Guideservice i Odense
Guideservice Odense, her oplever du Fyns største by med dygtige lokale guider. Vælg selv hvilken tur eller byvandring du vil på. Her er gode turforslag til oplevelser for både børn og voksne.
// List ?>-
- Sortering:
-
Storkøbmanden Oluf Bagers virke i 1500 tallets Odense
Op gennem historien er der bestemte mennesker, der sætter deres helt eget præg på en by. Oluf Bager var en af dem, der i midten og mod slutningen af 1500 tallet satte et sådan præg på Odense.
Storkøbmand med et professionelt venskab med kongen og ejendomsmatador er nogle af de ord, der kan forbindes med Oluf Bager.
Oluf Bager var en af rigets mest velhavende mænd i slutningen af 1500 tallet. Han har på mange måder sat sit præg på mange af datidense odenseanske bygninger. Fordi han ikke var adelig, måtte han netop ikke eje godser på landet. Han satte derfor mange af sine penge i bygninger i byen. Ved du hvor mange?
Jeg fortæller historien om Oluf Bager og blandt andet hans imponerende låsebrev, der beskrev antallet af hans ejendomme i Odense. Jeg fortæller også om det, vi kender til hans person og liv i Odense. På byvandringen ser du mange af de steder, han har færdedes og haft sine ejendomme.
Kombiner gerne med frokost, middag eller kaffe på en café eller restaurant i byen, hvor noget af historien kan fortælles som foredrag. Booker du denne kombination, er der plads til at fortælle endnu flere detaljer om Oluf Bager, den spændende person han var og den tid han levede i.
-
Odense, kig op, kig ned, hvad mon DU ved?
Der er mange detaljer i bybilledet, som man ser – uden rigtigt at se dem. Efter denne byvandring vil det være anderledes
-
Odense i H.C. Andersens fodspor
Følg H.C. Andersen rundt i Odenses gader. På byvandring får I alle de gode historier om bygninger, steder og naturligvis hans opvækst
-
Den Fynske Landsby
"Der er så dejligt ude på landet" skriver H. C. Andersen, og i Den fynske landsby får man syn for sagn – også børn vil få en herlig dag
-
Brandts – fra industri til kultur
Området Brandts Klædefabrik er stadig et markant område i Odense. Hør om livet med Klædefabrikken, industrialiseringen og børnearbejde
-
Vollsmose, et boligkvarter i Odense
Boligkvarteret Vollsmose er et omdiskuteret kvarter i Odense – er pressens billede nu også det rigtige? Det mener jeg bestemt ikke. Jeg vil gerne vise dig et andet Vollsmose end det, der oftest vises i medierne.
Jeg har arbejdet i et af de boligselskaber, der har bygget i Vollsmose, så jeg kender kvarteret bedre end mange andre.
Boligkvarteret Vollsmose er både historien om naturen, der har lagt navn til boligområdet, historien om socialt boligbyggeri i form af højhuse og historien om lave bebyggelser med egen have.
Vollsmose er også historien om utilpassede beboere i samspil med veltilpassede beboere, vi finder dem alle i Vollsmose. Hvis du kun kender området fra pressen, så tag med på en informativ guidet tur og bliv meget klogere på området. Kom hjem med en oplevelse af, at her både er smukt og spændende og at det er rigtig søde mennesker, man møder i kvarteret. Jeg elsker at komme her.
-
Odenses middelalderlige klostre
Oplev en vidende og engageret guide fortælle om klostrene og deres funktioner i middelalderens Odense
-
Sejle op ad åen og sejle nedad igen ……
Vi sejler med Odense Aafart fra Munke Mose til Fruens Bøge. Jeg fortæller om det vi ser undervejs, fortæller historier og vi leger
-
Odense Havn – rå mursten og nye drømme
Tag med på en guidet tur i Odense Havn, hvor industri møder moderne byliv. Start ved Storms Pakhus – afslut med gratis drikkebillet
-
Kirkegårdsvandring på Assistenskirkegården i Odense
Kom med på en spændende opdagelsesrejse på Assistenskirkegården i Odense, blandt mindesmærker, gravmæler og kendte personer
-
Kvinderne der formede Odense
Bag Odenses gader, gårde og gamle bygninger gemmer sig historier om kvinder, der har været med til at forme byen gennem mere end tusind år. Nogle var dronninger, nonner og borgfruer. Andre var lærere, vaskekoner, aktivister og pionerer. Fælles for dem er, at deres historier fortjener at blive fortalt.
På denne byvandring følger vi kvindernes spor gennem Odenses historie – fra vikingetidens magtfulde kvinder og middelalderens klostre til 1800-tallets kamp for uddannelse, selvstændighed og politisk indflydelse.
Vi møder kvinder, der udfordrede tidens normer, som nonnerne på Nonnebakken, der drev hospital og skole i en tid, hvor få kvinder havde adgang til viden og indflydelse. Vi hører om dronninger, adelskvinder og borgerskabets foregangskvinder, men også om de kvinder, hvis arbejde holdt samfundet sammen i hverdagen.
Undervejs stifter vi bekendtskab med markante personligheder som Dronning Christine, Frida Schmidt og Marie Riising Rasmussen, der på hver deres måde satte deres aftryk på Odense og banede vejen for kommende generationer. Men vi møder også nogle af historiens mere kontroversielle skikkelser – kvinder, der vakte opsigt, udfordrede autoriteter eller blev husket af helt andre grunde.
Turen giver et levende indblik i kvinders livsvilkår, muligheder og begrænsninger gennem århundreder og fortæller historien om, hvordan kvinder fra alle samfundslag har bidraget til den by, vi kender i dag.
Kom med på en fascinerende rejse gennem Odenses kvindehistorie – fra vikingeborgens kvinder til stemmeretsforkæmpere og samfundsforandrere.
Praktisk information: Turen kan også gennemføres som barnevognsvenlig byvandring. Ved barnevognsture er der plads til maksimalt syv barnevogne.
-
H.C. Andersen skattejagt eller teambuilding i Odense
En anderledes måde at lære Odense og digteren at kende på. Velegnet for skoleklasser, familietræf og firmature
-
Gerthasminde – Odenses engelske havekvarter
En byvandring i Odenses skjulte perle, der byder på både kultur, æstetik og ro, og hvor historie og fredelig charme går hånd i hånd
-
Havnen – Odenses nye boligkvarter og kulturelle hjerte
Odense Havn, herlig blanding af ejer- og lejeboliger, nye firmadomiciler og gamle virksomheder. Hør om arkitektur, aktiviteter, kultur
-
Guidet tour i det nye Odense – kultur, musikliv og byfornyelse
Vær med til at møde gammelt og nyt, klassisk og moderne. Den klassiske musik, et moderne kulturhus, og en by der bliver til en storby
-
Rundt om H.C. Andersen
En anderledes byvandring i H.C. Andersens fodspor. Hør om digterens opvækst i Odense, om eventyr og brudstykker af nogle af H.C. Andersens værker, der hvor inspirationen er undfanget og slut af med at synge med på en vifte af Andersens sange – vi kender dem alle, ved du hvilke?
H.C. Andersen spænder så vidt, meget videre end mange tænker over, når de hører hans navn. Eventyr er nok det, de fleste først forbinder ham med, men også romaner, teaterstykker, digte og små, fængende tekster er en stor del af hans forfatterskab. Det er netop noget af det, der gør H.C. Andersen så spændende at fortælle om. Ved du for eksempel hvilken julesang, der er skrevet H.C. Andersen. Måske, måske ikke. Jeg glæder mig til at høre svaret – eller til at give dig det.
Jeg stiller naturligvis op med både historier, sange og fortællinger på denne lidt anderledes byvandring inspireret af H.C. Andersen.
Hvis du ønsker det, kan vi samarbejde med en af Odenses caféer og henlægge noget af oplevelsen dertil – det giver mulighed for at sidde ned og nyde en frokost eller kaffe, mens vi gør historierne helt færdige og sammen synger nogle af Andersens dejlige sange.
-
Odense Havn – fra industri til moderne bykvarter
Kom helt tæt på den store byomdannelse af Odense Havn fra slidt industriområde til ny bydel med boliger, havnebad og kulturtilbud
-
Odense Havn – den store tur fra industrifortid til moderne bykvarter
Kom helt tæt på den store byomdannelse af Odense Havn fra slidt industriområde til ny bydel med boliger, havnebad og kulturtilbud
-
Odense – fra motorgade til spændende boligkvarter og skønne åndehuller
En dejlig byvandring i Odense, som viser lidt af alle sider af byens historie – fra historisk kvarter og motorvej til nyt boligkvarter
-
Odenses ghettoer – opstår, består og forgår
Ghettoer kan være mange ting, og det viser jeg på denne tur i Odense og håber, at du efter turen vil elske byen lige så meget som mig
-
Odenses voldsomme befrielse
Befrielsen som den formede sig i Odense er en dramatisk historie. Tag med på guidet cykeltur til nogle af de steder, hvor markante begivenheder fandt sted. For eksempel Flakhaven, Eventyrhaven og Kasernen på Sdr. Boulevard.
Den 4. maj 1945 om aftenen lød i radioen fra BBC i London, de berømte ord om de, i Danmark, tyske styrkers overgivelse. Men den odenseanske glædesrus blev præget af forvirring og dramatiske begivenheder, der kostede mange ofre, både blandt byens borgere og de tyske tropper samt deres danske kollaboratører.
Vi cykler mellem mindesmærker og betydningsfulde lokaliteter og jeg fortæller om de dramatiske begivenheder, hvor de foregik
-
Sankt Knuds Kirke, Odense Domkirke
Hør den spændende historie om Sankt Knuds Kirke i Odense, om kongemord, kongegrave i krypten og den enestående gyldne altertavle
-
Oplev Trekantområdet og Vestfyn på bustur
Oplev Trekantområdet og Vestfyn i bus – perfekt til en større gruppe. Her er mange historier at fortælle for eksempel om maritim arv
-
Grønne pusterum og sjove legepladser
Grønne åndehuller og skjulte legepladser i Odense – en guidet time i børnehøjde for voksne, gerne med barnevogne
-
Storms Pakhus og havnens finurligheder
Oplev hvordan kultur, arkitektur og åbne rum smelte fint sammen i en helt ny, attraktiv bydel i Odense. I samarbejde med Storms Pakhus
-
Odenses middelalder-kirker
Odense havde i middelalderen 4 kirker: Skt. Albani kirke, Vor Frue kirke, Skt. Hans kirke og Skt. Knud Kirke (domkirken), hvoraf kun de tre sidste eksisterer i dag.
I 1086 dræbte et bondeoprør kongen Knud 4. foran højalteret i Skt. Albani kirke. Blot 15 år senere blev denne tyranniske hersker helgenkåret på grund af mordstedet, og kongen fik et nyt navn: Knud den hellige.
Domkirken er det fornemste højgotiske bygningsværk i Danmark, og den er også kendt for sin forgyldte altertavle udført af Claus Berg. Tavlen regnes for den fornemste i Nordeuropa.
Bemærk at nogle kirker allerede lukker klokken 14 i vinter halvåret. Åbningstider findes på visitodense.dk
-
En tur langs Odense Å i H.C. Andersens fodspor – med sejltur på åen
Børnevenlig tur langs Odense Å i H. C. Andersens fodspor med en passioneret fortæller. Vi slutter med en dejlig sejltur med Åfarten
-
Odense – gammel og ny
Oplev Odense til fods – få en fornemmelse af byens historie fra vikingetiden til i dag
-
Odense Å fra Munkemose til Den Fynske Landsby
Oplev en dejlig tur med Odense Åfart med en passioneret fortæller, som er opvokset i Odense og følger dig til Den Fynske Landsby
-
Odenseanske restauranter i historiske bygninger
Byvandring i Odense med fokus på de gamle bygninger, der i dag er restauranter og caféer. Bestil eventuelt et traktement i en af dem
-
Følg fortidens furer – en byvandring i Odense
Spændende byvandring i Odense med historiske og moderne indslag.
Gennem Odense bys gader og stræder fortæller jeg den spændende historie om byens fortid og dens seværdigheder. Vikinger, konger og mange andre historier og eventyr!
Engang var Odense et af landets vigtigeste middelalderbyer. Spor af storhedstiden findes stadig og de nyeste udgravninger i byen giver os svar på mange spørgsmål.
Moderne Odense har meget få spor fra middelalderen, men et af de vigtigste befinder sig stadig i Odense Domkirke! På min tur vil I høre om byens historiske udvikling, industrialisering og moderne tider.
Min fortælling omfatter byens historie, H.C. Andersens samt giver indblik i det moderne Odense.
-
Odenses vilde rejse: Fra provinshul til moderne storby
Massiv byudvikling har for altid forandret Odense. Få den store fortælling her – og prøv også en tur med letbanen
-
Eventyr. Skulpturer i Odense – en børnevenlig byvandring
En børnevenlig tur, hvor eventyrene genopfriskes i forbindelse med nogle af Odenses dejlige skulpturer og historierne bag dem
-
Bryg og byvandring – Beer Walk i Odense
Ølvandring med smag for det gode øl! Oplev forskellige barer og gode steder i Odense centrum med kyndig vejledning
-
Odenses nye bymidte – fra travl motorgade til moderne storby
Hør om et af Danmarks mest markante byudviklingsprojekter lige midt i hjertet af Odense
-
Odense by i middelalderen og renæssancen
Bliv udfordret på din forestillingsevne om Odenses udseende og omgivelser i middelalderen og renæssancen på en byvandring langs den daværende bygrænse og bliv overrasket over, hvor lille middelalderbyen var.
Bygrænsen blev dengang dannet af større og mindre vandløb samt sumpede vådområder. Udfordringen består i, at der i dag kun er få synlige spor fra middelalderen i form af et par kirker samt den tidligere bispegård, i dag Odense adelige jomfrukloster. Fra renæssancen er der straks flere bygninger.
Min fortælling handler om Odenses opståen samt udseende og udvikling i løbet af middelalderen og renæssancen. Undervejs vil vi naturligvis passere en række af disse bygninger.
Turen udføres som gruppetur, super aktivitet for grupper.
-
Othensesuuig – Odins Vi
Fra vikinger til kristendom – oplev Odenses dramatiske fortid med kongemord, ringborg og Odins Vig
-
Hop med ombord i Odense Letbane
Få historien om letbanen fra ide til realisering fra en guide, som har fulgt projektet på tætteste hold hele vejen
-
I besættelsestidens fodspor: Krigens ofre og faldne i Odense
Find sporene efter besættelsestiden i Odense, og hør om menneskene bag byens snublesten, mindesmærker og krigsgrave
-
Rundvisning Odense Rådhus
Oplev en af Odenses mest spændende bygninger set indefra. Hør alle de dejlige og overraskende detaljer og historier om rådhuset
Guidede ture i Odense
Her finder du gode forslag til en byvandring rundt til alle de største seværdigheder i Odense, Danmarks 3. største by. Odense rummer både historiske kvarterer og livlige, sprælske miljøer som er en oplevelse værd for både lokale og turister. Emner for guidede ture i Odense er mange. H. C. Andersen temaet: museum, fødehjem og barndomshjem er oplagt fordi Odense er digterens fødeby. Men der er så meget mere at se på enten en byvandring, en cykeltur eller med bus. Med en guide til at fortælle kommer du omkring det bedste og får de gode historier med uden selv at skulle lede efter dem. Odense er en grøn by, en åben by og en cykelby og meget velegnet til guidede ture, også på cykel. En bustur med guide er det helt rigtige valg, hvis du med udgangspunkt i Odense vil opleve lidt mere af Fyn.
Hvis du vil se, hvem der guider i Odense eller hvis du vil se guider over hele Fyn, kan du tage et kig på vores oversigt over guider.
Odense er stille og roligt vokset fra at være en stor by til for lidt over 100 år siden en storby, med alt hvad der hører til sådan en. Samtidig er det lykkedes Odense at bevare et særpræg som åben, grøn og luftig og man kan stadig se, hvorfor Odense gennem mange år har haft ry for at være en villaby. I mange år var Odense Å den sydlige afgrænsning af byen, men i dag er Odense Å en del af det centrale og rekreative, grønne Odense. Der er dejlige gåture langs åen i parkerne og du kan følge åen hele vejen til Fruens Bøge og Odense Zoo. Derfra kan du vælge enten at spadsere tilbage eller sejle retur med Odense Åfart hvor vi selvfølgelig også kan give dig en guidet tur og oplevelse. Det er netop sejlturen på Odense å, der er beskrevet i den udødelige klassiker, sangen “Vi sejler op ad åen”. Har du lyst til at opleve sejlturen sammen med en guide? Så får du alle historierne og bliver godt underholdt undervejs.
Odense har en række spændende museer som H. C. Andersens Hus, H. C. Andersens Barndomshjem, Jernbanemuseet og Tidens Samling. Alle museerne er spændende steder at gå på opdagelse. Der er Den Fynske Landsby, Møntergården og også Odense Domkirke, hvor du i krypten under domkirken kan se Knud den Helliges knogler. Der er det smukke kvarter Gerthasminde, en såkaldt haveby. Det kan også være en positiv oplevelse at besøge Vollsmosekvarteret på en guidet tur sammen med en stedkendt guide.
Byvandring eller guidet tur i Odense
Byvandringer eller en guidet tur i Odense byder på mange emner og temaer. En byvandring kan være i H. C. Andersens fodspor, som er en byvandring, der er oplagt både for børn og voksne. En byvandring i middelalderens Odense, en guidet sejltur på Odense Å eller en vandring i byens nye bydel. Mulighederne er uendelig mange.
På Odense Havn er der meget ny, spændende og ikke mindst flot arkitektur. Her ligger også det særprægede Nordatlantisk Hus på Byens Ø.
En byvandring i Odense kan starte mange steder i byen og vil helt naturligt føre dig forbi både ny og gammel arkitektur, vise dig de hyggelige brostensbelagte gader og byens skønne, grønne parker. Er du til Odense bys historie eller mere til nutidige oplysninger, så sidder guiderne inde med god og stor viden.
Rundvisning
Guideservice Danmark tilbyder naturligvis rundvisninger på museer i Odense, i Odense Domkirke og byens øvrige kirker og i bybilledet. Om du ønsker en rundvisning inde eller ude, så står vores dygtige guider parate til at dele deres viden med dig og dine gæster, hvad enten I er få eller mange deltagere i din gruppe. Både guidede byvandringer og guidede rundvisninger er en god aktivitet for grupper, og vores guider deler med glæde de mange historier fra Odense med gæster fra ind- og udland, på det sprog, der er behov for.
Guidet tur lidt længere end kun Odense
Hvis du har lyst til en lidt længere tur, så er det bedste forslag også at booke en bus sammen med guiden eller at lægge an til en cykeltur. Selvfølgelig kan vi hjælpe dig med begge dele, så du kun skal booke et enkelt sted.
Hvor stor må gruppen være
En lille gruppe er på 1 person og der er ingen øvre grænse for, hvor stor en gruppe må være. Vi anbefaler at der bookes en guide for ca. hver 25-30 personer. På hvert forslag kan du se maksimum for antal deltagere. Er I mange, så booker vi bare ekstra guider.
Vi siger med glæde oplev Odense med Guideservice Danmark og vores guideservice Odense.