Odenses ghettoer - opstår, består og forgår

Odenses ghettoer - opstår, består og forgår
  • Turen koster 2.550 til 3.600 DKK(afhængig af guide/antal)
  • Maksimum 50 personer
  • Varighed 4 timer
  • Distance 25 Km.
  • Type Bus- eller bil - med stop på turen
  • Mødested Klingenberg 2, 5000 Odense C
  • Turen slutter Klingenberg 2, 5000 Odense C
  • Sprog
  • Land opgaven foregår i Danmark

Odenses ghettoer - opstår, består og forgår

Ghettoer kan være mange ting, og det viser jeg på denne tur i Odense og håber, at du efter turen vil elske byen lige så meget som jeg gør. En ghetto er meget mere end et fattigt og isoleret distrikt med en ensartet befolkning med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt social klasse.

Oprindelig henviste ordet til bestemte jødiske kvarterer i en række europæiske byer og kommer fra navnet på det jødiske område i Venedig.

Odense har ligesom så mange andre byer også sine ghettoer. Er det godt eller skidt? Kom med mig på et anderledes besøg i Odense og hør om byens ghettoer - lige fra Vollsmose til rigmandsghettoen på Langelinie.

At bo i en ghetto kan være både godt og skidt. Jeg ved det, for jeg er selv vokset op i det gamle arbejderkvarterer i Bolbro, som på sin egen måde er en ghetto. Jeg viser dig kvarteret og fortæller om udviklingen i den vestlige del af byen.

Bagefter kører vi til nogle af de små "hemmelige" og meget smukke kvarterer Gerthasminde, Dæhnfeldts Villaby og Glasværksboligerne i byens centrum, også ghettoer på deres egen måde, men som de færreste har hørt om. Hvert af disse kvarterer har sin egen spændende historie. Vi går en kort tur og kigger på arkitekturen og suger den lokale stemning til os.

Vi skal naturligvis også besøge Vollsmose og Hunderupkvarteret med Langelinie, endnu to af Odenses mange boligkvarterer som er så forskellige og har hver deres egen charme.

Ghettoer opstår, ghettoer består, ghettoer forgår. Ghettoer er smukke, varierede, anderledes og spændende at besøge. Jeg elsker byens mange ghettoer og glæder mig til at vise dem til dig.

Turen kan kombineres med kaffe eller frokost på et af byens spændende spisesteder. Ønsker du det, skal frokost eller kaffe bestilles på forhånd og det kan Guideservice Danmark arrangere.