Gådefulde seværdigheder i Vejle Ådal

Gådefulde seværdigheder i Vejle Ådal

Skibet Kirke fortjener at være et pilgrimsmål for alle, der et sted i hjertets inderste har en nørdet lille interesse i dansk kulturhistorie – eller som bare synes, at ferieudflugter også gerne må give bibringe lidt åndelig næring. Det kan man få i Skibet kirke. Den rummer nemlig nogle vilde historier, blandt andet om den hellige gral, den hellige Katharina af Alexandria og forklarelsen på bjerget. Oplevelsen bliver bedst, hvis man har gjort sit forarbejde. Det hjælper jeg selvfølgelig med her, og jeg fortæller også lidt om Ravningbroen, som ligger lidt længere ude vestpå.

Skibet kirke ligger i Vejle Ådal, ca. 7 kilometer mod vest og som nabo til godset Haraldskær. I højmiddelalderen var Haraldskær en kongsgård, ca. 5 minutter til fods fra Skibet Kirke. 

Skibet kirkes berømte kalkmalerier

Udefra ser Skibet Kirke ikke ud af meget, men den rummer nogle enestående kalkmalerier. Det er dem, som gør Skibet Kirke til noget særligt i Danmark på et område hvor Danmark også er noget særligt i international sammenhæng. I de fleste protestantiske lande er det meget sjældent at finde kalkmalerier fra middelalderen i landsbykirkerne. De er blevet ødelagt. I Danmark gik det anderledes, i stedet blev de ofte bare malet over, sådan som det også skete i Skibet. Med andre ord er ulykkens engel gået udenom Skibet kirke.

Nogle af Europas ældste kalkmalerier

Var Dannebrog i færd med at falde ned fra himlen, mens Skibet kirke blev malet? Det kan vi selvfølgelig ikke vide. Men det er billeder fra den tid. Malerierne i Skibet Kirke er fra højmiddelalderen og det kan man også fornemme. Eksperternes vurdering er, at billederne stammer fra omkring 1200, så de blev malet under kong Valdemar Sejr eller hans forgænger Knud d. 4. Det er også nogle af de ældste kalkmalerier, der stadig findes i Nordeuropa.

Mange andre steder i Europa er kirkerne blevet bygget om og pudset blev banket af, eller taget er brændt og pudset på loftet blev ødelagt, måske i krig eller efter et lynnedslag. I Skibet Kirke blev malerierne kalket over på et tidspunkt efter reformationen og har så siddet skjult og beskyttet i flere hundrede år, indtil de blev afdækket igen i midten af det 20. århundrede. Tidens tand har alligevel været hård ved dem og efter mere end 800 år har de ikke længere den store farvepragt, så de mest detaljerede, farverige og snørklede kalkmalerier må man søge andre steder i landet. I Skibet Kirke gælder, at

der er ikk’ ret meget at se 
hvis ikke man lige ve’ 
hva’ det er
man kigger på.

Derfor gør en tur sammen med en guide det lettere at opdage detaljerne, og så er du også sikker på, at døren bliver åbnet. Hvad detaljerne er, det kommer jeg til nu.

Vilde historier

Billederne er stadig at se på væggene, men blegt. I Skibet Kirke er der ingen Fanden på væggen, men der er flere andre vilde historier. Der er

  • den om den hellige gral
  • den om forklarelsen på bjerget
  • den om den hellige Katharina af Alexandria
  • Hellig Kors legenden
  • den om Lazarus, der bliver genopvakt fra de døde.

At blive helgen – ikke for tøsedrenge 

Som tommelfingerregel gjaldt, at den senere helgen skulle være fast i troen og derfor skulle slås ihjel på en ekstremt sadistisk måde. Normalt lykkedes det ikke at slå martyren ihjel i første forsøg, der skulle virkelig arbejdes på det. To-tre forsøg før det endelig lykkedes, var helt normalt. Katharina var en af de besværlige helgener, i hendes tilfælde krævede det 3 forsøg og det foregik sådan her: 

Den vilde historie om Katharina

Katarina var en klog ung kvinde fra Alexandria i Ægypten, som voksede op blandt hedninge og i en ung alder viste sin klogskab og blev omvendt til kristendommen. Da en romersk kejser ved navn Maxentius besluttede, at de kristne enten skulle afsværge sig troen eller slås ihjel, så foreslog Katharina ham at gå over til kristendommen i stedet. Maxentius var ikke interesseret, men begik så en fejl. I stedet for at slå hende ihjel med det samme, så bestilte han sine 50 bedste filosoffer til at diskutere spørgsmålet med Katharina. Han burde have vidst, at man ikke diskuterer med kvinder! 

I stedet for at hun blev omvendt, så overbeviste Katharina filosofferne med sin visdom og alle 50 gik over til kristendommen. Det kunne Maxentius selvfølgelig ikke tolerere, så der skulle gøres kort proces. Filosofferne blev uden videre dikkedarer brændt på bålet, men den død var ikke vild nok, til at man kunne blive hellig. For Katharinas vedkommende skulle der 3 forskellige og ret barske forsøg til. 

Martyrium på mange måder

Først fik Katharina grundigt pisk og blev så smidt i et mørkt hul i 12 dage uden mad. Men nede i hullet kom der nogle engle, der salvede hendes sår, en hvid due kom med mad til hende og Jesus viste sig for hende for at forberede hende på martyriet. Martyr blev hun nemlig først senere. 

Metode 2 var, at hun skulle sønderrives med nogle hjul spikket med nagler og søm. Igen blandede englene sig og ødelagde torturmaskinen. Det gjorde de så eftertrykkeligt, at 4000 hedninge omkom ved den lejlighed. Katharina derimod kom intet til. Moralen er vel, at det kan være farligt at være tilskuer? Eller er moralen en anden?

I tredje forsøg lykkedes det endelig – hun blev halshugget, og igen blandede englene sig – for martyriet var overstået. Nu skulle hun starte i sit nye, faste job som helgen. 

Jobbet som helgen

Englene fløj hendes jordiske rester til Sinai-bjerget, hvor de blev skjult og først fundet 500 år senere. Siden rejstes der et kloster på stedet og fra hendes sarkofag flyder der stadig i dag i en jævn strøm en olie. Denne olie kan helbrede syge. Klosteret findes endnu og har været beboet af munke uafbrudt siden 6. århundrede. Det ligger for foden af Sinai-bjerget, ifølge legenden på det sted, hvor Moses så den brændende tornebusk.

Som helgen er Katharina den, der hjælper ved problemer med hovedpine eller problemer med tungen. Det forstår man godt, når man kender martyriet, ikke? Som skytshelgen beskytter Katharina blandt andet afgrøder og kirkebygninger men også blandt andet våbensmede, vognmænd og skærslippere. I tilfældet Skibet Kirke ser det jo ud til at have fungeret med hendes billede på væggen, for kirken er der endnu, 800 år senere. Når man ser, hvor meget besvær de havde med at skaffe sig af med bare en enkelt kristen frøken, så er det heller ikke overraskende, at Romerriget gik under og at hedningene måtte omvende sig.

Masser af legender. Den hellige gral, det hellige kors og mange flere

De fleste har hørt om den hellige gral og måske også set den som tema i Indiana Jones. Historien om den hellige gral er også afbildet i Skibet Kirke og er langt mere kompliceret og interessant, end man skulle tro. Der er også et vægmaleri med legenden om det hellige kors, som er mere moraliserende end legenden om Katharina og ikke helt så voldelig. Men den er stadig ikke en, man skal fortælle til små børn, lige før de skal sove. Der er legenden om Lazarus. Der er også en stor sten i kirkevæggen med Iver Friis’s epitafium med de 8 aner og der er jernkorsene på kirkegården, der er…… uendelig mange gode historier.

Der er meget mere at finde i Skibet Kirke, end jeg kan fortælle om her. Hvis man vil have det hele med, så kan man booke en guide, der åbner kirken og laver den fulde rundvisning. Guiden kan også fortælle om det nærliggende Haraldskær gods. Vi ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed, men det er rimeligt at antage, at kirken og kongsgården engang hørte sammen. Måske er det derfor, at kirken blev bemalet med så fine fresker, som den er, til ære for de kongelige. De malerier blev ikke lavet af den lokale malermester Hansen.

Ravningbroen fra vikingetiden

Længere oppe ad åen mod vest ligger Ravning enge. Her fandt man i 1930-erne resterne af en forbavsende lang og bred og solid vikingebro. Ved første blik ligner Ravningbroen idag mest nogle ret intetsigende jernbanesveller. Men, men, men. Selvom det meste af Ravningbroen desværre er gået tabt, er den på nogle måder mystisk og gådefuld og har sin egen, meget spændende historie.

Det gælder som ret sikkert, at broen stammer fra Harald Blåtands tid, dvs. fra ca. 980 og den stod så længe, som egetømmer nu kan stå, altså 30-40 år. Derefter blev den opgivet. Man kan forestille sig, hvor stort et arbejde, det var at fælde hundredevis af egetræer, hugge dem til med håndkraft med økser, slæbe dem igennem ujævnt terræn, banke dem langt ned i mosegrunden med håndkraft, og lægge en overbygning af planker på over flere hundrede meter – 768 for at være præcis.

Man forstår, at det ikke kun har taget lang tid. Det har også tømt et stort skovområde for gode træer og krævet utrolige anstrengelser og mange arbejdere. Opgaven er så stor, at det næsten kun kan være kongen selv, der har sat den i gang. Men skal vi være ærlige, så har vi ingen anelse om hvorfor. Hvorfor var det så vigtigt at man kunne komme så hurtigt over åen? Og hvorfor var det ikke vigtigt bagefter at vedligeholde det anlæg, man havde bygget med så stort besvær? 

Er der en vild forklaring?

Der er mange forslag. Et af dem er, at broen i virkeligheden blev bygget på ordre af den tyske kejser Otto II i et forsøg på at erobre og indlemme Danmark i det Tysk-romerske rige. Hvis det er korrekt, så ville Ravningbroen være vikingetidens modstykke til en Autobahn. Det ville så ikke have været en vikingebro, men en trussel fra kejseren om, at man kunne invadere når som helst, og at familien Blåtand i Jelling ikke skulle føle sig for sikker. Jelling ligger trods alt kun ca. 10 km. væk. Måske var stenhuggeren lige blevet færdig med Jellingestenen, da broen var færdig?

Vejle Ådal er et område, som er fuldt af herlighed, både i natur og kulturhistorie. Her har jeg kun kradset lidt i noget af det, der gemmer sig i Vejle Ådal. Der er meget mere som gemmer sig over og under mulde på Vejleegnen og mulighederne er mange og forskellige. Måske er du nu lidt mere klar til at udforske et område, som har været kernelandet for den kongeæt, hvis forskellige sidegrene nu har regeret Danmark i over 1000 år.

Foto: Bococo, farver korrigeret, Licens.

Comments are closed.