net g\u00f8r god tjeneste mange steder i dag. <\/p>\n\n\n\n

Takket v\u00e6re bedre ovne og rationel produktion er det blevet s\u00e5 billigt, at man kan k\u00f8be fine tallerkener fra omkring 20 kroner og hvis man g\u00e5r virkelig h\u00e5rdt til v\u00e6rks, kan de f\u00e5s p\u00e5 kr\u00e6mmermarkeder og lokkemarkeder til en femmer. De er s\u00e5 slidst\u00e6rke, at de kan holde til almindelig hverdagsbrug i \u00e5rtier og de fleste af os vil nok mene, at de er bedre end tallerkener af emaljeret blik, glas eller plastik. B\u00f6ttchers opdagelse fra 1708 har skabt grundlaget for at \u00e6ndre vores f\u00e6lles liv til det bedre, og det har vist sig at v\u00e6re en gave, der ikke bliver umoderne. Dette er stadig sandt. Selv om porcel\u00e6n ikke l\u00e6ngere kan siges at v\u00e6re eksklusivt, hvidt guld, som er forbeholdt samfundets absolutte top, s\u00e5 er det noget fint, godt og nyttigt. Alene af den grund fortjener B\u00f6ttcher at blive husket.   <\/p>\n\n\n\n

Vi siger med gl\u00e6de oplev Dresden med Guideservice Danmark og en af vore mange rejseledere til Dresden.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Fotos<\/strong>
Snebollevase, udsnit. Foto: Lars
Snebollevase. Foto: Lars
Buste kurfyrste August den St\u00e6rke. Foto: Lars
F\u00fcrstenzug. Kora27<\/a>. Licens: CC BY-SA 4.0
Det japanske pal\u00e6. Foto: X-Weinzar<\/a>. Licens: CC-BY-SA-3.0, CC-BY-SA-2,5
Canaletto udsigten. Foto: Christoph M\u00fcnch<\/a>. Licens: CC-BY-SA-3.0
Schlo\u00df Pillnitz. Foto: Reneman<\/a>. Licens; CC BY-SA 3.0
Nymfe med konfektsk\u00e5l. Foto: Lars
Mere Meissen porcel\u00e6n. Foto: Lars
Svaneterrinen. Foto: Rufus46<\/a>. Licens: CC BY-SA 3.0 cropped, color adjusted<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

– paladser, kunst og kineserier. Er det ikke l\u00e6ngere fint nok for kongen at spise af guldtallerkener s\u00e5 er der jo altid – porcel\u00e6n! Optakten er B\u00f6ttger, der sad i arrest i Dresden og hans opdagelse af opskriften p\u00e5 porcel\u00e6n, i en kvalitet som overgik alt det bedste, der kom fra Kina. Dette porcel\u00e6n blev til Dresdens eller endda Tysklands hvide guld. Fra begyndelsen var det et kostbart materiale, der skulle bruges til at fremstille kunstgenstande og kaste glans over…<\/p>\n

Weiterlesen Weiterlesen<\/span><\/a><\/p>","protected":false},"author":218,"featured_media":962,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"inline_featured_image":false,"_uag_custom_page_level_css":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[271,368],"ppma_author":[39],"class_list":["post-960","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-hils-paa-verden-category","tag-dresden","tag-tyskland"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"uagb_featured_image_src":{"full":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase.jpg",1756,976,false],"thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase-150x150.jpg",150,150,true],"medium":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase-300x167.jpg",300,167,true],"medium_large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase-768x427.jpg",640,356,true],"large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase-1024x569.jpg",640,356,true],"1536x1536":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase-1536x854.jpg",1536,854,true],"2048x2048":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase.jpg",1756,976,false],"trp-custom-language-flag":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase.jpg",18,10,false],"post-thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase-486x270.jpg",486,270,true],"nisarg-full-width":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase-1038x576.jpg",1038,576,true],"sow-carousel-default":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/11\/Udsnit-af-Snebollevase-272x182.jpg",272,182,true]},"uagb_author_info":{"display_name":"Ellen","author_link":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/author\/ellensofie\/"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"– paladser, kunst og kineserier. Er det ikke l\u00e6ngere fint nok for kongen at spise af guldtallerkener s\u00e5 er der jo altid – porcel\u00e6n! Optakten er B\u00f6ttger, der sad i arrest i Dresden og hans opdagelse af opskriften p\u00e5 porcel\u00e6n, i en kvalitet som overgik alt det bedste, der kom fra Kina. Dette porcel\u00e6n blev…","authors":[{"term_id":39,"user_id":0,"is_guest":1,"slug":"lars","display_name":"Lars | Historiker","avatar_url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","author_category":"","user_url":"","last_name":"","first_name":"","job_title":"","description":""}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/960","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/users\/218"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=960"}],"version-history":[{"count":35,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/960\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7350,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/960\/revisions\/7350"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media\/962"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=960"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=960"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=960"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/ppma_author?post=960"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}