Tåsinge, Elvira Madigan og Sixten Sparres sidste tid
- Turen koster 1.500 til 1.900 DKK(afhængig af guide/antal) // Antal deltagere ?>
- Maksimum 50 personer // Varighed ?>
- Varighed 2 timer // Turvarighed ?> // Tur type ?>
- Type Bus- eller bil - med stop på turen // Møde sted ?>
- Mødested Bregninge Kirke // Slutsted ?>
- Turen slutter Bregninge Kirke
- Sprog
- Land opgaven foregår i Danmark
Tåsinge, Elvira Madigan og Sixten Sparres sidste tid
Kærligheden og døden i romantikken. Cirkusprinsesse Elvira Madigans og grev Sixten Sparres dramatiske kærlighed endte i juli 1889 på tragisk vis med døden for dem begge, i Nørreskoven på Tåsinge.
Parret havde indlogeret sig på Hotel Svendborg som "Brudeparret greve og grevinde Sparre" efter deres flugt fra "den profane hob" i Sverige. 1800-tallets samfundsnormer gjorde deres alliance umulig, og da de efter to uger havde forgældet sig til op over begge ører, forlod de Svendborg og sejlede til Tåsinge.
I Bregninge går vi op i kirketårnet, ligesom parret også gjorde på en af deres udflugter.
Deres tur i kirketårnet giver et fingerpeg om, hvad der egentlig skete. Torsdag 18. juli 1889 forlod de pensionatet i Troense med madkurv for at tage på en længere udflugt. Hindbærplukker Markus Clausens hustru fandt ligene af Elvira og Sixten i Nørreskoven den 22. juli.
Vi besøger Landet Kirkegård, hvor en barmhjertig bror tillod, at de blev begravet side om side, hvis der blev bygget en væg mellem gravene.
Turen til Tåsinge indeholder selvfølgelig en tur gennem meget smukke Troense op til Valdemars Slot, hvor vi går en lille tur og jeg fortæller historien om slottet og familien. Ønsker I en kaffepause eller frokost, skal der forudbestilles. Det arrangerer kontoret.
Dette er en god tur at kombinere med en guidet tur til Langeland, hvor der også er mange dejlige oplevelser. eller måske er det en god idé at slutte turen med en byvandring i Svendborg.