Brandts - fra industri til kultur
- Turen koster 975 til 1.375 DKK(afhængig af guide/antal) // Antal deltagere ?>
- Maksimum 25 personer // Varighed ?>
- Varighed 1 time // Turvarighed ?>
- Distance 1 Km. // Tur type ?>
- Type Byvandring // Møde sted ?>
- Mødested Vestergade 73, 5000 Odense C // Slutsted ?>
- Turen slutter Amfipladsen 6, 5000 Odense C
- Sprog
- Land opgaven foregår i Danmark
Brandts - fra industri til kultur
Brandts Klædefabrik var i rigtig mange år en kendt og agtet virksomhed i hjertet af Odense. Oprindelsen var et mindre farveri, der i 1796 blev overtaget af Brandt-familien.
Farveriet blev ledet af først Christian Brandt og senere hans søn. Sønnesønnen Søren Christian Brandt åbnede klædefabrik i 1869. Den oplevede stor succes, indtil den i 1977 måtte lukke.
Denne byvandring fokuserer på historien om Brandts Klædefabrik fra 1796 til i dag, med andre ord fra klædefabrik til kulturelt samlingssted med kunstmuseum, caféer, biograf og mange spændende specialforretninger. Området er i dag et livligt område med en spændende historie i centrum af det moderne Odense.
Det er i dag stadig muligt at opleve lidt af fabriksstemningen med den rigtige guide, kom selv og hør.
Byvandringen kan kombineres med et foredrag om Brandts Klædefabrik. Et foredrag kan holdes på en af områdets restauranter, der er placeret i de gamle fabriksbygninger, hvilket godt kan fornemmes og som naturligvis forstærker fortællingen. Ved at inkludere foredrag kan der også fokuseres på industrialiseringen på Fyn, med udgangspunkt i Odense med fokus på Brandts Klædefabrik naturligvis.