Guideservice på CLAY Keramikmuseum
Der er så smukt på CLAY Keramikmuseum Danmark. Museet er en oplevelse for dig, der er intereseret i arkitektur og dig, der interesserer dig for keramik og porcelæn. Og så er en meget smuk udsigt ud over Lillebælt.
// List ?>Guidede ture på CLAY Keramikmuseum Danmark.
Guideservice Danmark har et tæt samarbejde med museet og i samarbejde med vores guidekorps på CLAY sikrer vi, at du og dine gæster får en god, guidet tur på museet. Vi har erfaring for, at en guidet tur på CLAY er en god aktivitet for grupper såvel som for private og foreninger.
Hvad kan du opleve på CLAY
På museet er der den faste udstilling med porcelæn fra Royal Copenhagen og Bing & Grøndal. Den har til huse i Skatkammeret og er en stor oplevelse for alle, der elsker porcelæn. Der er mange stel udstillet og det mest kendte er måske Flora Danica, men også Mågestellet er med på udstillingen. Kom og kig og lad en guide fortælle dig alle de gode historier, så får porcelænet og udstillingen et helt nyt liv og betydning.
Skiftende udstillinger
Udstillinger er aldrig stationære på CLAY. Der sker altid noget nyt. Det kan være en mindre særudstilling eller det kan være den helt store udskiftning af objekter og keramiske kunstværker der skifter. Ikke hver uge, men relativt ofte. Det oplever du, hvis du besøger CLAY med jævne mellemrum.
Guideservice Danmark arbejder tæt sammen med CLAY om uddannelser og opdateringer i de nye udstillinger, så uanset hvornår du kommer, så vil din guide være klædt godt på med viden til at kunne give dig en god oplevelse i den del af udstillingen du særlig interesserer dig for. Eller i hele udstillingen, hvis det er dit ønske. Uanset, om du bestille en guidet tur på museet hos CLAY eller Guideservice Danmark, er guiderne og prisen den samme. Sådan er det med et tæt og positivt samarbejde.
Hvor mange i en gruppe
Vi kan guide både små og store grupper. Mindste antal er 1 person og maksimum 30 i en gruppe. Er I flere, skal der flere guider til. Ellers kan I hverken se eller høre og det er jo det, det handler om.
Vi kan sagtens booke flere guider eller gruppen kan dele sig og få den samme guide til alle rundvisninger.
Du kan selv booke en rundvisning på Guidet tur på CLAY Keramikmuseum Danmark.
Åbningstider iflg. CLAY Keramikmuseum Danmark
Tirsdag -søndag: kl. 10.00 – 17.00
Hvis du vil på aftenbesøg, til fernisering på nye udstillinger eller har brug for et helt særligt arrangement eller guidet tur, så er det en god idé at kontakte museet. Rigtig meget kan lade sig gøre, når vi får håndteret det rigtigt – og i tide.
Vi siger med glæde oplev CLAY Keramikmuseum Danmark med Guideservice Danmark og vores guideservice CLAY.