Ærø fra Æ til Ø

Ærø fra Æ til Ø
  • Turen koster 4.450 DKK
  • Maksimum personer
  • Varighed 8 timer
  • Distance 30 Km.
  • Type Bus- eller bil - med stop på turen
  • Mødested Der er ikke angivet et mødested
  • Turen slutter
  • Sprog
  • Land opgaven foregår i Danmark

Ærø fra Æ til Ø

Ærø har en særlig plads i mit hjerte og den kan også blive din ø.

Perlen i Det Sydfynske Øhav venter på dig, og når du har været her een gang, er du ikke længere i tvivl om, hvad der får snesevis af brudepar fra ind- og udland til at vælge dette sted til den store dag. Ærøboerne tager imod dig med åbne arme, og du kan næsten ikke undgå at forelske dig i øen. Fra Skjoldnæs Fyr i vest til Marstal i øst er der 30 km, og hver eneste en af dem er en fryd for øjet og balsam for sjælen.

Lad mig fortælle dig om de to Ærø'er og vise dig øens mange kuperede landskaber; lad mig tage dig med til Vitsø Nor, til kroen i Vindeballe, til herregården Søbygård, til kirken med de særprægede kalkmalerier i landets næstlængste landsby Bregninge og til de maleriske klinter ved Voderup. 

Jeg vil også gerne vise dig nogle af Ærøs fortidsminder som for eksempel Søby Volde og voldstedet St. Alberts Kirke, og jeg vil gerne give dig historien om sølvskatten fra Vikingetiden. Og sidst men ikke mindst synes jeg, du skal tage med mig til byerne Marstal med de mange sømandsboliger og Ærøskøbing med dens usammenlignelige idyl af gamle huse, toppede brosten og spisesteder.