Byvandringer i København
// List ?>-
- Sortering:
-
Christianshavns volde
På guidet tur på Voldene omkring Christianshavn – en del af Københavns fæstningsanlæg.
Voldene og voldgravene omkring Christianshavn er del af det udbyggede fæstningsanlæg, som tidligere omgav København. I dag udgør de tidligere militære anlæg en del af et vidtstrakt parkområde med masser af skønne udsigter og adgang til havneområdets kanaler. Set ovenfra kan det ligne en grøn perlerække.
Vores guidede tur starter ved Langebro og følger fæstningsanlægget rundt om Christianshavn og fristaden Christiania. Vi stopper for et lille kik på fristaden og fortsætter, mens vi nyder de unikke, selvbyggede huse på volden. Vandringen slutter ved Operaen, hvorfra vi kan tage havnebussen til Nyhavn.
Vandreturen byder på ujævnt terræn, som kan være mudret og glat, afhængigt af vejret.
-
Byfornyelse på Nørrebro
Jeg fortæller om, hvordan et nedslidt område i København med sociale problemer transformeres for få penge…
-
København, byen med de mange tårne
På gåture vil du nyde de mange flotte tårne og bygninger der former Københavns smukke skyline
-
Det nyklassicistiske København – spor i arkitekturen
En byvandring i København med fokus på smukke bygninger, som man let kan overse, fordi butikker og mennesker fanger ens blik
-
Ny og gammel arkitektur i København
Vi skal sammen se på "pæn" og "grim" arkitektur. Havnefront, højhuse og byens ældste gade. Der er meget at vælge imellem
-
H.C. Andersens København
H.C. Andersens færdedes hjemmevant i Københavns smalle gader og stræder i sin ivrige jagt på lykke, både som skuespiller og forfatter.
Denne byvandring fører dig fra området omkring Rådhuspladsen, hvor H.C. Andersen ankom som 14 årig til det mondæne Kgs. Nytorv og Nyhavn, hvor han har boet.
På byvandringen vil I opleve 1800 tallets klasseforskelle og hvordan København fungerede på H.C. Andersens tid. I vil høre om levevilkår for de københavnske borgere, og I vil selvfølgelig opleve de steder, hvor H.C. Andersen selv har sat sine spor i historien.
En byvandring for alle, der ønsker at kende 1800 tallets København, og samtidig gerne vil komme tættere på eventyrforfatteren H.C. Andersen.
-
Københavnske highlights
Den lille havfrue, Amalienborg, Nyhavn og Slotsholmen og meget mere af København. Oplev de største highlights på én byvandring
-
Det jødiske København
En byvandring gennem København, hvor jeg vil fortælle historien om det jødiske samfund i Danmark, med museum, Synagoge og kirkegård
-
Gader, stræder og torve i København. Navne fortæller historie
Hyskenstræde, Naboløs, Kjødmangergade, Krystalgade… alle sigende gadenavne, der vidner om funktioner og aktiviteter i gaderne
-
Christian den 4. og hans bygningsværker, byen får vokseværk
Kong Christian IV er danmarkshistoriens største entreprenør. Oplev hans bygninger på byvandring i København og bliv imponeret
-
Københavns ældste aktive kirkegårde
Holmens- og Garnisons kirkegårde på Østerbro i København.
Holmens- og Garnisons kirkegårde ligger tæt ved Østerport Station og er de ældste aktive kirkegårde i København – henholdsvis fra 1666 og 1671. De er oprindelig tilknyttet militæret og flåden og mangen en general og admiral har fundet en plads her. Det har de menige soldater også – og det kan virke overvældende, men her finder man adskillige massegrave både fra Slaget på Reden (1801) og krigen i 1864.
Men det er ikke krig alt sammen. Mange andre kendte politikere, musikere og skuespillere har fundet en plads på disse smukke kirkegårde.
Kapellerne har også historier. Det lidt kedelige kapel på Garnisons gemmer på en historie om Tysklands svar på Olsenbanden, som også er en dyster historie om nazismens Tyskland. Holmens kapel er en helt speciel sag. Det er bygget som en Norsk stavkirke!
De kan ses hver for sig, men kan også kombineres, da de befinder sig meget tæt på hinanden. Turen er utrolig smuk, da kirkegårdene er parklignende områder med store træer og bænke.
-
Klassicisme, Evighedens Arkitektur i København
Den evige stilart, klassicismen, og dens københavnske palæer og kirker. Byvandring med en engageret guide
-
Slavenation Danmark
Se og hør historien om Danmarks kolonitid og især om handlen med slaver. Jeg viser jer sporene i København. Overraskende historier
-
København set gennem en udlændings øjne
Oplev København som en fremmed på denne guidede tur. Få et nyt perspektiv på dansk kultur, skjulte skatte og hovedstadens charme
-
København, Nordens Rom
København er ikke bare Danmarks hovedstad. København er byen som forsøgte at brande sig selv som en ny fredens metropol
-
Smuk byvandring på Frederiksberg
På en to timers guidet byvandring fortæller jeg historien og historierne og tager jer også med på guidet tur ind i den smukke Frederiksberg Have, som var "legeplads" for kongerne Frederik IV og Frederik VI.
Jorden på Frederiksberg var ikke særlig frugtbar. Christian IV ødelagde ellers landsbyen Solbjerg og etablerede marker for at dyrke afgrøder til brug ved hoffet. Men det var ikke nogen succes. Så blev hollænderne tilkaldt, for de var jo de rene eksperter til at dyrke grønt. Heller ikke de kunne få jorden til at yde tilfredsstillende.
Men at forvandle Frederiksberg til et forlystelsesområde var nøglen til succes, selv om det jo slet ikke var planen. Takket være den kongelige tilstedeværelse var det faktisk det, der skete.
En guidet tur der er en super aktivitet for grupper på oplevelse.
-
Danmark som Design-nation
Vi kombinerer at se og høre med at føle og lugte og opnår på den måde en mere kompleks oplevelse af dansk design, når det er bedst
-
Kolera, pest og epidemiernes betydning for Københavns udvikling
Året er 1853 og København rammes af en ny epidemi, koleraen. Tidligere var det pest, tyfus og andre sygdomme. I 2020 var det corona
-
Spændende gåtur gennem Christianshavns historie
Få indblik i Københavns gamle og vigtige bydel Christianshavn og dens historie. Fra 2. Verdenskrig til dronningespøgelset i kirken
-
Nørrebro før og nu
Nørrebro rummer alt fra byfornyede gårdmiljøer til kirkegårde og gourmetrestauranter. Hør om og oplev bydelens store forvandling
-
Frederiksbergs lyksaligheder
Oplev Valby Bakke: En Lystvandring Gennem Frederiksbergs Historie og Skjulte Perler.
Tag med på en uforglemmelig lystvandring rundt om Frederiks Bjerg, bedre kendt som Valby Bakke!
Vi indleder vores byvandring ved Frederiksbergs stilrene rådhus. Indenfor i hallen starter vi historien ved at se Jais Nielsens store fresko med motiver fra Frederiksbergs historie.
Eventyret fortsætter, når vi spadserer over George Carstensen Plads og langs parkpromenaden, hvor vi møder statuer af berømte danskere.
Mærk historiens vingesus, når vi passerer Lorry Feilbergs forlystelsesetablissementer, går gennem teaterhaverne og når frem til Frederiksberg Runddel, hvor man blandt andet finder Storm P. Museet og hovedindgangen til Frederiksberg Have.
Midt i Haveforeningsselskabets have går vi forbi både Brøndsalen og den romantiske Bryllupspavillon og kommer igennem labyrinten til M.G. Petersens familiehave, hvor vi holder et kort hvil og nyder en velfortjent kold forfriskning.
Herefter går turen mod Søndermarken, hvor vi skal opleve det kongelige "fjolleri":
Fra Frederiksberg Slot betragter vi derefter den fantastiske udsigt over Københavns skyline. For enden af bakken passerer vi den eksotiske Den Kinesiske Te pavillon og Møstings hus.
Turen ender, hvor vi begyndte: foran Rådhuset. -
København fra Absalon til Torvehallerne
Oplev Københavns historie gennem mennesker, magt, handel og hverdagsliv på en stemningsfuld byvandring
-
Gys og gru i indre København
Tag med på byvandring i København og hør om bødler, natmænd og den sorte død – Pesten!
-
Nørrebro – stærk forskellighed og kampgejst
Byvandring på hippe Nørrebro med lugten af hvidløg, lyden af den nyeste musik, friske solbriller og masser af cykler
-
Christianshavns arkitektoniske vidundere
Udforsk Christianshavns blanding af historiske kanaler og moderne design. Oplev århundreders arkitektur på en engagerende byvandring
-
Dansk design – fortid, nutid, fremtid
Rundvisning med Dansk design – fortid, nutid, fremtid. Museumsomvisning og byvandring
Vi ser på møbler fra de store, danske, klassiske designere som Kaare Klint, Hans Jørgen Wegner, Børge Mogensen, Finn Juhl, Arne Jacobsen og Poul Kjærholm. Hvordan blev de inspirerede og hvordan udviklede de nye teknikker og formsprog?
Vi taler om den internationale inspiration og påvirkning og det særligt danske design-DNA som Danmark er kendt for internationalt set. Begrebet demokratisk design er også knyttet til den skandinaviske designtradition og vi ser nærmere på dette.
Turen har sit udgangspunkt på Designmuseum Danmark og kan fortsættes til Carl Hansen & Søns flagshipstore på rundvisning for at føle og prøve nogle af de designs, vi har set på.
-
Holmen – Flådens område, der har fået nyt liv
Holmen i krig og fred. En smuk tur gennem marinens gamle område. Byvandring med en vidende guide og god fortæller
-
Den katolske minoritet i København: Frederiksstaden og Østerbro
Byvandring om den katolske minoritet i Frederiksstaden og på Østerbro. Fra forbud til religionsfrihed
-
Wegner, stolenes mester
En inspirerende rundvising om "stolenes mester", Hans Jørgen Wegner (1914-2007) der i sin karriere skabte over 500 forskellige stole
-
Kongelige København – Rosenborg, kronjuveler og Amalienborg
Oplev kongelige København på byvandring med besøg på Rosenborg. Vi besøger kronjuvelerne og ser, hvordan konger og dronninger boede
-
Københavns Slot, Christiansborg, magtens centrum – en tur gennem 900 år
Christiansborg: Dronningens repræsentationssale, Statsministeriet, Folketinget
I 1157 skænkede Valdemar den Store fiskerbyen Havn med opland til sin fosterbror, Roskildebiskoppen Absalon. Absalon byggede straks en borg lidt ude i vandet – og vi begynder med at se på ruinerne af denne borg, for murene står der stadig, dybt under det nuværende Christiansborg og slotspladsen.
Derefter går vi rundt på Slotsholmen for at få et idé om den kunstige ø, hvorpå Absalons og Københavns slot var blevet opført. I begyndelsen af 1400-tallet blev København rigets hovedstad og slottet blev magtcentrum for Kalmarunionen af Danmark, Norge (incl. Grønland og Island) og Sverige-Finland.
I 1733 blev slottet ombygget til et drømmeagtigt barokslot, som imidlertid delvis nedbrændte i 1794. Slottet blev genopført i klassicistisk stil af C. F. Hansen i 1828, hvoraf Slotskirken endnu står, mens midterfløjene brændte atter i 1884. Den nuværende midterfløje blev indviet i 1928.
Vi går ind og ser på H.M. Dronningens repræsentationssale og tronsalen, som er åbne, når Hendes Majestæt ikke anvender dem. Her gennemgår vi hele slottets og rigets historie, ikke mindst assisteret af de spændende gobeliner.
Hvis tiden tillader det, ser vi også Slotskirken.
Turen begynder og slutter i Den indre Slotsgård.
-
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i hovedstaden
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i det historiske København. Vi starter på Slotsholmen, magtens centrum
-
På sporet af designklassikerne – arkitekternes villaer ved Dyrehaven
Oplev alle de kendte møbelarkitekters villaer. De boede på kanten af Dyrehaven og du hører om finurlige designhistorier på turen
-
Nørrebro – engang et arbejderkvarter
Oplev arbejderens Nørrebro, multi-etniske Nørrebro, Assistens Kirkegård, sidste hvilested for blandt andre H.C. Andersen og Kierkegaard
-
Københavns største udendørs galleri
Oplev Nordvests farverige gadekunst på en byvandring med værker af bl.a. HuskMitNavn og Spyo. Tag med!
-
Frederiksstaden med de flotte palæer
På denne byvandring viser jeg dig nogle af de smukke palæer i Frederiksstaden. Vi starter turen i Palæ-garagerne på Dronningens Tværgade, så vi kan betragte området lidt fra oven.
Vel nede fra garageanlægget ser vi det første palæ, Moltkes. Derfra går vi til det tidligere Frederiks hospital, i dag Kunstindustrimuseet, Odd Fellow Palæet og Dehns Palæ, som er genopført efter branden i 2010 og Bernstorffs Palæ.
Vi går over til Frederikskirken, kigger indenfor og jeg fortæller om kirkens omtumlede historie. Når vi har betragtet aksen ned mod rytterstatuen, går vi til slotspladsen og ser de fire store palæer, som i dag udgør Amalienborg Slot.
Derfra går vi ad Amaliegade til Det Gule Palæ og slutter turen ved Lindecrones Palæ på hjørnet af Bredgade og Sankt Annæ Plads.
-
Københavns kultur- og socialhistorie
Byvandring i indre København med fokus på gemte detaljer, mærkelige gadenavne og byens udvikling
-
Nørrebros bedste ølbarer
Lær Nørrebro at kende gennem øllet. Vi besøger fire af de bedste ølbarer og går i ølskole
-
Vesterbro, slagterboderne, Carlsberg og de nye arbejderkvarterer
"At skyde papegøjen", er en kendt talemåde, følg med, se og hør, hvor udtrykket stammer fra
-
Omkring den gamle strand
Vi udforsker området ved Gammel Strand og Slotsholmen, hører om sømænd og brandmænd, konger og byudvikling, sæder og skikke, øl og vin
-
Københavns arkæologi
Jeg fortæller om Københavns udvikling og dens menneskers liv, set og fortalt ud fra arkæologiske fund og tolkning.
Jeg tager jer på en kronologisk rejse, hvor vi starter ved den tidlige vikingetids handelsplads nær Højbro plads og rejser op gennem historien. De arkæologiske tolkninger vil både være baseret på tidligere arkæologiske fund og udgravninger, krydret med fascinerende historier om københavnernes liv, tolket ud fra de nye arkæologiske udgravninger i forbindelse med Københavns metro.
Mennesket har siden dets oprindelse efterladt sig affald og genstande, bevidst eller ubevidst. Da stenaldermennesket levede i Københavns-området var det flinteflækker, i middeladeren måske en rosenkrans og i renæssancen en enkelt barnesko, der blev tabt. Disse genstande er i dag arkæologiske fund, og de giver et materielt perspektiv på historien. Genstandene er fantastisk berigende til at give et gribende og dybt billede af, hvilke mennesker der levede og arbejdede der, hvor København i dag ligger.
På denne byvandring vil vi starte på Højbro Plads, hvor jeg fortæller om området i den sene vikingetid. Jeg vil også fortælle, hvordan arkæologi kan bidrage til vores historieforståelse kontra de historiske kilder, og hvordan disse to arbejder sammen.
Vi vil herefter bevæge os videre mod Kgs. Nytorv, hvor grænsen til middelalderbyen lå. Her har de nyere metroudgravninger været med til at ændre og berige vores forståelse af København som by.
Vi vil gå videre mod Nyhavn, hvor jeg fortæller om udbygningen af byen og kanalerne i renæssancen og hvordan nye kvarterer som Frederiksstaden skød op i Enevældsperioden.
Vi slutter af på Esplanaden i Frederiksstaden, som i dag er et smukt velhaverkvarter, men i flere hundrede år under renæssancen og Enevælden, var et sted, som københavnerne kørte møg og gammelt ragelse ud til. Alle disse udsmidte genstande er i dag med til at give et fantastisk indblik i menneskenes liv: deres klæder, kost, sygdomme, interesser – de arkæologiske fund fra lossepladsen og dets tolkninger er med til at synliggøre mennesket i historien.
-
Øl i København
Oplev en central del af København, hør om dansk ølkultur, mikrobryggerier og besøg steder med rigtigt god øl – og smag dig frem
-
Middelalderbyen København som biskop Absalon byggede
På byvandring i København følger vi i biskop Absalons fodspor. Hør om Københavns forvandling fra landsby til en by med stor indflydelse
-
Parker og militære anlæg i city
Oplev Københavns gamle fæstningsværker, og bliv transporteret til en tid med krudt, kugler og dramatik
-
Det tidligste København, arkæologisk rejse
En byvandring gennem det tidligste København er en arkæologisk rejse i vikingetid og middelalder. Jeg gør arkæologien levende
-
Orientalske fodspor i København
Siden 1700 tallet har Danmark haft kontakt med "den nære Orient". Tag med på en byvandring gennem et anderledes København med fokus på den orientalske inspiration, der kan ses forskellige steder i byen.
Hør mere om forskelle og ligheder mellem den danske og orientalske kultur samt om kendte danskeres fascination af og inspiration fra Orienten.
Byvandringen fører os fra den kaj, hvor Carsten Niebuhr drog ud fra for 250 år siden, over Tivoli til nutidens Danmark, hvor kebab-restauranter og udenlandske grøntsagsbutikker hersker i bybilledet.
-
Lånt, stjålet eller lært
Hvad har vi danskere lært, lånt eller stjålet fra Tyskland? En spændende byvandring med et anderledes fokus
-
København backstage. Kom bagom de klassiske highlights
En byvandring i H. C. Andersens København, bag om det store turistseværdigheder
-
På tur til funktionalismens hovedværker
Mange af de store arkitekturværker fra funktionalismen ligger tæt i københavn, hvor vi besøger dem. Fra Arne Jacobsen til Kaare Klint
-
De jødiske danskere – bustur fra København til Gilleleje
400 års dansk-jødisk historie fortalt på 70 km. Vidende guide med stor indsigt om den jødiske minorits historie
-
Fra mudderpøl til Champions League. Rundt om Parken og dansk sportshistorie
En byvandring i sportens mekka i København. Engang var Fælledparken et sted, hvor man tog ud for at komme væk fra byens larm og skidt og få sig nogle oplevelser. Fælledparken er stadig et vigtigt rekreativt område, men nu er den placeret nærmest midt i byen.
Vi starter turen ved Trianglen og det københavnske monument for Genforeningen i 1920. Herfra går vi ind i Fælledparken, hvor vi vil starte vores opdagelsesrejse ind i den københavnske bevægelseskultur. Vi vil inden for et meget lille område opleve både den folkelige danske idrætskultur og den moderne sportsindustri.
På vores vej vil vi møde både løbende og gående københavnere og kommer vi sidst på eftermiddagen eller i weekenden, vil der være gang i mange fodboldbaner. Fodbold har været et fast inventar i Fælledparken siden spillet kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet.
Fra den folkelige park bevæger vi os ud på Øster Allé, hvor Danmarks nationalstation, Parken, tårner sig op mellem træerne. Vi ser på kontraster og sammenhænge mellem det, der foregår indenfor og udenfor murene.
På nogle ture vil der være mulighed for at besøge Boldklubben Skjold, som er Danmarks største fodboldklub.
På den anden side af Parken får vi mulighed for at blive klogere på Danmarks første atletikstadion, Østerbro Stadion og Idrætshuset, ligesom vi kommer forbi Danmarks første offentlige svømmehal, inden vi slutter på Gunnar Nu Hansens Plads.
-
Vikingernes København
Oplev vikingetidens København med alle sanser
-
Jul i København
Oplev den fortryllende julestemning i den danske hovedstad, København, med alle traditioner og eventyrlige juleboder
-
København for begyndere
Lad dine venner og familie få en fornemmelse af og viden om de mange muligheder, der er for at opleve Danmarks hovedstad
-
Byens bedste ølbarer
Kom helt ind i øllet og ølrevolutionen, mens du besøger de bedste ølbarer i det gamle København
-
Søren Kierkegaards København
Filosoffen Søren Kierkegaard er født i København og boede her hele livet. Derfor kan vi guide en spændende byvandring med fokus på både Søren Kierkegaard og 1800 tallets København.
Denne byvandring i København er med fokus på Kierkegaard og den by, som han stort set aldrig forlod i sit liv. På denne guidede tur vil vi følge i Søren Kierkegaards fodspor og blandt andet se hvor han blev født, døbt, konfirmeret, gik i skole og studerede. Kierkegaard boede på et par håndfulde adresser i Guldalderens København, og vi kommer forbi de fleste af dem.
Søren Kierkegaard var og er en vigtig tænker og personlighed i Danmarkshistorien, og hans tanker om eksistens har påvirket religion, filosofi og psykologi.
På denne byvandring vil vi opleve Søren Kierkegaard som person, samt lære mere om 1800-tallets, og dermed Guldalderens, København.
-
Ølvandring i det gamle København-smagsprøver byens bedste øl
Smag på det gode øl i København på byens bedste ølbarer – og hør fortællingen om dansk øls interessante historie fortalt af ølkender
-
Opdag Ørestads arkitektur på dejlig cykeltur
Tag med på en rundtur i Ørestad, hvor banebrydende arkitektur møder grønne områder og urbant design i Københavns moderne bykvarter
-
1864 – fortalt på gravens rand
Gå gennem historien om krigen i 1864, fortalt ved gravene af dem, der var med. Både soldater, generaler, kulturpersoner og politikere
-
Det var på Frederiksberg
Grønne områder, teatre, cafeer, værtshuse, smukke alleer. Frederiksberg har det hele. Historierne fortjener at blive fortalt
-
Haveselskabets Have – en lille oase midt på Frederiksberg
Vil du vide hvad en plantejæger er, har du lyst til at bruge dine sanser og vil du høre om "Død Mands Finger"? Så skal du være velkommen på en tur i Haveselskabets Have på Frederiksberg.
På turen fortæller jeg om haven, dens historie og tilknytning til Frederiksberg Slot. Vi mødes på Frederiksberg Runddel, ved indgangen til haven, hvor jeg kort fortæller om havens begyndelse.
Derefter tager jeg jer med rundt i haven, forbi dens bygninger og forskellige haverum, mens jeg fortæller om tankerne bag og fremhæver forskellige beplantninger. Vi kommer forbi havens paradehus og får indblik i forskellige planters kulturhistorie.
Har du/I lyst til at udvide oplevelsen yderligere, kan du/I også blive guidet i Frederiksberg Have.
-
København – fra fiskemarked til det første universitet
Oplev hovedstaden fra fiskemarked til det første universitet
-
Oplev fremtiden for Urban Living i Nordhavn
Tag med på en rundtur i Københavns pulserende nyeste kvarter, hvor historiske siloer møder banebrydende bæredygtige løsninger