Byvandringer i København
// List ?>-
- Sortering:
-
Opdag Ørestads arkitektur på dejlig cykeltur
Hop på din cykel og kom med på en anderledes tur gennem den københavnske bydel Ørestad. Oplev, hvordan de markante moderne bygninger står som smukke kontraster til Amagers vidtstrakte naturlandskaber og skaber en betagende blanding af urban og naturlig skønhed.
På denne cykeltur udforsker vi nogle af Københavns mest bemærkelsesværdige arkitektoniske højdepunkter, herunder Tietgen Student Housing af Lundgaard & Tranberg Architects, Resource Rows, VM Houses, The Mountain og 8Tallet, alle af BIG, Upcycle Studios af Realdania Byg og Arcgency samt The Royal Arena af 3XN. Hver af disse vartegn viser innovativt design og banebrydende arkitektur og giver en unik indsigt i byens moderne udvikling.
-
Vesterbro, slagterboderne, Carlsberg og de nye arbejderkvarterer
"At skyde papegøjen", er en kendt talemåde, følg med, se og hør, hvor udtrykket stammer fra
-
København, Nordens Rom
København er ikke bare Danmarks hovedstad. København er byen som forsøgte at brande sig selv som en ny fredens metropol
-
Omkring den gamle strand
Vi udforsker området ved Gammel Strand og Slotsholmen, hører om sømænd og brandmænd, konger og byudvikling, sæder og skikke, øl og vin
-
Haveselskabets Have – en lille oase midt på Frederiksberg
Haveselskabets historie – en tur gennem havehistorien, haverum og havens personligheder
-
Slavenation Danmark
Bliv klogere på Danmarks kolonitid og se hvor meget denne tid fylder i København i dag.
København har mange bygninger, der rummer historier om kolonitiden. Både den nordatlantiske, østasiatiske og vestindiske handel.
Den vestindiske handel byggede på slaver, som man købte af de lokale i Vestafrika og brugte som arbejdskraft på de vestindiske øer.
I de senere år er der kommet stor fokus på kolonitiden og især på Danmarks rolle i slavehandlen. Derfor er der også kommet to statuer i Københavns havn. Den ene er en officiel gave fra det tidlige Vestindien – The Virgin Islands – statuen Freedom. Den anden er et kunstprojekt med navnet I am Queen Mary.
Hør historierne og de mange skjulte historier rundt om Københavns havn.
Byvandringen kan arrangeres på forskellige måder, så hvis I for eksempel ønsker at kombinere et besøg i den faste koloniudstilling på Nationalmuseet, så kan det sagtens lade sig gøre.
Vi mødes på Christianhavns Torv og går ned til den tidligere østasiatiske plads ved havnen. Herfra følger vi havnen til Grøndlands handelsplads og går over Inderhavnsbroen til Nyhavn. Herfra går vi til Toldboden hvor I am Queen Mary står. Vi går til Amalienborg og forskellige stop i Frederiksstaden tilbage til Nyhavn og Kongens Nytorv, der fortæller om afviklingen af slaveriet.
Hvis I gerne vil have fokus på racisme, kan vi eventuelt inddrage Kastellet i turen. Der sad engang en afrikansk høvding og hans rådgiver i fængsel på grund af salg af slaver og drab på børn. En overraskende historie, hvis man tror historien om slaveri er en sort-hvid historie.
-
Ny og gammel arkitektur i København
Vi skal sammen se på "pæn" og "grim" arkitektur. Havnefront, højhuse og byens ældste gade. Der er meget at vælge imellem
-
Øl i København
Oplev en central del af København, hør om dansk ølkultur, mikrobryggerier og besøg steder med rigtigt god øl – og smag dig frem
-
Oplev fremtiden for Urban Living i Nordhavn
Tag med på en rundtur i Københavns pulserende nyeste kvarter, hvor historiske siloer møder banebrydende bæredygtige løsninger
-
Det nyklassicistiske København – spor i arkitekturen
En byvandring i København med fokus på smukke bygninger, som man let kan overse, fordi butikker og mennesker fanger ens blik
-
1864 – fortalt på gravens rand
Mød generalen der vandt en krig med et tilbagetog. Mød generalen, der tabte alt med et tilbagetog. Mød den svenske frivillige, der mødte den værste skæbne og mød den eneste sømand, der faldt i stormen på Dybbøl. Mød politikeren der udtalte slagordet, "Danmark til Ejderen!" og politikeren, der tabte slaget ved forhandlingsbordet i London.
De Slesvigske Krige foregik langt fra København, men på de to ældste aktive kirkegårde i København – Garnisons og Holmens kirkegårde på Østerbro – ligger mange beslutningstagere bag krigene og de soldater der deltog begravet. Der er flere grunde til at soldaterne ligger der. Mens kampene foregik sejlede skibe med sårede til København, hvor de ankom til Langelinie. Ikke alle kom levende fra borde, men endte i jorden i København. Og det er faktisk en hel del, der er begravet her. For eksempel er der på Garnisons Kirkegård en fællesgrav med ikke mindre end 226 soldater fra 1864, og de er ikke de eneste.
Byvandringen foregår på Garnisons Kirkegård og Holmens Kirkegård. De ligger på hver sin side af Dag Hammerskjölds Allé tæt ved Østerport Station. Turen egner sig også godt til skoleklasser og andre, der arbejder med emnet. Turen fortæller en kronologisk fortælling om krigen i 1864 og kan måske kaste mere lys eller finde andre vinkler til forståelsen af en af de mest skæbnesvangre krige, der har formet den danske måde at tænke på den dag i dag.
-
Søren Kierkegaards København
2013 var 200 års jubilæum for Søren Kierkegaards fødsel. Lær filosofen bedre at kende på informativ byvandring i København
-
Danmark som Design-nation
Vi kombinerer at se og høre med at føle og lugte og opnår på den måde en mere kompleks oplevelse af dansk design, når det er bedst
-
Gys og gru i indre København
Tag med på byvandring i København og hør om bødler, natmænd og den sorte død – Pesten!
-
Kolera, pest og epidemiernes betydning for Københavns udvikling
Året er 1853 og København rammes af en ny epidemi, koleraen. Tidligere var det pest, tyfus og andre sygdomme. I 2020 var det corona
-
Det var på Frederiksberg
Frederiksberg, omringet af Københavns kommune, og dog sig selv. Det har den altid været, ligefra det var landsbyen Solbjerg, som Absalon gav til Roskildebispen. Det fremgår af mindebrøndene på Frederiksberg Runddel, hvor byvandringen starter.
På Frederiksberg Runddel fortæller jeg om det område, vi står midt i, vi går på besøg i Frederiksberg kirke hvor jeg fortæller historien om, hvorfor den blev bygget her midt i Københavnernes forlystelseskvarter.
Vi fortsætter gennem Hollænderbyen over til Andedammen og går gennem Frederiksberg Have op til slottet, derfra til Cisternerne og over til Bakkehuset. Vi går tilbage til Frederiksberg Allé og gennem teaterkvarteret tilbage til Frederiksberg Runddel. Undervejs fortæller jeg historierne, om det vi ser.
-
København backstage. Kom bagom de klassiske highlights
En byvandring i H. C. Andersens København, bag om det store turistseværdigheder
-
Københavnske highlights
Den lille havfrue, Amalienborg, Nyhavn og Slotsholmen og meget mere af København. Oplev de største highlights på én byvandring
-
København, byen med de mange tårne
På gåture vil du nyde de mange flotte tårne og bygninger der former Københavns smukke skyline
-
Ølvandring i det gamle København-smagsprøver byens bedste øl
Smag på det gode øl i København på byens bedste ølbarer – og hør fortællingen om dansk øls interessante historie fortalt af ølkender
-
Frederiksstaden med de flotte palæer
På denne byvandring viser jeg dig nogle af de smukke palæer i Frederiksstaden. Vi starter turen i Palæ-garagerne på Dronningens Tværgade, så vi kan betragte området lidt fra oven.
Vel nede fra garageanlægget ser vi det første palæ, Moltkes. Derfra går vi til det tidligere Frederiks hospital, i dag Kunstindustrimuseet, Odd Fellow Palæet og Dehns Palæ, som er genopført efter branden i 2010 og Bernstorffs Palæ.
Vi går over til Frederikskirken, kigger indenfor og jeg fortæller om kirkens omtumlede historie. Når vi har betragtet aksen ned mod rytterstatuen, går vi til slotspladsen og ser de fire store palæer, som i dag udgør Amalienborg Slot.
Derfra går vi ad Amaliegade til Det Gule Palæ og slutter turen ved Lindecrones Palæ på hjørnet af Bredgade og Sankt Annæ Plads.
-
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i hovedstaden
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i det historiske København. Vi starter på Slotsholmen, magtens centrum
-
Jul i København
Oplev den fortryllende julestemning i den danske hovedstad, København, med alle traditioner og eventyrlige juleboder
-
Nørrebro – stærk forskellighed og kampgejst
Byvandring på hippe Nørrebro med lugten af hvidløg, lyden af den nyeste musik, friske solbriller og masser af cykler
-
Den katolske minoritet i København: Frederiksstaden og Østerbro
Byvandring om den katolske minoritet i Frederiksstaden og på Østerbro. Fra forbud til religionsfrihed
-
Wegner, stolenes mester
"A chair is only finished when someone sits in it."
Dette motto er udtalt af en af de helt store helte indenfor det moderne danske design-eventyr, Hans Jørgen Wegner. I sin karriere skabte han over 500 forskellige stole, hvilket gjorde ham til en "stolenes mester". Han var for eksempel ophavsmand til den ikoniske "The round chair", der blev brugt i en TV-duel i 1962 i den amerikanske præsidentvalgkamp mellem R. Nixon og J.F. Kennedy. Her blev den udødeliggjort og fik det flatterende tilnavn "the chair".
Danmarks internationale ry som design-nation blev grundlagt i en gylden periode efter 2. verdenskrig og stilen kendt som "Danish modern". Forud for dette var der gået en periode med fokus på funktionalitet og design til alle, det vil sige et ønske om, at alle skulle have ret til og mulighed for at købe ordentlige møbler til en rimelig pris.
Dette blev til dels muligt, da FDB ansatte den anerkendte, danske designer Børge Mogensen som chef for deres tegnestue. Hermed blev begrebet "Dansk demokratisk design" født, et begreb der videreføres i dag, ikke kun i Danmark men også i de andre skandinaviske lande. Ud af denne tankegang er også store, nutidige, giganter som svenske IKEA opstået.
Omvisningen starter på Designmuseum Danmark, hvor vi ser forskellige eksempler på Wegners møbelkunst, udvikling af ideer i samarbejde med producenterne og tankerne bag hans design.
Herefter går vi til Carl Hansen & Søns flagshipstore (ca. 10 mininutters gang).
Carl Hansen & Søn er Danmarks største producent af Wegner møbler ikke mindst den populære Y-stol, Wishbone chair. Vi vil se på, undersøge, prøve og tale om en række af de møbler, vi har oplevet på Designmuseum Danmark.
-
Middelalderbyen København som biskop Absalon byggede
På byvandring i København følger vi i biskop Absalons fodspor. Hør om Københavns forvandling fra landsby til en by med stor indflydelse
-
Dansk design – fortid, nutid, fremtid
Vi taler om international inspiration, påvirkning, begrebet demokratisk design, det design-DNA som Danmark er kendt for internationalt
-
Gader, stræder og torve i København. Navne fortæller historie
Hyskenstræde, Naboløs, Kjødmangergade, Krystalgade… alle sigende gadenavne, der vidner om funktioner og aktiviteter i gaderne
-
Byfornyelse på Nørrebro
Jeg fortæller om, hvordan et nedslidt område i København med sociale problemer transformeres for få penge…
-
Københavns arkæologi
Jeg fortæller om Københavns udvikling og dens menneskers liv, set og fortalt ud fra arkæologiske fund og tolkning.
Jeg tager jer på en kronologisk rejse, hvor vi starter ved den tidlige vikingetids handelsplads nær Højbro plads og rejser op gennem historien. De arkæologiske tolkninger vil både være baseret på tidligere arkæologiske fund og udgravninger, krydret med fascinerende historier om københavnernes liv, tolket ud fra de nye arkæologiske udgravninger i forbindelse med Københavns metro.
Mennesket har siden dets oprindelse efterladt sig affald og genstande, bevidst eller ubevidst. Da stenaldermennesket levede i Københavns-området var det flinteflækker, i middeladeren måske en rosenkrans og i renæssancen en enkelt barnesko, der blev tabt. Disse genstande er i dag arkæologiske fund, og de giver et materielt perspektiv på historien. Genstandene er fantastisk berigende til at give et gribende og dybt billede af, hvilke mennesker der levede og arbejdede der, hvor København i dag ligger.
På denne byvandring vil vi starte på Højbro Plads, hvor jeg fortæller om området i den sene vikingetid. Jeg vil også fortælle, hvordan arkæologi kan bidrage til vores historieforståelse kontra de historiske kilder, og hvordan disse to arbejder sammen.
Vi vil herefter bevæge os videre mod Kgs. Nytorv, hvor grænsen til middelalderbyen lå. Her har de nyere metroudgravninger været med til at ændre og berige vores forståelse af København som by.
Vi vil gå videre mod Nyhavn, hvor jeg fortæller om udbygningen af byen og kanalerne i renæssancen og hvordan nye kvarterer som Frederiksstaden skød op i Enevældsperioden.
Vi slutter af på Esplanaden i Frederiksstaden, som i dag er et smukt velhaverkvarter, men i flere hundrede år under renæssancen og Enevælden, var et sted, som københavnerne kørte møg og gammelt ragelse ud til. Alle disse udsmidte genstande er i dag med til at give et fantastisk indblik i menneskenes liv: deres klæder, kost, sygdomme, interesser – de arkæologiske fund fra lossepladsen og dets tolkninger er med til at synliggøre mennesket i historien.
-
Københavns kultur- og socialhistorie
Byvandring i indre København med fokus på gemte detaljer, mærkelige gadenavne og byens udvikling
-
Vikingernes København
Oplev vikingetidens København med alle sanser
-
Fra mudderpøl til Champions League. Rundt om Parken og dansk sportshistorie
Sportens Mekka, der startede med fodbold og atletik. I dag er området omkring Parken stadig vigtig for københavnernes bevægelseskultur
-
Holmen – Flådens område, der har fået nyt liv
Holmen i krig og fred. En smuk tur gennem marinens gamle område. Byvandring med en vidende guide og god fortæller
-
Christianshavns arkitektoniske vidundere
En byvandring, hvor dykker vi ned i den rige historie og arkitektur, der er på Christianshavn, et af Københavns mest fascinerende kvarterer.
Etableret i begyndelsen af det 17. århundrede af Kong Christian IV, har Christianshavn en dyb maritim arv og er nu kendt for sin livlige madscene og eklektiske butikker. Følg med på byvandring, når vi udforsker Christianshavns historiske charme og moderne vitalitet gennem nogle af bydelens mest spændende vartegn.
Vi starter vores byvandring ved Inderhavnsbroen, den markante bro, der forbinder byens vandveje. Derefter går vi en tur langs den naturskønne Christianshavn Kanal og nyder kvarterets charmerende atmosfære, inden vi besøger Vor Frelser Kirke, kendt for sin imponerende barokarkitektur og panoramiske udsigt over byen. Næste stop er den unikke Cirkelbroen, den cirkulære bro designet af Olafur Eliasson.
Vores byvandring fortsætter med et stop hos Hart Bageri, der er berømt for sit enestående bagværk. Vi fortsætter til Operaen, det moderne operahus og slapper af i den nærliggende Opera Park, et roligt sted med smuk udsigt ud over havnen. Vi udforsker Krøyers Plads, et livligt havneområde, og afslutter vores tur på Papirøen, en tidligere papirfabrik, der nu summer af liv og streetfood udbydere.
Denne byvandring viser dig et rigt billede af Københavns arkitektoniske og kulturelle højdepunkter.
-
København – fra fiskemarked til det første universitet
Oplev hovedstaden fra fiskemarked til det første universitet
-
Frederiksbergs lyksaligheder
Frederiksbergs lyksaligheder. En lystvandring omkring Frederiks Bjerg, også kaldt Valby Bakke
-
Nørrebros bedste ølbarer
Lær Nørrebro at kende gennem øllet. Vi besøger fire af de bedste ølbarer og går i ølskole
-
H.C. Andersens København
Lær København at kende, fortalt igennem eventyrdigteren H.C. Andersens øjne
-
Københavns Slot, Christiansborg, magtens centrum – en tur gennem 900 år
Christiansborg: Dronningens repræsentationssale, Statsministeriet, Folketinget
I 1157 skænkede Valdemar den Store fiskerbyen Havn med opland til sin fosterbror, Roskildebiskoppen Absalon. Absalon byggede straks en borg lidt ude i vandet – og vi begynder med at se på ruinerne af denne borg, for murene står der stadig, dybt under det nuværende Christiansborg og slotspladsen.
Derefter går vi rundt på Slotsholmen for at få et idé om den kunstige ø, hvorpå Absalons og Københavns slot var blevet opført. I begyndelsen af 1400-tallet blev København rigets hovedstad og slottet blev magtcentrum for Kalmarunionen af Danmark, Norge (incl. Grønland og Island) og Sverige-Finland.
I 1733 blev slottet ombygget til et drømmeagtigt barokslot, som imidlertid delvis nedbrændte i 1794. Slottet blev genopført i klassicistisk stil af C. F. Hansen i 1828, hvoraf Slotskirken endnu står, mens midterfløjene brændte atter i 1884. Den nuværende midterfløje blev indviet i 1928.
Vi går ind og ser på H.M. Dronningens repræsentationssale og tronsalen, som er åbne, når Hendes Majestæt ikke anvender dem. Her gennemgår vi hele slottets og rigets historie, ikke mindst assisteret af de spændende gobeliner.
Hvis tiden tillader det, ser vi også Slotskirken.
Turen begynder og slutter i Den indre Slotsgård.
-
Christian den 4. og hans bygningsværker, byen får vokseværk
Kong Christian IV er danmarkshistoriens største entreprenør. Oplev hans bygninger på byvandring i København og bliv imponeret
-
Lånt, stjålet eller lært
Hvad har vi danskere lært, lånt eller stjålet fra Tyskland? En spændende byvandring med et anderledes fokus
-
Smuk byvandring på Frederiksberg
Frederiksberg har tiltrukket kendte og kongelige siden 1600-tallet. Find ud af hvorfor på en guidet tur i og omkring Frederiksberg Have
-
Det tidligste København, arkæologisk rejse
En byvandring gennem det tidligste København er en arkæologisk rejse i vikingetid og middelalder. Jeg gør arkæologien levende
-
Christianshavns volde
På guidet tur på Voldene omkring Christianshavn – en del af Københavns fæstningsanlæg.
Voldene og voldgravene omkring Christianshavn er del af det udbyggede fæstningsanlæg, som tidligere omgav København. I dag udgør de tidligere militære anlæg en del af et vidtstrakt parkområde med masser af skønne udsigter og adgang til havneområdets kanaler. Set ovenfra kan det ligne en grøn perlerække.
Vores guidede tur starter ved Langebro og følger fæstningsanlægget rundt om Christianshavn og fristaden Christiania. Vi stopper for et lille kik på fristaden og fortsætter, mens vi nyder de unikke, selvbyggede huse på volden. Vandringen slutter ved Operaen, hvorfra vi kan tage havnebussen til Nyhavn.
Vandreturen byder på ujævnt terræn, som kan være mudret og glat, afhængigt af vejret.
-
Kongelige København – Rosenborg, kronjuveler og Amalienborg
Oplev kongelige København på byvandring med besøg på Rosenborg. Vi besøger kronjuvelerne og ser, hvordan konger og dronninger boede
-
De jødiske danskere – bustur fra København til Gilleleje
400 års dansk-jødisk historie fortalt på 70 km. Vidende guide med stor indsigt om den jødiske minorits historie
-
Parker og militære anlæg i city
Oplev Københavns gamle fæstningsværker, og bliv transporteret til en tid med krudt, kugler og dramatik
-
Klassicisme, Evighedens Arkitektur i København
Den evige stilart, klassicismen, og dens københavnske palæer og kirker. Byvandring med en engageret guide
-
Spændende gåtur gennem Christianshavns historie
På denne tur guider jeg og fortæller spændende – og også lidt uhyggelige anekdoter om Christianshavns historie – herunder blandt andet historien om "dronninge"spøgelset i Vor Frelsers kirke.
Vi gennemgår også Christianhavns generelle historie, som først selvstændig købstad og senere bastion og flådestation. Vi ser også på den anden store kirke på Christianshavn – Christians Kirke og dens historie.
Jeg vil fortælle udvalgte historier fra Christianshavn under den 2. Verdenskrig – både besættelsen, modstandskampen, stikkere, stikkerlikvideringer, clearingmord fra nazistisk side, henrettelser af kollaboratører og krigsforbrydere på Christianhavns Vold. Det område, som vi kender i dag som Christania – som tysk kasserne og militært område under krigen. Skibsværftet Burmester & Wayne både før, under og efter krigen. Christania og dets historie.
-
Nørrebro – engang et arbejderkvarter
Oplev arbejderens Nørrebro, multi-etniske Nørrebro, Assistens Kirkegård, sidste hvilested for blandt andre H.C. Andersen og Kierkegaard
-
Det jødiske København
En byvandring gennem København, hvor jeg vil fortælle historien om det jødiske samfund i Danmark, med museum, Synagoge og kirkegård
-
København fra Absalon til Torvehallerne
Oplev Københavns historie gennem mennesker, magt, handel og hverdagsliv på en stemningsfuld byvandring
-
København for begyndere
Lad dine venner og familie få en fornemmelse af og viden om de mange muligheder, der er for at opleve Danmarks hovedstad
-
Byens bedste ølbarer
Kom helt ind i øllet og ølrevolutionen, mens du besøger de bedste ølbarer i det gamle København.
Efter turen kender du til øllets typer og smag, og du kan fortælle dine venner, hvad ølrevolutionen og craft beer er for noget.
Ølrevolutionen begyndte i USA for 40 år siden, og som det først land i Europa ramte revolutionen Danmark for 20 år siden. Det har kastet 100 øltyper af sig, tusindvis af bryggerier og x-antal øl.
Vi smager på revolutionen på Amager Bryghus Taproom Nørreport, Taphouse og Skaal, men passerer andre interessante ølbarer.
Ølekspert, blogger, journalist og forfatter er din guide på denne velsmagende tur.
-
Københavns ældste aktive kirkegårde
Smuk og spændende tur på Københavns ældste aktive kirkegårde, Garnisons- og Holmens kirkegårde, begge smukke parkområder
-
Orientalske fodspor i København
Hvor dansk er København egentlig? Tag med på guidet byvandring og oplev et anderledes København med inspiration fra de danske kolonier
-
København set gennem en udlændings øjne
Oplev København som en fremmed på denne guidede tur. Få et nyt perspektiv på dansk kultur, skjulte skatte og hovedstadens charme
-
Nørrebro før og nu
Nørrebro rummer alt fra byfornyede gårdmiljøer til kirkegårde og gourmetrestauranter. Hør om og oplev bydelens store forvandling