{"id":868,"date":"2020-10-19T08:39:05","date_gmt":"2020-10-19T08:39:05","guid":{"rendered":"https:\/\/guideservice.dk\/?p=868"},"modified":"2023-03-29T13:56:52","modified_gmt":"2023-03-29T11:56:52","slug":"en-alkymist-og-dresdens-hvide-guld","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/en-alkymist-og-dresdens-hvide-guld\/","title":{"rendered":"En alkymist og Dresdens hvide guld"},"content":{"rendered":"

M\u00e5ske ved du det allerede? Dresden er en af de allerst\u00f8rste kulturhistoriske sev\u00e6rdigheder i Europa. Det er ikke p\u00e5 grund af det forf\u00e6rdelige luftbombardement og \u00f8del\u00e6ggelsen i slutningen af anden verdenskrig, men for noget godt. Byen ligger utroligt smukt ved bredden af floden Elbe, og selvom der stadig er fuld gang i byggekranerne, s\u00e5 er store dele af det historiske centrum i dag genopbygget n\u00e6sten fuldst\u00e6ndigt til fordums glans og herlighed. Byens gamle centrum er en barok dr\u00f8m, og rummer nogle af de st\u00f8rste kulturhistoriske sights i Europa. Alt det er der for l\u00e6ngst skrevet tykke b\u00f8ger om. Men der spinder sig ogs\u00e5 et net af gode historier om byen, og en af dem skal du f\u00e5 her.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

En guldmager f\u00e5r problemer<\/h2>\n\n\n\n

Den handler om, hvordan en alkymist ved navn Johann Friederich B\u00f6ttger blev sat i f\u00e6ngsel i Sachsen, hvor han i mere end 10 \u00e5r blev presset til at arbejde i det skjulte i et laboratorium. Opgaven var at fremstille De Vises Sten til en guldhungrende fyrste. Der var trods alt b\u00e5de stormagtsdr\u00f8mme, korrupte venner, dyre vaner og tilsvarende elskerinder og t\u00f8rre lommesmerter. Fyrstens navn: August den St\u00e6rke. Titel: kurfyrste af Sachsen, den danske kong Frederik d. 3.\u2019s barnebarn og ad to omgange ogs\u00e5 konge af Polen.<\/p>\n\n\n\n

De Vises Sten<\/h2>\n\n\n\n

Hvad er De Vises Sten? <\/p>\n\n\n\n

Det var den substans, der ikke kun gav n\u00e6rmest evigt liv, hvis man havde den, den besad ogs\u00e5 evnen til at forvandle bly til guld. S\u00e5 det var selvf\u00f8lgelig enhver alkymists v\u00e5de dr\u00f8m at finde metoden til at fremstille De Vises Sten. Opskrifter var der nok af. I gamle alkymistiske manuskripter myldrede det med anvisninger til, hvordan det skulle g\u00f8res, koblet med beskrivelser af, hvor sv\u00e6rt det var at f\u00e5 processen til at lykkes. Det lykkedes heller ikke B\u00f6ttger, selvom han fors\u00f8gte p\u00e5 alle mulige m\u00e5der. <\/p>\n\n\n\n

Parallelt med dette var han til sit store held med til at opdage og udvikle det hvide guld, og dermed havde han et v\u00e6rdifuldt resultat at vise frem. Alts\u00e5 fik han i 1714 sin frihed tilbage, og han reddede livet – i det mindste for en periode. Det er nemlig usundt at arbejde som alkymist og farligt at skuffe en fyrste i pengen\u00f8d. Gammel, det blev han ikke. Hvordan det?<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/
Alkymistens vanskellige arbejde<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Alkymi<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 B\u00f6ttgers tid var kemien stadig en videnskab i sine barnesko. Siden oldtiden var det almindeligt anerkendt, at alle ting var en blanding af de 4 grundelementer. Du har sikkert h\u00f8rt om dem: ild, jord, luft og vand. Den teori var stadig en almindeligt anerkendt videnskab p\u00e5 B\u00f6ttgers tid. Ud fra den teori er alkymisternes fors\u00f8g ikke s\u00e5 vanvittige, som det virker p\u00e5 os i dag.<\/p>\n\n\n\n

Hvis guld er en bestemt blanding af elementer, s\u00e5 kan der jo i princippet findes en opskrift p\u00e5, hvad det er. Har man denne opskrift, s\u00e5 kan man m\u00e5ske blande det selv. Lidt ligesom vi kan blande en kagemix til dr\u00f8mmekage, kun tilsat vand. Forestil dig at opskriften p\u00e5 guld er 10 vand, 20 luft, 30 ild og 40 jord, mens opskriften p\u00e5 bly er n\u00e6sten den samme, kun med lidt mere vand og lidt mindre luft. <\/p>\n\n\n\n

Hvis man nu starter med bly og kan finde en metode til at fjerne “vand” fra blyet og tils\u00e6tte “luft,” indtil det passer med opskriften p\u00e5 guld. Men hvordan g\u00f8r vi det? Og s\u00e5 g\u00e5r alkymisterne i gang.<\/p>\n\n\n\n

De Vises Sten er navnet p\u00e5 det stof, som man skulle tils\u00e6tte til bly, for at korrigere blandingen og f\u00e5 opskriften til at passe. Bland det i smeltet bly og der vil opst\u00e5 guld! I hvert fald i princippet. Og hvis teorien om elementer ellers var korrekt. Det er den bare ikke. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 billedet ovenfor kan man se en alkymist, der fyrer op med rigets penge i sin ovn og til geng\u00e6ld f\u00e5r nogle dampe, som f\u00e5r ham til at dr\u00f8mme om magt, \u00e6re og rigdom. Selv om billedet mere er et stykke politisk satire, s\u00e5 rammer det alligevel plet: dr\u00f8mme om uendelig rigdom p\u00e5 den ene side, spildt arbejde og spildte penge p\u00e5 den anden.<\/p>\n\n\n\n

I dag ved vi, at elementl\u00e6ren er det rene opspind. Alting best\u00e5r af atomer. Guld er et grundstof, som man ikke kan f\u00e5 ved at blande andre ting sammen i en smeltedigel. Men den viden var ikke kendt p\u00e5 B\u00f6ttgers tid. <\/p>\n\n\n\n

At lave guld<\/h2>\n\n\n\n

B\u00f6ttger havde masser af grunde til at v\u00e6re bekymret. <\/p>\n\n\n\n

I 1698 arbejdede han p\u00e5 et apotek i Berlin. Han var en bel\u00e6st og teknisk meget dygtig ung apotekersvend. Det betyder, at han kendte til alt det, der h\u00f8rte laboratorier og apotekerh\u00e5ndv\u00e6rket til: l\u00e6geurter, mineraler, derivater, ekstrakter, essenser, tinkturer, salte, kolber, reagenser, destillater og s\u00e5 videre og s\u00e5 videre. P\u00e5 engelsk hedder et apotek “Chemist”, og navnet viser meget om, hvad dette drejer sig om: at arbejde med kemi, i en tid hvor kemi endnu ikke var en \u00e6gte videnskab. P\u00e5 et tidspunkt sneg B\u00f6ttger sig til at fors\u00f8ge at lave guld. Han inviterede vidner ind i laboratoriet til at se p\u00e5 – og nej, han lavede ikke guld. Men han havde lidt af tryllekunstnerens h\u00e5ndelag, og narrede tilskuerne til at tro, det var lykkedes ham at lave bare en lille smule – s\u00e5dan cirka hvad der ville have v\u00e6ret i en smeltet guldm\u00f8nt eller to. <\/p>\n\n\n\n

Ulovligt laboratorium<\/h2>\n\n\n\n

Det havde v\u00e6ret imod apoteker Fuchs\u2019s udtrykkelige ordre, n\u00e5r B\u00f6ttger brugte apotekets laboratorium til alkymistiske fors\u00f8g. Snakken begyndte ogs\u00e5 at g\u00e5 i byen, og den kom fyrsten for \u00f8re efter et stykke tid. Kurfyrste Friederich 1. kunne godt bruge s\u00e5dan en guldmager. I det herrens \u00e5r 1701 havde kejseren nemlig forfremmet ham fra at v\u00e6re kurfyrste af Brandenborg til at v\u00e6re konge af Preussen. Desv\u00e6rre er det dyrt at v\u00e6re konge. Man skal blandt andet holde hof og h\u00e6r og fester og friller og meget andet, som h\u00f8rer sig til. Ligesom det er i dag med de rigeste folk med den st\u00f8rste magt og de st\u00f8rste besiddelser, s\u00e5 manglede han nemlig penge. Han havde ikke nok til at v\u00e6re den konge, han gerne ville v\u00e6re. Der udgik derfor en arrestordre p\u00e5 guldmageren. <\/p>\n\n\n\n

Det lykkedes B\u00f6ttger at g\u00e5 under jorden, f\u00f8r man fik fat i ham, og efter nogle dage kunne han flygte videre til Wittenberg i Sachsen uden at blive opdaget. Kong Friederich 1. af Preussen og kurfyrste af Brandenburg ville imidlertid stadig have fat i ham og hans evner som guldmager, men vidste ikke hvor han var. Derfor blev der opdigtet nogle falske anklager og udsat en stor dus\u00f8r. S\u00e5 var det kun at vente, indtil der kom besked. Hvor var B\u00f6ttger?<\/p>\n\n\n\n

Hemmeligheder er farlige<\/h2>\n\n\n\n

I Wittenberg var det B\u00f6ttgers plan at studere kemi, men igen gik snakken i byen, og det brandenborgske politi fik efter kort tid nys om, hvor han var. En trup soldater og en officer blev sendt til Wittenberg for at f\u00e5 fat i ham. Kunne de ikke snuppe ham og bortf\u00f8re ham p\u00e5 gaden i nattens mulm og m\u00f8rke, s\u00e5 skulle de bede den lokale kommandant om at f\u00e5 ham sat fast og udleveret p\u00e5 den falske anklage. Igen var B\u00f6ttger heldig – s\u00e5dan da – for han faldt ikke i kl\u00f8erne p\u00e5 preusserne. Til geng\u00e6ld er det et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l, om det var bedre for ham med den m\u00e5de, det faktisk gik? <\/p>\n\n\n\n

B\u00f6ttger var i mellemtiden nemlig blevet studerende ved universitetet, og det gav ham en vis beskyttelse. Forholdet mellem de studerende og myndighederne i byen var ikke s\u00e6rlig godt. Der var regelm\u00e6ssigt ballade, opt\u00f8jer eller ligefrem gadekampe mellem myndighederne og de studerende, og byens kommandant var ikke nogen st\u00e6rk autoritetsfigur. Han ville ikke have mere vr\u00f8vl med de studerende i egne r\u00e6kker, end der allerede var, s\u00e5 i stedet for at udlevere B\u00f6ttger, blev han sat fast – uskyldig som han var – og skjult et sted, hvor preusserne ikke kunne finde ham. <\/p>\n\n\n\n

Derefter gav han besked videre op i systemet og forespurgte, hvad han skulle g\u00f8re. Resultatet blev en diplomatisk krise med alle mulige forviklinger. Vi ved i dag, at preusserne overvejede et bev\u00e6bnet raid ind i Wittenberg for at snuppe B\u00f6ttger, og at man en overgang reelt overvejede at risikere en krig for dette, men endte med at holde sig tilbage. Mon nogen nu kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Edward Snowden eller Julian Assange?<\/p>\n\n\n\n

Frihed eller f\u00e6ngsel<\/h2>\n\n\n\n

Sachsens kurfyrste August den St\u00e6rke var nu ogs\u00e5 blevet gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 guldmageren B\u00f6ttger i arresten i Wittenberg. Han havde nemlig ogs\u00e5 h\u00e5rdt brug for s\u00e5dan en alkymist. Siden februar 1700 havde han deltaget ved Danmarks og Ruslands side i den store nordiske krig mod Sverige. Krigen varede fra 1700 til 1720, og det gik mildt sagt ikke ret godt for August i begyndelsen. De svenske tropper vandt den ene sejr efter den anden, og situationen blev gradvist mere og mere uholdbar for August. En solid produktion af guld ville m\u00e5ske kunne fylde de tomme krigskasser og sikre, at man kunne komme tilbage i kampen? Hvis den preussiske konge tror p\u00e5 det, s\u00e5 er der m\u00e5ske en chance for, at det passer denne gang og at B\u00f6ttger faktisk kan lave guld? Man kan med andre ord ikke lade ham g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f6ttger skal s\u00e6ttes fast p\u00e5 et sikkert sted, som ingen kender. Her skal han have adgang til de b\u00f8ger, r\u00e5stoffer, materialer og v\u00e6rkt\u00f8jer, han beder om. N\u00e5r han har vist hvad han kan, s\u00e5 kan vi snakke om, hvad der s\u00e5 videre skal ske med Herr B\u00f6ttger. Og s\u00e5dan gik det. B\u00f6ttger blev i al stilhed flyttet via Dresden til en klippef\u00e6stning ved navn K\u00f6nigstein. Kort efter blev han f\u00f8rt tilbage til Dresdner Goldhaus. Det var kurfyrstens hemmelige alkymistiske laboratorium og her arbejdede han i 3 \u00e5r, f\u00f8r han 1705 bliver overf\u00f8rt til Albrechtsburg i Meissen. Nu g\u00e6tter du m\u00e5ske, hvad Dresdens hvide guld er? Meissen er verdens \u00e6ldste porcel\u00e6nsfabrik for h\u00e5rdt porcel\u00e6n. <\/p>\n\n\n\n

Pengekassen er tom<\/h2>\n\n\n\n

Over de n\u00e6ste \u00e5r skulle situationen blive mere og mere kritisk for August. <\/p>\n\n\n\n

Pengekassen var tom, \u00e5ret efter led hans h\u00e6r et knusende nederlag til svenskerne og der var ikke penge nok til at forts\u00e6tte en st\u00e6rk modstand. 1705-06 blev Sachsen simpelthen besat og udsuget af den svenske h\u00e6r. August m\u00e5 desuden give afkald p\u00e5 den polske kongekrone og den svenske konge Karl XII s\u00f8rgede for, at der blev kronet en anden, som han bedre kunne lide. August har dog endnu ikke opgivet h\u00e5bet om, at B\u00f6ttger kan levere. Han m\u00e5 derfor ikke falde i fjendernes h\u00e6nder. Alts\u00e5: tilbage p\u00e5 f\u00e6stning K\u00f6nigsstein med guldmageren, indtil svenskerne atter er draget af. Herefter kan arbejdet forts\u00e6tte. <\/p>\n\n\n\n

They will not kill me! I have the Secret!<\/h2>\n\n\n\n

Samtidig fortsatte den preussiske konge sine bestr\u00e6belser p\u00e5 at f\u00e5 en guldmager i stald. I 1705 melder den italienske Domenico Caetano, Greve af Ruggiero, sin ankomst i Berlin og siger, at han er B\u00f6ttgers efterf\u00f8lger og kan lave guld. I de f\u00f8lgende \u00e5r lykkedes det Caetano at bl\u00e6nde kongen og s\u00e5 mange af hans embedsm\u00e6nd og l\u00e6rde herrer, at han kunne indkassere gode pengesummer og leve fyrsteligt som kongelig guldmager i Berlin. <\/p>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig blev han til sidst stillet til regnskab og skulle demonstrere sine kunstner. Det lykkedes ham ogs\u00e5 at tilrettel\u00e6gge et fors\u00f8g og lave en laboratorieopstilling, hvor han narrede tilskuerne til at tro, at han med held havde forvandlet kobber og kviks\u00f8lv til guld. Desv\u00e6rre var guldm\u00e6ngderne for sm\u00e5 til at tilfredsstille fyrsten. Det kunne ikke l\u00e6ngere klares ved at file et par guldm\u00f8nter til sp\u00e5ner, blande guldst\u00f8vet i noget bly, varme blyet op s\u00e5 det smelter, dryppe noget magisk tinktur p\u00e5 og s\u00e5 sige hokus pokus, n\u00e5dada! Se engang! 10 gram guld!<\/p>\n\n\n\n

Galgenfrist<\/h2>\n\n\n\n

Caetano blev sat i arrest for at sikre ham “arbejdsro”. Det lykkedes Caetano at overbevise myndighederne om, at der var bedre arbejdsforhold i Berlin, men han var ikke dum og kunne se, at det trak op til alvorlige problemer for ham. I 1707 flygtede han – ligesom B\u00f6ttger – og han n\u00e5ede til Frankfurt am Main, hvor han blev fanget igen i 1708 og bragt tilbage til Berlin. S\u00e5 fik han en galgenfrist, helt bogstaveligt. <\/p>\n\n\n\n

Nu skal der leveres, eller han skal svinge i galgen. Det lykkedes selvf\u00f8lgelig ikke Caetano, s\u00e5 blev han d\u00f8dsd\u00f8mt og h\u00e6ngt i 1709 – til skr\u00e6k og advarsel for svindlere. Caetano var langtfra den f\u00f8rste, og han blev heller ikke den sidste alkymist, hvis liv blev afkortet af skuffede fyrster, s\u00e5 B\u00f6ttger havde reel grund til bekymring. I 1720 blev guldmageren Baron Klettenberg for eksempel gjort et hoved kortere. Halshugning var et tegn p\u00e5 en slags respekt, for mens Caetano havde opdigtet sin grevetitel, s\u00e5 var Klettenberg faktisk adelig, en \u00e6gte bl\u00e5blodet friherre. B\u00f6ttger var imidlertid d\u00f8d af mere eller mindre naturlige \u00e5rsager \u00e5ret f\u00f8r, s\u00e5 det n\u00e5ede han ikke at h\u00f8re om. <\/p>\n\n\n\n

Vejen til det hvide guld<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r vi i dag husker B\u00f6ttger, s\u00e5 er det ikke fordi, det lykkedes ham at fremstille det r\u00f8de guld<\/strong>. Det er fordi, han gennem sit arbejde i Meissen ydede en meget vigtig indsats for opdagelsen og udviklingen af det hvide guld<\/strong>. H\u00e5rdt porcel\u00e6n. Det forarbejde han havde gjort i sin jagt p\u00e5 guldet tjente ham godt. Han beherskede den n\u00f8dvendige teknologi og havde \u00e5relang erfaring i laboratoriet med ovne, som n\u00e5ede de h\u00f8jeste temperaturer, man dengang kunne frembringe. <\/p>\n\n\n\n

Ovnen baner vejen<\/h3>\n\n\n\n

Det var netop arbejdet med ovnene, der \u00e5bnede vejen til det hvide guld. En del af alkymisternes arbejdede handlede om at smelte metaller, og guld har et h\u00f8jt smeltepunkt p\u00e5 mere end 1000 grader. Dette kr\u00e6vede en ovn, som kunne klare de h\u00f8jeste temperaturer, man dengang kunne n\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

For overhovedet at n\u00e5 derop, stabilisere temperaturen og for ikke at m\u00e5tte bruge helt uhyrlige m\u00e6ngder af br\u00e6ndsel og risikere at br\u00e6nde hele huset af, s\u00e5 m\u00e5tte ovnv\u00e6ggene isoleres. Det brugte man normalt tegl til. Tegl er bare ikke godt nok til en alkymist. Almindelige teglv\u00e6rksler smelter simpelthen ved mellem 1000 og 1100 grader, og kan derfor ikke bruges, hvis en ovn skal fyres op p\u00e5 en h\u00f8jere temperatur og holde den temperatur over dage og uger. <\/p>\n\n\n\n

Derfor m\u00e5tte man finde nogle materialer, der kunne modst\u00e5 h\u00f8jere temperaturer i lang tid. Det var arbejdet med at l\u00f8se dette problem, som efterh\u00e5nden bragte B\u00f6ttger og hans kollega Tschirnhaus p\u00e5 sporet af Dresdens hvide guld: h\u00e5rdt porcel\u00e6n. Det kr\u00e6vede en lang serie af eksperimenter, og det var en proces, der varede nogle \u00e5r. F\u00f8rst skulle der udvikles varmefast tegl, s\u00e5 det blev muligt at fyre ovnene op til over 1300 grader over l\u00e6ngere tid. Under dette arbejde opdagede man et r\u00f8dt produkt, der havde mange af porcel\u00e6nets gode egenskaber og som fik navnet jaspis-porcel\u00e6n. Og efter flere eksperimenter med andre jordarter og lertyper lykkedes det endelig at producere det \u00e6gte, h\u00e5rde, hvide porcel\u00e6n. Det var bedre end det, man kunne f\u00e5 i Kina. <\/p>\n\n\n\n

Porcel\u00e6n – mange eksperimenter senere<\/h2>\n\n\n\n

Nu manglede der kun en opskrift p\u00e5 de mineraler, der skulle blandes til hvidt porcel\u00e6n og at opdage de blandingsforhold, som var de bedste. Da dette omsider var p\u00e5 plads, var man i princippet klar. B\u00f6ttger havde sammen med den dygtige videnskabsmand Ehrenfried Walther von Tschirnhaus fundet det korrekte blandingsforhold. Ingredienserne var kaolin, kvarts og feldspat, og man havde f\u00e5et styr p\u00e5 glasur og styring af ovnenes temperatur. Man kunne skride til porcel\u00e6nsfremstilling i st\u00f8rre stil. For B\u00f6ttger bet\u00f8d det succes! <\/p>\n\n\n\n

I 1714 fik han omsider sin personlige frihed igen. Han blev sat i spidsen for den porcel\u00e6nsmanufaktur, som August havde beordret sat i gang. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske var porcel\u00e6n ikke \u00e6gte guld, men det var et efterspurgt luksusprodukt. Kun i Dresden havde man opskriften p\u00e5, hvordan det skulle laves. Eftersp\u00f8rgslen var der, kvaliteten var h\u00f8j – h\u00f8jere end det produkt man i dyre domme sejlede jorden rundt fra Kina. Arbejdet med ovnene, og jagten p\u00e5 guldet, havde imidlertid ikke v\u00e6ret uden omkostninger for B\u00f6ttger. Efter mange \u00e5rs arbejde med bly, kviks\u00f8lv, arsen, kobber, kobolt, kongevand, svovlsyre, salpetersyre og andre usunde ting, der blev varmet op, kogt, smeltet og blandet, havde B\u00f6ttger inhaleret mere, end hvad godt var. Han var l\u00f8bende blevet forgiftet, og hans helbred var blevet \u00f8delagt. I 1719 d\u00f8r han, 37 \u00e5r gammel.  <\/p>\n\n\n\n

Meissen porcel\u00e6n<\/h2>\n\n\n\n

Resultatet af hans indsats stod tilbage og blev videref\u00f8rt i Meissener porcel\u00e6nsmanufaktur, verdens f\u00f8rste porcel\u00e6nsfabrik. Meissen er stadigv\u00e6k noget af det fineste og dyreste porcel\u00e6n, der findes. Og ja – det ER verdens f\u00f8rste produktion af det gode, h\u00e5rde, hvide porcel\u00e6n. Det kinesiske porcel\u00e6n var bl\u00f8dt og sk\u00f8rt. Af en r\u00e6kke grunde af en ringere kvalitet end det, man fra ca. 1707 kunne fremstille i Meissen. <\/p>\n\n\n\n

Photos<\/strong>
Dresden by night. Foto: Felix Mittermeier<\/a>. License: Pixabay
Alkymistens vanskellige arbejde. Foto: Anonym<\/a>. Licens: CC BY 4.0<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

M\u00e5ske ved du det allerede? Dresden er en af de allerst\u00f8rste kulturhistoriske sev\u00e6rdigheder i Europa. Det er ikke p\u00e5 grund af det forf\u00e6rdelige luftbombardement og \u00f8del\u00e6ggelsen i slutningen af anden verdenskrig, men for noget godt. Byen ligger utroligt smukt ved bredden af floden Elbe, og selvom der stadig er fuld gang i byggekranerne, s\u00e5 er store dele af det historiske centrum i dag genopbygget n\u00e6sten fuldst\u00e6ndigt til fordums glans og herlighed. Byens gamle centrum er en barok dr\u00f8m, og rummer…<\/p>\n

Read More Read More<\/span><\/a><\/p>","protected":false},"author":218,"featured_media":870,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"inline_featured_image":false,"_uag_custom_page_level_css":"","_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"_uf_show_specific_survey":0,"_uf_disable_surveys":false,"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[271,368],"ppma_author":[39],"class_list":["post-868","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-hils-paa-verden-category","tag-dresden","tag-tyskland"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"uagb_featured_image_src":{"full":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280.jpg",1280,307,false],"thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280-150x150.jpg",150,150,true],"medium":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280-300x72.jpg",300,72,true],"medium_large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280-768x184.jpg",640,153,true],"large":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280-1024x246.jpg",640,154,true],"1536x1536":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280.jpg",1280,307,false],"2048x2048":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280.jpg",1280,307,false],"trp-custom-language-flag":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280.jpg",18,4,false],"post-thumbnail":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280-604x145.jpg",604,145,true],"nisarg-full-width":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280-1038x307.jpg",1038,307,true],"sow-carousel-default":["https:\/\/guideservice.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/dresden-3681376_1280-272x182.jpg",272,182,true]},"uagb_author_info":{"display_name":"Ellen","author_link":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/author\/ellensofie\/"},"uagb_comment_info":1,"uagb_excerpt":"M\u00e5ske ved du det allerede? Dresden er en af de allerst\u00f8rste kulturhistoriske sev\u00e6rdigheder i Europa. Det er ikke p\u00e5 grund af det forf\u00e6rdelige luftbombardement og \u00f8del\u00e6ggelsen i slutningen af anden verdenskrig, men for noget godt. Byen ligger utroligt smukt ved bredden af floden Elbe, og selvom der stadig er fuld gang i byggekranerne, s\u00e5 er…","authors":[{"term_id":39,"user_id":0,"is_guest":1,"slug":"lars","display_name":"Lars | Historiker","avatar_url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","1":"","2":"","3":"","4":"","5":"","6":"","7":"","8":""}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/868","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/218"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=868"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/868\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7226,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/868\/revisions\/7226"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/870"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=868"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=868"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=868"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/guideservice.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/ppma_author?post=868"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}