Roskilde er et besøg værd! Med tog fra København tager det 25 minutter at komme til denne charmerende og på mange måder uspolerede provinsby.

Roskilde – Danmarks oprindelige hovedstad

Men Roskilde er ikke en hvilken som helst provinsby! Bortset fra i høj grad at være en soveby for København, er det også en domkirkeby. Ja, oprindeligt var Roskilde vel nærmest Danmarks hovedstad. Det var her Ulf Jarl, Kong Knud den Stores statholder i Danmark, residerede sammen med Estrid omkring år 1000. Deres kongshal kan have ligget, hvor nu domkirkens tårne står.

Ifølge de gamle krøniker skulle Ulf Jarl og Knud Konge været kommet op at skændes over et skakspil om aftenen den 30. december 1026. Det ene ord tog det andet, og Ulf vidste godt, at han var gået for vidt. Tidligt næste morgen, nytårsaftensdag, stod han op og gik over i kirken for at bede. Da han lå på knæ foran det hellige alter, fordybet i bøn, blev et sværd jaget ind i ryggen på ham, så det kom ud af maven.

Selvom der er sket meget i de mellemliggende 1000 år, sætter det skændige mord på Danmarks jarl, udført foran det hellige alter, et evigt præg på stedet. Prøv at knæle netop dér, hvor Ulf blev dræbt; måske hører du til dem, der mærker en uforklarlig gysen ledsaget af ordene hvisket i dit øre: "Bed for min sjæl, bed for min sjæl". Stemningen bliver hos dig, mens din guide fører dig forbi 40 kongers og dronningers grave gennem 10 århundreder i dette helt enestående Unesco-Monument.

Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet nede i Roskildes havn er også spændende. Man har blandt andet rekonstrueret en nøje replica af et vikingekrigsskib til 80 mand, m.m., hvoraf de 60 roede, 30 i hver side. Det er sødygtigt og sejlede i 1980’rne helt til Irland og tilbage igen. Det stikker kun lige under en meter under vandet, da vikingerne ikke brugte egentlig køl under deres skibe, så enhver å eller flod, som gav plads til årernes brug, var som en motorvej for vikingerne.

Roskilde Kloster – en tidslomme midt i byen

Et par hundrede meter øst for Domkirken, stadig inde i middelalderbyen, ligger en ejendom, som selv de fleste roskildensere ikke skænker en tanke. Der er en to meter høj mur omkring. Inde bagved står meget høje bøge- og kastanjetræer, som delvis skjuler nogle store, gamle bygninger med trappegavle. Det er Roskilde Kloster, der ligger som en tidslomme midt i byen.

De ældre dele af Roskilde Kloster er opført ca. år 1567 af sten fra det gamle sortebrødrekloster på samme sted fra 1230’rne. Man kan endnu se, hvor uregelmæssige munkestenene er. I 1699 blev ejendommen gjort til et jomfrukloster for ugifte standsdamer. Jomfruklosteret blev først ophævet i 1974, hvorefter "almindelige" mennesker af begge køn kan leje boliger der.

Roskilde Kloster har bevaret sit aflukkede præg; der er ikke offentlig adgang, og hovedporten lukkes stadig hver aften. Med GuideserviceDanmark kan du få en rundvisning på dette uberørte jomfrukloster, som dog kræver, at der er en gruppe på mindst ti personer (eller at der betales for samme). Klosteret har en fin malerisamling med malerier af Lucas Cranach den Ældre, Abraham Wuchters, Peder Als, Johan Hörner, C. A. Jensen og Christian Vantore. Vi ser også klosterets lille kirke, som stadig er i brug.

Tycho Brahe

I Roskilde Kloster hænger der bl.a. et fint maleri af den verdensberømte danske astronom Tycho Brahe (1546-1601). Brahe havde i 1575 været i Augsburg for anden gang, hvor han traf portrætmaleren Thobias Gemperle (eller Gemperlin). Han lokkede Gemperle til Danmark to år efter og udvirkede, at Gemperle fik skattefrihed af Frederik II. Formentlig samme år malede Gemperle det pragtfulde maleri af renæssance-astronomen med den karakteristiske kunstige næse. Herefter fulgte en rad af portrætter, i 1578 malede han historikeren Anders Sørensen Vedel (1542-1616), der havde været hovmester for den højadelige astronom. Gemperle døde i København i 1587.

Tyge Ottesen Brahe var født i 1546 på herregården Knudstrup (Knutstorp) i Skåne. Tyges studier blev indledt med henblik på, at han skulle gå den traditionelle vej for et medlem af rigsrådsadelen.

Som 12-årig begyndte han på jurastudierne på Københavns Universitet, men året efter overværede han en partiel solformørkelse, som tilmed var blevet forudsagt - og fra da af var han fortabt til astronomien. Han studerede jura og statskundskab i Leipzig og Wittenberg, men ved siden af studerede han astronomi. I Rostock studerede han alkymi og medicin, som man dengang mente var afhængige af stjernebillederne. Og det var ikke forgæves. I 1563, som 17-årig, konstaterede han, at konjunktionstidspunktet mellem Saturn og Jupiter, tidspunktet når de passerer hinanden set fra jorden, var en hel måned forskudt i de hidtil gældende tabeller. Han synes også at have været et sprogtalent. Han både skrev og digtede på latin med største lethed.

Det var ved universitetet i Rostock, at han i 1566 i en duel med en anden opfarende dansk adelsmand, den senere rigsråd Manderup Parsberg (1546-1625), mistede sin næse. Deres venskab led derimod ikke varig skade.

Den nye stjerne

I 1572 blev Tyges helt store opdagelse gjort, da han i stjernebilledet Cassiopeia opdagede en ny, stærkt lysende stjerne. Det fænomen skrev han en bog om, "De Nova Stella", udgivet 1573 - på latin, naturligvis. Det gjorde med et slag den 27-årige dansker berømt. Muligvis var det fra da af, at han blev kendt under sit latiniserede navn, Tycho Brahe.

I 1576 tildelte Frederik II (1534-1588) ham øen Hven som len sammen med en betragtelig apanage. Så længe Brahe leverede spændende resultater og var med til at kaste glans over det kongelige hof, var Frederik II tilfreds. Det har passet kongen godt at kunne byde sine gæster på en så speciel oplevelse som Uranienborg, observatoriet på Hven, og en så markant personlighed, som Tycho Brahe.

Landsforvisning

I 1588 døde Frederik II og Christian IV (1677-1648) blev konge, 11 år gammel. Nu var det kommet så vidt, at Tycho Brahe modtog hele 1 % af kongerigets indtægter, penge, som den unge, ambitiøse konge sagtens kunne bruge på andet end stjerner. Da han blev myndig i 1596, fratog han Brahe størstedelen af hans indtægtskilder, dog ikke Hven. Det førte i 1597 til en uheldig meningsudveksling de to imellem, der resulterede i, at Tycho Brahe blev landsforvist. Tycho Brahe måtte nu fortrække til Prag, hvor han i juni 1599 blev modtaget med stor pomp af den tysk-romerske Kejser Rudolf II (1552-1612), Konge af Bøhmen. Her døde Tycho de Brahe, som tjekkerne kaldte ham, den 24. oktober 1601, kun 54 år gammel. Han blev begravet med alle tilbørlige æresbevisninger i Tyn-kirken i den "Gamle by" i Prag.

Der har været en del konspirationsteorier omkring hans død:

• Blev han forgiftet?
• Blev han over- eller fejlmedicineret?
• Eller døde han af en pinefuld blæresprængning?

Ingen af delene synes at være tilfældet. Det seneste bud er nyresvigt.

Frederik III hjemkøbte Brahes mange indbundne observationer, som Brahe og Kepler havde brugt til de Rudolfinske Tavler. Observationerne står på Det kongelige Bibliotek. Det var også Frederik III, som befalede Uranienborg nedrevet i 1650.

Maleriet på Roskilde Kloster

Braheslægten uddøde i 1786, men efterlod sig en masse minder. Der findes bl.a. en mængde portrætter af den berømte astronom. Ét af de ypperste var Gemperles brystportræt fra 1577. I 1835 blev portrættet imidlertid eksproprieret til billedsamlingen på Frederiksborg, således at dette mesterstykke forestillende en af nationens største sønner kunne været bevaret for evigt. Klosteret modtog til gengæld en kopi malet af professor C. A. Jensen (1792-1870), en af tidens førende malere. Ved Frederiksborgs brand den 16.-17. december 1859 gik originalen op i flammer, men i Roskilde hænger stadig C. A. Jensens glimrende kopi.

Fotos
Roskilde Domkirke. Foto: Jens Cederskjold. Licens: CC BY 3.0
Roskilde Kloster. Foto: Slaunger. Licens: CC BY-SA 4.0
Tycho Brahe. Foto: ukendt. Licens: Public domain