Story Trail

Jeg starter med en introduktion til baggrunden for, at Berlinmuren blev bygget, skæbnerne den ramte, ofrene og hvorfor muren i sidste ende faldt.

Efter introduktionen bliver gruppen delt i op til 5 grupper, med forskellige opgaver, som de på egen hånd skal løse i området omkring Bernauer Straße/Gedenkstätte Berliner Mauer. Når opgaverne er løst mødes vi igen og grupperne fremlægger deres resultater for hinanden.

Et aktivt læringsforløb for folkeskolens 8-10 klasser samt gymnasiet, hvor eleverne forventes at arbejde aktivt med og ikke bare høre på en guide, der forklarer en masse. 3 timers levende historieundervisning, hvor Berlin er vores klasseværelse.

Turen gennemføres i alt slags vejr og foregår udendørs. Kan også tilpasses andre typer grupper.

Denne story trail går langs Amsterdams på enhver måde dragende kanaler. Deltagerne vil gå på opdagelse i de spændende historier, der som perler på en snor gemmer sig bag facaderne på de imponerende købmands- og pakhuse.

Livet i et lavtliggende område er et mudderbad, med mindre… man udtænker et unikt kanalsystem, som Amsterdams stadsarkitekter gjorde i byens Gyldne Århundrede (1600-tallet). Hermed fik byen det vel nok mest genkendelige udseende i Europa. Handlen tog til og der blev bygget skibe, der for fulde gardiner kunne sejle til den anden ende af verden, så der kunne handles i både øst og vest (og nord). Amsterdam voksede sig i rasende tempo til verdens største handelsby. Byens vokseværk krævede imidlertid, at der måtte skabes mere plads til både mennesker, boliger, skibe og varer. Byens arkitekter, anført af stadstømreren Hendrick Staets, udtænkte og anlagde derfor et kanalsystem, der er kendetegnet ved at være både ekstremt funktionelt og flot.

Vand forbinder og muliggør svær godstransport i tiden før jernbaner og brolægning. Det lykkedes på imponerende vis de kreative arkitekter at få arbejde, bo og trafik til at gå op i en højere enhed. Ikke mindst handlen skulle tilgodeses med pakhuse og købmandshuse langs de tre koncentrisk formede kanaler, mens man i de tværgående kanaler placerede håndværkerne, afspejlet i gadenavne som "Bjørnegade", hvor bjørneskind blev forarbejdet og "Bryggergade". Sidstnævnte er blevet udråbt til Amsterdams flotteste kanal, men ja, smag og behag, og der er nok at vælge imellem! Lidt længere ude fik arbejderne boliger (Jordaan).

Varer fra hele verden blev fragtet til Amsterdam, lagret i pakhuse og solgt videre. Peber fra øst, bomuld fra vest og hvaler fra nord. Ikke altid etisk og bæredygtigt fremstillet i de oversøiske kolonier, men alt sammen skulle det så smidigt og effektivt som muligt ind i Amsterdams pakhuse og derfra videre ud i verden. Løsningen blev et kanalsystem, der på én gang er effektivt og æstetisk smukt. Oven i købet med grønne træer langs kanalerne, og haver mellem købmandshusene. Grønt blev således allerede i 1600-tallet tænkt ind i byens struktur!

Intet under at Amsterdam tiltrak både varer og godtfolk fra hele verden. Herunder anderledes tænkende mennesker, der var på flugt i deres hjemland, men som i Amsterdam fandt ly. Bøger, kort, atlasser, frie tanker, alt var til falds i Amsterdam, der på den måde blev et "intellektuelt pakhus". Her vandrede folk som maleren Rembandt så rundt i byens jødiske kvarter, hvor han fandt inspiration til sine malerier, der gik som varmt brød. For hvilken rig købmand ville ikke gerne have et maleri lavet af superstjernen Rembrandt på købmandshusets væg?

Det ligger allerede i navnet Amsterdam: "dam" er lig den dæmning, som i tidernes morgen skabtes ved floden Amstel, og som lå hvor Dam-pladsen, Amsterdams hjerte, nu ligger. Med vandet som infrastruktur fik denne fantastiske by muligheden for at opstå og med tiden fik byen flere broer end Paris og flere kanaler end Venedig. På hollandsk kalder man i øvrigt kanalerne for "gracht", som henviser til, at de er gravet ud (grøft). Det er således ikke kanaler, der har ligget der fra naturens side, men helt og holdent menneskeskabte kanaler anlagt i stor samklang med by, mennesker og natur.

Ringkanalerne er uden tvivl en storslået præstation og Amsterdams kanalsystem var og er fortsat et helt unikt og gennemtænkt arkitektonisk design. Det er derfor også blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Turens startpunkt er Amsterdam Centraal Station og slutpunktet er Rembrandts Hus (museum) i det jødiske kvarter.

I skyggen af Montmartre

La Goutte d'Or – Gulddråben – er en lille bydel med en stor indvandrerbefolkning i nordøst-Paris. Et fattigt kvarter med et hav af afrikanske restauranter, skræddere og modeskabere, kulørte wax-klæder, yams, maniok og frosne tropefisk. Diskrete gadehandlere med tropiske grønsager, falske Louis Vuitton-tasker og smuglercigaretter…. 

Deltagerne kommer tæt på et barskt og vibrerende hjørne af Paris, 500 meter fra turisternes Montmartre. Vi ser nærmere på alt det immigranterne har bragt med sig fra Afrika og Maghreb: eksotiske mode- og madbutikker, halalslagtere, moskéer. Og finder eksempler på officiel integrationspolitik, der foregår via bydelens 66 NGO'er. Som Institut for Islams Kulturer, der er en NGO med kunstudstillinger, sociale restauranter og egen moské. Modegaden Gardes' smarte butikker og -værksteder, der mod en billig husleje sørger for jobskabende aktiviteter.

Deltagerne kan desuden opleve bydelens street art og i pæn afstand iagttage politiets patruljer mellem de lyssky transaktioner, der foregår i fuldt dagslys! 

Emile Zolas roman Faldgruben beskriver Goutte d'Or's lejekaserner, prostitution og alkoholproblemer i 1870erne. Efter 2. verdenskrig strømmede indvandrere fra Nordafrika til kvarterets billige boliger og siden 1980erne fra det sorte Afrika. Gulddråben blev en ghetto med blyforgiftede børn, arbejdsløse, kriminelle og radikale islamister. Først i 2000-tallet kom der gang i et byfornyelsesprogram, der – måske – forvandler Goutte d'Or til et kreativt multi-kulti kvarter.