Guide Vejle, Niels
Informationer
- Mine interesser Historie generelt - specifikt byhistorie, kunsthistorie, religionshistorie, økonomisk historie.
- Uddannelse Cand.mag i historie og engelsk.
- 1. time 850 DKK
- Fra time 2 og fremefter per time 400 DKK
- Hjælp til planlægning pr. påbegyndt time 450 DKK + moms
- Bookes mindst timer 1
Om mig
Jeg er tilflyttet vejlenser, så jeg har min viden om byen og dens historie fra mit liv her i mere end 35 år, samt fra læsning om byens fortid. Min viden suppleres med et samarbejde med min hustru Annette, som er indfødt vejlenser.
Som ung uddannede jeg mig som historiker, fordi jeg syntes - og synes - at historie er det mest spændende, man kan beskæftige sig med. Hvorfor er lande og byer, som de er? Hvorfor bor der mennesker lige der, hvad lever de af, og hvordan præger det deres land og byer? Det, synes jeg, er dybt fascinerende..
Jeg holder meget af at fortælle andre om de ting, som jeg selv finder interessante - overblik, og små, spændende detaljer. Begge dele er vigtige, når man skal have et indtryk af hvad, der har skabt et sted, en by, et land.
Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet med undervisning. Mit fokus har altid været på grundig viden, fortælleglæde, kontakt med og tilpasning til studerende og tilhørere. Det tilstræber jeg også som guide.
Min hustru har en anderledes dyb viden om og forståelse for, hvad byen var fra halvtredserne og frem. Derfor guider vi altid sammen. Det koster ikke ekstra - se det som ugens tilbud. Betal for en, få to!
Udregnet over de seneste 2 måneder Typisk indenfor 1 dag
Guider disse ture
-
Historisk byvandring i moderne Vejle
Spændende historisk byvandring i Vejle fra oprindelig handelsplads til moderne handelsby med smuk, ny arkitektur og fremsynethed
-
Vejle gennem 1000 år - fra middelalder til i dag
Byvandring i Vejle indre by. Bliv klogere på Vejles historie og udvikling og oplev den hyggelige Vejle midtby. Lær Vejle at kende
-
Havnefronten i Vejle og byens udvikling gennem 200 år
Byvandring i den østlige del af Vejle. Et skønt mix mellem ny og gammel arkitektur som kvarteret Østerbo, Bølgen og Fjordenhus