Guide Herning, Bodil

Informationer

Guide Herning, Bodil
  • Fødselsår 1952
  • Navn Bodil
  • Sprog
  • Mine interesser Kunst, keramik, design, arkitektur og byplan i et kunst- og kulturhistorisk perspektiv.
    Byvandringer med fokus mennesker og deres historie, set gennem byens plan, huse, byrum og kunst.
  • Uddannelse Cand.mag. og lektor i fransk, kunsthistorie og design.
  • 1. time 700 DKK
  • Hver påbegyndt time derefter 500 DKK
  • Bookes mindst timer 2

Om mig

Jeg er opvokset i Herning og ved derfra, at stort set alt kan lade sig gøre! Byen var dengang, i 60erne, præget af de store tricotage- og tekstilfabrikker og af iværksætterånd.

Det fik også betydning for kulturlivet i form af mange spændende tiltag, der har sat varige spor indenfor arkitektur og kunst. Hvor ellers får man en Uno-X tankstation tegnet af Exner eller en skjortefabrik dekoret af tidens hotteste kunstnere? 

Jeg blev grebet af ånden og ville uddannes til designer på den nye Konfektions-og Tricotageskole -  men blev dog i sidste ende underviser i såvel design som kunst og arkitektur. Interessen holder, og jeg vil meget gerne dele både min faglighed og mine erindringer fra Herning med jer.

Jeg fortæller om byens og egnens udvikling og gå-på-mod, sådan som som jeg har oplevet det og som kunsten og arkitekturen er varige udtryk for - og her glæder jeg mig til at dele min begejstring og viden med jer på de skønne museer for moderne kunst og rundt i Birk-centerområdets skulpturpark og geometriske haver.

Videbæk ca. 20 km fra Herning byder skam også på moderne kunst i verdensklassen i Kunstpavillonen tegnet af Henning Larsen.

Og videre, måske helt til CLAY keramikmuseum i Middelfart eller Museum Jorn i Silkeborg eller...?

Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder
Typisk indenfor 1 dag