Byvandringer i København
// List ?>-
- Sortering:
-
København fra Absalon til Torvehallerne
Fra middelalderens fiskerleje til nutidens storby – fortællinger, historie og skjulte detaljer undervejs.
København er meget mere end smukke bygninger og kendte seværdigheder. Byens historie gemmer sig i gaderne, på torvene og i de små detaljer, som de fleste overser.
Vi begynder ved Absalon, manden bag den lille havneby, der udviklede sig til Danmarks hovedstad. Herfra følger vi sporene gennem den gamle by og hører fortællinger om konger, købmænd, studenter og almindelige københavnere, som har præget byen gennem århundreder.
Undervejs passerer vi Rundetårn, Christian 4.s imponerende observatorium og et symbol på den tid, hvor København voksede til en af Nordeuropas vigtigste byer.
Turen slutter ved Torvehallerne, hvor byens lange traditioner for handel, mad og mødesteder lever videre i moderne form. Her slutter vi turen af i godt selskab med et stykke dansk wienerbrød eller en is, hvis vejret er til det.
Byvandringen er særligt velegnet til mindre grupper, der ønsker en afslappet oplevelse med plads til spørgsmål, dialog og gode historier undervejs.
-
Oplev fremtiden for Urban Living i Nordhavn
Tag med på en rundtur i Københavns pulserende nyeste kvarter, hvor historiske siloer møder banebrydende bæredygtige løsninger
-
Det jødiske København
En byvandring gennem København, hvor jeg vil fortælle historien om det jødiske samfund i Danmark, med museum, Synagoge og kirkegård
-
Københavns kultur- og socialhistorie
Byvandring i indre København med fokus på gemte detaljer, mærkelige gadenavne og byens udvikling
-
Haveselskabets Have – en lille oase midt på Frederiksberg
Haveselskabets historie – en tur gennem havehistorien, haverum og havens personligheder
-
Spændende gåtur gennem Christianshavns historie
På denne tur guider jeg og fortæller spændende – og også lidt uhyggelige anekdoter om Christianshavns historie – herunder blandt andet historien om "dronninge"spøgelset i Vor Frelsers kirke.
Vi gennemgår også Christianhavns generelle historie, som først selvstændig købstad og senere bastion og flådestation. Vi ser også på den anden store kirke på Christianshavn – Christians Kirke og dens historie.
Jeg vil fortælle udvalgte historier fra Christianshavn under den 2. Verdenskrig – både besættelsen, modstandskampen, stikkere, stikkerlikvideringer, clearingmord fra nazistisk side, henrettelser af kollaboratører og krigsforbrydere på Christianhavns Vold. Det område, som vi kender i dag som Christania – som tysk kasserne og militært område under krigen. Skibsværftet Burmester & Wayne både før, under og efter krigen. Christania og dets historie.
-
Københavns ældste aktive kirkegårde
Smuk og spændende tur på Københavns ældste aktive kirkegårde, Garnisons- og Holmens kirkegårde, begge smukke parkområder
-
H.C. Andersens København
Lær København at kende, fortalt igennem eventyrdigteren H.C. Andersens øjne
-
Gader, stræder og torve i København. Navne fortæller historie
Hyskenstræde, Naboløs, Kjødmangergade, Krystalgade… alle sigende gadenavne, der vidner om funktioner og aktiviteter i gaderne
-
Fra mudderpøl til Champions League. Rundt om Parken og dansk sportshistorie
Sportens Mekka, der startede med fodbold og atletik. I dag er området omkring Parken stadig vigtig for københavnernes bevægelseskultur
-
Ølvandring i det gamle København-smagsprøver byens bedste øl
Smag dig gennem øllets København på en tre timers byvandring.
Jeg fortæller den gode historie om dansk øls historie. Danmarks første bryggeri, Kongens Bryghus, brygger Jacobsens (Carlsberg) første bryggeri og Københavns volde, hvor øllet blev lagret, er blot nogle af de gode historier.
På turen får I også historien om ølrevolutionens bryggerier i København. Godt dansk øl kommer du også til at opleve og smage. Vi laver tre stop på byens bedste ølbarer, som udmærker sig ved et stort udvalg af øl af den højeste kvalitet.
-
Orientalske fodspor i København
Hvor dansk er København egentlig? Tag med på guidet byvandring og oplev et anderledes København med inspiration fra de danske kolonier
-
Byfornyelse på Nørrebro
Jeg fortæller om, hvordan et nedslidt område i København med sociale problemer transformeres for få penge…
-
København set gennem en udlændings øjne
Oplev København som en fremmed på denne guidede tur. Få et nyt perspektiv på dansk kultur, skjulte skatte og hovedstadens charme
-
Det var på Frederiksberg
Grønne områder, teatre, cafeer, værtshuse, smukke alleer. Frederiksberg har det hele. Historierne fortjener at blive fortalt
-
Københavns arkæologi
Jeg fortæller om Københavns udvikling og dens menneskers liv, set og fortalt ud fra arkæologiske fund og tolkning.
Jeg tager jer på en kronologisk rejse, hvor vi starter ved den tidlige vikingetids handelsplads nær Højbro plads og rejser op gennem historien. De arkæologiske tolkninger vil både være baseret på tidligere arkæologiske fund og udgravninger, krydret med fascinerende historier om københavnernes liv, tolket ud fra de nye arkæologiske udgravninger i forbindelse med Københavns metro.
Mennesket har siden dets oprindelse efterladt sig affald og genstande, bevidst eller ubevidst. Da stenaldermennesket levede i Københavns-området var det flinteflækker, i middeladeren måske en rosenkrans og i renæssancen en enkelt barnesko, der blev tabt. Disse genstande er i dag arkæologiske fund, og de giver et materielt perspektiv på historien. Genstandene er fantastisk berigende til at give et gribende og dybt billede af, hvilke mennesker der levede og arbejdede der, hvor København i dag ligger.
På denne byvandring vil vi starte på Højbro Plads, hvor jeg fortæller om området i den sene vikingetid. Jeg vil også fortælle, hvordan arkæologi kan bidrage til vores historieforståelse kontra de historiske kilder, og hvordan disse to arbejder sammen.
Vi vil herefter bevæge os videre mod Kgs. Nytorv, hvor grænsen til middelalderbyen lå. Her har de nyere metroudgravninger været med til at ændre og berige vores forståelse af København som by.
Vi vil gå videre mod Nyhavn, hvor jeg fortæller om udbygningen af byen og kanalerne i renæssancen og hvordan nye kvarterer som Frederiksstaden skød op i Enevældsperioden.
Vi slutter af på Esplanaden i Frederiksstaden, som i dag er et smukt velhaverkvarter, men i flere hundrede år under renæssancen og Enevælden, var et sted, som københavnerne kørte møg og gammelt ragelse ud til. Alle disse udsmidte genstande er i dag med til at give et fantastisk indblik i menneskenes liv: deres klæder, kost, sygdomme, interesser – de arkæologiske fund fra lossepladsen og dets tolkninger er med til at synliggøre mennesket i historien.
-
De jødiske danskere – bustur fra København til Gilleleje
400 års dansk-jødisk historie fortalt på 70 km. Vidende guide med stor indsigt om den jødiske minorits historie
-
Øl i København
Oplev en central del af København, hør om dansk ølkultur, mikrobryggerier og besøg steder med rigtigt god øl – og smag dig frem
-
Gys og gru i indre København
Tag med på byvandring i København og hør om bødler, natmænd og den sorte død – Pesten!
-
Nørrebro – engang et arbejderkvarter
Oplev arbejderens Nørrebro, multi-etniske Nørrebro, Assistens Kirkegård, sidste hvilested for blandt andre H.C. Andersen og Kierkegaard
-
København for begyndere
Velkommen til byvandring i København, byen som er mere end 800 år gammel – hvilket man tydeligt kan se i de centrale middelalder-bydele. Der er 1,3 millioner indbyggere.
Jeg inviterer jer på en byvandring rundt i den gamle, historiske del af hovedstaden.
Vi laver stop på de vigtigste lokaliteter. Vi starter ved byens vartegn, Den lille havfrue, kendt fra H.C. Andersens dejlige eventyr. Alle nyforelskede par må besøge havfruen, som er over 100 år gammel.
Vi går langs vandet forbi Kastellet, Københavns citadel til det monumentale Gefion Springvand. Videre forbi det største og verdensomspændende rederi Mærsk Lines hovedkontor. I vil se den nye Opera, en gave til byen fra Mærsk.
Vi passerer Amaliehaven på vej til Amalienborg, den kongelige families residens.
Næste stop er det mest fotograferede sted i landet, nemlig Nyhavn med de smukke gamle huse og de gamle skibe. Nyhavn huser i dag en mængde restauranter og caféer og besøges af alle turister og københavnere.
Vi fortsætter forbi det gamle Kongelige Teater, stormagasinet Magasin du Nord og det fornemme gamle hotel D'angleterre.
Den videre rute går ad den ældste gågade, Strøget, forbi springvand og pladser. Nytorv og Gammeltorv leder os til Rådhuspladsen, hvor statuerne af H.C. Andersen og Absalon, Københavns grundlægger, venter os, og ved siden af ligger den gamle forlystelseshave Tivoli.
Alle de mange statuer, springvand, slotte, gader og stræder fortæller de mange års historier om byen København.
-
København – fra fiskemarked til det første universitet
Oplev hovedstaden fra fiskemarked til det første universitet
-
Det nyklassicistiske København – spor i arkitekturen
En byvandring i København med fokus på smukke bygninger, som man let kan overse, fordi butikker og mennesker fanger ens blik
-
Christian den 4. og hans bygningsværker, byen får vokseværk
Kong Christian IV er danmarkshistoriens største entreprenør. Oplev hans bygninger på byvandring i København og bliv imponeret
-
Slavenation Danmark
Se og hør historien om Danmarks kolonitid og især om handlen med slaver. Jeg viser jer sporene i København. Overraskende historier
-
Københavns Slot, Christiansborg, magtens centrum – en tur gennem 900 år
Christiansborg: Dronningens repræsentationssale, Statsministeriet, Folketinget
I 1157 skænkede Valdemar den Store fiskerbyen Havn med opland til sin fosterbror, Roskildebiskoppen Absalon. Absalon byggede straks en borg lidt ude i vandet – og vi begynder med at se på ruinerne af denne borg, for murene står der stadig, dybt under det nuværende Christiansborg og slotspladsen.
Derefter går vi rundt på Slotsholmen for at få et idé om den kunstige ø, hvorpå Absalons og Københavns slot var blevet opført. I begyndelsen af 1400-tallet blev København rigets hovedstad og slottet blev magtcentrum for Kalmarunionen af Danmark, Norge (incl. Grønland og Island) og Sverige-Finland.
I 1733 blev slottet ombygget til et drømmeagtigt barokslot, som imidlertid delvis nedbrændte i 1794. Slottet blev genopført i klassicistisk stil af C. F. Hansen i 1828, hvoraf Slotskirken endnu står, mens midterfløjene brændte atter i 1884. Den nuværende midterfløje blev indviet i 1928.
Vi går ind og ser på H.M. Dronningens repræsentationssale og tronsalen, som er åbne, når Hendes Majestæt ikke anvender dem. Her gennemgår vi hele slottets og rigets historie, ikke mindst assisteret af de spændende gobeliner.
Hvis tiden tillader det, ser vi også Slotskirken.
Turen begynder og slutter i Den indre Slotsgård.
-
Parker og militære anlæg i city
Oplev Københavns gamle fæstningsværker, og bliv transporteret til en tid med krudt, kugler og dramatik
-
Vesterbro, slagterboderne, Carlsberg og de nye arbejderkvarterer
"At skyde papegøjen", er en kendt talemåde, følg med, se og hør, hvor udtrykket stammer fra
-
Christianshavns volde
Tæt på indre by ligger disse gamle fæstningsvolde, som dagligt nydes af aktive friluftsmennesker. Guidet vandretur
-
Holmen – Flådens område, der har fået nyt liv
Holmen i krig og fred. En smuk tur gennem marinens gamle område. Byvandring med en vidende guide og god fortæller
-
Klassicisme, Evighedens Arkitektur i København
I Københavns klassicistiske bygninger ser vi et regelsæt for design, som har været respekteret siden oldtiden. Nytte, bestandighed og skønhed hedder devisen, som altid kendes på enkelhed og elegance.
Det begyndte for næsten 3.000 år siden, hvor grækerne betonede skønheden i harmoniske proportioner og enkelthed på en måde, som aldrig siden er blevet glemt. Med romeren Vitruvs (75–25 f.Kr.) værk "De architectura" blev principperne nedskrevet, og i 1500-tallets Europa sørgede renæssancearkitekter som Andrea Palladio (1508–1588) med blandt andet Villa Capra (la Rotunda) for at ingen skulle glemme klassicismen, dens gyldne snit og elegante søjler. I Danmark er det primært C. F. Hansens (1756-1845) arkitektur fra starten af 1800-tallet, som repræsenterer den ypperste klassicisme, men hans lærer, C. F. Harsdorff, havde allerede været der.
Kom med mig og se deres bygningers "ædle enkelthed og stille storhed". Se, hvordan intet er tilfældigt, intet er uharmonisk, alt er, som Palladio kunne have gjort det. Kort sagt, se hvorfor klassicismen aldrig vil forlade os mennesker.
-
København backstage. Kom bagom de klassiske highlights
En byvandring i H. C. Andersens København, bag om det store turistseværdigheder
-
Lånt, stjålet eller lært
Hvad har vi danskere lært, lånt eller stjålet fra Tyskland? En spændende byvandring med et anderledes fokus
-
Københavns største udendørs galleri
Oplev Nordvests farverige gadekunst på en byvandring med værker af bl.a. HuskMitNavn og Spyo. Tag med!
-
Frederiksbergs lyksaligheder
Frederiksbergs lyksaligheder. En lystvandring omkring Frederiks Bjerg, også kaldt Valby Bakke
-
Nørrebro – stærk forskellighed og kampgejst
Nørrebro: Lugten af hvidløg, lyden af den nyeste musik, friske solbriller, og folk der bekymrer sig mere om deres cykel end dine forældre gør om deres bil og flexlån – på én og samme tid.
Byvandringen tager dig med på en rejse fra dengang, Nørrebro var et hårdt forurenet og farligt arbejderkvarter, hvor solidariske gadeoprør kæmpede for retten til at bo værdigt – til i dag, hvor bydelen er blevet en eftertragtet smeltedigel. Folk sælger endda deres huse på Strandvejen for at få lov til at bo her.
Du vil blandt andet komme forbi den über smarte Jægersborggade med lokalt håndværk og is lavet på flydende nitrogen, Assistenskirkegården, hvor sprit og begravelser i gamle dage gik hånd i hånd, Folkets Park med indslag fra hele verden, samt den pulserende Blågårdsplads og meget, meget mere.
-
Opdag Ørestads arkitektur på dejlig cykeltur
Tag med på en rundtur i Ørestad, hvor banebrydende arkitektur møder grønne områder og urbant design i Københavns moderne bykvarter
-
Frederiksstaden med de flotte palæer
Kong Frederiks nye bydel uden for Københavns byport med Amalienborg og den flotte Amalienborg slotsplads
-
På tur til funktionalismens hovedværker
Mange af de store arkitekturværker fra funktionalismen ligger tæt i københavn, hvor vi besøger dem. Fra Arne Jacobsen til Kaare Klint
-
Smuk byvandring på Frederiksberg
Frederiksberg har tiltrukket kendte og kongelige siden 1600-tallet. Find ud af hvorfor på en guidet tur i og omkring Frederiksberg Have
-
På sporet af designklassikerne – arkitekternes villaer ved Dyrehaven
Interesserer dig for design? Vil du opleve stedet, hvor det bedste af dansk design blev til? Så kom med på tur i Gentofte med kig til de mest berømte designeres huse.
På en krøllet rute af stille villaveje i det nordlige Gentofte er mange af de danske designklassikere blevet skabt. Hans Wegners mange stole, Børge Mogensens folkestol, Finn Juhls høvdingestol og ikke mindst Arne Jacobsens Myren.
På udkanten til Dyrehaven og fra toppen af bakken ved Jægersborg ned til stranden på Bellevue byggede mange af 50'ernes toneangivende arkitekter deres huse. De boede i dem og om dagen drev de deres tegnestuer herfra. Her defineredes det design og den arkitektur, der skulle sætte Danmark på verdenskortet som det, der årtier senere skulle kendes som "Danish Modern"
Dette er en byvandring, der tager os forbi alle de kendte villaer, nogle skjult bag løv og hegn, andre fuldt synlige. Jeg fortæller historier om beboerne, bygningerne og møblerne de skabte.
-
Ny og gammel arkitektur i København
Vi skal sammen se på "pæn" og "grim" arkitektur. Havnefront, højhuse og byens ældste gade. Der er meget at vælge imellem
-
Omkring den gamle strand
Vi udforsker området ved Gammel Strand og Slotsholmen, hører om sømænd og brandmænd, konger og byudvikling, sæder og skikke, øl og vin
-
Wegner, stolenes mester
En inspirerende rundvising om "stolenes mester", Hans Jørgen Wegner (1914-2007) der i sin karriere skabte over 500 forskellige stole
-
Søren Kierkegaards København
2013 var 200 års jubilæum for Søren Kierkegaards fødsel. Lær filosofen bedre at kende på informativ byvandring i København
-
1864 – fortalt på gravens rand
Mød generalen der vandt en krig med et tilbagetog. Mød generalen, der tabte alt med et tilbagetog. Mød den svenske frivillige, der mødte den værste skæbne og mød den eneste sømand, der faldt i stormen på Dybbøl. Mød politikeren der udtalte slagordet, "Danmark til Ejderen!" og politikeren, der tabte slaget ved forhandlingsbordet i London.
De Slesvigske Krige foregik langt fra København, men på de to ældste aktive kirkegårde i København – Garnisons og Holmens kirkegårde på Østerbro – ligger mange beslutningstagere bag krigene og de soldater der deltog begravet. Der er flere grunde til at soldaterne ligger der. Mens kampene foregik sejlede skibe med sårede til København, hvor de ankom til Langelinie. Ikke alle kom levende fra borde, men endte i jorden i København. Og det er faktisk en hel del, der er begravet her. For eksempel er der på Garnisons Kirkegård en fællesgrav med ikke mindre end 226 soldater fra 1864, og de er ikke de eneste.
Byvandringen foregår på Garnisons Kirkegård og Holmens Kirkegård. De ligger på hver sin side af Dag Hammerskjölds Allé tæt ved Østerport Station. Turen egner sig også godt til skoleklasser og andre, der arbejder med emnet. Turen fortæller en kronologisk fortælling om krigen i 1864 og kan måske kaste mere lys eller finde andre vinkler til forståelsen af en af de mest skæbnesvangre krige, der har formet den danske måde at tænke på den dag i dag.
-
Dansk design – fortid, nutid, fremtid
Vi taler om international inspiration, påvirkning, begrebet demokratisk design, det design-DNA som Danmark er kendt for internationalt
-
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i hovedstaden
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i det historiske København. Vi starter på Slotsholmen, magtens centrum
-
Middelalderbyen København som biskop Absalon byggede
På byvandring i København følger vi i biskop Absalons fodspor. Hør om Københavns forvandling fra landsby til en by med stor indflydelse
-
København, byen med de mange tårne
På gåture vil du nyde de mange flotte tårne og bygninger der former Københavns smukke skyline
-
Kolera, pest og epidemiernes betydning for Københavns udvikling
Epidemierne og København – kolera, pest, tyfus og byens udvikling
Året er 1853 og den første melding om, at byen er ramt af kolera, tikker ind. Dette er begyndelsen til endnu en epidemi i byen, der både tidligere og op gennem tiden også har været ramt af pest, tuberkulose, polio og her til sidst af corona.
-
Nørrebros bedste ølbarer
Lær Nørrebro at kende gennem øllet. Vi besøger fire af de bedste ølbarer og går i ølskole
-
Den katolske minoritet i København: Frederiksstaden og Østerbro
Byvandring om den katolske minoritet i Frederiksstaden og på Østerbro. Fra forbud til religionsfrihed
-
København, Nordens Rom
København er ikke bare Danmarks hovedstad. København er byen som forsøgte at brande sig selv som en ny fredens metropol
-
Københavnske highlights
Den lille havfrue, Amalienborg, Nyhavn og Slotsholmen og meget mere af København. Oplev de største highlights på én byvandring
-
Byens bedste ølbarer
Kom helt ind i øllet og ølrevolutionen, mens du besøger de bedste ølbarer i det gamle København.
Efter turen kender du til øllets typer og smag, og du kan fortælle dine venner, hvad ølrevolutionen og craft beer er for noget.
Ølrevolutionen begyndte i USA for 40 år siden, og som det først land i Europa ramte revolutionen Danmark for 20 år siden. Det har kastet 100 øltyper af sig, tusindvis af bryggerier og x-antal øl.
Vi smager på revolutionen på Amager Bryghus Taproom Nørreport, Taphouse og Skaal, men passerer andre interessante ølbarer.
Ølekspert, blogger, journalist og forfatter er din guide på denne velsmagende tur.
-
Jul i København
Oplev den fortryllende julestemning i den danske hovedstad, København, med alle traditioner og eventyrlige juleboder
-
Kongelige København – Rosenborg, kronjuveler og Amalienborg
Oplev kongelige København på byvandring med besøg på Rosenborg. Vi besøger kronjuvelerne og ser, hvordan konger og dronninger boede
-
Danmark som Design-nation
Vi kombinerer at se og høre med at føle og lugte og opnår på den måde en mere kompleks oplevelse af dansk design, når det er bedst
-
Det tidligste København, arkæologisk rejse
En byvandring gennem det tidligste København er en arkæologisk rejse i vikingetid og middelalder. Jeg gør arkæologien levende
-
Christianshavns arkitektoniske vidundere
En byvandring, hvor dykker vi ned i den rige historie og arkitektur, der er på Christianshavn, et af Københavns mest fascinerende kvarterer.
Etableret i begyndelsen af det 17. århundrede af Kong Christian IV, har Christianshavn en dyb maritim arv og er nu kendt for sin livlige madscene og eklektiske butikker. Følg med på byvandring, når vi udforsker Christianshavns historiske charme og moderne vitalitet gennem nogle af bydelens mest spændende vartegn.
Vi starter vores byvandring ved Inderhavnsbroen, den markante bro, der forbinder byens vandveje. Derefter går vi en tur langs den naturskønne Christianshavn Kanal og nyder kvarterets charmerende atmosfære, inden vi besøger Vor Frelser Kirke, kendt for sin imponerende barokarkitektur og panoramiske udsigt over byen. Næste stop er den unikke Cirkelbroen, den cirkulære bro designet af Olafur Eliasson.
Vores byvandring fortsætter med et stop hos Hart Bageri, der er berømt for sit enestående bagværk. Vi fortsætter til Operaen, det moderne operahus og slapper af i den nærliggende Opera Park, et roligt sted med smuk udsigt ud over havnen. Vi udforsker Krøyers Plads, et livligt havneområde, og afslutter vores tur på Papirøen, en tidligere papirfabrik, der nu summer af liv og streetfood udbydere.
Denne byvandring viser dig et rigt billede af Københavns arkitektoniske og kulturelle højdepunkter.
-
Nørrebro før og nu
Nørrebro rummer alt fra byfornyede gårdmiljøer til kirkegårde og gourmetrestauranter. Hør om og oplev bydelens store forvandling
-
Vikingernes København
Oplev vikingetidens København med alle sanser