I Paris' hjerte - oplev til fods

I Paris' hjerte - oplev til fods
  • Turen koster 3.700 til 4.450 DKK(afhængig af guide/antal)
  • Maksimum 10 personer
  • Varighed 5 timer
  • Distance 6 Km.
  • Type Byvandring
  • Mødested Paris de l'Hôtel de Ville
  • Turen slutter Place Saint Michel
  • Sprog
  • Tillæg for forplejning Ja
  • Land opgaven foregår i Frankrig

I Paris' hjerte - oplev til fods

Altfavnende byvandring i Paris, hvor du ser det hele. Fra Paris' rådhus, over Notre Dame, Centre Pompidou og Louvre til Saint-Germain-des-Prés’ og Latinerkvarteret. 

Man mærker historiens vingesus på en tur gennem Cité-øen i Paris' hjerte. Ved Notre-Dame-katedralen, hvor den lille korsikaner Napoleon blev kronet som kejser. Få skridt fra Det Hellige Kapel - Sainte Chapelle - som Ludvig den Hellige lod opføre i 1200-tallet for at huse Jesu Kristi tjørnekrone, bloddråber og splinter af korset. 

Vi fortsætter op til kulturcentret Pompidou, der chokerede med sin hypermoderne  arkitektur i slutningen af 1970erne, og videre til Paris' gamle markedskvarter Les Halles, i dag et fancy butikscenter og park, hvor milliardæren François Pinault viser sin kunstsamling i Paris smukke, runde børsbygning Bourse de Commerce. 

Gennem en 200 år gammel butikssmøge når vi frem til Louvre, der var kongepalads gennem 400 år - i dag Europas største palads og største museum med 15-20 km udstillinger.

Fra Tuileries-haven spadserer vi over Seinen forbi Orsay-museet til Saint-Germain-kvarterets café-restauranter Flor, Deux Magots og Lipp. Herfra ind i Latinerkvarteret - forbi Paris' og verdens første café-restaurant Le Procope - til Saint-Michel-pladsen. Med udsigt til Notre Dame-katedralen og bouquinisternes boder langs Seine-floden.

En byvandring til alle højdepunkterne og bagefter, så har du en rigtig god fornemmelse for Paris.