Om os

Guideservice Danmark er et landsdækkende dansk bookingbureau og derfor det rigtige sted til dig, der vil finde gode guider, rejseledere og kulturhistoriske foredragsholdere i hele Danmark. Guideservice Danmark er det første danske bookingbureau, der dækker alle tre kategorier. Det gør det let for dig, fordi du kan samle alle bookinger samme sted.

Uanset hvortil du har brug for en guide, rejseleder eller foredragsholder, så finder du de bedste forslag her. Guiderne kan lave byvandringer, bus- eller cykelture, kano og kajak. Vi hjælper også med dansktalende guider i udlandet, når du har brug for det.

Rejselederne hjælper dine gæster til gode oplevelser både på rejser i Danmark og i udlandet.

Forslag til guidede ture

Alle guider har lavet gode turbeskrivelser og forslag til guidede ture, som du kan lade dig inspirere af. Alle guider har introduceret sig selv og deres priser under hver turbeskrivelse. Det giver dig et godt indtryk af hvilke emner og sprog, hver enkelt guide interesserer sig for. Det gør det også let for dig at finde den helt rigtige guide der kan give dig en god oplevelse.

Har du brug for hjælp til at vælge, er du altid velkommen til at kontakte os på kontoret. Vi hjælper selvfølgelig gerne og har mødt alle vores guider, rejseledere og foredragsholdere, så vi kender dem.

Hvad kan vi

Vi kan løse opgaver både fra dag til dag og langt ud i fremtiden. Vi har mange kunder, der gør begge dele og vi glæder os til også at løse opgaver sammen med og for dig.

Vi har mødt alle vore freelancere og arrangerer årlige inspirationsdage, uddanner nye guider og rejseledere og sætter en ære i at følge med i den udvikling, der er i turismebranchen. Siden starten i 2008 har vi stort set haft vækst hvert eneste år – både i antal opgaver og freelancere til at løse opgaverne, da de to ting skal følge hinanden tæt.

Uddannelse

Vi uddanner både guider og rejseledere, så alle, der har lyst til at komme ind i branchen, kan blive klædt godt på til at løse opgaver på professionel vis. Vi er altid på udkig efter dygtige guider og rejseledere – måske også dig?

Der er mange veje ind til at blive en god guide eller rejseleder. Nogle har en faglig uddannelse, der giver god ballast, andre trækker på viden fra en hobby, fritidsinteresse eller livserfaring, der også kan være en god ballast for en fremtid som guide eller rejseleder. Meld dig til vores uddannelse, så hjælper vi med at klæde dig rigtigt på til kommende opgaver med glade gæster.

Os på kontoret

På kontoret er en ret fast stab, men vi er altid åbne for at skabe en praktikplads for studerende og ledige, der gerne vil prøve en branche som vores af. Praktikker er en gevinst for os alle. Praktikanten får nye erfaringer og vi får mulighed for at lære potentielt nye freelancere at kende. Vi har erfaring for, at der mange gange åbner sig nye muligheder takket være de dialoger man jo også har som kollegaer i hverdagen.

Mette Berrig

Mette er grundlæggeren og den daglige leder af Guideservice Danmark – organisationens faste omdrejningspunkt og drivkraft. Med mere end 20 års erfaring i turistbranchen kombinerer hun strategisk overblik med et indgående kendskab til gæster, guider og branchen som helhed.

Hun står for ledelse, administration, B2B-samarbejder, booking og rekruttering af guider og rejseledere. Derudover er hun selv rejseleder, guide og foredragsholder, hvilket giver hende en praktisk og aktuel indsigt i de opgaver, kunder og samarbejdspartnere møder. Mette er klar som sparringspartner og arbejder målrettet for at skabe de bedst mulige match og løsninger – hver gang.

Trine Svendsen Bæk

Guideservice Danmark bogholder

Trine er vores samvittighedsfulde bogholder med sans for detaljer og en imponerende talforståelse. Hun sørger for, at regnskaberne stemmer, og at honorarer bliver udbetalt til tiden. 

Siden hun begyndte hos os som vikar i april 2025, har hun med sin strukturerede tilgang skabt ro og overblik i bogholderiet. 

Med en fortid som buschauffør kan det endda ske, at du møder hende bag rattet på en tur.

Kristina Borgen Petersen

Kristina koordinerer booking af guider og rejseledere hos Guideservice Danmark og sikrer, at kunderne får det præcise match til deres behov. Hun holder styr på aftaler, besvarer henvendelser og sørger for, at hele processen forløber effektivt og gnidningsfrit.

I tæt samarbejde med Alex udvikler og producerer hun indhold til vores sociale medier og gør vores mange ture, oplevelser og fortællinger synlige for kunder og samarbejdspartnere. Hun bidrager samtidig til en tydelig og sammenhængende branding og løser en række praktiske opgaver, der holder organisationens hverdag i stabil og professionel drift.

Alex Tørnqvist

Guideservice Danmark bogholder

Alex er en central drivkraft i vores kommunikation og synlighed på Guideservice Danmarks sociale medier og hjælper med at fortælle de historier, der viser bredden i vores ture, guider og rejseledere.

Derudover håndterer Alex B2B-henvendelser og tager sig af bookinger fra kunder, hvor han sikrer en effektiv proces og et præcist match mellem kundens behov og den rette guide eller rejseleder.

I tæt samarbejde med Kristina sørger han for, at vores digitale udtryk er skarpt, levende og relevant – og at vores kunder får et inspirerende indblik i alt det, vi tilbyder. Samtidig bidrager han til at skabe sammenhæng i vores branding og til at holde hverdagens opgaver i organisationen kørende smidigt.