Fredericia, fæstningsbyen der skrev historie

Fredericia, fæstningsbyen der skrev historie

Hvis jeg fortæller dig, at den østjyske by Fredericia er opkaldt efter en af vores talrige konger med fornavnet Frederik, er du så overrasket?Sandsynligvis ikke, men ved du hvilken Frederik der er tale om? 

Fredericia er en relativ ”ny” by efter danske forhold med en historie på kun små fire hundrede år. Helt præcist blev Fredericia anlagt på Bersodde tilbage i 1650, hvor kong Frederik d. 3. den 16. december underskrev et dokument, der gjorde byen til købstad. Med Fredericias nye status som købstad fulgte rettigheder og for Fredericias vedkommende endda nogle helt særlige. Fredericias særlige købstadsrettigheder var blandt andet fri ret til at bygge inden for byens volde, en 10 årig skatte- og toldfrihed efterfulgt af en periode på 20 år med kun halv skat. Det var tider.

Fra starten blev byen døbt Frederiksodde, som d. 22. april 1664 blev ændret til Fredericia, det navn vi kender i dag. At Fredericia i dag er et trafikalt knudepunkt oplever mange vist, når de skifter tog på stationen. Udgangspunktet var oprindelig et helt andet. Belært af tidligere krige – og de stadig meget alvorlige trusler fra den svenske hær som stod i Nordtyskland – ønskede Frederik den 3. at sikre Nordjylland ved at etablere en fæstning, der samtidig kunne knytte en forbindelse mellem Jylland og Fyn. 

Fæstningsvoldene indrammer stadig byens historiske kerne og efter at jernbanen kom til blev Fredericia et trafikalt knudepunkt og bindeled mellem Jylland og resten af det ø-rige Danmark. Hvis du aldrig har taget et pitstop i byen, så er det måske noget, du skal overveje, for Fredericia er en smuk by i konstant udvikling og gemmer på store historiske fortællinger og seværdigheder. 

Jeg vil fortælle lidt om, hvad du kan forvente at møde i den jyske by, men nogle gange er det bedre at være der selv. Du har mulighed for at få meget mere information ved at på en guidet tur med en af vores mange dygtige guider. Men her kan du foreløbig læse dig til nogle af historierne om denne ganske særlige danske by.

Slaget ved Fredericia 

Fredericia blev som sagt grundlagt som en fæstningsby og alene på grund af det er det ikke overraskende, at byen har været skueplads for belejringer og flere slag. Et af dem er det berømte udfald fra Fredericia d. 6. juli 1849.  

Slaget var et vendepunkt under 3-årskrigen, eller den 1. Slesvigske krig fra 1848-51. Danmark var i krig med slesvig-holstenerne, som på det tidspunkt havde belejret området udenom Fredericias volde, og det så umiddelbart ikke godt ud for de barrikaderede danskere. En lille håndfuld officerer under ledelse af general Rye ville det dog anderledes, og havde lagt en skarp plan, der skulle vende den danske krigslykke.

At forsvare Jylland mod fjenden

Man havde trukket store styrker kontrolleret tilbage, op gennem Jylland. Der var skærmydsler og bagtroppen var i kamp med forfølgerne, men man ville undgå et egentlig slag. Store fjendtlige troppestyrker fulgte efter general Rye og hans soldater. Planen var at trække sig tilbage til Helgenæs på Mols, hvor der er en meget smal landtange, og hvor general Rye havde forberedt befæstede skanser på et sted der var let af forsvare og svært at angribe. Sydspidsen af Helgenæs har dybt vand helt ind til kysten. Skibene lå klar, soldaterne blev sejlet til Fredericia og landsat, mens de fjendtlige tropper blev stående med en lang næse foran general Ryes skanser, ca. 150 km. væk fra Fredericia. Ad søvejen fik den danske hær tilført flere tusinde mand, og selvom det ikke gik slesvig-holstenernes næse forbi, så havde de ingen idé om, hvor mange soldater den danske styrke i Fredericia egentlig havde fået tilført.

Ryes brigade

Den mest kløgtige manøvre var dog, at de danske generaler planlagde at lave et udfald om natten, hvilket var helt uhørt på den tid. I ly af mørket sneg de danske soldater sig ud ad voldens porte og angreb de intetanende slesvig-holstenere. På trods af store mandefald på begge sider, så virkede overraskelsesangrebet, og det blev en historisk sejr, der markeres den dag i dag. Belejringen blev sprængt, de fjendtlige tropper længere oppe i Jylland risikerede at blive afskåret, kunne ikke få forsyninger og forstærkninger og måtte skyndsomst trække sig tilbage. General Rye selv faldt under kampene og det blev sidenhen et udtryk i den danske hær, at faldne soldater havde sluttet sig til general Ryes brigade. Også på andre måder blev han hædret. Der er opkaldt gader efter ham i 7 byer i Danmark og i Fredericia findes en plads og en bronzebuste til hans ære.

Hvad med de almindelige soldater?

Et af Fredericias vartegn er statuen af den tapre landsoldat. Den er opstillet på en lille plads lige udenfor porten gennem voldene til ære for det danske folk og de soldater, der risikerede deres liv i dette slag. Dette er første gang i verdenshistorien. Så vidt vides er det ikke sket nogen steder at man på denne måde har hædret de almindelige soldater og dermed jo egentlig det jævne folk med en statue af en anonym soldat. Statuen er lavet af Bissen og blev opstillet i 1859. Bissen var den tids førende kunstner og det var også ham, der lavede Istedløven, som står på en kirkegård i Flensborg til minde om slaget ved Isted.

Fæstningsbyen Fredericia har altså spillet en vigtig rolle i Danmarkshistorien og det er man med rette stolte af i byen. Hvis du besøger Fredericia 6. juli vil du f.eks. kunne opleve optog i byen, med aktører klædt i kopier af datidens dragter.

Oplev fortiden overalt i Fredericia

Er fortiden spændende, tænker du måske. Ja, det er den. Når du f.eks. på din tur gennem Fredericia kigger op og ser på gadeskiltene, så ser du navne som Bülow, Rye, de Meza og Lunding. Det er navnene på de fire vigtigste generaler og militærfolk fra Udfaldet fra Fredericia.

Jeg synes, at det er spændende, at en så ung by rummer så meget historie – og at meget af historien er synlig i hverdagen. Hvis du synes, at historie og især militærhistorie er spændende, så er Fredericia netop en rigtig god by at besøge. Det måske mest imponerende i byen er voldanlægget, som er blandt Nordeuropas største og mest velbevarede. Det er komplet med voldgrave, kanoner, bastioner samt raveliner, som er de halvmåneformede, fremskudte dele af en fæstning. Voldanlægget danner i dag en fredelig og smuk ramme om Fredericia midtby. 

Kanoner på Fredericias Voldanlæg – så kan de komme an…. Og det gjorde de så også.

At anlægge en fæstningsby på den måde Fredericia blev det, er imidlertid en undtagelse. Fæstningen kom før byen. I de fleste danske fæstningsbyer kom byen først, og fæstningen senere, fordi den skulle beskytte byen.

Voldene i Fredericia

Fredericias volde er grund nok til at besøge Fredericia. Det tidligere forsvarsværk fungerer i dag som et af Danmarks største parkanlæg. Tæt på 16 km stisystemer rundt om, over, igennem og på voldene giver rig mulighed for skønne naturoplevelser og gåture. I de senere år er træer i større og større grad begyndt at pryde de skrå græssider, men dengang volden fungerede som fæstning var der ingen træer. Det er heldigvis mange år siden, at volden har haft funktion som fæstning. Fæstningen blev nedlagt i 1909. På det tidspunkt var anlægget håbløst forældet og militært praktisk talt værdiløst. Volden har siden 1917 været fredet.

Volden er et skønt sted at tage familien med på tur både for de yngste, der sikkert gerne vil lege i naturen og for de lidt ældre, der bedre kan forestille sig, hvordan man i fortidens Danmark her kæmpede for landets ære. Hvis du er nysgerrig efter at høre mere om voldens fascinerende historie, vil jeg foreslå, at du går på tur med en guide, der kan gøre din vandretur endnu mere interessant. 

Fredericias volde og fæstningsbyen – openstreetmap.org.

Der gemmer sig også masser af historie inden for Fredericias volde. Hvis du kommer på den rigtige dag, så kan du endda møde historien i levende live. Borger 1849 er en forening af historisk interesserede personer, der er med til at levendegøre Fredericias historie med en form for rollespil. De giver opvisninger, hvor de illuderer personer, der kunne have levet i Fredericia i 1849 og tiden omkring slaget ved Fredericia. Hvis du vil være sikker på at opleve Borger 1849, så skal du komme til 6. juli-dagene den 5. og 6. juli, hvor du hvert år kan opleve dem i flotte kostumer i Fredericias gader.

Deltagere fra Borger 1849 kan du også opleve i andre sammenhænge, hvor de bidrager med historisk optræden og hjælper med at formidle byens historie. Det sker f.eks. når krydstogtskibe anløber Fredericias havn eller til store arrangementer som Tall Ships Race. Vil du gerne opleve Danmarks historie levendegjort, så kan Borger 1849 og Fredericia levere noget anderledes, hvor du som tilskuer kan føle dig inddraget. Det er en unik oplevelse, som jeg synes, at du skal unde sig selv.

Kanalbyen, Fredericia er mere end krigshistorie

Historien spiller uden tvivl en stor rolle, når man taler om Fredericia, men byen er meget mere end krigshistorie og fæstning. I dag er Fredericia en by med vokseværk, hvor der hele tiden sker nye ting. Der bor i skrivende stund omkring 51.000 mennesker i Fredericia Kommune, men det er et tal der stiger hvert år. Det er der en grund til. Fredericia er nemlig en by i rivende udvikling.

Fredericias udvikling kan du f.eks. se på havnen, hvor den nye bydel, Kanalbyen skyder frem. Dengang Frederik d. 3. grundlagde byen var det hans ambition at lave kanaler som en integreret del med stor inspiration fra Venedig i Italien. Du kan finde flere gode restauranter i Kanalbyen i Fredericia og en af dem er allerede en Michelin-restaurant, nemlig restauranten Ti Trin Ned, der i 2017 fik en stjerne.

Havnen i Fredericia er i det hele taget et sted med liv. Borger 1849 der jo optræder f.eks når et krydstogtskib anløber og anløb af krydstogtskibe er blevet en stor ting i Fredericia. Byen har en perfekt placering med smuk natur ved Lillebælt og en fjord og havn med tilstrækkelig dybde, der gør byen til en oplagt destination for krydstogtskibe – også fordi byen har så meget at byde på. Naturpark Lillebælt er en af Danmarks største naturparker. Fordi Lillebælt byder på stor variation med både lavvandede og dybe områder, skaber det gode rammer for verdens tætteste bestand af marsvin – altså af den svømmende slags. Dem oplever du naturligvis bedst på en hvalsafari fra enten Fredericia eller Middelfart.

Toppen af Lillebælt

Jeg vil slutte vores tur gennem Fredericia i højderne. For Fredericia er i kraft af sin placering start- eller slutdestination for de to broer over Lillebælt. Den nye bro, motorvejsbroen, er utvivlsomt den mest travle nu, men på den gamle bro kan du noget, som du ikke kan på den nye. På den gamle bro kan du komme på bridgewalking. Du kan gå henover den på brokonstruktionen i 60 meters højde. Af sikkerhedsgrunde skal det ske i grupper med guide. Fra toppen af broen er der en fantastisk udsigt over blandt andet den nye Lillebæltsbro, resten af Lillebælt, Fyn og Jylland. Det kræver en nogenlunde, god fysisk form, da hele turen giver dig 2500 meter i benene og du skal forcere en del trappetrin op og ned. Men hvis kroppen kan holde til det, så er det det hele værd. Du er naturligvis koblet til et sikkerhedssystem med wire, mens du går på broen. Sikkerheden er i top, når din guide fortæller om broens historie og arkitektur, hvordan den blev bygget og om den omkringliggende natur, mens du nyder den fantastiske udsigt fra toppen af broen.

Bridgewalking er en god måde at slutte en dejlig dag i Fredericia på, men kan du alligevel klare lidt mere kultur, så vil jeg foreslå at du slutter dagen i Middelfart, på museet CLAY. På CLAY kan du både besøge Skatkammeret med verdens største og fineste udstilling af kongeligt dansk porcelæn og i de andre sale se kunst-keramik gennem mange årtier – ikke mindst kan du i ro og mag nyde en dejlig kop kaffe i caféen med skøn udsigt ud over Lillebælt. Et fredfyldt sted at slutte en oplevelsesrig dag.

Billedlicenser:

Billede 1: “Hovedvagten og Prinsens Port.jpg” by Nico-dk is licensed with CC BY-SA 3.0. Cropped.

Billede 2: “Fredericia Denmark (32)” by wfeiden is licensed with CC BY-SA 2.0. Cropped.

Billede 3: Fra Openstreetmap. Public Domain.

Forfatter

Comments are closed.