Langelinie - en byhistorisk vandring i Faaborg
- Turen koster 1.200 til 1.900 DKK(afhængig af guide/antal) // Antal deltagere ?>
- Maksimum 25 personer // Varighed ?>
- Varighed 2 timer // Turvarighed ?>
- Distance 5 Km. // Tur type ?>
- Type Byvandring // Møde sted ?>
- Mødested Chr. D. IXs vej 5600 Faaborg // Slutsted ?>
- Turen slutter Chr. D. IXs vej 5600 Faaborg
- Sprog
- Land opgaven foregår i Danmark
Langelinie - en byhistorisk vandring i Faaborg
Langelinie før og nu - en kulturhistorisk vandring i Østerbrogade-kvarteret.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Chr. D. IXs vej ved siden af den gamle banegård. En spændende og varieret byvandring på knap 2 timer.
Vi går ned til havnen og følger den unikke strandpromenade, Langelinie, med skrånende stenglacis med tilhuggede granitsten hele vejen ud til Klinten. Noget lignende findes kun i Ærøskøbing.
På strækningen kan man nyde udsigten til Bjørnø, Svelmø, Avernakø-Korshavn, Bjerne Mark og Horne land. Et syn, der er betagende på alle tidpunkter - uanset vejr og vind.
Turen rummer store kulturhistoriske værdier, men det bliver samtidig en fortælling om udviklingen af den gamle købstad til en moderne by.
Jeg vil fortælle om badeanlæggene i tidens løb. Vi gør stop ved Gl. Assistens Kirkegård, hvor flere af de sydfynske malere ligger begravet.
Vi passerer den jødiske begravelsesplads, inden vi når til Ny Assistens Kirkegård, hvor Faaborgmæcenen Mads Rasmussen ligger begravet bag det smukke hvide stakit ovenpå en imponerende granitmur. På kirkegården finder vi også krigergravene fra 2. Verdenskrig.
På vores tur kommer vi forbi to parker og bygninger fra forskellige tider gennem 100 år.
Vi vil gå tilbage ad den hyggelige Østerbrogade med gamle byhuse i alle farver, hvor roser og stokroser vokser op ad murene. Det er ren idyl.
Hvis man har lyst, kan man slutte med en dukkert i det nye havnebad, som ligger nær parkeringspladsen.