Alle byvandringer med Guideservice Danmark
XXX XXX
// List ?>-
- Sortering:
-
Nørrebro – stærk forskellighed og kampgejst
Nørrebro: Lugten af hvidløg, lyden af den nyeste musik, friske solbriller, og folk der bekymrer sig mere om deres cykel end dine forældre gør om deres bil og flexlån – på én og samme tid.
Byvandringen tager dig med på en rejse fra dengang, Nørrebro var et hårdt forurenet og farligt arbejderkvarter, hvor solidariske gadeoprør kæmpede for retten til at bo værdigt – til i dag, hvor bydelen er blevet en eftertragtet smeltedigel. Folk sælger endda deres huse på Strandvejen for at få lov til at bo her.
Du vil blandt andet komme forbi den über smarte Jægersborggade med lokalt håndværk og is lavet på flydende nitrogen, Assistenskirkegården, hvor sprit og begravelser i gamle dage gik hånd i hånd, Folkets Park med indslag fra hele verden, samt den pulserende Blågårdsplads og meget, meget mere.
-
Svendborgs skulpturer og deres spændende historier
Kunst i gaderne nydes visuelt, men hver enkelt skulptur i Svendborg fortæller en historie, som man ikke lige kan se, når man går forbi
-
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i hovedstaden
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i det historiske København. Vi starter på Slotsholmen, magtens centrum
-
Fæstningsbyen Fredericia – spektakulær historie
Hyggelig byvandring igennem den historiske by Fredericia. Se også voldanlæggene, som er Nordeuropas bedst bevarede fæstningsanlæg
-
Luksus foodtour i Vejle – mindst 7 forskellige smage-stop
En kulinarisk rejse gennem Vejles vidunderlige madsteder med foodie som guide. Smag på Vejle i godt selskab med lokal guide
-
Frederiksstaden med de flotte palæer
På denne byvandring viser jeg dig nogle af de smukke palæer i Frederiksstaden. Vi starter turen i Palæ-garagerne på Dronningens Tværgade, så vi kan betragte området lidt fra oven.
Vel nede fra garageanlægget ser vi det første palæ, Moltkes. Derfra går vi til det tidligere Frederiks hospital, i dag Kunstindustrimuseet, Odd Fellow Palæet og Dehns Palæ, som er genopført efter branden i 2010 og Bernstorffs Palæ.
Vi går over til Frederikskirken, kigger indenfor og jeg fortæller om kirkens omtumlede historie. Når vi har betragtet aksen ned mod rytterstatuen, går vi til slotspladsen og ser de fire store palæer, som i dag udgør Amalienborg Slot.
Derfra går vi ad Amaliegade til Det Gule Palæ og slutter turen ved Lindecrones Palæ på hjørnet af Bredgade og Sankt Annæ Plads.
-
Brandts – fra industri til kultur
Området Brandts Klædefabrik er stadig et markant område i Odense. Hør om livet med Klædefabrikken, industrialiseringen og børnearbejde
-
Aalborg til fods
Oplev Aalborg til fods! Tag med på en spændende guidet tur gennem byens historie, kultur og skjulte perler. Book din guidede tur nu
-
Byvandring i Skagen
Hyggelig byvandring i Skagen, hvor vi kommer forbi de mest interessante steder i byen. Undervejs vil jeg fortælle om byens udvikling
-
Holmen – Flådens område, der har fået nyt liv
Holmen i krig og fred. En smuk tur gennem marinens gamle område. Byvandring med en vidende guide og god fortæller
-
Sorø byvandring
Jeg fortæller om Sorø Akademi, som oprindeligt var Nordens rigeste munkekloster med store jordbesiddelser. Stiftelsen Sorø Akademi og dets betydning for egnen i fortid og nutid indgår i fortællingen og vi går en tur langs Sorø Sø, som er den største af de 3 sammenhængende søer, der omkranser byen.
Min guidede tur begynder ved Sorø Akademi, hvor jeg fortæller om dengang, det var et munkekloster. Efter en guidet tur i den pragtfulde have ved Sorø Akademi, hvor der er mange særprægede buske og træer, vandrer vi en smuk tur langs bredden af Sorø Sø og slutter af med at nyde den imponerende udsigt over de 3 sammenhængende søer fra den højtliggende Pedersborg Kirke. Fra kirken har vi et godt udsyn over en del af de 5.000 ha skovbrug, landbrug og søer, der hører til Stiftelsen Sorø Akademi.
Den guidede tur kan suppleres med et besøg i Klosterkirken, en sejltur på Sorø Sø eller et kaffestop i Støvletkatrines Hus, hvor jeg fortæller historien om Kong Christian VIIs livlige elskerinde.
Sorø har eksisteret siden 1142, hvor et kloster for benediktinermunke blev grundlagt af stormanden Asser Rig. Hans søn, Absalon, overdrog det senere til cistersiensermunkene, der var gode godsforvaltere. Sorø Kloster var nordens største og rigeste kloster i Middelalderen, og mange konger ligger begravet i Klosterkirken.
I 1586 kom de smukke klosterbygninger til at huse kostskolen "Sorø Akademi". Mange af eleverne er vendt tilbage til byen og bidrager i dag til et frodigt kulturelt miljø.
-
Aarhus byvandring – Jyllands hovedstad
Aarhus' gamle centrum med Domkirken, den unikke kryptkirke i Vor Frue Kirke og Den Gamle By er absolut et guidet besøg værd
-
Byvandring i besættelsens Esbjerg
Følg sporene efter sabotage, skyderier og nazistisk terror på en byvandring gennem besættelsestidens Esbjerg
-
Byvandring i Nordby på Fanø
Idyl og hygge – det finder du på Fanø. Kom med på en afslappende byvandring og oplev charmen i Nordby på Fanø
-
Søfart, stærke skæbner og bymiljø i Svendborg
Snus til Svendborgs salte sjæl, hør om byens berømteste børn, se de største sights byen kan byde på og oplev også Svendborgsund
-
Kvinderne der formede Odense
Bag Odenses gader, gårde og gamle bygninger gemmer sig historier om kvinder, der har været med til at forme byen gennem mere end tusind år. Nogle var dronninger, nonner og borgfruer. Andre var lærere, vaskekoner, aktivister og pionerer. Fælles for dem er, at deres historier fortjener at blive fortalt.
På denne byvandring følger vi kvindernes spor gennem Odenses historie – fra vikingetidens magtfulde kvinder og middelalderens klostre til 1800-tallets kamp for uddannelse, selvstændighed og politisk indflydelse.
Vi møder kvinder, der udfordrede tidens normer, som nonnerne på Nonnebakken, der drev hospital og skole i en tid, hvor få kvinder havde adgang til viden og indflydelse. Vi hører om dronninger, adelskvinder og borgerskabets foregangskvinder, men også om de kvinder, hvis arbejde holdt samfundet sammen i hverdagen.
Undervejs stifter vi bekendtskab med markante personligheder som Dronning Christine, Frida Schmidt og Marie Riising Rasmussen, der på hver deres måde satte deres aftryk på Odense og banede vejen for kommende generationer. Men vi møder også nogle af historiens mere kontroversielle skikkelser – kvinder, der vakte opsigt, udfordrede autoriteter eller blev husket af helt andre grunde.
Turen giver et levende indblik i kvinders livsvilkår, muligheder og begrænsninger gennem århundreder og fortæller historien om, hvordan kvinder fra alle samfundslag har bidraget til den by, vi kender i dag.
Kom med på en fascinerende rejse gennem Odenses kvindehistorie – fra vikingeborgens kvinder til stemmeretsforkæmpere og samfundsforandrere.
Praktisk information: Turen kan også gennemføres som barnevognsvenlig byvandring. Ved barnevognsture er der plads til maksimalt syv barnevogne.
-
Kolding provinsby eller metropol light
Kolding provinsby eller metropol light. En del af Trekantsområdet eller tilhørende Mojn-landet
-
Byvandring Ribe
Har du lyst til at opleve historisk stemning på egen krop Så kom med! Oplev en levende historietime gennem Ribes gader og stræder
-
Aarhus' gader og deres forunderlige navne
En byvandring gennem den centrale del af Aarhus afslører gadenavne, der alle gemmer på en god historie. Den fortæller jeg
-
Smuk byvandring på Frederiksberg
Frederiksberg har tiltrukket kendte og kongelige siden 1600-tallet. Find ud af hvorfor på en guidet tur i og omkring Frederiksberg Have
-
Byvandring i Rønne, keramik og historie
Bornholm er en keramikø, hvor der er en mangeårig keramikhistorie. Både fabrikker og studiekeramikken har præget øen de sidste 200 år. På Bornholm finder man næsten alle de materialer, der er nødvendige i en keramikproduktion.
Jeg viser rundt i Rønnes gamle bydele, og turen indkluderer et besøg på Hjorts fabrik, et keramikmuseum, hvor der er eksempler på de gamle anlæg til bearbejdning, som stadig er aktive.
Jeg fortæller og viser hvordan Rønne blev bombet i slutningen af anden verdenskrig og vi ser "bombehusene", samt Danmarks største sammenhængende byområde med bindingsværkshuse.
-
Byvandring i Middelfart
Luk op for charmerende Middelfart med en byvandring fra middelalderen til i dag. Arkitektur, natur og det levede liv viser vej
-
Odense i H.C. Andersens fodspor
Følg H.C. Andersen rundt i Odenses gader. På byvandring får I alle de gode historier om bygninger, steder og naturligvis hans opvækst
-
Kolera, pest og epidemiernes betydning for Københavns udvikling
Året er 1853 og København rammes af en ny epidemi, koleraen. Tidligere var det pest, tyfus og andre sygdomme. I 2020 var det corona
-
Byvandring Esbjerg
Oplev Esbjerg, hvor byens alder ikke er en forhindring i forhold til byens historie og kultur
-
Koldings gamle bymidte og markante bygninger
Tag med på byvandring i Kolding og oplev byen på din egen unikke måde.
Koldings gamle midtby har en række markante gamle bygninger, såsom det Gamle Borgerhus, og moderne statuer, såsom i Geografisk Have. Selvfølgelig går vi også forbi Koldinghus og langs Kolding Fjord.
-
Aarhus – størst og først
Flødebollen blev opfundet i Aarhus – blot een af flere "størst eller først i Aarhus" historier. Glæd dig, jeg har flere i ærmet
-
Historisk byvandring i Nyborg
Nyborg er en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde byer! Oplev historien på en spændende byvandring med en engageret guide
-
Storms Pakhus og havnens finurligheder
Oplev hvordan kultur, arkitektur og åbne rum smelte fint sammen i en helt ny, attraktiv bydel i Odense. I samarbejde med Storms Pakhus
-
Søren Kierkegaards København
2013 var 200 års jubilæum for Søren Kierkegaards fødsel. Lær filosofen bedre at kende på informativ byvandring i København
-
Følg fortidens furer – en byvandring i Odense
Spændende byvandring i Odense med historiske og moderne indslag.
Gennem Odense bys gader og stræder fortæller jeg den spændende historie om byens fortid og dens seværdigheder. Vikinger, konger og mange andre historier og eventyr!
Engang var Odense et af landets vigtigeste middelalderbyer. Spor af storhedstiden findes stadig og de nyeste udgravninger i byen giver os svar på mange spørgsmål.
Moderne Odense har meget få spor fra middelalderen, men et af de vigtigste befinder sig stadig i Odense Domkirke! På min tur vil I høre om byens historiske udvikling, industrialisering og moderne tider.
Min fortælling omfatter byens historie, H.C. Andersens samt giver indblik i det moderne Odense.
-
H.C. Andersens København
Lær København at kende, fortalt igennem eventyrdigteren H.C. Andersens øjne
-
Frederiksbergs lyksaligheder
Frederiksbergs lyksaligheder. En lystvandring omkring Frederiks Bjerg, også kaldt Valby Bakke
-
Tønder – byvandring i kniplingernes by
En afslappet byvandring gennem Sønderjyllands mindste købstad med bymidtens, marskens og de berømte kniplingers historie
-
Odense Havn – rå mursten og nye drømme
Tag med på en guidet tur i Odense Havn, hvor industri møder moderne byliv. Start ved Storms Pakhus – afslut med gratis drikkebillet
-
Byvandring i Møgeltønder
Møgeltønder har en smuk, gammel kirke og Slotsgaden, som absolut er en omvej værd, men hovedattraktionen i Møgeltønder er og bliver Schackenborg.
Adgang til slot og have har vi desværre ikke, men den gode historie kan sagtens fortælles på byvandring i byen.
En byvandring i Møgeltønder er kort og overskuelig selv for gæster, der ikke er så godt gående. På få hundrede meter bevæger vi os fra svenskekrige over grevskab og nederlag i 1864 – og videre til 1. verdenskrig, som kostede tusinder af sønderjyder livet. Møgeltønder har også bidraget til den såkaldte "bedre byggeskik", en trend inden for arkitektur og byggeri.
-
Vejle gennem 1000 år – fra middelalder til i dag
Byvandring i Vejle indre by. Bliv klogere på Vejles historie og udvikling og oplev den hyggelige Vejle midtby. Lær Vejle at kende
-
Ølvandring i det gamle København-smagsprøver byens bedste øl
Smag på det gode øl i København på byens bedste ølbarer – og hør fortællingen om dansk øls interessante historie fortalt af ølkender
-
Nørrebro – engang et arbejderkvarter
Oplev arbejderens Nørrebro, multi-etniske Nørrebro, Assistens Kirkegård, sidste hvilested for blandt andre H.C. Andersen og Kierkegaard
-
København for begyndere
Lad dine venner og familie få en fornemmelse af og viden om de mange muligheder, der er for at opleve Danmarks hovedstad
-
Skibet kirke og Haraldskær gods
Haraldskær gods har en spændende historie, som vi fokuserer på på denne guidede vandring.
Fortællingen begynder med Skibet kirke, der er gennemgribende renoveret. Skibet kirke ligger på hovedfærdselsårerne nord-vest og nord-syd.
Fra Skibet kirke går vi til Sinatur Hotel Haraldskær, hvor der er bestilt kaffe og mens kaffen drikkes fortæller jeg den spændende historie om Haraldskær, der første gang nævnes på Erik af Pommerns tid, da den i 1434 tilhørte Nils Fris, et kendt medlem af den danske adelsslægt.
-
Vejle, resiliens by. Hvad betyder det, hvordan ses det i bybilledet
Vejle, en af verdens kun 100 resiliensbyer. På denne byvandring viser jeg dig, hvordan indsatsen er med til at forme bybilledet
-
Oplev dejlige Langeland
En herlig dag på flotte Langeland. Du oplever hatbakker, et rødt slot, vilde heste, smuk natur, Rudkøbing og Tranekær – og lidt til
-
Byvandring i det historiske Randers
Byvandring i det historiske Randers. Hør de gode historie – fra Niels Ebbesen til industrihistorie. Randers rummer det hele. Oplev selv
-
Københavns største udendørs galleri
Oplev Nordvests farverige gadekunst på en byvandring med værker af bl.a. HuskMitNavn og Spyo. Tag med!
-
Hyggelig byvandring i Aalborg
Vi begynder i Aalborgs ældste del med blandt andet vikingerne, Jens Bangs Stenhus, det flotteste, største og mest velbevarede renæssancehus i hele Norden.
Under besættelsen spillede en flok drenge, Churchill Gruppen, en stor rolle i den spirende modstandskap. De blev en inspiration for mange, og de blev endda tegneseriehelte i USA!
Aalborg er også en moderne by, hvor arkitektur og design går hånd i hånd. Universitetet haf flere studieretninger, som primært handler om arkitektu, design og bæredygtighed.
Det kulturelle Aalborg dækker vi af med et besøg i Musikkens Huss og Nordkraft inden vi slutter af i det gamle Aalborg med et rigtigt "Kodak Moment"!
Aalborg er og
-
Den Fynske Landsby
"Der er så dejligt ude på landet" skriver H. C. Andersen, og i Den fynske landsby får man syn for sagn – også børn vil få en herlig dag
-
Storkøbmanden Oluf Bagers virke i 1500 tallets Odense
Oluf Bager, en dansk storkøbmand i 1500 tallet – se, hvor han har færdedes i Odense, og bygninger vi i dag kan forbinde med ham
-
Odense by i middelalderen og renæssancen
Oplev en vidende og engageret guide fortælle om middelalderens og renæssancens Odense inklusive et par anekdoter
-
Historisk byvandring i moderne Vejle
Spændende historisk byvandring i Vejle fra oprindelig handelsplads til moderne handelsby med smuk, ny arkitektur og fremsynethed
-
Bryg og byvandring – Beer Walk i Odense
En guidet øloplevelse for den nysgerrige ølentusiast, hvor du kommer på en stemningsfuld byvandring gennem Odense. Vi besøger tre nøje udvalgte ølbarer med et særligt fokus på kvalitet og variation.
Undervejs smager vi på spændende specialøl direkte fra hanerne og dykker ned i historien bag både øllet og de steder, der serverer det. På turen har jeg fokus på, at vi skal have nogle hyggelige timer, hvor I selv vælger, hvilken øl, I vil smage hvert sted.
Jeg fortæller, hvad der karakteriserer de enkelte ølbarer og de øl, som de serverer. Jeg fortæller også om udviklingen i øltyper, der har medført et stort og varieret udbud af specialøl og bryggerier.
Vi vil i fællesskab beskrive de øl vi smager, og hvad der kendetegner de forskellige øltyper.
Ølruten kan variere fra gang til gang og jeg glæder mig til at dele min store interesse for spændende og gode øl i Odense.
-
En herlig tur gennem Svendborg
En underholdende byvandring, hvor der er plads til anekdoter og overraskende fakta om Svendborg
-
H.C. Andersen skattejagt eller teambuilding i Odense
En anderledes måde at lære Odense og digteren at kende på. Velegnet for skoleklasser, familietræf og firmature
-
Grønne pusterum og sjove legepladser
Grønne åndehuller og skjulte legepladser i Odense – en guidet time i børnehøjde for voksne, gerne med barnevogne
-
Jul i Den Gamle By
Jul overalt i Den Gamle By – alle sanser udfordres. Jeg viser vej i den julesmykkede by til de hyggeligste steder. Jul som i gamle dage
-
Byvandring i Fredericia
Byvandring i fæstningsbyen Fredericia. En skatkiste af Danmarkshistorie og gode fortællinger.
Stort tænkt af Frederik III i 1650 til forsvar af Jylland og for at hindre besættelse af Fyn og Sjælland. Det skulle vise sig at være meget vanskeligt!
Frederiksodde var sumpet, og ingen ville bo der frivilligt. Landsbyer blev sløjfet og indbyggerne tvangsforflyttet. Men mere skulle gøres, så kongen gav asylret, trosfrihed og skattefrihed for at tiltrække inden- og udenlandske mennesker til at befolke byen og give husly til soldaterne, dyrke tobak og brygge øl.
Kom med på byvandring i Fredericia og på voldene, hvor vi kommer gennem næsten 400 år med garnisoner, stærke trossamfund, krig og fred. Byen er levende historie og fredericianerne lever den med kanoner og fester.
-
Hyggelig byvandring i Ebeltoft
Danmarks ældste købstad. Gamle, brostensbelagte gader og charmerende bindingsværkhuse. Fregatten Jylland, Maltfabrikken, Glasmuseet
-
Himmerlands hovedstad Aars
Hvad sker i Aars – her hvor der hverken er hav eller fjord! Rigtig meget. Det fortæller jeg om på en spændende tur i og omkring Aars
-
Den gamle grænseby Kolding
Koldinghus byder velkommen til kongeriget. Byvandring i den gamle grænseby Kolding
-
Gerthasminde – Odenses engelske havekvarter
En byvandring i Odenses skjulte perle, der byder på både kultur, æstetik og ro, og hvor historie og fredelig charme går hånd i hånd
-
København fra Absalon til Torvehallerne
Fra middelalderens fiskerleje til nutidens storby – fortællinger, historie og skjulte detaljer undervejs.
København er meget mere end smukke bygninger og kendte seværdigheder. Byens historie gemmer sig i gaderne, på torvene og i de små detaljer, som de fleste overser.
Vi begynder ved Absalon, manden bag den lille havneby, der udviklede sig til Danmarks hovedstad. Herfra følger vi sporene gennem den gamle by og hører fortællinger om konger, købmænd, studenter og almindelige københavnere, som har præget byen gennem århundreder.
Undervejs passerer vi Rundetårn, Christian 4.s imponerende observatorium og et symbol på den tid, hvor København voksede til en af Nordeuropas vigtigste byer.
Turen slutter ved Torvehallerne, hvor byens lange traditioner for handel, mad og mødesteder lever videre i moderne form. Her slutter vi turen af i godt selskab med et stykke dansk wienerbrød eller en is, hvis vejret er til det.
Byvandringen er særligt velegnet til mindre grupper, der ønsker en afslappet oplevelse med plads til spørgsmål, dialog og gode historier undervejs.
-
Bornholm – Byvandring i Hasle
På byvandring ser vi på, hvad det er, der gør Hasle så attraktiv, at det får indbyggerne til at sige: Det er svært at være sur i Hasle!
-
Aarhus Ø og Aarhus Havn
Aarhus Ø vælter sig i arkitektoniske bygninger, vandaktiviteter og smagsoplevelser. Kom med på oplevelse i Aarhus' nye bydel
-
I øllets tegn
Tag med på eventyr i øllens verden i Aarhus, når vi tager fra Ceresbyen til byens mange forunderlige øldestinationer
-
København backstage. Kom bagom de klassiske highlights
En byvandring i H. C. Andersens København, bag om det store turistseværdigheder
-
Odenses middelalderlige klostre
I middelalderen var de mange klostre i Odense en kilde til både lærdom, lægekunst og frelse. Det var en økonomisk mastodont, der lod klostrene opføre de majestætiske bygninger, der nogle steder stadig knejser over den smukke bymidte.
Klostrene forbandt byen med Gud, kongen og paven og gjorde dermed Odense til en international og kongelig by i den tidlige middelalder.
Dermed skriver Odense sig ind i en historie, som internationale bestsellerforfattere har stor succes med at formidle. Umberto Eco og Jan Guillou er blot nogle af de navne, der har foreviget nonnernes, munkenes og klostrenes historie.
Ja, og så i al beskedenhed vil jeg bringe dig ind i den fantastiske fortælling om Odenses seks middelalderlige klostre. Så tag med på en rejse tilbage til middelalderen, en rejse som vender alt fra Odense Slot til biskoppens nuværende privatbolig.
-
Vejles nye arkitektur og markante bygninger
Byvandring i Vejle med fokus på arkitektur og markante bygninger, i Vejle midtby og havnen
-
Odense – fra motorgade til spændende boligkvarter og skønne åndehuller
En dejlig byvandring i Odense, som viser lidt af alle sider af byens historie – fra historisk kvarter og motorvej til nyt boligkvarter
-
Byvandring i den hyggelige kystby Faaborg
Faaborg er en af Fyns hyggelige kystbyer, som det altid er dejligt at besøge – især i selskab med den rigtige guide
-
Eventyr. Skulpturer i Odense – en børnevenlig byvandring
En børnevenlig tur, hvor eventyrene genopfriskes i forbindelse med nogle af Odenses dejlige skulpturer og historierne bag dem
-
Rundt om H.C. Andersen
En anderledes byvandring i H.C. Andersens fodspor. Hør om digterens opvækst i Odense, om eventyr og brudstykker af nogle af H.C. Andersens værker, der hvor inspirationen er undfanget og slut af med at synge med på en vifte af Andersens sange – vi kender dem alle, ved du hvilke?
H.C. Andersen spænder så vidt, meget videre end mange tænker over, når de hører hans navn. Eventyr er nok det, de fleste først forbinder ham med, men også romaner, teaterstykker, digte og små, fængende tekster er en stor del af hans forfatterskab. Det er netop noget af det, der gør H.C. Andersen så spændende at fortælle om. Ved du for eksempel hvilken julesang, der er skrevet H.C. Andersen. Måske, måske ikke. Jeg glæder mig til at høre svaret – eller til at give dig det.
Jeg stiller naturligvis op med både historier, sange og fortællinger på denne lidt anderledes byvandring inspireret af H.C. Andersen.
Hvis du ønsker det, kan vi samarbejde med en af Odenses caféer og henlægge noget af oplevelsen dertil – det giver mulighed for at sidde ned og nyde en frokost eller kaffe, mens vi gør historierne helt færdige og sammen synger nogle af Andersens dejlige sange.
-
Byvandring i Sønderho, Fanø
Oplev Sønderho, den smukke og charmerende lille by på Fanø, hvor en stor del af husene er fredede. Kom med og hør historierne
-
Kirke- og kirkegårdsvandring i Vejle
Et guidet besøg i nogle af Vejles flotte kirker og spændende kirkegårde. Hvilke beslutter vi i fællesskab, hvis du har særlige ønsker
-
Aarhus – fra vikingeby til moderne kulturmetropol
I selskab med en erfaren guide en cirka 2 timers rejse gennem Aarhus – fra vikingetid til moderne europæisk kulturmetropol
-
Gys og gru i indre København
Tag med på byvandring i København og hør om bødler, natmænd og den sorte død – Pesten!
-
Oplev Søfartsbyen Svendborg
Oplev den skønne havneby Svendborg fra sin mest autentiske og stemningsfulde side på en dejlig guidet byvandring gennem Danmarks bedst bevarede erhvervshavn.
Her, hvor havet altid har været byens livsnerve, folder historien sig ud i fortællinger om international handel, maritime eventyr og menneskeskæbner, der rækker langt ud over horisonten.
Vi bevæger os gennem århundreder, fra middelalderens handelsforbindelser med Lübeck til træskibenes gyldne æra og videre til de store rederier, der satte Svendborg på verdenskortet. Undervejs møder du de stærke personligheder, der formede byen, heriblandt A.E. Sørensen, hvis flåde nåede helt til Grønland, Falklandsøerne og Sydpolen.
Byvandringen åbner også døren til de mere personlige og rørende historier: livet blandt søfolkene, stemningen på havnens værtshuse, dramatiske forlis, og fortællingen om, hvordan lokale skibe bragte vietnamesiske bådflygtninge til Svendborg, hvor de blev en del af byens identitet.
Byvandringen begynder ved den ikoniske træskibsbro og fortsætter ud på "Bølgen", hvor udsigten over havnen giver et enestående overblik over både historie og nutid. Herfra oplever du værfterne, færgerne, de maritime uddannelser og det levende havnemiljø, hvor tradition og fornyelse mødes.
Vi afslutter på Frederiksøen, et sted, hvor kultur og industri smelter sammen i sin helt egen atmosfære, der indfanger essensen af det moderne Svendborg.
Dette er ikke blot en byvandring, men en sanselig rejse gennem en maritim kulturarv, der stadig lever og udvikler sig.
-
Vandets Vejle – levevej, arkitektur, ven eller fjende
Vandets Vejle – hvordan har vandet formet og bliver ved med at forme Vejles natur, kultur og mennesker? Det afslører jeg for dig
-
Byvandring i Roskilde
Roskilde – en rejse tilbage til middelalderen, men ikke kun det. Du oplever kirker, kongegrave og den smukke by
-
Oplev Aalborg på både byvandring og med bus til havnen
Oplev det gamle og nye Aalborg med Budolfi Kirke, Helligåndsklostret, Jens Bangs Stenhus, den nye havnefront
-
København, Nordens Rom
København er ikke bare Danmarks hovedstad. København er byen som forsøgte at brande sig selv som en ny fredens metropol
-
Københavns ældste aktive kirkegårde
Holmens- og Garnisons kirkegårde på Østerbro i København.
Holmens- og Garnisons kirkegårde ligger tæt ved Østerport Station og er de ældste aktive kirkegårde i København – henholdsvis fra 1666 og 1671. De er oprindelig tilknyttet militæret og flåden og mangen en general og admiral har fundet en plads her. Det har de menige soldater også – og det kan virke overvældende, men her finder man adskillige massegrave både fra Slaget på Reden (1801) og krigen i 1864.
Men det er ikke krig alt sammen. Mange andre kendte politikere, musikere og skuespillere har fundet en plads på disse smukke kirkegårde.
Kapellerne har også historier. Det lidt kedelige kapel på Garnisons gemmer på en historie om Tysklands svar på Olsenbanden, som også er en dyster historie om nazismens Tyskland. Holmens kapel er en helt speciel sag. Det er bygget som en Norsk stavkirke!
De kan ses hver for sig, men kan også kombineres, da de befinder sig meget tæt på hinanden. Turen er utrolig smuk, da kirkegårdene er parklignende områder med store træer og bænke.
-
Odense Havn – fra industri til moderne bykvarter
Kom helt tæt på den store byomdannelse af Odense Havn fra slidt industriområde til ny bydel med boliger, havnebad og kulturtilbud
-
Aarhus – 1000 år til fods
Udforsk byen Aarhus' muligheder på spændende byvandring hvor jeg fortæller om alt, fra vikinger til ARoS. Nyd måske til sidst en kaffe
-
Havnefronten i Vejle og byens udvikling gennem 200 år
Byvandring i den østlige del af Vejle. Et skønt mix mellem ny og gammel arkitektur som kvarteret Østerbo, Bølgen og Fjordenhus
-
By-vandring i København
Oplev Københavns grønne og hemmelige steder på denne lange vandretur fra nord til syd gennem byen
-
Det bedste af Aarhus
Gå en tur med mig og besøg Aarhus' mest populære attraktioner. Nyd de mange anekdoter undervejs på byvandring.
- Kunne du tænke dig at høre historier om de formidable vikinger – Aarhus's grundlæggere?
- Er du interesseret i at høre danskernes hemmelighed til, hvad der gør dem så lykkelige?
- Hvad med de seneste nyheder fra det danske kongehus?
- Og til sidst: Burde jeg bekymre mig om alle de fremmede mennesker, som bare smiler til mig, når går jeg ned ad gaden? Du kan være helt rolig, du er nemlig i Aarhus, også kendt som "Smilets by".
Denne byvandring dækker byens mest populære attraktioner:- Aarhus Domkirke – den største kirke i Danmark
- Latinerkvarteret – byens ældste, og alligevel mest livlige bydel
- havnen – som engang udelukkende var til industri, men i dag er genfødt som et hjem for moderne dansk arkitektur
- Vor Frue Kirke med den gemte skat under dens fundament – den ældste bevarede stenkirke i Norden
- ARoS – det moderne kunstmuseum med byens bedste landemærke "Your Rainbow Panorama"
- Vikingemuseet og meget mere.
OBS:
Vikingemuseet er lukket på helligdage
Vor Frue Kirke kan være lukket ved kirkelige handlinger. -
Byvandring i besættelsestidens Kolding
Oplev besættelsestidens Kolding med fortællinger om sabotage, Gestapos terror og jagten på en nazistisk terrorist efter befrielsen
-
Det nyklassicistiske København – spor i arkitekturen
En byvandring i København med fokus på smukke bygninger, som man let kan overse, fordi butikker og mennesker fanger ens blik
-
Vejles spændende monumenter
Oplev Vejle med et andet fokus med byens spændende monumenter. Skjulte perler i hverdagen, som jeg glæder mig til at vise dig vej til
-
Løgstør – Frederik den 7.'s kanal
Besøg muslingebyen Løgstør ved Limfjorden. Hør historien om Frederik den 7.'s kanal og Løgstørs udvikling fra fiskerleje til købstad
-
Krydstogtbesøg i Aarhus
Byvandring specielt til krydstogtgæster!
På denne byvandring i centrum har du mulighed for at få det bedste af det bedste med fra Aarhus på nogle få timer. Mød dem, der er en del af byen, og besøg de steder, som har stor betydning for os aarhusianere i hverdagen. Se også de flotte bygninger, som bare er et "must", når man besøger Aarhus.
Jeg sørger for, at du oplever byens puls, dansk hygge og kærlighed. Kom med og oplev gadekunst, specielle ting og flotte butikker i Latinerkvarteret, puls på gågaden, Storetorv og åen!
Få gode tips til resten af din tid i byen, såsom hvor du kan få en dejlig kop kaffe, et godt glas vin eller en pølse ved den traditionelle pølsevogn?
Husk dit kamera! På denne byvandring kan du få billeder med hjem, som ikke vises i turistkatalogerne!
-
Det jødiske København
En byvandring gennem København, hvor jeg vil fortælle historien om det jødiske samfund i Danmark, med museum, Synagoge og kirkegård
-
En tur langs Odense Å i H.C. Andersens fodspor – med sejltur på åen
Børnevenlig tur langs Odense Å i H. C. Andersens fodspor med en passioneret fortæller. Vi slutter med en dejlig sejltur med Åfarten
-
Odense, kig op, kig ned, hvad mon DU ved?
Der er mange detaljer i bybilledet, som man ser – uden rigtigt at se dem. Efter denne byvandring vil det være anderledes
-
Det skønne Gilleleje – havneby med charme
Oplev min by Gilleleje. Frokost på havnen, en historisk gåtur og kirken, hvor danske jøder skjulte sig, før de blev smuglet til Sverige