Oplev Guldalderens København

Oplev Guldalderens København
  • Turen koster 3.200 til 3.600 DKK(afhængig af guide/antal)
  • Maksimum 20 personer
  • Varighed 4 timer
  • Distance 4 Km.
  • Type Byvandring
  • Mødested Københavns Universitet
  • Turen slutter Glyptoteket
  • Sprog
  • Entré | Andet Ja
  • Til at dække entre | andet DKK pr. person Glyptoteket, Thorvaldsens Museum
  • Land opgaven foregår i Danmark

Oplev Guldalderens København

Byvandring gennem København i fodsporene på blandt andre H.C. Andersen, Kierkegaard og Grundtvig. Få samtidig Københavns historie fortalt.

Den danske guldalder er fascinerende; det at så mange vigtige personer var samlet på så lidt plads i så koncentreret en periode som 1. halvdel af 1800-tallet. Store personligheder som Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted og C.W. Eckersberg var nogle af disse kulturpersonligheder, som i Guldalderen var med til at forme det danske, og indirekte var med til at lægge nogle linjer for det Danmark, vi har i dag, og den måde vi tænker på.

Jeg fortæller om Københavns Universitet, hvor Steffens holdt sine forelæsninger og om guldhornene på Nationalmuseet, som var inspirationen til Oehlenschlägers digt om guldhornene. På byvandringen skal vi også se statuerne af H.C. Andersen, Grundtvig og Kierkegaard og vi skal se nogle af de bygninger, hvori H.C. Andersen skrev sine eventyr og stedet, hvor Søren Kierkegaards fars købmandsgård lå.

Med udgangspunkt i Københavns Domkirke og Slotsholmen får vi et godt indtryk af to andre store personligheder fra denne tid; billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og arkitekten C.F. Hansen. 

Vi følger i sporene på Georg Carstensen, Tivolis grundlægger, hører om den store skuespillerinde; Johanne Louise Heiberg og ser steder i byen, som var inspiration for periodens malere. 

Andre navne som Eckersberg, Købke, brødrene Ørsted, Kamma Rahbek er også en del af fortællingen. 

Byvandringen indeholder 1 times besøg og rundvisning på enten Thorvaldsens Museum eller på Glyptoteket, hvor der vises rundt i samlingen af malerier fra Den danske guldalder.