Odense - fra motorgade til spændende boligkvarter og skønne åndehuller

Odense - fra motorgade til spændende boligkvarter og skønne åndehuller
  • Turen koster 1.825 DKK
  • Maksimum 25 personer
  • Varighed 3 timer
  • Distance 3 Km.
  • Type Byvandring
  • Mødested Gråbrødre Plads foran Cafe Kræz
  • Turen slutter
  • Sprog
  • Land opgaven foregår i Danmark

Odense - fra motorgade til spændende boligkvarter og skønne åndehuller

Byvandring i Odense hvor du ser byen lidt på kryds og tværs. Oplev et kvarters udvikling fra histoirske bygninger til motorgade og nu sidst et aktivt, spændende boligkvarter og dets skønne åndehuller.

Odense har gennem de seneste år gennemgået en kæmpe transformation under mottoet "Fra stor by til storby". En bred 4-sporet vej blev i 1970'erne anlagt tværs gennem Odenses fine gamle centrum. Den er endelig blevet fjernet og bymidten er i gang med at vokse sammen igen.

Vi går en god tur gennem byens centrum og ser de flotte nybyggerier, hvor byens kommende letbane også kører forbi. Jeg fortæller de gode historier om alle de problemer og udfordringer der opstod, da man gik i gang med at grave. Om problemer med skjulte vandløb og rørføring, med elkabler i kendte og ukendte udgaver og om, hvordan der er plantet de smukkeste træer trods en parkeringskælder under nybyggerierne. Om bispens skjulte gravsted, der dukkede op, og om ruinen fra 1400-tallet, der måtte flyttes endnu engang. Vi ser også de smukke åndehuller, der stadig er i centrum.

Under turen kommer vi også igennem H.C. Andersen-kvarteret, hvor jeg fortæller historien om hans liv og vi ser det nye museum udefra. Vi går en tur langs Odense Å gennem Eventyrhaven til Odense Domkirke og hører undervejs både om mordet på Knud den Hellige, landets sidste adelige jomfrukloster og byens øvrige klostre.

Turen kan indeholde kaffepause eller frokost på et af byens spændende spisesteder. Det kan Guideservice Danmark arrangere.