Kontraster i Københavns Sydhavn

Kontraster i Københavns Sydhavn
  • Turen koster 0 DKK
  • Maksimum 10 personer
  • Varighed 4 timer
  • Distance 10 Km.
  • Type Cykeltur
  • Mødested Baisikeli Rent a bike, Ingerslevsgade 103, 1705 København
  • Turen slutter Baisikeli Rent a bike, Ingerslevsgade 103, 1705 København
  • Sprog
  • Entré | Andet Ja
  • Til at dække entre | andet DKK pr. person Cykeludlejning
  • Tillæg for forplejning Ja
  • Land opgaven foregår i Danmark

Kontraster i Københavns Sydhavn

Kom med på cykeltur til vandet ved Københavns Sydhavn og oplev et alternativt og kontrastfuldt Sydhavn.

Københavns Sydhavn har i mange år haft et ry for at være et af Københavns fattige og hårde arbejderkvarterer, hvor alkoholikere hænger ud på ethvert gadehjørne. Gennem de seneste år har der været en rivende udvikling i området, som skaber nogle spændende kontraster. Sydhavnen er lige pludselig blevet et attraktivt sted at bo og besøge.

På cykelturen skal vi forbi både det gamle og autentiske Sydhavn, det alternative Sydhavn med de forskellige boligformer, såsom blandt andet husbådene, kolonihaveområdet, lystbådehavnen og det nyere område ved Sluseholm Kanalby og Teglholmen. Vi skal også forbi nogle af områdets grønne oaser, blandt andet Sydhavnstippen, hvor vi måske kan være heldige at få øje på de søde får eller alpacaer, der bor derude.

Da Sydhavnen er et stort område og jeg gerne vil give jer den hele oplevelse, foregår turen på cykel. Det er i virkeligheden også den mest københavnske måde at bevæge sig rundt på. Vi mødes ved cykeludlejningsstedet, Baisikeli Rent a bike, Ingerslevsgade 103, 1705 København, lige ved Dybbølsbros S-togs station. Her hopper vi på en lejet cykel og starter turen. Turen ialt tager 4 timer, fra vi alle har fået cykler og er kommet afsted og inklusiv et stop på vejen til en forfriskning.

Leje af cykel fra DKK 100.