Sydfyns drømmende købstæder

Sydfyns drømmende købstæder

2 byer og et område du trænger til at besøge. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed hedder det, og på den fynske sydkyst ligger to gamle købstæder, som har det i overflod: de ligger i noget af den smukkeste og mest danske natur man overhovedet kan tænke sig. Sjældent passer tingene så godt sammen som på Sydfyn. Mange andre danske byer ligger ud til havet og mange steder har de gode strande – men det er den samlede pakke, som gør Faaborg og Svendborg så specielle, at de rager op blandt andre byer. Hvad for en pakke, spørger du måske? 

For det første er der selvfølgelig havet, med alle de muligheder det giver for at bade og svømme i sommersæsonen og for sejlsport, dykning og undervandsjagt, kitesurfing, lystfiskeri og havjagt. Det sydfynske øhav er fuldstændig enestående med sine mange små øer, som alle har sandstrande og strandenge og løvtræer og besejles af mange små færger, som giver dig muligheden for at lave det ene øhop efter det andet. 

For det andet er der naturperlerne inde i landet, du kender sikkert allerede Svanninge Bjerge og Bakker? Men kender du også det helt specielle Helnæs med den lave tange og de dramatiske bakker? Terrænet på Sydfyn er noget af det skønneste og mest afvekslende for vandrere og cykelturister, seværdighederne ligger tæt og der er sjældent mere end 10 kilometer mellem den ene flotte herregård og den næste. Har du stået på en bakketop nær Bøjden og beundret den rent ud sagt spektakulære udsigt over øhavet? Har du besteget tårnet på Bregninge Kirke og set ud over Tåsinge mod Ærø og alle de andre øer? Eller beundret Svendborgsund oppe fra broen? Det er bedst til fods eller på cykel.

Og for det tredje så er der selvfølgelig de to drømmende købstæder selv, Svendborg og Faaborg, som begge oser af atmosfære, hygge og historie. Og der er den fantastiske vandrerute Øhavsstien, der som en parentes omslutter og forbinder dem. Et system af afmærkede stier leder vandrere og cyklister til mange af de største natur- og kulturattraktioner i området. Skulle du i stedet have interesse i at engagere en professionel guide til en byvandring eller cykeltur, så finder du et udvalg her.

Søfartsbyen Svendborg

Svendborg var herostratisk berømt, og det er normalt ikke så godt, så er man nemlig kendt for sine misgerninger. I Svendborgs tilfælde var det at være byen med flest værtshuse pr. indbygger. Forklaringen lå selvfølgelig i, at Svendborg var en havneby med mange skibsværfter og rederier og det er ligesom med stærekasser og stære, hvor sømænd er, kommer værtshuse til, og også alt det andet som følger med i en havneby. 

I dag er der andre boller på suppen. Byens motto er, at sjælen bor på Sydfyn og Svendborg roser sig af at være den største af kun to Citta Slow byer i Danmark. Man lægger  vægt på, at der skal være tid til at hygge sig, nyde dagen og naturen og hinanden – og det er mere end kun ord. Man opdager hurtigt, at folk i Svendborg er venlige, imødekommende og lette at komme i kontakt med.

Wiggers Gaard på torvet

Det var i Svendborg A. P. Møller og hans far for over 100 år siden startede det foretagende, der skulle blive til Mærsk. Mærsk er for længst flyttet til København, selvfølgelig, for det lave vand i det Sydfynske Øhav gør det ikke oplagt at drive et kæmpe rederi og dirigere store skibe herfra. Og måske var de lokale honoratiores også for besindige, når det gjaldt om at skyde penge ind i dampskibe og motorskibe dengang, mens skudernes og sejlskibenes tid lakkede mod enden? I hvert fald rykkede A. P. Møller til København, hvor tempoet var højere. Men Søfartsskolen SIMAC ligger stadig i den østlige del af havnen som minde om, hvordan Svendborgs skæbne hænger sammen med havet. Og på Frederiksøen kan man se sporene fra den stolte skibsbyggertradition.

De to store søfartsmonumenter: Frederiksøen og Træskibsbroen

De største værfter i Svendborg lå på Frederiksøen, men i dag er der kun et tilbage.  Ring-Andersen Skibsværft drives fortsat videre som et familiefirma, vistnok i 5. generation. I dag er det mest et reparationsværft for de gamle, bevaringsværdige træskibe, og værftet har et godt ry, både for dygtighed og også imødekommenhed. Går man over øen, vil der næsten altid ligge nogle gamle træskibe og vente på at komme i dok, de fleste sorte tomastere, mange også fra udlandet, Tyskland, Holland. 

Mange af skibene vender tilbage til Svendborg år efter år, men så lægger de til længere ude vestpå, ved træskibsbroen. Det årlige Fyn Rundt for bevaringsværdige træskibe afholdes nemlig hvert år i uge 30 med start og slut i Svendborg. Træskibsbroen er, hvor det hele samles, lige for enden af det store gule pakhus, som er et af havnens vartegn og rundt om hjørnet fra, hvor færgen til Ærøskøbing lægger til. Det lave vand i det Sydfynske Øhav er ikke velegnet til en stor havn eller de største skibe og det er heller ikke noget tilfælde, at området bag træskibsbroen i populær tale hedder mudderhullet.

 

Træskibsbroen og det gule pakhus
Apeto / CC BY (https://creativecommons.org/licenses/by/3.0)

I Svendborg er devisen “småt men godt” derfor mere naturlig end “først og størst”. Det gælder den gamle damper Helge, der virkelig ikke er specielt stor og som hver sommer tøffer besindigt gennem Svendborgsund med gæster og turister, mellem Svendborg, Thurø og Taasinge, helt om på Østkysten til Valdemars Slot. Småt men godt gælder også byen og dens huse og kirker. Der findes selvfølgelig større byhuse og kvarterer med hvidkalkede grosserervillaer med glaserede tegl og havudsigt, fra dengang Svendborg også var den by i Danmark, der havde flest millionærer og dengang en million virkelig var noget sjældent! Men samtidig er Svendborg også en by, der lever op til devisen om, at Danmark er et land hvor få har for meget og færre for lidt. Det store, dramatiske og spektakulære bør man søge andre steder. I stedet kan man glæde sig over den sødme, der er i Svendborg, både i naturen og omgivelserne og også i selve byen og så gå på opdagelse i ro og mag. Hemmeligheden er vist, ikke at arbejde så du sveder mens du leder efter det særlige ved Svendborg. Træk vejret roligt, spis en is og tag dig tid, så kan du stole på at det særlige ved Svendborg nok skal finde dig!

Faaborgs ynder

På den ene side er Faaborg en hel del mindre en Svendborg, på den anden er det historiske miljø en hel del bedre bevaret. Det naturlige sted at starte er på torvet, hvorfra man stadig kan se den gamle byport, tilbage fra dengang by og land var adskilt på en meget mere håndfast måde, end det er i dag. I dag er porten opslugt af byen, som fortsætter et par kilometer vest på og ebber ud i parcelhuskvarterer, et tegn på at det historiske Faaborg fra før 1850 virkelig ikke var særligt stort. Mange af bygningerne fra den tid er stadig bevaret i de brolagte gyder med små boder, der tjente som bolig for de håndværkerfamilier og småhandlende, der levede her.

Holkegade i Faaborg

For enden af gågaden ligger Faaborg Museum, som kan byde på værker af nogle af de bedste fynske billedkunstnere såsom Johanes Larsen og Fritz Syberg. Her slutter centrum også – man bør give sig tid til at trave igennem nogle af de små gyder i den østlige ende af byen og også snuppe en af de små gyder og gå hen til det gule klokketårn, der er et af byens vartegn.

En kirke adopterer et tårn

Tårnet står alene og tilsyneladende lidt umotiveret midt i den gamle bykerne. Men Helligåndskirken ligger temmelig langt borte, i byens sydlige udkant, ud til engene og sundet. Forklaringen er, at Faaborg i middelalderen havde et helligåndskloster. Helligåndsklostre var den tids hospitaler, og den nuværende kirke tjente dengang som klosterkirke. Efter reformationen blev klostret afviklet og revet ned, mens kirken fik lov at stå. Inde i Faaborg stod der dengang en markedskirke. Den var opkaldt efter Sankt Nikolaus, og ja, det VAR ham der senere gav inspiration til julemanden. Efter at munkene havde forladt Faaborg havde man ikke længere brug for to kirker. Så blev der tænkt praktisk: Nikolajkirkens tårn lå højere og var et godt sømærke, så det beholdt man – men kirken blev fjernet. Siden har tårnet hørt til Helligåndskirken.

Ligesom i Svendborg så er det hyggen, der kendetegner Faaborg. Brolagte gyder, boder, bindingsværk. Især gaderne mellem torvet og havnen er sjove at gå igennem og man får den fulde hyggedosis med farvede huse, bindingsværk, brosten og stokroser. Fra havnen kan man sejle til Lyø, Avernakø, Bjørnø og Søby på Ærø, øhop på steroider, men husk at tage en puster. Overfor den gamle stationsbygning har man åbnet et nyt kulturhus, hvor man kan få kaffe og kage og sidde inde, eller ude under en parasol. Fortsætter man bagefter ud på Horne Land, er der yderligere mulighed for at tage færgen til Als, men hvorfor skulle man? I stedet kunne man udforske stykket mellem Faaborg og Svendborg. 

Kutteren Marna i Faaborg havn.
Foto: N.H. Fischer / CC BY-SA (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)

Det maritime i Faaborg er ikke væk, men man har aldrig kunnet tage konkurrencen op med Svendborg – det smukke farvand og de enestående smukke omgivelser skaber ikke i sig selv stor vækst og meget velstand. Der skal man have et godt opland og gode transportmuligheder og i det spil havde Svendborg de bedste kort på hånden og har det stadig. Et par kilometer ude og bagved kirken ligger Sundet og nogle bløde engområder og der er anlagt fine stier hele vejen rundt. Dette træk ved landskabet er skyld i, at Faaborg er en meget langstrakt og ret smal by. 

Her ved sundet venter en god naturoplevelse for vandrere og folk der kan lide at bruge benene og øjnene i en meget smuk natur og her møder man Øhavsstien. Afhængig af hvor raskt man går så tager det 30-45 minutter at komme rundt. Længere oppe, bagved Sundet, forbi Kaleko Mølle i retning af Diernæs ligger noget af det mest bakkede terræn, vi har i Danmark og det går så meget op og ned, at det bliver krævende for almindelige hr. og fru Jensen cyklister. Det er også noget af det smukkeste landskab. Skulle følsomme sjæle få en klump i halsen over så meget skønhed, så kan man altid skyde skylden på forpustelsen. 

Alt i alt er det lettere at køre eller cykle øst ud af Faaborg og svinge ned imod Nab og vejen her lægger asfalt til en af de smukkeste cykelture, man overhovedet kan finde i Danmark: Fra Faaborg til Svendborg via Nab, Nakkebølle og Rantzausminde. Der er mange gode cykelruter i Danmark, men ikke mange som er smukkere. Tag den, Silkeborg!

Øhavsstien

Øhavsstien giver dig en flot gave, hvis du er sådan en, som nogle gange kan lide at være der selv og se og føle og mærke naturen og byen og byens atmosfære. Du kan bruge den tid og nyde den ro, som man oplever, når man vandrer til fods gennem dette stykke af Sydfyn. Selve Øhavsstien er meget længere end stykket mellem Faaborg og Svendborg. Den starter i Falsled og bevæger sig i første omgang omkring mange af de bedste natur- og kultursights frem til Svendborg. Her grener den ud i 3 og fortsætter til Lundeborg, Langeland og Ærø. Og her vil vi se lidt mere på stykket mellem de to drømmende byer.

Er man hardcore vandrer, så kan man tage bussen ud af Faaborg mod Ringe og stå af i Svanninge Bakker. Herfra fører ruten forbi netop Diernæs og videre til herregården Holstenshus med sin restaurerede rokokohave. Der har engang i fortiden været en eremitgrotte i haven, men den er sløjfet. I stedet står der en gipsfigur af en munk ved tehuset. Det er virkelig en flot have, og interesserer man sig for skønheden i haver og parker, kan man kun glæde sig over over den smukt anlagte park i det bølgende landskab. Der er offentlig adgang fra solopgang til solnedgang og en beskeden entre, som du selv forventes at putte ned i sprækken i den opstillede pengekasse. I forlængelsen kommer man forbi Fjellebroen, Vester Åby og godset Hvidkilde – og der er meget mere – for meget til at der er plads til at fortælle om det her.  

Som cyklist har man en større frihed. Landevejen øst ud af Faaborg vil efter få kilometer føre frem til Nab, og her skal man tage en beslutning. Landevejen er i sig selv en meget dejlig cykelrute gennem et frodigt og afvekslende landskab og med en passende afstand mellem steder, hvor man kan tanke op på is eller sodavand. Men vælger man den mere snoede vej over Nab bliver man belønnet af nogle af de smukkeste udsigter over det Sydfynske Øhav (og i det hele taget) som vores land kan byde på. Lige før Fjellebroen kommer man forbi Nakkebølle, som en tid var Danmarks dyreste ejendom. Den flotte gamle herregård fra 1500-tallet har i en tid tjent som tuberkulosesanatorium, men i dag står den tom. I 2018 blev godset sat til salg for 90.000.000, men i dag er prisen sat noget lavere. Længere henne ad ruten kommer man til Ballen – en by der ligger på en knold og igen byder på en fantastisk udsigt. 

Ballen er et kendt udflugtsmål for dykkere. Lige udenfor ligger færgen Ærøsund sænket som en slags kunstigt rev. Efter et par år er den nu bevokset med alt det undersøiske krible-krable, der findes i den vestlige Østersø: Muslinger, polypdyr, søpunge, eller hvad det undersøiske krible-krable nu altsammen hedder. Herefter er det næsten slut med bakker. Man runder lige Lehnskov gods og fortsætter langs Svendborgsund ad Lehnskov Strand og gennem Rantzausminde til Svendborg. I alt omkring 40 kilometer på en rute hvor man nærmest bader i naturoplevelser. 

Sjælen bor på Sydfyn, hedder det, og når man er rejst igennem dette landskab til fods eller på cykel, så er man ikke i tvivl om, at det godt kunne være sandt. Skulle du ønske dig en levende guide til steder vi ikke har fortalt om her, så finder du et udvalg her

Comments are closed.