Industribyen Odense

Industribyen Odense
  • Turen koster 0 DKK
  • Maksimum personer
  • Varighed 2 timer
  • Type Byvandring
  • Mødested Der er ikke angivet et mødested
  • Turen slutter
  • Sprog
  • Land opgaven foregår i Danmark

Industribyen Odense

Industrialiseringen vendte op og ned på samfundene, og heller ikke Odense gik ram forbi.

Brandts klædefabrik, Thriges fabrikker og Odense Staalsskibsværft var blandt de mest fremtrædende fynske industriarbejdspladser i generationer, og hele bydele bærer i dag stadig tegn fra dengang Odense var en industriby.

Thriges fabrikker er mest kendt for fabrikation af elevatorer og elmotorer, hvilket i dansk sammenhæng fører til H.C. Ørsted, der har fået æren for opdagelsen af elektromagnetismen. Men Thriges fabrikker producerede en overgang også biler, busser, lastbiler og tog under navnet Triangel. Fabrikken hørte til en af Danmarks største arbejdspladser, med op til 3500 ansatte.

Odense Staalskibsværft har været et af fyrtårnene i Danmarks nyere maritime og handelshistorie. Men værftet har også sat sit præg byens udseende og kultur og i dag ses en hel bydel, opført til at huse arbejdere og funktionærer fra værftet. I Skibhuskvarteret ligger "Møllers Villaby", der i dag rummer fredede bygninger.

Brandts klædefabrik, midt i byens centrum, danner i dag rammen om et rekreativt bymiljø, med cafeer, bibliotek, galleri og spillesteder mm. Således har fabrikken på forskellig vis været et markant element i bybilledet og for byens beboere. Klædefabrikken var i mange år storproducent af stof, lige fra spinding og vævning over valkning og indfarvning. I produktionsapparatet sås både kvinder og børnearbejdere.

Tag med på en kortere guidet byvandring i den ene historie, eller en lidt længere cykeltur i hælene på flere af virksomhederne og boligområderne.