Grønt guld i Groningen - Story Trail

Grønt guld i Groningen - Story Trail
  • Turen koster 2.450 DKK
  • Maksimum 30 personer
  • Varighed 3 timer
  • Distance 2 Km.
  • Type Story Trail
  • Mødested Forum - Nieuwe Markt 1 9712 KN Groningen
  • Turen slutter Forum - Nieuwe Markt 1 9712 KN Groningen
  • Sprog
  • Land opgaven foregår i Holland

Grønt guld i Groningen - Story Trail

Groningens navn indeholder fra gammel tid ordet "grøn". Det havde med landskabet omkring byen at gøre. Men også i nutidens industrialiserede Holland er Groningen grøn, den er faktisk landets femte mest bæredygtige by, og så er den i 2022 udråbt til Hollands sundeste by.

Groningen har da også ambitiøse miljø-målsætninger, for eksempel at være CO2-neutral i 2035. Og i 2050 skal byen være 100% cirkulær i henseende til bæredygtighed, genbrug etcetera. Konkret arbejder bystyret lige nu hårdt på at nedbringe de 150 kilo rest-affald, som hver indbygger i byen hvert år smider væk. En aktuel debat handler om følgende spørgsmål: skal byens borgere betale et fast beløb for deres affald, eller skal byen indføre en diffentieret affaldsordning, sådan at man betaler alt efter hvor meget man smider ud?

Story Trailen begynder med en introduktion til Groningens beliggenhed, udseende og politiske styre. Groningens historie vil også blive inddraget, ikke mindst fordi byen er en gammel hansestad med tætte handelsforbindelser til Skandinavien.

Story Trailen tager sit udgangspunkt ved Guldkontoret på Grotemarkt (Storetorv). Denne bygning fungerede i sin tid som skattekontor i det såkaldte Gyldne Århundrede, hvor byen havde store indtægter. Turen slutter ved byens nye og ikoniske Babelstårn: Forum, kun et stenkast fra Guldkontoret.

Undervejs i Story Trailen vil deltagerne via udvalgte stop langs blandt andet kanaler og pakhuse lære om Groningens historie som handelsby. Denne historie forfølges til op i nutiden ved at besøge steder og virksomheder, som i dag udmærker sig med hensyn til bæredygtig produktion og varesalg. Nyeste eksempler herpå er kaffebarer og butikker der sælger pommesfrites, begge nydelsesprodukter er man meget glade for i Holland.

Deltagerne dokumenterer deres besøg i form af for eksempel fotos eller interviews.

Efter turen: opsamling i plenum i Forum hvor deltagerne fortæller hinanden, hvad de har lært om byens handelshistorie og om virksomhedernes indsats med hensyn til bæredygtighed og grøn omstilling.