Story Trail

Story Trailen sætter fokus på hvor og hvordan tanken om bæredygtighed opstod samt hvordan den i dag kommer til udtryk – nemlig i Jordaan-kvarteret i Amsterdam.

Siger man Holland, siger man også handel. Siden det Gyldne Århundrede i det 16. århundrede, hvor Holland ekspanderede sine handelsaktiviteter til over hele verden, har Amsterdam været et knudepunkt for handel og vandel.

Byens berømte kanalsystem med de mange købmandshuse og pakhuse blev omhyggeligt anlagt for netop at effektivisere handlen med og transporten af oversøiske varer. Der blev imidlertid ikke altid drevet fair handel med de koloniale besiddelser (for nu ikke at nævne slavehandlen), hvilket i dag får stadig større opmærksomhed.

Men det var faktisk noget forfatteren, som kaldte sig Multatuli gjorde oprør imod i bogen Max Havelaar fra1859. Denne bog satte fair trade, og kolonialisme, til debat, endda så eftertrykkeligt at "Max Havelaar" siden hen blev et mærke for økologisk bæredygtig produktion af kaffe, og senere et mærke for fair handel – Fair Trade-mærket – med andre produkter som is, te, chocolade, honning, ris, vin, øl.

Multatuli – pseudonym for Eduard Douwes Dekker (1820-1887) – blev født i Amsterdam og hans hus er i dag indrettet som museum. Huset ligger i bydelen Jordaan, som tidligere var et arbejderkvarter, men i dag er et hipt kvarter med cafeer og butikker med bæredygtighed som vision og mission.

Story Trailen udforsker sporene efter kvarterets handel dengang – og nu. Multatuli ønskede en anderledes indrettet handel, med respekt for natur, dyr, råstoffer og menneskelig arbejdskraft. Vi skulle dog helt frem til vor tid før Multatulis ideer for alvor slog rødder, og i dag skyder den ene butik og iværksættervirksomhed op efter den anden med et bæredygtigt syn på udvinding af råstoffer og fair handel. Det vidner alle de specielle og eksotiske butikker i Jordaan om.

Blot et stenkast fra Multatulis hus ligger Noordermarkt, som – meget symbolsk – nu huser Hollands største biologiske marked.

I Story Trailen vil deltagerne komme til at udforske Jordaan-kvarteret, som fra før kanalerne blev bygget var marker med blomster, deraf kommer også at mange af kvarterets veje og gader har navne efter blomster og planter. Og det er ganske passende for denne trail der med fair trade og "grøn" som ledetråd fører deltagerne rundt til steder hvor bæredygtighed og grøn omstilling har sat sit præg.

Start- og slutpunkt er Noordermarkt – markedsplads siden 1623. Stop undervejs er Multatulis hus, pakhuse langs kanalerne hvorigennem oversøisk handel har fundet sted, hofjes (små oaser i form af beplantede gårde) samt besøg i kvarterets butikker som satser på økologiske og bæredygtigt fremstillede varer.

Denne story trail går langs Amsterdams på enhver måde dragende kanaler. Deltagerne vil gå på opdagelse i de spændende historier, der som perler på en snor gemmer sig bag facaderne på de imponerende købmands- og pakhuse.

Livet i et lavtliggende område er et mudderbad, med mindre… man udtænker et unikt kanalsystem, som Amsterdams stadsarkitekter gjorde i byens Gyldne Århundrede (1600-tallet). Hermed fik byen det vel nok mest genkendelige udseende i Europa. Handlen tog til og der blev bygget skibe, der for fulde gardiner kunne sejle til den anden ende af verden, så der kunne handles i både øst og vest (og nord). Amsterdam voksede sig i rasende tempo til verdens største handelsby. Byens vokseværk krævede imidlertid, at der måtte skabes mere plads til både mennesker, boliger, skibe og varer. Byens arkitekter, anført af stadstømreren Hendrick Staets, udtænkte og anlagde derfor et kanalsystem, der er kendetegnet ved at være både ekstremt funktionelt og flot.

Vand forbinder og muliggør svær godstransport i tiden før jernbaner og brolægning. Det lykkedes på imponerende vis de kreative arkitekter at få arbejde, bo og trafik til at gå op i en højere enhed. Ikke mindst handlen skulle tilgodeses med pakhuse og købmandshuse langs de tre koncentrisk formede kanaler, mens man i de tværgående kanaler placerede håndværkerne, afspejlet i gadenavne som "Bjørnegade", hvor bjørneskind blev forarbejdet og "Bryggergade". Sidstnævnte er blevet udråbt til Amsterdams flotteste kanal, men ja, smag og behag, og der er nok at vælge imellem! Lidt længere ude fik arbejderne boliger (Jordaan).

Varer fra hele verden blev fragtet til Amsterdam, lagret i pakhuse og solgt videre. Peber fra øst, bomuld fra vest og hvaler fra nord. Ikke altid etisk og bæredygtigt fremstillet i de oversøiske kolonier, men alt sammen skulle det så smidigt og effektivt som muligt ind i Amsterdams pakhuse og derfra videre ud i verden. Løsningen blev et kanalsystem, der på én gang er effektivt og æstetisk smukt. Oven i købet med grønne træer langs kanalerne, og haver mellem købmandshusene. Grønt blev således allerede i 1600-tallet tænkt ind i byens struktur!

Intet under at Amsterdam tiltrak både varer og godtfolk fra hele verden. Herunder anderledes tænkende mennesker, der var på flugt i deres hjemland, men som i Amsterdam fandt ly. Bøger, kort, atlasser, frie tanker, alt var til falds i Amsterdam, der på den måde blev et "intellektuelt pakhus". Her vandrede folk som maleren Rembandt så rundt i byens jødiske kvarter, hvor han fandt inspiration til sine malerier, der gik som varmt brød. For hvilken rig købmand ville ikke gerne have et maleri lavet af superstjernen Rembrandt på købmandshusets væg?

Det ligger allerede i navnet Amsterdam: "dam" er lig den dæmning, som i tidernes morgen skabtes ved floden Amstel, og som lå hvor Dam-pladsen, Amsterdams hjerte, nu ligger. Med vandet som infrastruktur fik denne fantastiske by muligheden for at opstå og med tiden fik byen flere broer end Paris og flere kanaler end Venedig. På hollandsk kalder man i øvrigt kanalerne for "gracht", som henviser til, at de er gravet ud (grøft). Det er således ikke kanaler, der har ligget der fra naturens side, men helt og holdent menneskeskabte kanaler anlagt i stor samklang med by, mennesker og natur.

Ringkanalerne er uden tvivl en storslået præstation og Amsterdams kanalsystem var og er fortsat et helt unikt og gennemtænkt arkitektonisk design. Det er derfor også blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Turens startpunkt er Amsterdam Centraal Station og slutpunktet er Rembrandts Hus (museum) i det jødiske kvarter.

Udtrykket Street Art er opstået i USA – og henviser til en visuel kunst som er i gadebilledet. Det betyder at street art også indbefatter etableret kunst som skulpturer og malerier ned til sprayede tags på en væg.

Har du elever eller er du selv del af en gruppe, der trænger til at lave noget andet end at høre en masse om Berlins historie, så kan Berlin også fungere som "klasseværelse". Vi skal se på og undersøge gadekunst. Turen er perfekt til faget Billedkunst, som læringsforløb for folkeskolens 8-10 klasser og gymnasiet – eller for dig, der har en interesesse i Street Art.

Efter en grundig introduktion til Street Art, sendes eleverne ud i 5 grupper med fem punkter, hvor der er små simple spørgsmål at svare på. Temaet er kunst i byens billeder, hvor de i et afgrænset område på egen hånd skal forsøge at finde så mange kunstværker som muligt. Den gruppe, der finder flest, vinder en lille præmie. Samtidig skal de tage stilling til, om det multikulturelle spiller en rolle for streetarten og bybilledet.

Undervejs opfordres de til at tage stilling til, hvor grænsen mellem hærværk og kunst går. 

Turen er et kreativt forløb, hvor der ikke kræves særlige sprogkundskaber. Materialet der arbejdes med er uden lange tekster. Det handler om at se, vurdere og tage stillingen til kunsten, de møder.

Turen kan naturligvis tilpasses andre målgrupper.