Guideservice i Vejle & omegn
I Vejle arbejder vi tæt sammen med VisitVejle, som er eksperter i området og som også gerne vil hjælpe dig.
// List ?>-
- Sortering:
-
Runesten og Ravningbro
En guidet tur som følger i fodsporene på Harald Blåtand, Gorm den Gamle og Thyra i Jelling og Vejle Ådal. Den store Jellingsten, som Harald satte i 965, er et godt udgangspunkt for turen. Vi ser alle Jelling-monumenterne; højene, kirken og runestenene.
Fra Jelling køres ned i Vejle Ådal til resterne af Ravningbroen, der oprindelig var et imponerende og enestående bygningsværk, hvis formål stadig er et mysterium for moderne historikere. Hør fortællingen om en bro, der selv i dag er en ingeniørbedrift ud over det sædvanlige.
Efter en gåtur i området ved Ravningbroen køres til Bække, hvor der ved kirken står en runesten, hvor dronning Thyra omtales. Ved Klebæk Høje, hvor en 45 meter lang skibssætning fra vikingetiden omkranser 2 bronzealderhøje, afsluttes en tur i vikingernes fodspor.
-
Kirke- og kirkegårdsvandring i Vejle
Et guidet besøg i nogle af Vejles flotte kirker og spændende kirkegårde. Hvilke beslutter vi i fællesskab, hvis du har særlige ønsker
-
Mountainbike i Sønderskoven, Vejle
Oplev flot og varierende natur midt i Vejle – hop på mountainbike og lad dig guide i naturen. Cykel incl. i prisen
-
Foodtour i Vejle – mindst 4 forskellige smage-stop
Oplev Vejles madsteder i selskab med en ægte madglad foodie
-
Vandets Vejle – levevej, arkitektur, ven eller fjende
Vandets Vejle – hvordan har vandet formet og bliver ved med at forme Vejles natur, kultur og mennesker? Det afslører jeg for dig
-
Kongernes Jelling, dansk verdenskulturarv
Jelling: Et kongeligt monument og Danmarks fødselsattest. Guidet tur, hvor den gamle nordiske religion og kristendommen mødtes. Her, hvor kong Harald i 965, måske mest af strategiske grunde, erklærede Danmark for kristent og begyndte en statsdannelse, med et monarki, der består den dag i dag.
Se den hvide middelalderkirke og de to runestene mellem de to gravhøje; Jelling-monumenterne, der i dag er UNESCO Verdenskulturarv.
Hør de levende fortællinger om Gorm den Gamle, hans dronning Thyra og sønnen Harald. Oplev magien fra skibssætningen, Nordhøjen og den gravlagte kong Gorm under gulvet i kirken.
Den guidede tur har stop ved alle Jelling-monumenterne. Der fortæller jeg om de arkæologiske udgravninger og om de nye markeringer af skibssætning og palisadeværk. Vi ser også, hvad der er tilbage af det gamle Jelling og den nye, flotte udstilling.
En særdeles god oplevelse, hvor den guidede tur både kan være en aktivitet for grupper og for private. Book din helt egen guide, det gør kun oplevelsen bedre. -
Oplev Munkebjergskoven. Vandretur med guide
Oplev livet i Munkebjergskoven på naturvandring med kyndig guide. En af Danmarks absolut smukke skove
-
Vejle Ådal, kanotur med guide
Kanotur – den perfekte hyggestund for hele familien. Kanoer og redningsveste stilles til rådighed
-
Vejle gennem 1000 år – fra middelalder til i dag
Byvandring i Vejle indre by. Bliv klogere på Vejles historie og udvikling og oplev den hyggelige Vejle midtby. Lær Vejle at kende
-
Oplev Trekantområdet og Vestfyn på bustur
Oplev Trekantområdet og Vestfyn i bus – perfekt til en større gruppe. Her er mange historier at fortælle for eksempel om maritim arv
-
Mad og gode historier i og omkring Jelling
Turen mad og gode historier er en guidet bustur med start i Vejle, hvorfra vi kører mod Jelling. Vi kan naturligvis starte i en anden by efter dit valg.
På turen kommer vi til en gammel købmandsgård, der i dag også er museum. Er du til nostalgi, må du sikkert gøre et par små indkøb ved disken. Det er svært at lade være.
Vi kører også til den smukke Nørup kirke med sin meget usædvanlige løgkupel og hvor vi foruden kirken også ser på udvalgte gravsten på kirkegården.
Fra Nørup kirke går turen til Jelling med Jelling-monumenterne og den store runesten, hvor Harald Blåtand omkring år 965 skrev, at han gjorde danerne kristne.
Vi slutter turen med frokost på en af Jellings hyggelige caféer, kendt for sin lokalt producerede mad og drikke af høj kvalitet samt for indehaverens gode historier. Derefter har I tid til at opleve historiecentret Kongernes Jelling, inden turen går tilbage til Vejle.
-
Mountainbike – Guidet tur i skov ved Vejle Fjord
Garanti for en super oplevelse med høj puls og sved på panden, når I oplever Vejle på en mountainbike. Jeg guider, leder og fortæller
-
Vejle Havn: byen og vandet
Byvandring og besøg i en bydel i Vejle, der på smukkeste vis binder Vejle by og fjord sammen
-
Havnefronten i Vejle og byens udvikling gennem 200 år
Byvandring i den østlige del af Vejle. Et skønt mix mellem ny og gammel arkitektur som kvarteret Østerbo, Bølgen og Fjordenhus
-
Syvårssøerne – Frederikshåb Plantage
En naturoplevelse af en udenlandsk verden – krydret med historie fra 2. Verdenskrig. Velegnet for både børn og voksne
-
Vejle, resiliens by. Hvad betyder det, hvordan ses det i bybilledet
Hvad er resiliens og betyder ordene: Den nye sluse, resiliens-samarbejde, skybrudsgade, resiliensgade, Resilience House?
Det forklarer jeg på denne byvandring, hvor du naturligvis også ser de omtalte steder. Vejle er en ud af kun 100 resiliensbyer i verden. Andre resiliensbyer er blandt andet Rom, Los Angeles, Durban og Wellington.
Vejle er dermed en del af et præstigefyldt netværk og nøje udvalgt af Rockefellerfonden for sine innovative tiltag, der skal imødegå klimaforandringer, global opvarmning, og følgerne af disse. Det gør Vejle en stor indsats for at forebygge.
Det belyser jeg på denne byvandring, som kommer forbi steder, der indgår i indsatsen for forebyggelse og som er med til at forme bybilledet i Vejle.
-
Historisk byvandring i moderne Vejle
Spændende historisk byvandring i Vejle fra oprindelig handelsplads til moderne handelsby med smuk, ny arkitektur og fremsynethed
-
Jelling: Et kongeligt monument og Danmarks fødselsattest
Oplev Danmarks spektakulære fødested: et imponerende vikingetidsmonument og lad dig også friste af byen Jelling
-
Havkajak – se Vejles nye bydel fra vandsiden
Se Vejles nye vartegn Bølgen og Fjordenhus fra vandet – guide, kajak og udstyr er incl. i prisen. En god naturoplevelse i fællesskab
-
Luksus foodtour i Vejle – mindst 7 forskellige smage-stop
En kulinarisk rejse gennem Vejles vidunderlige madsteder med foodie som guide. Smag på Vejle i godt selskab med lokal guide
-
Skibet kirke og Haraldskær gods
Haraldskær gods har en spændende historie, som vi fokuserer på på denne guidede vandring.
Fortællingen begynder med Skibet kirke, der er gennemgribende renoveret. Skibet kirke ligger på hovedfærdselsårerne nord-vest og nord-syd.
Fra Skibet kirke går vi til Sinatur Hotel Haraldskær, hvor der er bestilt kaffe og mens kaffen drikkes fortæller jeg den spændende historie om Haraldskær, der første gang nævnes på Erik af Pommerns tid, da den i 1434 tilhørte Nils Fris, et kendt medlem af den danske adelsslægt.
-
Fjordsafari – med guide på Vejle Fjord
Guidet tur med havkajak på Vejle Fjord – autoriseret kajakinstruktør og alt udstyr stillet til rådighed. Oplev natur på tætteste hold
-
Vejles nye arkitektur og markante bygninger
Byvandring i Vejle med fokus på arkitektur og markante bygninger, i Vejle midtby og havnen
-
Mountainbike igennem Kongens Kær og Vejle Ådal
Oplev den smukke Vejle Ådal. Guidet cykeltur på mountainbike i selskab med kyndig guide. Cykel incl. i prisen. Oplev rovfugle i naturen
-
Vejles spændende monumenter
Oplev Vejle med et andet fokus med byens spændende monumenter. Skjulte perler i hverdagen, som jeg glæder mig til at vise dig vej til
Vejle – guidede ture
Der er mange seværdigheder i og omkring Vejle, og vores guider giver dig mange gode forslag til guidede ture i Vejle.
Vejle er med i samarbejdet Heart of Jutland, et samarbejde der dækker hele Trekantsområdet. Vi er glade for også at være en del af dette samarbejde.
Jelling – guidet tur
En guidet tur til Jelling er en tur tilbage i historien. I Jelling ligger nemlig Jellingstenen, der går for at være Danmarks dåbsattest og er UNESCO Verdenskulturarv. Faktisk er det to sten, som Harald Blåtand rejste for sine forældre kong Gorm den Gamle og dronning Thyra. Her beskrives Danmark første gang som et samlet land. Derfor er det, vi anser stenene for at være Danmarks dåbsattest.
Lige ved siden af ligger Kongernes Jelling, et museum, der er en del af Nationalmuseet. Museet rummer en meget spændende og moderne udstilling, der fortæller den gode historie med interaktive skærme. I Jelling er det oplagt at fokusere på vikingehistorie. Tag på opdagelse – først på en guidet tur, og dernæst på egen hånd i museet.
I nærheden af Jelling ligger Bindeballe Købmandsgård, Egtvedpigens grav, Ravningbroen, Randbøldal og der er også natur- og istidsfortællinger i Vejle Ådal. Her er oplevelser til både få og mange timer.
Guidede ture i Vejle
Vi har mange gode forslag til guidede ture i Vejle. Vejle har noget af den smukkeste og mest dramatiske natur i Danmark. Der er dybe dale, stejle bakker og den skønne Vejle Fjord med smukke bøgeskove og ikke mindst levn fra vikingetiden.
Hvad med en guidet byvandring på havnen med de verdensberømte bygninger Bølgen og Fjordenhus. Moderne arkitektur når det er smukkest og en udfordring for øjnene. Berømt i Danmark og udenfor Danmarks grænser.
En guidet tur i Vejle kan også byde på historien om byudvikling, middelalder eller Vejles status som resiliens by. Hvad er resiliens sætter fokus på vandets kraft og hvordan Vejle kan håndtere vandets trussel og faren for oversvømmelser. Resiliens forbinder Vejle med byer som Rom og Los Angeles.
Er du mere til mere aktiv tur, så kan vi tilbyde dig en tur på cykel eller med kano på åen eller kajak på fjorden. Naturen omkring Vejle hører til noget af den smukkeste natur i Danmark. Mon ikke du har hør om, når bøgen i foråret ofte springer ud først i skoven ved Vejle.
En foodtour eller gastrotur kan vi også tilbyde dig i Vejle. Det er blevet meget populært og vores guide kender alle de bedste steder at besøge. Måske du allerede ved det? Vejle har også en restaurant med Michelin stjerne. Det er stort. Lad din guide vise rundt til de lokale delikatesser.
Vejle har det hele
Som du kan se, kan guidede ture i Vejle foregå både i byen, på vandet og ude i det smukke landskab og de kuperede bakker rundt om Vejle. Kom med på tur.
Guideservice Danmark arbejder tæt sammen med VisitVejle. Du kan derfor også få hjælp på turistkontoret, hvor de er meget flinke til at hjælpe, hvis du har brug for at vide lidt mere om mulighederne. Du kan også altid kontakte os på kontoret hos Guideservice Danmark – vi elsker dialoger.
Book en af vores guider i Vejle til at fortælle om alle de spændende steder i og omkring Vejle.
Vi siger med glæde oplev Vejle med Guideservice Danmark og vores guideservice Vejle.