Story Trail

Et togt gennem Amsterdams strålende fortid og det gyldne århundrede.

Story Trail der involverer deltagerne aktivt. Vi tager udgangspunkt i Amsterdams nuværende udseende og skal udforske byens koloniale fortid. Den tog sin begyndelse i 1600-tallet, også kendt som Det Gyldne Århundrede.

Efter en introduktion til Amsterdams karakteristiske udseende med de berømte kanaler og prægtige kanalhuse, får deltagerne i mindre grupper mulighed for selv at gå på opdagelse og dykke ned i historierne bag, nemlig Amsterdams koloniale og – som det i nyere tid har vist sig – mindre prangende fortid. Grupperne kommer til at besøge og dokumentere steder, navne og bygninger, der fortæller om Amsterdams fortid som centrum for verdenshandel og den dermed forbundne kolonialisme.

Story Trailen lægger overordnet op til en diskussion af, hvordan en by som Amsterdam i dag omgås sin til tider problematiske historie. Mere specifikt sætter story trailen fokus på den moderne "billedstorm". Amsterdams Bymuseum er holdt op med at bruge betegnelsen Det Gyldne Århundrede og byen taler officielt om slavegjorte mennesker i stedet for slaver. Vejnavne, statuer med mere er under kritik for at fokusere ensidigt på Amsterdams "gyldne" fortid. I en nøddeskal: hvordan skal man se på og omgås Amsterdams koloniale historie? 

Turens normale udgangs- og slutpunkt vil være Noordermarkt i Jordaan-kvarteret, som story trailen også er placeret i.

Story trailen slutter med fælles fokus på de løste opgaver.

Story trailen handler om emner som samfund, politik, kultur, historie, geografi og økonomi.

Denne story trail går langs Amsterdams på enhver måde dragende kanaler. Deltagerne vil gå på opdagelse i de spændende historier, der som perler på en snor gemmer sig bag facaderne på de imponerende købmands- og pakhuse.

Livet i et lavtliggende område er et mudderbad, med mindre… man udtænker et unikt kanalsystem, som Amsterdams stadsarkitekter gjorde i byens Gyldne Århundrede (1600-tallet). Hermed fik byen det vel nok mest genkendelige udseende i Europa. Handlen tog til og der blev bygget skibe, der for fulde gardiner kunne sejle til den anden ende af verden, så der kunne handles i både øst og vest (og nord). Amsterdam voksede sig i rasende tempo til verdens største handelsby. Byens vokseværk krævede imidlertid, at der måtte skabes mere plads til både mennesker, boliger, skibe og varer. Byens arkitekter, anført af stadstømreren Hendrick Staets, udtænkte og anlagde derfor et kanalsystem, der er kendetegnet ved at være både ekstremt funktionelt og flot.

Vand forbinder og muliggør svær godstransport i tiden før jernbaner og brolægning. Det lykkedes på imponerende vis de kreative arkitekter at få arbejde, bo og trafik til at gå op i en højere enhed. Ikke mindst handlen skulle tilgodeses med pakhuse og købmandshuse langs de tre koncentrisk formede kanaler, mens man i de tværgående kanaler placerede håndværkerne, afspejlet i gadenavne som "Bjørnegade", hvor bjørneskind blev forarbejdet og "Bryggergade". Sidstnævnte er blevet udråbt til Amsterdams flotteste kanal, men ja, smag og behag, og der er nok at vælge imellem! Lidt længere ude fik arbejderne boliger (Jordaan).

Varer fra hele verden blev fragtet til Amsterdam, lagret i pakhuse og solgt videre. Peber fra øst, bomuld fra vest og hvaler fra nord. Ikke altid etisk og bæredygtigt fremstillet i de oversøiske kolonier, men alt sammen skulle det så smidigt og effektivt som muligt ind i Amsterdams pakhuse og derfra videre ud i verden. Løsningen blev et kanalsystem, der på én gang er effektivt og æstetisk smukt. Oven i købet med grønne træer langs kanalerne, og haver mellem købmandshusene. Grønt blev således allerede i 1600-tallet tænkt ind i byens struktur!

Intet under at Amsterdam tiltrak både varer og godtfolk fra hele verden. Herunder anderledes tænkende mennesker, der var på flugt i deres hjemland, men som i Amsterdam fandt ly. Bøger, kort, atlasser, frie tanker, alt var til falds i Amsterdam, der på den måde blev et "intellektuelt pakhus". Her vandrede folk som maleren Rembandt så rundt i byens jødiske kvarter, hvor han fandt inspiration til sine malerier, der gik som varmt brød. For hvilken rig købmand ville ikke gerne have et maleri lavet af superstjernen Rembrandt på købmandshusets væg?

Det ligger allerede i navnet Amsterdam: "dam" er lig den dæmning, som i tidernes morgen skabtes ved floden Amstel, og som lå hvor Dam-pladsen, Amsterdams hjerte, nu ligger. Med vandet som infrastruktur fik denne fantastiske by muligheden for at opstå og med tiden fik byen flere broer end Paris og flere kanaler end Venedig. På hollandsk kalder man i øvrigt kanalerne for "gracht", som henviser til, at de er gravet ud (grøft). Det er således ikke kanaler, der har ligget der fra naturens side, men helt og holdent menneskeskabte kanaler anlagt i stor samklang med by, mennesker og natur.

Ringkanalerne er uden tvivl en storslået præstation og Amsterdams kanalsystem var og er fortsat et helt unikt og gennemtænkt arkitektonisk design. Det er derfor også blevet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Turens startpunkt er Amsterdam Centraal Station og slutpunktet er Rembrandts Hus (museum) i det jødiske kvarter.

Berlin har et mål om at være klimaneutral i 2050. Denne byvandring udformer vi som en storytrail, et læringsforløb hvor vi ser på, hvordan byen politisk styrer mod dette mål.

Vi ser på, hvordan det foregår i praksis. For eksempel kan forløbet indebære et besøg på en kombineret fiske- og urtefarm, hvor man har fundet en måde at opdrætte fisk lokalt i Berlin og samtidig reducere miljøbelastningen markant ved at lave et cirkulært produktionssystem. Det gør, at miljøbelastningen bliver så lav som mulig, både fordi stedet praktisk talt har fjernet udledningen af spildevand, som ellers er det store problem ved fiskeopdræt, og også fordi fiskene og urterne nu ikke skal transporteres over lange afstande for at nå frem til storbyen Berlin.

Et forløb, der er velegnet blandt andet til folkeskolens 8.-10. klasse og gymanasieklasser.