Guide til Midt- og Sydsjælland, Rikke
Informationer
- Mine interesser Historie og kultur, lokalmiljø og sociale forhold, menneskers levede liv og hverdag, politik og demokrati, regenerative landbrug og lokalproducerede føde- og drikkevarer
- Uddannelse BA i tysk og fransk, MA og ph.d. i arabisk
- 1. time 1.470 DKK
- Fra time 2 og fremefter per time 945 DKK
- Bookes mindst timer 1
- Tillæg pr. time før kl. 8 200 DKK
- Tillæg pr. time efter kl. 18 200 DKK
- Tillæg pr. time lørdage 100 DKK
- Tillæg søndag/helligdage pr. time 200 DKK
Beskrivelse af mig
Jeg har guidet og formidlet min viden i mere end 20 år og er lige begejstret for at dele min viden hver gang. Jeg har altid interesseret mig både for Danmark og den store verden, og begge interesser er blevet til min levevej.
Midt- og Sydsjælland er min hjemstavn. Her er jeg opvokset og har fået istidslandskabet, kulturlandskabet, landsbyerne omkring de mange gamle herregårde, købstæderne, skovene og kysten langt ind under huden. I min daglige gang i Roskilde fletter historien knyttet vikingerne og Domkirken sig med det aktuelle hverdagsliv.
Alt dette elsker jeg at fortælle historierne om.
Jeg har godt kendskab til det relativt nye kulinariske Midt- og Sydsjælland med dets små vingårde, ølbryggerier og specialbutikker, økologiske gårdbutikker og regenerativt landbrug.
Min faglige baggrund er en bachelor i tysk og fransk. Det franske ledte mig videre til Tunesien og en MA og ph.d. i arabisk historie, kultur og samfundsforhold. Det har jeg guidet og formidlet rigtig meget om.
Jeg tilpasser altid min formidling til de konkrete mennesker, jeg står overfor. Nogle er rolige og fåmælte, andre har brug for humor og store armbevægelser, og der kan være børn med i gruppen, som også skal fange fortællingerne - jeg gøre mig stor umage for at være i øjenhøjde med dem, jeg formidler til.
Jeg glæder mig til at møde små og store grupper.
Udregnet over de seneste 2 måneder Typisk indenfor 1 dag
Book en af guidens ture
-
Københavnske highlights
Den lille havfrue, Amalienborg, Nyhavn og Slotsholmen og meget mere af København. Oplev de største highlights på én byvandring
-
Roskilde, Danmarks første hovedstad
Oplev Vikingernes Roskilde i selskab med en vidende guide. Roskilde Domkirke og Vikingeskibshallen indgår i turen
-
Byvandring i Roskilde
Roskilde - en rejse tilbage til middelalderen, men ikke kun det. Du oplever kirker, kongegrave og den smukke by
-
Orientalske fodspor i København
Hvor dansk er København egentlig? Tag med på guidet byvandring og oplev et anderledes København med inspiration fra de danske kolonier
-
København for begyndere
Lad dine venner og familie få en fornemmelse af og viden om de mange muligheder, der er for at opleve Danmarks hovedstad
-
Christian den 4. og hans bygningsværker, byen får vokseværk
Kong Christian IV er danmarkshistoriens største entreprenør. Oplev hans bygninger på byvandring i København og bliv imponeret






