Aarhus på cykel - fra vikingernes handelsplads til Danmarks største havn

Aarhus på cykel - fra vikingernes handelsplads til Danmarks største havn
  • Turen koster 1.700 DKK
  • Maksimum 10 personer
  • Varighed 3 timer
  • Distance 9 Km.
  • Type Cykeltur
  • Mødested Frederiksgade 78, 8000
  • Turen slutter Frederiksgade 78, 8000
  • Sprog
  • Entré | Andet Ja
  • Til at dække entre | andet DKK pr. person evt. leje af cykel fra kr. 125
  • Land opgaven foregår i Danmark

Aarhus på cykel - fra vikingernes handelsplads til Danmarks største havn

En tur på cyklen er en bekvem og hurtig måde at se en stor del af byen på. På denne guidede cykeltur kommer du til at lære Aarhus at kende. Aarhus har, lige siden vikingerne grundlagde byen, været en af Danmarks vigtigste havne- og handelsbyer.

Vi kommer forbi en perlerække at byens highlights og jeg fortæller, hvordan Aarhus udviklede sig fra en middelalderlig købstad til Danmarks største havn.

Vi vover os gennem, hvad der engang blev kaldt "Danmarks uhyggeligste gade", forbi nordens ældste stenkirke videre rundt om Domkirken. Herefter ser vi på det hyggelige latinerkvarter med de smukke gamle huse og finder ud af, hvordan et ejendomsselskab er endt i en kostald.

Vi kører rundt om Aarhus Ø og nyder en henrivende udsigt over bugten. Her ser vi, hvordan en gammel containerhavn bliver til en moderne bydel med den mest vovede arkitektur.

Vi cykler forbi DOKK1 og den første kysthavn i Aarhus. En havn som kickstartede den rivende udvikling, der forvandlede Aarhus fra en købstad til et industrielt kraftcenter. Herfra ser vi også det tunge industrilandskab, der opstod i starten af 1900-tallet. I får også svar på, hvordan et kvægslagteri er endt få hundrede meter fra byens centrum og vi kommer til at se, hvor og hvordan de første industriarbejdere boede i Aarhus.

Cykelturen afsluttes med et kig på byens karakteristiske rådhus og byens store vartegn, kunstmuseet ARoS inden vi cykler tilbage til udgangspunktet.