Vi uddanner rejseledere

Drømmer du om et job som rejseleder, hvor du kan dele din passion for at rejse og fortælle spændende historier? Brænder du for at give gæster gode oplevelser gennem service og formidling? 

Vores rejselederuddannelse er skræddersyet til at give dig den stærke faglige ballast og de essentielle kompetencer, du behøver for at trives i rollen som rejseleder.

Kurset henvender sig til dig, der brænder for at dele din viden og skabe uforglemmelige oplevelser for andre. Uanset om du er nybegynder eller har erfaring i bagagen, vil du gennem vores uddannelse tilegne dig både praktiske og teoretiske redskaber, der baner vejen for en spændende karriere som rejseleder.

Med denne uddannelse i ryggen åbner du døren til en verden af muligheder, både som guide og rejseleder, såvel internationalt som i dit lokalområde. Vores program er nøje sammensat af både teoretiske og praktiske elementer, og vi lægger vægt på, at du engagerer dig fuldt ud i hele forløbet.

Er du interesseret, men ikke helt klar til at tilmelde dig endnu? Så kan du komme på vores interesseliste og modtage information om kommende kursusdatoer. Er du derimod klar til at tage springet, anbefaler vi, at du tilmelder dig hurtigst muligt. Vi arbejder nemlig med små, eksklusive hold for at sikre, at hver enkelt deltager får det optimale udbytte af uddannelsen.

Tilmelde dig til interesseliste eller uddannelsen her.

Nyt intensivt kursus med start i Februar 2025

Kursets indhold

  • Kommunikation og formidling: Teknikker til at fange og fastholde deltagernes interesse.
  • Praktisk rejseledelse: Planlægning, sikkerhed og samarbejde med lokale partnere.
  • Kundehåndtering: Hvordan sikrer du en professionel og imødekommende service?
  • Faglig udvikling: Bliv bedre til at formidle kultur, historie og natur.

Praktikrejse: Fra teori til praksis

En vigtig del af kurset er en praktikrejse til Harzen, hvor du får mulighed for at anvende din viden i praksis og udvikle dine færdigheder under realistiske forhold.

Praktisk information

  • Modul 1: 22/2 og 23/2 – 2025 kl. 10-16
  • Modul 2: 8/3  og  9/3 – 2025 kl. 10-16
  • Modul 3: 22/3 og 23/3 – 2025 kl. 10-16
  • Praktikrejse: 3.-6. april 2025 i Harzen.

Samlet pris: kr. 14.495, som kan betales i to rater. Rate 1 betales straks, og rate 2 betales 8 dage før kursusstart.

  • Pris inkluderer delt dobbeltværelse på praktikrejsen.
  • Tillæg for enkeltværelse: kr. 500.
  • Rabat på kr. 1000 ved fuld betaling i én rate.

Udgiften kan tjenes hjem på 1-2 opgaver som rejseleder, afhængigt af opgavernes varighed.

En vigtig del af kurset er en praktikrejse til Harzen, hvor du får mulighed for at anvende din viden i praksis og udvikle dine færdigheder under realistiske forhold.

Tilmeld dig til rejselederuddannelse her

Hvis du har spørgsmål til næste kursus, så er du velkommen til at kontakte os på:
info@guideservicedanmark.dk / +45 4156 2859

Guide vs. rejseleder

Er du i tvivl om forskellen mellem en guide og en rejseleder? Læs mere om forskellen på en guide og en rejseleder her.

Selve rejselederkurset

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har flair for og lyst til at sætte dig ind i fakta, historie og øvrigt stof om dine valgte destinationer
  • har lyst, mod og personlighed til at kunne formidle på en letforståelig måde, som informerer, underholder og fastholder dine gæsters opmærksomhed
  • har sprogøre og kan begå dig professionelt på dine valgte sprog
  • har et veludviklet servicegen og evne til at tænke klart – også i pressede situationer
  • har lyst og energi til at være sammen med mennesker mange timer om dagen
  • ikke mindst skal du være god til at arbejde selvstændigt og samarbejde med chauffører og andre på destinationerne og herhjemme.

Teori og praktik

Den teoretiske viden får du på 6 intensive kursusdage i Odense. Praktikken øver du selv og sammen med dine medkursister på kursusdagene, på praktikdage hjemme og på den afsluttende praktikrejse. Din underviser er selv professionel rejseleder og guide, så du har gode muligheder for at få personlig feedback på din performance.

For os er det vigtigt, at vores rejseledere viser en positiv attitude og professionalisme. Derfor er learning-by-doing den absolut bedste måde at få erfaring på og hjælper dig til at afklare, hvordan du bedst håndterer jobbet som guide og rejseleder, og hvilke opgaver der passer bedst til dig.

Uddannelsen foregår på dansk, og du skal forvente en del hjemmearbejde. Hjemmearbejdet afspejler den forberedelse, du vil skulle lave som guide og rejseleder til kommende opgaver.

Teori

Kursusdagene foregår som dialog om det stof, du har arbejdet med hjemme, bestående af øvelser i samarbejde og præsentationsteknik – baseret på den forberedelse, du har lavet hjemmefra. Vi foreslår, at du afsætter god tid i forberedelsesfasen, helst dagligt. På den måde fordyber du dig gradvist i stoffet og giver dig selv tid til at tage viden til dig.

Inden du starter på kurset, kan du med fordel begynde at dygtiggøre dig i historien lokalt, hvor du bor, og om de rejselande, som du ønsker at blive rejseleder til.

Vi hører typisk fra vores rejseledere og guider, at de efter kurset altid er på udkig efter nye vinkler at fortælle om, nye detaljer at blive kloge på og af og ikke mindst, at det er en konstant, livslang læringsproces. Både som guide og rejseleder skal man være nysgerrig og interesseret i et lands kultur og historie og være indstillet på altid at søge ny viden og følge med i, hvad der sker i landet.

Praktisk træning – learning-by-doing

Den bedste måde at lære på er naturligvis at prøve en rejseleders opgaver med rigtige gæster – og lave de uundgåelige begynderfejl. Det er der plads til på praktikrejsen og naturligvis på kursusdagene. Af fejl bliver man klogere – derfor skaber vi plads til dem og vi skal alle håndtere dem i en positiv ånd.

Vi øver emner som:

  • Planlægning 
  • informationssøgning
  • manuskriptskrivning
  • præsentationsteknik
  • praktisk afvikling
  • gæsteservice
  • samarbejder
  • samarbejdspartnere
  • forståelse for rejsebureauernes beslutninger.

Rejselederpraktik

Praktikrejsen går til Harzen og der deltager almindelige gæster på rejsen. Du og dine medkursister får til opgave at stå for alle rejselederens opgaver undervejs. Du skal derfor forberede dig til opgaven, nøjagtig som det er tilfældet med et rigtigt rejselederjob.

Læs mere om Praktikrejsen nedenfor

Hvorfor vælge vores kursus?

  • Små hold med plads til individuel sparring.
  • Undervisere med stor erfaring fra branchen.
  • Praktisk træning gennem en realistisk praktikrejse.
  • Mulighed for at opbygge et netværk med andre kursusdeltagere.

Vi lover vores kunder at vi sætter erfarne kræfter på alle opgaver. Derfor skal du på kursus, hvis ikke du allerede har relevant og professionel erfaring som rejseleder.

Tidligere deltagere på uddannelsen

Vi har fået positive tilbagemeldinger fra tidligere kursistser. Enkelte deltagere har også erkendt, at dette job ikke var noget for dem. En tidligere deltager sagde for eksempel til sin mand ved hjemkomsten: “Tak, fordi du sagde, at jeg skulle tage afsted”. En dejlig reaktion. Vi ved, at det også var en dygtig rejseleder, vi havde med hjem. En gensidig fornøjelse.

Tidligere deltagere har blandt andet udtalt:

  • Jeg føler, at jeg nu kan påtage mig jobbet som rejseleder
  • gode oplevelser og “learning by doing”
  • man ved ikke, hvad det drejer sig om, før man har prøvet det, men det er vigtigt at få det hele med
  • det at lære de andre kursister at kende og samarbejde med dem har gjort, at jeg har arbejdet mig hen imod at forstå den nye rolle. Underviseren har selv stor erfaring som rejseleder og arbejder stadig som sådan. Det gør, at undervisningen har trænet mig til at agere i virkeligheden.

Tilmelding til rejselederuddannelse

Praktikrejse til Bjergtagende Harzen

Her får du muligheden for at komme med Panter Rejser til det skønne Harzen med dejlig natur og masser af historie

Harzen er de første bjerge vi kommer til fra Danmark, når rejsen går sydpå, og måske netop derfor har området altid tiltrukket turister fra Danmark. Stedet emmer af hyggelige sagn og myter og i denne tid begynder julemarkederne at dukke op i de små hyggelige byer.

Rejseplan

  • 1. DAG: VIA LÜNEBURG TIL HARZEN
  • 2. DAG: GOSLAR OG SØLVMINEN RAMMELSBERG
  • 3. DAG: WERNIGERODE, BLOKSBJERG, THALE OG SMUK NATUR
  • 4. DAG: HJEMREJSE

.

Inviter gæster med

På den kommende praktikrejse har du mulighed for at invitere f.eks. ægtefælle, venner og bekendte med på praktikrejsen, der er stærkt reduceret i pris pga. det undervisningsmæssige aspekt.

Hvis du har spørgsmål til praktikrejsen, så er du velkommen til at kontakte os på:
info@guideservicedanmark.dk / +45 4156 2859

Her kan du se billeder fra et tidligere kursus.

Forår ved Glücksburg slot
Krokus i Husum
Roter Haubarg

Jeg tilmelder mig førstkommende rejselederkursus