Guideservice i Aarhus
Vælg den mest spændende guidede tur i Aarhus – eller send os dit helt eget ønske, så løser vi også det. Aarhus, Smilets by og den største by i Jylland. Her har du mange ture at lade dig inspirere til.
// List ?>-
- Sortering:
-
Marselisborg Slotshave
Guidet tur i Marselisborg Slotshave, som er åben for offentligheden, når slottet ikke er beboet af den kongelige familie.
Haven blev anlagt i engelsk stil samtidig med, at slottet blev opført i 1902. Men siden er haven blevet udvidet og ændret af flere omgange. Dronning Alexandrine var med til at udforme parkanlægget, da botanik og havearkitektur havde hendes store interesse. Hendes barnebarn, vores nuværende dronning, Dronning Margrethe, overtog slottet i 1967, og satte sit kunstneriske præg på haven.
Kom og deltag i en guidet tur. Jeg fortæller om slottets og parkens historie, og du ser havens mange kunstværker af blandt andre Prins Henrik, og ikke mindst et af de nyeste kunstværker, skulpturen "3 løver og 9 hjerter", som var Aarhus' gave til Majestæten på hendes 70-års fødselsdag. Vi kigger også på Rosenhaven, som består af gamle danske rosensorter.
Et guidet besøg i Marselisborg Slotshave er en super aktivitet for grupper og vil du udvide oplevelsen, kan du også blive guidet en tur i Mindeparken.
-
Skønne parker: Marselisborg Slotshave, Mindeparken, Forstbotanisk Have
Oplev aarhusianernes grønne åndehuller og nyd synet af Aarhus Bugt, Marseliesborg Slot og gamle træer med en engageret aarhusianer
-
Aarhus – størst og først
Flødebollen blev opfundet i Aarhus – blot een af flere "størst eller først i Aarhus" historier. Glæd dig, jeg har flere i ærmet
-
Historiske Frederiksgade – bag facaden i Aarhus
Historiske Frederiksgade bag facaden – byvandring i en charmerende del af det gamle Aarhus
-
Aarhus – fra vikingeby til moderne kulturmetropol
I selskab med en erfaren guide en cirka 2 timers rejse gennem Aarhus – fra vikingetid til moderne europæisk kulturmetropol
-
Det bedste af Aarhus
Gå en tur med mig og besøg Aarhus' mest populære attraktioner. Nyd de mange anekdoter undervejs på byvandring.
- Kunne du tænke dig at høre historier om de formidable vikinger – Aarhus's grundlæggere?
- Er du interesseret i at høre danskernes hemmelighed til, hvad der gør dem så lykkelige?
- Hvad med de seneste nyheder fra det danske kongehus?
- Og til sidst: Burde jeg bekymre mig om alle de fremmede mennesker, som bare smiler til mig, når går jeg ned ad gaden? Du kan være helt rolig, du er nemlig i Aarhus, også kendt som "Smilets by".
Denne byvandring dækker byens mest populære attraktioner:- Aarhus Domkirke – den største kirke i Danmark
- Latinerkvarteret – byens ældste, og alligevel mest livlige bydel
- havnen – som engang udelukkende var til industri, men i dag er genfødt som et hjem for moderne dansk arkitektur
- Vor Frue Kirke med den gemte skat under dens fundament – den ældste bevarede stenkirke i Norden
- ARoS – det moderne kunstmuseum med byens bedste landemærke "Your Rainbow Panorama"
- Vikingemuseet og meget mere.
OBS:
Vikingemuseet er lukket på helligdage
Vor Frue Kirke kan være lukket ved kirkelige handlinger. -
Universitetsbyen Aarhus
Spændende byvandring i Aarhus. Hvorfor er danske universistetsuddannelser så gode og Aarhus en fantastisk studieby. Det ved jeg
-
Den Gamle By i Aarhus
Hop ind i tidsmaskinen og nyd rundvisning på Danmarks bedste frilandsmuseum, hvor hver gade har sin helt egen historie at fortælle
-
Aarhus byvandring – Jyllands hovedstad
Aarhus' gamle centrum med Domkirken, den unikke kryptkirke i Vor Frue Kirke og Den Gamle By er absolut et guidet besøg værd
-
Aarhus, fra vikingetid til arbejderby og universitetsby
Aarhus' udvikling set fra åen til Universitetet
-
Aarhus by, afslappende køretur til byens skønne sights
Aarhus er en af Danmarks ældste byer, og samtidig en by i rivende udvikling. Det betyder, at der er masser af spændende historier at fortælle om Aarhus, hvad enten det handler om vikingetid, middelalder eller det moderne Aarhus.
Kulturelt og arkitektonisk er Aarhus en meget spændende by. Det oplever man nemt på en guidet tur med bus rundt i Aarhus?
Kom med på en guidet bustur, hvor du ser og hører historierne om Aarhus Domkirke, der er Danmarks største kirke, mens du sidder behageligt i bussen. Du vil også høre historier om vikingernes problemer med kristningen, om den katolske-protestantiske transformation og om, hvad den danske dronning og paven har til fælles.
Foruden Domkirken fortæller jeg også om rådhuset, kunstmuseet ARoS, det moderne kunstmuseum med byens bedste kendingsmærke "Your Rainbow Panorama". Tag elevatoren op til toppen og nyd byens smukke panorama i alle regnbuens farver.
Jeg fortæller også om universitetet, Marselisborg og Den Gamle By, hvor hver gade har sin helt egen historie at fortælle og hvor du kan opleve livet i en typisk dansk by fra det 16. til det 20. århundrede.
Har du specielle ønsker til rute, fotostop, eller andre stop undervejs, så tager jeg selvfølgelig hensyn til det.
-
Aarhus Nordre Kirkegård
Lad dig overraske af byens historie, set gennem de berømte aarhusianere, der ligger begravet på Aarhus Nordre Kirkegaard
-
Aarhus Ø og Aarhus Havn
Aarhus Ø vælter sig i arkitektoniske bygninger, vandaktiviteter og smagsoplevelser. Kom med på oplevelse i Aarhus' nye bydel
-
På tur i det kunstneriske Aarhus
Tag med på en spændende guidet tur gennem gaderne i Aarhus og oplev nogen af de ældste og nyeste kunstværker i byen
-
Aarhus – 1000 år til fods
Udforsk byen Aarhus' muligheder på spændende byvandring hvor jeg fortæller om alt, fra vikinger til ARoS. Nyd måske til sidst en kaffe
-
Dokk1 og Aarhus Havn
Oplev Aarhus Havn og se Nordens største folkebibliotek.
Vi starter på Dokk1, en ganske særlig bygning der rummer bibliotek og mange andre funktioner. Fra balkonen har vi udsigt over havnen samt nogle særlige gamle og nye bygninger, blandt andet Aarhus Ø.
Guiden vil fortælle om vikingernes enkle landingsplads og hvorledes havnen senere har udviklet sig.
På en runde på havnen vil vi se gamle bygninger, der har fået nye funktioner, men også fredede siloer, der stadig er i brug.
Vi vil se Jens Galschiøts nye skulpturgruppe, der illustrerer de gamle havnearbejderes vilkår. Guiden vil fortælle, hvordan håndteringen af gods har udviklet sig fra manuelt arbejde til containertransport.
-
Jul i Den Gamle By
Jul overalt i Den Gamle By – alle sanser udfordres. Jeg viser vej i den julesmykkede by til de hyggeligste steder. Jul som i gamle dage
-
Mange bække små – Aarhus Å
Guidet byvandring langs Aarhus Å. En smuk rute gennem byen til udmundingen i havnen, med lokal guide der kender alle historierne
-
Aarhus Domkirke – en smuk kirke med interessante historier
Aarhus' ældste bygning. Hør de mange spændende historier om personer, udsmykninger, tro og hvad tårnvagtens opgave var
-
I øllets tegn
Tag med på eventyr i øllens verden i Aarhus, når vi tager fra Ceresbyen til byens mange forunderlige øldestinationer
-
Hvad lavede vikingerne i Aarhus
En byvandring i det inderste Aarhus, hvor vi finder ud af hvad vikingerne egentlig lavede i Aros – der var datidens navn for Aarhus.
I 1200 år har Aarhus centrum ligget det samme sted, men det allertidligste af byen lå cirka tre meter under det gadeniveau, vi kender i dag. Alligevel er der stadig steder i byen, der synligt indikerer byens afgrænsning i vikingetiden. Andre steder har arkæologiske udgravninger afdækket vikingernes historie i Aros.
Sammen går vi gennem byen og finder tegn fra det allertidligste Aros og jeg fortæller naturligvis historien. Vi får kastet lidt lys over, hvad der måske skete i Aarhus' gader for mere end 1000 år siden.
Hvis turen foregår i dagstimerne, besøger vi det lille vikingemuseum i kælderen under Nordea Bank, Skt. Clemens Torv. Vejen kan også lægges forbi kryptkirken under Vor Frue Kirke.
Turen tilrettelægges efter jeres ønsker.
-
Moesgaard – på cykel fra Aarhus
Fra Aarhus til Moesgaard, en af de fineste cykelture i Danmark og en fantastisk måde at udforske skoven omkring Aarhus på
-
Marselisborg – Mindeparken og Mindelunden
Engageret guide fortæller om Mindeparken og Mindelunden i Aarhus, om historien, om planter og bygninger
-
Aarhus' gader og deres forunderlige navne
En byvandring gennem den centrale del af Aarhus afslører gadenavne, der alle gemmer på en god historie. Den fortæller jeg
-
Historiske Vestergade – bag facaden
Aarhus' historiske Vestergade er hverdagens mangfoldige historie: kongelig fæstning, spedalske, hemmelige gårde, fabrikker og håndværk
-
Krydstogtbesøg i Aarhus
Byvandring specielt til krydstogtgæster!
På denne byvandring i centrum har du mulighed for at få det bedste af det bedste med fra Aarhus på nogle få timer. Mød dem, der er en del af byen, og besøg de steder, som har stor betydning for os aarhusianere i hverdagen. Se også de flotte bygninger, som bare er et "must", når man besøger Aarhus.
Jeg sørger for, at du oplever byens puls, dansk hygge og kærlighed. Kom med og oplev gadekunst, specielle ting og flotte butikker i Latinerkvarteret, puls på gågaden, Storetorv og åen!
Få gode tips til resten af din tid i byen, såsom hvor du kan få en dejlig kop kaffe, et godt glas vin eller en pølse ved den traditionelle pølsevogn?
Husk dit kamera! På denne byvandring kan du få billeder med hjem, som ikke vises i turistkatalogerne!
Aarhus – guidede ture
Aarhus er en stor universitetsby, og de mange unge mennesker gør byen sprælsk og levende. Både på universitetets område og langs med åen og på alle de caféer og barer, der lokker langs den genskabte Aarhus Å. Seværdigheder og spændende steder ligger tæt. Overalt på en byvandring vil du møde både byens borgere, studerende og turister fra hele verden. Der er altid liv og glade dage i Aarhus, og det er ikke uden grund, at Jyllands største by har fået tilnavnet Smilets by.
Aarhus har rigtig mange gode og spændende sights, der er et besøg værd med eller uden guide. Der er arkitektur, museer, historiske monumenter og hippe kvarterer flere steder i byen. En byvandring med guide vil føre dig til de steder, der interesserer dig mest. En guidet tur vil også sikre dig, at du lærer stedets detaljer og finurligheder at kende. Du kan frit vælge mellem alle vores guider i Aarhus, booke direkte og få hurtigt svar.
Vælg mellem en byvandring rundt i et af byens mange forskellige kvarterer eller parker, en guidet tur på cykel i den skønne natur eller midtby, en rundvisning i Den Gamle By eller en bustur rundt til byens attraktioner. Din guide sikrer, at du oplever alt det bedste og at du kommer lige derhen, du gerne vil og får alle de gode historier med.
Aarhus, Jyllands største by
Aarhus er Jyllands største by og en storby, om end den sammenlignet med internationale storbyer er lille. I Aarhus går udviklingen hurtigt, tempoet er højt og havneområdet strutter af moderne byggeri i glas og stål. Heldigvis har byen bevaret den karakteristiske danske hygge i bykernen. Latinerkvarteret er virkelig et besøg værd – men hvor ligger det? Hvad skal man vælge, hvis tiden er knap? En guidet tur eller byvandring med en professionel guide kan være den hurtigste vej til det bedste af Aarhus. Hvis du har lyst, kan du bagefter gå på strejftogt mellem de attraktioner og seværdigheder, som interesserer dig mest.
Museer og kultur i Aarhus
DOKK1 og kunstmuseet AroS med Olafur Eliassons “Rainbow Panorama” er to centrale landemærker i Smilets by. Købstadsmuseet Den Gamle By nok er Aarhus’ største seværdighed. Lige ved siden af ligger den botaniske have med de store væksthuse, hvor man kan vandre igennem klimazonerne fra tempereret til tropisk og fra regnskov til ørken og hvor man kan se vanilje hænge fra orkidé-ranker, se kaffetræer, engletrompeter, drageblodstræer og meget andet.
Marselisborg
I Marselisborg, i byens sydlige udkant, ligger dronningens sommerresidens, Marselisborg Slot. Slottet er omgivet af en slotspark, den Forstbotaniske have med træer fra hele verden og en mindepark for de faldne i 1. verdenskrig. Længere nede mod syd, forbi Dyrehaven og igennem de smukke Marselisborg skove, går det videre til Moesgård Museum, hvor man blandt mange andre ting kan se Grauballemanden, et enestående og fuldstændig fantastisk velbevaret moselig tilbage fra jernalderen. Det nye Moesgård Museum ligger meget naturskønt og smukt indpasset i landskabet, en usædvanligt vellykket struktur i græs og beton. Hvis du er interesseret i arkitektur, så er det hele turen værd bare at se museet udefra. Men giv dig tid til at opleve museet indefra. Det er et besøg værd.
Aarhus bymidte
Tilbage i byen er anbefalingen at besøge Aarhus’ meget hyggelige, gamle bykerne. Den byder på mange små og store seværdigheder. Latinerkvarteret ligger nord og vest for domkirken, som er den højeste og længste kirke i Danmark. Domkirken ligger helt centralt i det historiske Aarhus og herfra er der kun kort afstand at gå til alle de vigtigste seværdigheder i midtbyen. Domkirken er indviet til søfarernes skytshelgen Skt. Clemens. Det passer rigtig godt, for Aarhus har Danmarks største havn, målt i volumen af gods.
Direkte ved siden af domkirken ligger det smukke Aarhus Teater. Kun et stenkast derfra, fra Clemens Bro kan man se ned i den åbne Aarhus Å. Det er også her, man kan blive en del af det spændende og mondæne caféliv langs åen. Et oplagt sted at studere aarhusianere der slapper af i godt selskab. Om sommeren er der virkelig trængsel og et mylder af unge mennesker der hygger sig.
Skolegade har altid været et yndet sted for tørstige sjæle på jagt efter et vandhul. Gaden går fra domkirken og helt ned til åmundingen og havnen. I Smilets by er der selvfølgelig også uartige historier fra Skolegade, og dem kender guiden.
Latinerkvarteret
Også Latinerkvarteret er gået fra at være centrum for byens bohemer og flippere til at være mondænt. De små butikker i de små gamle huse er der selvfølgelig stadigvæk, brostenene er der endnu, men for biler er der adgang forbudt. Latinerkvarteret i Aarhus er blevet istandsat på smukkeste vis og i sommeraftenerne driver duften af eksotiske krydderier ud fra de mange små caféer og spisesteder. Vores guider i Aarhus har et levende hjerte for byen, som banker for at fortælle nogle af alle de spændende historier, der er at fortælle om Aarhus.
Vi siger med glæde oplev Aarhus med Guideservice Danmark og vores guideservice Aarhus.