Oplev dejlige Langeland

Oplev dejlige Langeland
  • Turen koster 3.400 DKK
  • Maksimum 50 personer
  • Varighed 6 timer
  • Type Bus- eller bil - med stop på turen
  • Mødested Stationen, Ringvejen 21 Rudkøbing
  • Turen slutter Stationen, Ringvejen 21 Rudkøbing
  • Sprog
  • Tillæg for forplejning Ja
  • Land opgaven foregår i Danmark

Oplev dejlige Langeland

Oplev hele Langeland på smuk og afvekslende bustur. Smuk og varieret natur, gode historier og ikke mindst stemning er kendetegnende for Langeland.

Jeg møder jer på Rudkøbing station og kan sagtens møde jer et andet sted, hvis I ønsker det. Herfra går vi en lille byvandring i de hyggelige, smalle brolagte stræder i Rudkøbing. Jeg fortæller blandt andet om de berømte bysbørn H.C. Ørsted og Mads Lange.

Bagefter kører vi med bussen ud i det blå, for at se på det kønne langelandske landskab, der har landets største koncentration af stendysser og de karakteristiske hatbakker.

Derefter kører vi mod syd forbi Kong Humbles grav og laver en afstikker til Risinges smukke klinter og spændende historie. Vi fortsætter forbi Koldkrigsmuseet helt ud til Dovns Klint og på en god dag kan vi se øens vilde heste undervejs.

Fra sydspidsen af øen kører vi videre gennem det smukke landskab og idylliske landsbyer til Tranekær Slot på Langelands nordlige del. Undervejs passerer vi Danmarks eneste bevarede tobakslade, der i dag er indrettet som et mini-museum.

I Tranekær fortæller jeg om det flotte røde slot på bakken og slægtens historie. Skal der være tid til en kop kaffe i den prægtige hestestald ved Tranekær Slot eller en frokost et sted undervejs skal der bestilles på forhånd. Det klarer kontoret.

En tur på Langeland kan med fordel kan kombineres med en tur forbi Tåsinge. Du skal kun forlænge med 2 timer.