Guide i København og Nordsjælland, Martin

Informationer

Guide i København og Nordsjælland, Martin
  • Fødselsår 1980
  • Navn Martin
  • Sprog
  • Mine interesser Historie, filosofi, kunst, kultur, sprog, øl, mad, gourmet, opera, historiske markeder, vandring
  • Uddannelse Historiker, retoriker og filosof
  • 1. time 1.350 DKK
  • Hver påbegyndt time derefter 625 DKK
  • Hjælp til planlægning pr. påbegyndt time 600 DKK + moms
  • Bookes mindst timer 1
  • Transport til mødested dækkes fra postnummer DK-2860
  • Evt. parkering + transportdækning guide til mødested, pr. km 0 DKK
  • Transportdækning guide, offentlig transport Ja
  • Tillæg pr. time før kl. 8 150 DKK
  • Tillæg pr. time efter kl. 18 150 DKK
  • Tillæg pr. time lørdage 110 DKK
  • Tillæg søndag/helligdage pr. time 130 DKK
  • Tillæg for at guide på flere sprog samtidig 150 DKK/time
  • Hvis købes for mere end kroner 4000
  • Gives rabat på hele ordren % 10

Om mig

Her får man ikke kun viden om, men også fornemmelse for og forståelse af hvert besøgsteds betydning gennem tiden. Jeg brænder for at gøre historien levende, nærværende og medrivende, så der er i høj grad chance for, at man selv udvikler en forbindelse til stederne under turen.

Med en mere end solid international profil og akademisk baggrund i historie, retorik, filosofi og klassiske fag byder jeg på en kulturbevidst og (tvær!)faglig dybde langt ud over det sædvanlige, uden at det bliver hverken støvet eller tørt.

Jeg tilbyder tematiske ture i København og Nordsjælland, hvorfra min egen verden går. Temaerne er især centreret omkring dannelse, filantropi og øl, samt forbindelsen til og mellem dem og de steder vi besøger og betragter på vores tur. Jeg fortæller også meget gerne om fortidens store danske personligheder inden for videnskab og industri, samt om de historiske biografiers store (dannelses)potentiale under et besøg på Frederiksborg Slot, der huser Danmarks største portrætsamling. Mange af samlingens portrætter gemmer nemlig på usædvanligt opbyggelige og opløftende historier, som alle vil kunne få glæde og gavn af at kende, men som kun de færreste er opmærksomme på overhovedet eksisterer.

Er de besøgende interesserede, så slutter jeg altid meget gerne af med en snak om forbindelsen mellem etik og æstetik over et glas godt dansk øl, der ikke bare illustrerer selvsamme forbindelse men også kommer med en indbygget garanti for, at oplevelsen også i fysisk forstand bliver oprigtigt opløftende og absolut ikke tør.

Jeg har tidligere undervist i blandt andet historieformidling på Københavns Universitet, haft omfattende kursus- og foredragsvirksomhed i Spanien med fokus på karakterdannelse, hvor jeg har fejret store formidlingssucceser med alle slags publikummer fra VIP-turister til politikere og fra hårdkogte fængselsindsatte til de yngste skolebørn.

Jeg har simpelthen bare altid elsket at dele min begejstring for væsentlige historier, mennesker og steder i fortiden og deres sammenhæng med os, der lever nu og her, og jeg har endnu ikke oplevet et publikum, hvis interesse jeg ikke har kunnet fange og fastholde. Min formidling er baseret på en overbevisning, der tilmed har vist sig at være smittende; nemlig at jo bedre vi fortæller, forstår og i det hele taget forholder os til fortiden, desto bedre vil vi også være i stand til at lære af den til glæde og gavn for ikke kun vores egen men også vores fælles fremtid.

Gennemsnitlig svartid
Udregnet over de seneste 2 måneder
Typisk indenfor 1 dag