Kirke- og kirkegårdsvandring i Vejle

Kirke- og kirkegårdsvandring i Vejle
  • Turen koster 1.200 til 1.225 DKK(afhængig af guide/antal)
  • Maksimum 30 personer
  • Varighed 2 timer
  • Distance 4 Km.
  • Type Byvandring
  • Mødested Der er ikke angivet et mødested
  • Turen slutter
  • Sprog
  • Land opgaven foregår i Danmark

Kirke- og kirkegårdsvandring i Vejle

I Vejle har vi 4 interessante kirkegårde: Gamle-, Østre-, Søndre- og Nordre Kirkegård. På denne guidede tur med kirker og kirkegårde som tema besøger vi en eller to af dem alt efter jeres ønsker.

Historisk interessante er især Gamle-, Østre- og Nordre kirkegårde, mens Søndre er ganske ny.

På Nordre kirkegård er der blandt andet et afsnit med krigsgrave fra 2. verdenskrig 1939-45. På grund af Nordre kirkegårds beliggenhed, langt fra de øvrige, kræver det bus eller bil, hvis man skal besøge den sammen med en af de øvrige.

Gamle Kirkegård blev indviet i 1825. Her er der gravsteder for mange, kendte vejlensere, der har haft stor betydning for Vejles religiøse og kulturelle liv og her er gravsteder for personer, der har beklædt vigtige embeder eller været driftige iværksættere. Med andre ord ligger nogle af Vejles store mænd begravet på Gamle Kirkegård.

Treårskrigen 1848-50 har ligeledes sat sine spor, ligesom fællesgraven for faldne soldater under forsvaret af Vejle i 1864.

Østre Kirkegård, indviet 1871 gemmer på historien om familiegravsteder for Vejles store iværksættere Christian Martin Hess og Marius Windfled-Hansen, der begge var med til at gøre Vejle til en blomstrende industriby.

Østre Kapel, indviet 1902, har efter en omfattende restaurering fået nye funktioner som vi naturligvis også skal kigge nærmere på.

Ved kirkegårdene finder vi også de lokale kirker. Vi kombinerer et kirkegårdsbesøg med at se ind i den nærliggende kirke, hvis den er åben, når vi er på besøg.

Hvis I har særlige ønsker til, hvilke kirker eller kirkegårde I vil høre historien om, så er det selvfølgelig den, vi tager udgangspunkt i.