Vandretur gennem skov, mose og sti. Fra Skodsborg til Vedbæk

Vandretur gennem skov, mose og sti. Fra Skodsborg til Vedbæk
  • Turen koster 2.250 til 3.600 DKK(afhængig af guide/antal)
  • Maksimum 30 personer
  • Varighed 4 timer
  • Distance 9 Km.
  • Type Vandretur i naturen
  • Mødested Skodsborg Station
  • Turen slutter Vedbæk Station
  • Sprog
  • Land opgaven foregår i Danmark

Vandretur gennem skov, mose og sti. Fra Skodsborg til Vedbæk

Vi vandrer i bøgeskov, rundt om Bøllemosen, ned ad Grisestien og gennem Trørød hegn fra Skodsborg til Vedbæk. Dejlig tur, med tilpas og afvekslende historie og fortællinger. Der er et par fortælle stop, så husk termokanden. 

Hør om Skodsborg med 1700 tallets lyststeder, hvor området tiltrak det bedre borgerskab fra København, der anlagde landsteder og senere sanatorium. Vi går rundt om Bøllemosen, hvor fattigfolk gravede tørv i 1800 tallet og den kødædende plante Soldug vokser.

Inden vi fortsætter ad Grisestien, vil vi sætte os i læ for vejret og lytte til historie og fortællinger fra området. Derefter skal vi ud på Grisestien, hvor der var jernbane i starten af 1900 tallet til Frydenlundslot, hvor Caroline Mathilde og Struense mødtes.

Videre igennem vikingernes Trørød Hegn med gravhøjene og stop på toppen af bakken, inden vi vandrer forbi Vedbæk Fodboldklub, hvor landsholdet holdt samling inden landskampe, da jeg var barn...

Vi slutter ved Vedbæk Station, hvorfra der går tog retur. Du kan også på egen hånd udforske Vedbæk med havn og café.