Job som rejseleder

Som rejseleder hos Guideservice Danmark arbejder du freelance med grupper på rejser, hvor formidling, overblik og menneskelig indsigt går hånd i hånd.

Om du er bosat i Danmark eller i udlandet er underordnet. Det vigtigste er, at du har indgående kendskab til de destinationer, du tilbyder dig til.

Du skal kunne træde ind i rollen med kort varsel og skabe tryghed, sammenhæng og gode oplevelser for gruppen – også når tempoet er højt.

En rejseleder på arbejde

“Det er vidunderligt hver dag at kunne åbne døren til nye steder, historier og oplevelser sammen med en nysgerrig gruppe gæster.

Kristina, rejseleder (england, grækenland og Portugal)

Guidende rejseledere

Vi søger guidende rejseledere, der kan formidle både fortid og nutid. Det kan være historie, kultur, natur, samfundsforhold eller hverdagsliv; kort sagt de emner, som rejsende gerne vil forstå, når de besøger et andet land med en rejseleder eller guide.

Det er ikke et krav, at du kender hele landet. Tværtimod værdsætter vi specialviden om bestemte områder. Det afgørende er, at du er fagligt velfunderet, ærlig om dine kompetencer og tryg ved at stå foran en gruppe.

Opgaver i Europa – og resten af verden

Vores guidende rejseledere arbejder primært i Europa, men vi løser opgaver i hele verden. Guideservice Danmark er et bookingbureau og arrangerer ikke selv rejser. Opgaverne kommer fra en bred vifte af samarbejdende rejsebureauer i Danmark og i udlandet.

Derfor har vi brug for en stor og varieret stab af rejseledere, så vi hurtigt kan matche de rette profiler med de rette opgaver.

Der kommer hele tiden opgaver

Når du bliver hyret til et guidende rejselederjob fra Guideservice Danmark, er nogle opgaver varslet i god tid og giver mulighed for grundig forberedelse. Andre opstår med kort varsel.

Som guidende rejseleder forventes det derfor, at du:

  • kan arbejde selvstændigt
  • har overblik og situationsfornemmelse
  • kan skabe en god oplevelse – også med kort forberedelsestid

Vi forventer ikke, at du kan alt, men at du kender dine styrker og dine grænser. Så kender du ikke hele landet, men kun bestemte områder, er det absolut både fint, forståeligt og interessant for os. Vi respekterer, at vi alle har begrænsninger. Det vigtige er, at alle er ærlige omkring dem og ingen påtager sig opgaver, der vokser dem over hovedet.

Er det dig, vi leder efter?

Vi vil gerne høre om:

  • dine rejseledererfaringer
  • dine faglige kompetencer
  • de lande eller områder, du tilbyder dig til

Alle samarbejder er freelancebaserede.

Sådan ansøger du

Alle ansøgere modtager automatisk en bekræftelse pr. mail – husk at tjekke spam. Når vi har modtaget din ansøgning, beder vi dig kontakte os telefonisk kort efter, så vi kan tage en indledende samtale og sikre, at dine oplysninger bliver koblet korrekt.

Ansøgning sker udelukkende via formularen her på siden.
Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.

Har du stor viden, men mangler erfaring?

Har du solid faglig viden og lyst til at arbejde som rejseleder, men mangler den praktiske erfaring, tilbyder vi både guideuddannelse og guide- og rejselederuddannelse.
Uddannelserne giver dig et professionelt fundament, indsigt i branchen og forståelse for arbejdet hos Guideservice Danmark.

Er du i tvivl om du skal søge et job eller om en uddannelse er det rette for dig?


Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at gøre din vision til virkelighed. Vi rådgiver dig gerne om din fremtid i oplevelsesøkonomien.

+45 4156 2855
info@guideservicedanmark.dk