Job som rejseleder

Vores rejseledere kan være bosat enten i udlandet eller i Danmark.

Som rejseleder hos Guideservice Danmark tilbyder du dig som freelance guidende rejseleder til de lande, du kender så godt, at du i princippet vil kunne rejse med en gruppe om 2 dage, og give gruppen en god oplevelse, hvor du deler ud af din viden. 

Guidende rejseledere

Vi søger rejseledere, der er vidende om landets historie, kultur, nutid og fortid, natur, sociale forhold. Alle de emner, vi som mennesker gerne vil vide noget om, når vi er på grupperejse med en rejseleder eller guide til et andet land.

Vores guidende rejseledere arbejder primært i Europa. Vi er et bookingbureau. Derfor arrangerer vi ikke selv rejser. Vi kender vores opgaver, når vi får dem ind fra rejsebureauerne. Vi samarbejder med en kæmpe palet af rejsebureauer både i Danmark og i udlandet. Derfor har vi brug for en stor stab af guidende rejseledere, så vi til enhver tid kan hjælpe rejsearrangørerne til de gode rejseledere.

Der kommer hele tiden opgaver

Når du bliver hyret til et guidende rejselederjob fra Guideservice Danmark, bliver det nogen gange varslet i rigtig god tid, med god tid til forberedelse. Andre gange er der kort tid til afrejse. Derfor er det et krav, at du skal kunne give gruppen en god oplevelse med kort forberedelsestid.

Kender du ikke hele landet, men bestemte områder, er det absolut både fint, forståeligt og interessant for os. Vi respekterer, at vi alle har begrænsninger. Det vigtige er, at alle er ærlige omkring dem og ingen påtager sig opgaver, der vokser dem over hovedet.

Vi løser opgaver i hele verden, derfor er guidende rejseledere til hele verden interessante for os at samarbejde med.

Vi vil gerne kende dine erfaringer og kompetencer, der er relevante for opgaver som guidende rejseleder.

Vi ønsker kun ansøgninger via formularen.