Lissabon oser af historie og det er en historie, som de fleste danskere ikke kender ret meget til. Måske er det fordi Portugal altid har været gemt lidt væk, nede i Europas nederste venstre hjørne. Oprindelig blev byen grundlagt i år 1200 f.Kr. af fønikerne og har siden da været besat af både romere, visigotere og maurere. Først i 1147 blev Lissabon indtaget af Portugals første konge D. Alfonso I, og har siden 1255 været Portugals hovedstad.

Opdagelsesrejser sydpå

Lissabons storhedsperiode begyndte i 1400-tallet, da portugisiske kaptajner under ledelse af Prins Henrik Søfareren opdagede Madeira (1419) og Azorerne (1427). I starten af 1440 udviklede portugiserne en ny og bedre type sejlskib (Caravela'en) med trekantede latinske runde sejl. Nu kunne de store ekspeditioner for alvor begynde.

I 1445 nåede man til Senegal, i 1446 til Guinea og Sierra Leone, i 1457 til Gambia, i 1460 til Kap Verde. I 1470 går portugiserne i land i Ghana, hvorfra der begyndte at strømme guld til Portugal.

Det skal have taget 12 år at overvinde sømændenes frygt for at sejle syd for de Kanariske Øer, og det var under alvorlige trusler, at kaptajnerne blev tvunget til at sejle længere ned langs den afrikanske kyst. De menige søfolk på Prins Henrik Søfarerens tid troede fuldt og fast på, at de aldrig ville komme hjem igen men ville ende i kogende vand i et stort vandfald. Stedet var, troede de, også befolket af store havvæsener, som slugte skibene. Jo længere sydpå de kom, jo varmere blev det, og det måtte være varmen fra helvede, de kunne mærke.

Søvejen til Indien

Det hele kulminerede, da Vasco da Gama opdagede søvejen til Indien i 1498 og Pedro Alvaro Cabral Brasilien i år 1500. Portugal var nu en af verdens førende sejlfartsnationer og pengene strømmede ind. Det er specielt i Lisabon i bydelen Belém, vi ser tydelige spor fra denne tid. Her anlagdes havnen, hvor skibene lagde til og fra, og kongen lod bygge snart et kloster ved floden.

Jeronimo-klosteret blev grundlagt i 1502 og er et enestående eksempel på den specielle portugisiske "manuelinske" stil. Stilen fik navn efter den konge, der regerede og byggede i den første store blomstringstid, nemlig perioden 1490 – 1540 og klosteret kan ses på billedet ovenfor. Det tog næsten 100 år at bygge det færdigt. I kirken hviler flere portugisiske konger, bl.a. netop Kong Manuel I som lod bygge klosteret, ligesom der findes sarkofager for Vasco da Gama og Portugals nationaldigter Luis de Camões 1525 - 1580.

Belém bør man ikke forsømme

Neden for klosteret ved Tejo-flodens bred ligger Belém-tårnet. Det er et manuelinsk-gotisk fæstningstårn, som blev opført mellem 1514-1520 til minde om Vasco da Gama og byens skytshelgen São Vicente. Dengang det blev opført, lå det ude midt i floden. Der var det med til at sikre indsejlingen til Lissabon og fungerede samtidig som fyrtårn og pejlemærke. Pga. erosion ligger tårnet i dag helt inde ved bredden og en gangbro fører over til indgangen. Tårnet er fyldt med dekorationer. Prøv at se om du kan finde skulpturen af et næsehorns hoved, som er placeret under en af bartizanerne. Skulpturen menes at afbilde et virkeligt eksemplar, der i 1513 blev sejlet til Lissabon fra Indien og foræret til kongen. Senere skænkede den portugisiske konge næsehornet til Paven, men udstoppet, for næsehornet døde desværre under transporten.

Ikke langt fra Belém-tårnet ligger Søfarermonumentet. Det gigantiske monument blev opført i 1960 i anledning af 500-året for Prins Henrik Søfarerens død (1394 – 1460). Det er lavet i beton og kalksten og har form af en Caravel (caravela-skibet blev brugt af portugiserne i 14 og 1500-tallet) med tre sejl. Der er 32 figurer på monumentet, som alle er personer fra opdagelsesrejsernes tid. Forrest står Prins Henrik Søfareren med en kopi af en caravel i hånden.

En kulinarisk rejse og de lækreste klosterkager fra Belem

1834, så munkene sig nødsaget til at tjene penge på anden vis og begyndte at sælge kager til dem, der besøgte Belém. Ikke længe efter blev opskriften solgt til en portugisisk købmand, som valgte at tage patent på den. Det er stadig hans familie, som ejer konditoriet i dag. Det er muligt at nyde kagen i selve konditoriet eller at købe den med, men den smager bedst lun med et drys kanel på. En kopi af kagen sælges overalt i hele Portugal men hedder så en ”Pastel de Nata”, altså en flødepastel.

Man kan sagtens få en hel dag til at gå i Belém, for foruden monumenterne findes der også flere museer, bl.a. Karet-museet, med alle de mange flotte kongelige kareter. Men der findes jo meget mere at opdage, og hvis det har interesse, så hjælper jeg gerne.

Lissabons historiske centrum

Mens at Belém er dedikeret 1500-tallet, så er centrum af Lissabon fra den anden halvdel af 1700-tallet med et islæt af gamle borge og kirker. Lissabon var i 1755 udsat for et meget kraftigt jordskælv, som faktisk kunne mærkes helt ind i Spanien. Det betød desværre, at mange bygninger styrtede sammen eller brændte, og den nye statsminister Marques de Pombal byggede byen op i en helt ny stil. Bydelen kaldes for Baixa og har et retlinet gadenet med lange arkader. Mange af gaderne fik navne såsom Sølvgaden, Handels-gaden, Told-gaden etc. og foruden banker, ministerier og regeringskontorer ligger her også et væld af elegante forretninger.

Gågaden Augusta-gade

Den berømte gågade Augusta-gade fører ned til Handels-pladsen "Praça do Comercio" igennem den mægtige triumfbue og den er fyldt med restauranter. Bevæger du dig lidt ud i sidegaderne ligger der også her mange restauranter, hvor portugiserne selv går hen, og hvor de ofte bestiller dagens ret til frokost.

En af gaderne herfra fører op ad São Castelo-højen. Det er bl.a. denne vej, at den berømte sporvogn nr. 28 kører. Jeg plejer at gå op, for så kommer man både forbi den gamle Katedral fra midten af 1100-tallet og det fantastiske udsigtspunkt Portas do Sol.

Oppe på toppen ligger så São Jorge-borgen. Den blev bygget af muslimer omkring år 1050. Borgen var den sidste defensive højborg for den elite, som boede på borgen. Det var bl.a. den mauriske guvernør, hvis palads lå lige i nærheden samt byens administrative elite, hvis huse stadig kan ses i den arkæologiske udgravning.

Dette var det sidste område de kristne portugisere erobrede tilbage fra maurerne i 1147, og hvor maurerne klarede at holde skansen i 17 uger, inden at de overgav sig. Herfra er det så muligt at gå nedad igen, men denne gang igennem det gamle kvarter Alfama. Alfama er et af de ældste og mest typiske bykvarterer i Lissabon. Navnet Alfama stammer fra det arabiske navn Al-Hamma, som betyder bade eller springvand. Alfama ligger oven på et område med mange naturlige kilder, som bl.a. giver vand til fontænerne.

Alfama og Fado

- her finder man den portugisiske folkesjæl.

Området er som en lille landsby og er mest kendt for sine restauranter og Fado-huse samt sine helgener, bl.a. Santo Antonio, Lissabons uofficielle skytshelgen, som fejres d. 12/13 juni. Gaderne fyldes med folk, der er optog og der grilles sardiner på alle gadehjørner. Der er massebryllup i Katedralen, da Santo Antonio også er kendt som en Kirsten Giftekniv. I Alfama fejres Santo Antonio dog i hele juni måned på ægte portugisisk vis.

Det er også i Alfama, at de mest berømte Fado-huse ligger. Fado er for Portugal, hvad flamingo er for Spanien - et kultursymbol.

Fado er fuld af sjæl og denne nationale musikform kommer fra mange forskellige indflydelser. Fra Brasilien, fra maurernes sange, de afrikanske slavers sange og mange andre kilder der nu er glemt og forsvundet i historiens tåger. Fado kan spores tilbage til 1820’erne, men har sandsynligvis en meget ældre historie.

Populært opfattes Fado som en musikform karakteriseret ved klagende melodier og tekster. Ofte med temaer som havet, de fattiges tilværelse eller kærligheden til Lissabon og fædrelandet. Jeg kan helt klart anbefale at besøge en fado-bar eller restaurant i Alfama. Det er dog vigtigt at vide, at man skal være helt stille, mens der synges. Fado-sangerne er meget temperamentsfulde, og hvis folk ikke lytter til musikken, holder de helt enkelt op med at spille og synge. Man må dog godt synge med. Derfor er det en ekstra oplevelse at gå de steder, hvor portugiserne selv går, for de lever sig 100% ind i sangene.

Portugisiske kakler - blå keramik af fineste slags

I Alfama er rigtig mange af husene dekorerede med kakler, noget som man i øvrigt bruger i hele Portugal. Det er oftest håndmalede, glaserede og farverige kakler, som findes både udvendigt og indvendigt, i og på kirker, paladser, almindelige huse, skoler, restauranter, barer samt tog- og metrostationer. Temaerne spænder fra historiske episoder, mytologiske scener, religiøse motiver samt en bred vifte af dekorative elementer.

På portugisisk hedder de "azulejo", og ordet stammer fra arabisk og betyder "lille poleret sten". De portugisiske kakler findes verden over og vidner om, hvor vidt den portugisiske kultur og historie har sat sit præg.

Maurerne indførte kaklerne til Spanien i 1300-tallet. I 1498 rejste den portugisiske Kong Manuel I til Spanien og blev så betaget af de vidunderlige spansk-mauriske kakler, at han besluttede sig for, at udsmykke og dekorere sin bolig i Portugal på samme måde, som de bygninger han besøgte i Zaragoza, Toledo og Sevilla. På den måde gjorde den spansk-mauriske kakkel sit indtog i Portugal. Senere udviklede portugiserne deres egen kakkel, som ofte er malet i blå og hvide farver, og i slutningen af 1700-tallet åbnede den første fabrik i Lissabon. Er du interesseret i at vide mere om disse specielle kakler, så kan du besøge kakkelmuseet "Museu Nacional do Azuleijo", som ligger en halv times gang fra Alfama.

- det og meget mere

Det her er bare et lille udpluk af, hvad Lissabon har at byde på. En spændende by, som sammen med en sympatisk befolkning og et dejligt klima det meste af året, bare venter på at blive udforsket. Som guide vil jeg meget gerne vise Lissabon frem og fortælle mere. Jeg kan selvfølgelig mere, end Lissabon så prøv at spørge - og Guideservice Danmark har også nogle flere turbeskrivelse til ture i Portugal.

Vi siger med glæde oplev Lissabon med Guideservice Danmark og Annette, vores guide i Lissabon.

Fotos
Søfarermonumentet i Belem. Foto: Annette
Klosterkage fra Belém. Foto Annette
Augusta gaden. Foto: Annette
São Jorge-borgen. Foto: Annette
Fest og frokost i Alfama. Foto: Annette
Fado i Lissabon. Foto: Annette
Kakler i Alfama. Foto: Annette
Annette, guide i Lissabon. Foto: Annette