Teambuilding i Bussen – en fræk overskrift?

Teambuilding i Bussen – en fræk overskrift?

KAN man bruge det til noget, blev jeg spurgt til et rejseledermøde. Jeg havde ganske enkelt ikke tænkt på ordet teambuilding i forbíndelse med busrejser eller charterrejser i det hele taget. Har til gengæld arbejdet meget med det i folkeskole, på efterskole og højskole samt i sportsklubber og firmaer. Her har det klart betydning for, hvordan man føler sig tilpas på stedet, hvor meget man har lyst til at yde arbejdsmæssigt. Det sociale er en vigtig del af både en arbejdsplads og en skole, men har det nogen betydning på en kort rejse i bus, tog, fly eller skib?

Ja, jeg er ikke i tvivl om at hele ens indtryk af rejsen vil være bedre, hvis stemningen har været god undervejs og rejselederen er nærværende rent socialt. Det former gruppen.

Alle skal have en god oplevelse

Når vi laver teambuildingkurser for nogle af ovenstående grupper, sørger vi typisk for at alle får en oplevelse ud over det sædvanlige. Det må gerne være grænseoverskridende for den enkelte. Det vil sige, at man skaber en vis spænding hos alle. Den bygger man så på hele tiden fordi denne spænding omsættes i livsglæde og måske lidt stolthed. Det giver også noget at tale om, lave sjov med og måske endda “prale” lidt af.

Når vi står som rejseledere på en tur, får vi en del “forærende”, forstået på den måde at gæsterne selv har valgt en tur de syntes lød spændende. Måske er det et helt nyt sted, man skal hen og man glæder sig simpelthen til at se om det lever op til det man har forventet. Spændingen er altså bygget op helt hjemmefra.

Det næste man er spændt på, er hvordan rejselederen og chaufføren er. Hvilken udstråling de har og om de yder god service. Gider de gæsterne eller er det bare nogen de er nødt til at have med for at de kan få deres løn. Man mærker meget hurtigt forskellen på en, der virkelig nyder sit job, nyder at fortælle historie/r og tale med den enkelte gæst og en der bare fortæller om det, som han ved om stedet, og derefter tier helt stille. Der skal være en god blanding af tavshed, hvor gæsterne kan hygge sig med sidemanden og dernæst fortælling fra guiden.

Brug stoppene godt

Passende pauser gælder også, når vi kører afsted. Teamopbygningen foregår især, når vi stopper og holder kaffepause…og taler sammen. Gå rundt med kanden, giv en kop kaffe eller te og et smil. Venlighed og hjælpsomhed skiller en god tur fra en halvdårlig og kedelig tur. Kan man skabe en let stemning med et godt grin er det fint. Ellers er der måske nogen af gæsterne, der er naturlige lyspunkter. Bare tag dem med i dine beregninger. Brug dem tilpas, men ikke for meget. Vi har jo janteloven her i DK og den følger med hele vejen i bussen. Alle har det fint med at rejselederen er den styrende

Ved hovedmåltidet på hotellet er det bedst at være i samme lokale som gæsterne og sidde så man kan se ud over lokalet. På den måde, kan vi være opmærksomme, hvis nogen bliver overset af tjener eller andre.

En ting, der virker godt, er hvis vi kan få lov til at blive siddende og snakke, drikke kaffen efter maden eller få en øl. (Eller begge dele) Kan også være man går i baren og får en øl. Jeg bliver meget ofte sammen med gæsterne indtil klokken er 21 eller mere. Jeg ved det er et vigtigt signal, så jeg går kun tidligere, når jeg kan mærke træthed. Jeg bliver ofte længere, men jeg føler mig altid for om, der er nogen, der meget gerne vil snakke.

Det betyder: At man bliver hyret igen og igen. Er meget bevidst om at få talt lidt med alle…eller allermindst få sendt dem et venligt blik. Nu er vi nede i de små, men for MIG vigtige detaljer. Men folk sætter oftest pris på, at vi vil snakke med dem. Næsten alle vil være inde i gruppen og jo bedre de trives, jo bedre synes de turen er eller har været, når den evalueres og når de tænker tilbage på den.

Pas også godt på dig selv – så bliver resultatet bedst

Altså må du som rejseleder finde den balance, der både giver gæsterne det optimale og det du selv kan overleve på. For mig er det tydeligt, at jeg bliver en dårligere rejseleder, når jeg har haft mange rejsedage. I begyndelsen kunne jeg ikke få rejser nok. Jeg kunne blive ved. Nu, hvor jeg er blevet ældre, er jeg nødt til at lægge pauser ind. Meget gerne en uge mellem rejserne. Ellers går jeg død simpelthen og kommer hurtigere til at synes at gæsternes spørgsmål er “dumme” og gæsterne virker irriterende.

For mig kan vi altså godt tale om at en slags holdopbygning, (teambuilding også har betydning, selv om gæsterne ikke skal være sammen om opgaver resten af livet). I virkeligheden handler det bare om det vi arbejder med som rejseledere: REJSER I FÆLLESSKAB

Comments are closed.