Story Trail
– byvandringer med en lærende og samarbejdende tilgang.
Guiden sætter din story trail i gang. Deltagerne skal i små grupper løse spændende og lokale opgaver og lærer dermed området, byen, kvarteret og emnet godt at kende. At lære er at opleve og engagere sig og bagefter at dele oplevelserne med hele gruppen. Det hjælper og er stof til længere læring.
En story trail er særlig velegnet for skoleklasser, større vennegrupper og som team building.
// List ?>-
- Sortering:
-
Street Art – Story Trail i Aalborg
Denne Story Trail udforsker samtidens ungdomskultur og Street Art i Aalborg.
For grupper, der gerne selv vil udforske Ålborg og interesserer sig for ungdomskultur og kunsten i det offentlige rum. Egnet for alle aldersgrupper, lige fra rejsegrupper og teambuilding til skoler fra 7. klasse, gymnasieklasser og opefter. Samlet tidsforbrug: 3 timer.
I Aalborg er der ca. 70 forskellige større eksempler på street art i form af vægmalerier. En stor del af dem ligger omkring midtbyen og de kan nås til fods indenfor 2 timer. Målet er at sætte fokus på, hvad street art kan og hvordan det bliver brugt. Turen starter med et oplæg omkring Aalborg og de forskellige dele af Aalborg. Vi vil den første ca. ½ time gå i inderkredsen af Aalborg for at få de nærmeste kvarterer afgrænset.
Deltagerne vil derefter blive delt i grupper og blive sendt ud i de områder, hvor der er forskellig street art. Til hjælp vil de blive udstyret med et kort og en rute. Til hver rute vil der være et antal opgaver. Opgaverne tager udgangspunkt i de billeder deltagerne møder på deres rute. Til slut samler vi op på opgaverne, diskuterer street art, ungdomskultur og de tanker, turen har givet anledning til. Vi evaluerer også oplevelsen.
-
Graffiti i Groningen – Story Trail
Aktivt og tæt på: oplev Groningens inciterende graffiti og (uoffcielle) gadekunst
-
Bæredygtige Berlin – Storytrail
Økologi, bæredygtighed, klimaneutral. Ord og udtryk som mange lægger vægt på. Hvordan er vilkårene i virkeligheden i Berlin
-
Multi-kulti i Berlin – fra döner til angry chicken – Storytrail
Berlin byen med hundredvis af nationaliteter, etniciteter og kulturer. En moderne smeltedigel. Hvordan fungerer det i praksis
-
Story Trail langs Amsterdams verdensarv: Ringkanalerne
Story Trailen fører deltagerne forbi en række gyldne highlights langs Amsterdams verdensarv: de unikke ringkanaler
-
Gulddråbe-kvarteret i Paris – Story Trail
I skyggen af Montmartre
La Goutte d'Or – Gulddråben – er en lille bydel med en stor indvandrerbefolkning i nordøst-Paris. Et fattigt kvarter med et hav af afrikanske restauranter, skræddere og modeskabere, kulørte wax-klæder, yams, maniok og frosne tropefisk. Diskrete gadehandlere med tropiske grønsager, falske Louis Vuitton-tasker og smuglercigaretter….
Deltagerne kommer tæt på et barskt og vibrerende hjørne af Paris, 500 meter fra turisternes Montmartre. Vi ser nærmere på alt det immigranterne har bragt med sig fra Afrika og Maghreb: eksotiske mode- og madbutikker, halalslagtere, moskéer. Og finder eksempler på officiel integrationspolitik, der foregår via bydelens 66 NGO'er. Som Institut for Islams Kulturer, der er en NGO med kunstudstillinger, sociale restauranter og egen moské. Modegaden Gardes' smarte butikker og -værksteder, der mod en billig husleje sørger for jobskabende aktiviteter.
Deltagerne kan desuden opleve bydelens street art og i pæn afstand iagttage politiets patruljer mellem de lyssky transaktioner, der foregår i fuldt dagslys!
Emile Zolas roman Faldgruben beskriver Goutte d'Or's lejekaserner, prostitution og alkoholproblemer i 1870erne. Efter 2. verdenskrig strømmede indvandrere fra Nordafrika til kvarterets billige boliger og siden 1980erne fra det sorte Afrika. Gulddråben blev en ghetto med blyforgiftede børn, arbejdsløse, kriminelle og radikale islamister. Først i 2000-tallet kom der gang i et byfornyelsesprogram, der – måske – forvandler Goutte d'Or til et kreativt multi-kulti kvarter.
-
Grønt guld i Groningen – Story Trail
Grønne, sunde Groningen – en skjult perle i Holland. Lær om byens handelshistorie, bæredygtighed og grønne omstilling
-
På sporet af kolonialismen – Story Trail i Amsterdam
Hvad gemmer der sig bag kanalhusenes flotte facader? Udforsk Amsterdams "Gyldne Århundrede" og vær selv en del af oplevelsen
-
Fair trade før og nu – Story Trail i Amsterdam
Holland = handel. En Story Trail i Amsterdam, der zoomer ind på (un)fair trade før og nu
-
Story Trail på Nørrebro, verdens bedste bydel
Nørrebros mangfoldighed – en story trail om hvor broget verden kan blive på helt få kvadratkilometer
-
Mellem himmel og jord – Story Trail i Amsterdam
Religion, kætteri og vilde tanker i Amsterdam
Der introduceres først til Amsterdams religiøse historie, især i det 17. århundrede, som også er kendt som Det Gyldne Århundrede. Herefter går deltagerne i mindre grupper på opdagelse i Amsterdam for at komme på nært hold af udtryk for religion og filosofi, herunder det kætteri som filosoffen Spinoza blev beskyldt for.
Med de indbyggede udfordringer i story trailen lærer deltagerne om forholdet mellem religion, filosofi og andre samfundsmæssige tanker om for eksempel frihed og skoler. Deltagerne kommer også tæt på de personer, der tænkte tankerne, ved at besøge de steder, hvor disse tænkere boede og levede.
Eksempler på opgaver kan være at undersøge og dokumentere, via besøg på de pågældende steder, hvorfor der fandtes såkaldte "hemmelige kirker" i Amsterdam, der jo ellers var kendt for at være en tolerant by, som mange flygtede til netop på grund af byens tolerance over for anderledes tænkende.
Story Trailen lægger op til en udforskning af Amsterdam og de dermed forbundne tanker inden for religion, filosofi og samfund.
Story trailen slutter med fælles fokus på og samtale om de løste opgaver.
-
Flugten til vest, Berlinmurens historie – Story Trail
3 timers levende historieundervisning, hvor Berlin er vores klasseværelse. Denne tur centrerer sig om baggrunden for Berlinmuren
-
Street Art – Gadekunst i Berlin – Story Trail
Grænsen mellem kunst og hærværk, multikulturellitet og samfund. God til større grupper og skoleklasser
Essensen af en story trail
Story trails er særdeles velegnet til team building og som gruppearbejde for skoleklasser – nok mest de ældste klassetrin.
Gruppen bliver delt i mindre hold, der får egne opgaver at løse. Guiden sætter i gang og er til rådighed under hele forløbet og sørger for afsluttende opsamling.
Alle informationer ligger online. Ingen våde bykort eller opgaveark.
Essensen af story trails er derfor:
- du får struktur og opgaver online
- vær aktiv og tag aktivt del i egen læring
- opdag og oplev en bydel med fokus på et tilknyttet emne
- find med vejledning selv frem til historien bag og forklaringer
- opfølgende fælles diskusion og refleksion
- opsamling af alle besvarelser, så deltagerne efter story trailen kan arbejde videre med emnet
Hvor er der story trails
Vi kan tilbyde dig story trails både i Danmark og i flere storbyer i Europa. Du skal se en story trail som en ny type byvandring, hvor deltagerne er langt mere aktive end i almindelige byvandringer. Her skal de nemlig løse opgaver, gerne i samarbejde.
Da story trails er udviklet primært til skoleklasse, har vi fokus på de byer, hvor vi ved, at der er flest studierejser til. Du kan finde story trails i:
- Amsterdam
- Groningen
- Paris
- Berlin
- København
- Aalborg
Velegnet for skoleklasser
En story trail er et godt tilbud til skoleklasser, der både skal lære noget om et emne, lære selv at opsøge informationer og lære at begå sig et nyt sted. Derfor er de bedst for de lidt ældre klasser. Vi har haft 8.-10. klasser på story trails og ligeledes 10.-13. skoletrin.
Er dine elever yngre, foreslår vi, at der flere lærere med, så vi forsvarligt kan dele eleverne i mindre grupper ledsaget af hver sin lærer.
På en story trail er det deltagerne i gruppen, som afdækker, opdager, iagttager og diskuterer et specifikt emne. Guiden sætter rammerne og er til rådighed under hele turen.
Deltagerne skal selv gå på opdagelse, lære og udforske en bydel og de spørgsmål, der knytter sig til den specifikke bydel. Disse gives af guiden.
På en story trails kommer deltagerne selv lige det lag dybere i forståelsen af en bydel, af hvordan livet bliver levet i området og oplever selvstændigt bydelen.
En story trail er læring på en aktiv og sjov måde.
Din klasses helt egen story trail
Vil du have hjælp til at lave din helt egen story trail, så står vi gerne bi. Vi har erfaringen, vi har alle de relevante kodninger på plads, så du hurtigt kan komme i mål.
Din helt egen story trail kan være til din klasse, som skal arbejde med et emne, som vi endnu ikke dækker eller som skal på tur til en ny by. Kontakt os, så hjælper vi dig i gang. Måske du endda har lyst til at blive story trail guide hos os?
Hvem kan deltage
Story trails er egnede til skoleklasser på de ældre klassetrin. Til yngre klassetrin skal der flere lærere med, så det er sikkert for alle elever at arbejde i mindre grupper i en ny by. Som den lærer, der kender klassen, er det dig, der vurderer om eleverne skal have støtte i grupperne. Både guide og du selv som lærer kan hjælpe eleverne undervejs, når der er behov for det.
Story trails er team work
En story trail er velegnet som team building. Der er fokus på samarbejde og sammen at få en god oplevelse i en ny by.
Er I en forening på tur, en stor familie eller på firmaudflugt, så er det en god måde at være sammen på, mens I lærer et område eller emne at kende.
Team building på den rolige, lærende måde. Sammen får I ny viden, en god oplevelse og ikke mindst et godt, fælles minde med hjem.
Vi siger med glæde oplev en story trail med Guideservice Danmark og vores lærende guideservice.