Alle byvandringer med Guideservice Danmark
XXX XXX
// List ?>-
- Sortering:
-
Holmen – Flådens område, der har fået nyt liv
Fra papirøen til Ny-holm
Vi ser på de gamle militære bygninger, som har fundet nyt liv i dag.
Vi ser på kanonbådsskurene og de hyggelige små gemmesteder på vej til Nyholm, hvor der stadig saluteres morgen og aften for Rigets Flag.
Jeg fortæller om de dramatiske begivenheder under besættelsen, hvor den danske flåde sænkede sig selv i 1943 og selvfølgelig om Slaget på Reden i 1801.
Det er muligt at sejle over med de gule færger til Nordre Toldbod med Kastellet og Amalienborg rundt om hjørnet. Man kan også sejle tilbage til Nyhavn.
-
Storms Pakhus og havnens finurligheder
Oplev hvordan kultur, arkitektur og åbne rum smelte fint sammen i en helt ny, attraktiv bydel i Odense. I samarbejde med Storms Pakhus
-
Krydstogtbesøg i Aarhus
En smilende tur med hygge og bevis på, at danskere er blandt de lykkeligste folk i verden. Få det bedste af det bedste med fra Aarhus
-
Historisk byvandring i moderne Vejle
Spændende historisk byvandring i Vejle fra oprindelig handelsplads til moderne handelsby med smuk, ny arkitektur og fremsynethed
-
I øllets tegn
Tag med på eventyr i øllens verden i Aarhus, når vi tager fra Ceresbyen til byens mange forunderlige øldestinationer
-
Jul i Den Gamle By
Jul som i gamle dage – tag med i Den Gamle By og oplev jul til alle tider.
Du kan sende historiske julekort, se købmandsgårdens juletræ fra 1864, prøve kræfter med flettede julehjerter, lade dig friste i de utallige boder eller lytte til julemusik i de flot pyntede stuer.
Når mørket sænker sig, og gaslygterne tændes, indfinder julestemningen sig – godt hjulpet på vej af bagerens få ægte peberkager og andre julekager. Efter en kold og fornøjelig køretur i hestevogn på brostenene luner det med et glas dampende gløgg.
Broderiforretningen tilbyder opskrifter på pakkekalendere og juletræstæpper, den lille pige med svovlstikkerne frister en kummerlig skæbne, og hattemageren lægger sidste hånd på årets postkort. Tag med tilbage til "jul – til alle tider" – lad dig overraske og begejstres.
Jeg tager dig med til udvalgte steder i julebyen, og der vil være tid på egen hånd til juleindkøb, forplejning og besøg i husene efterfølgende.
-
Det nyklassicistiske København – spor i arkitekturen
En byvandring i København med fokus på smukke bygninger, som man let kan overse, fordi butikker og mennesker fanger ens blik
-
Vejle gennem 1000 år – fra middelalder til i dag
Byvandring i Vejle indre by. Bliv klogere på Vejles historie og udvikling og oplev den hyggelige Vejle midtby. Lær Vejle at kende
-
Det skønne Gilleleje – havneby med charme
Oplev min by Gilleleje. Frokost på havnen, en historisk gåtur og kirken, hvor danske jøder skjulte sig, før de blev smuglet til Sverige
-
Havnefronten i Vejle og byens udvikling gennem 200 år
Byvandring i den østlige del af Vejle. Et skønt mix mellem ny og gammel arkitektur som kvarteret Østerbo, Bølgen og Fjordenhus
-
Kolera, pest og epidemiernes betydning for Københavns udvikling
Epidemierne og København – kolera, pest, tyfus og byens udvikling
Året er 1853 og den første melding om, at byen er ramt af kolera, tikker ind. Dette er begyndelsen til endnu en epidemi i byen, der både tidligere og op gennem tiden også har været ramt af pest, tuberkulose, polio og her til sidst af corona.
-
Aarhus Ø og Aarhus Havn
Aarhus Ø vælter sig i arkitektoniske bygninger, vandaktiviteter og smagsoplevelser. Kom med på oplevelse i Aarhus' nye bydel
-
Nørrebro – engang et arbejderkvarter
Oplev arbejderens Nørrebro, multi-etniske Nørrebro, Assistens Kirkegård, sidste hvilested for blandt andre H.C. Andersen og Kierkegaard
-
Rundt om H.C. Andersen
Oplev H.C. Andersens Odense, nogle af hans eventyr og sange. Vi gør det til en fælles oplevelse på og efter byvandring, måske cafébesøg
-
Aalborg til fods
Oplev Aalborg til fods! Tag med på en spændende guidet tur gennem byens historie, kultur og skjulte perler. Book din guidede tur nu
-
Byvandring i Fredericia
Byvandring i fæstningsbyen Fredericia. En skatkiste af Danmarkshistorie og gode fortællinger.
Stort tænkt af Frederik III i 1650 til forsvar af Jylland og for at hindre besættelse af Fyn og Sjælland. Det skulle vise sig at være meget vanskeligt!
Frederiksodde var sumpet, og ingen ville bo der frivilligt. Landsbyer blev sløjfet og indbyggerne tvangsforflyttet. Men mere skulle gøres, så kongen gav asylret, trosfrihed og skattefrihed for at tiltrække inden- og udenlandske mennesker til at befolke byen og give husly til soldaterne, dyrke tobak og brygge øl.
Kom med på byvandring i Fredericia og på voldene, hvor vi kommer gennem næsten 400 år med garnisoner, stærke trossamfund, krig og fred. Byen er levende historie og fredericianerne lever den med kanoner og fester.
-
Fæstningsbyen Fredericia – spektakulær historie
Hyggelig byvandring igennem den historiske by Fredericia. Se også voldanlæggene, som er Nordeuropas bedst bevarede fæstningsanlæg
-
Bornholm – Byvandring i Hasle
På byvandring ser vi på, hvad det er, der gør Hasle så attraktiv, at det får indbyggerne til at sige: Det er svært at være sur i Hasle!
-
Hyggelig byvandring i Ebeltoft
Danmarks ældste købstad. Gamle, brostensbelagte gader og charmerende bindingsværkhuse. Fregatten Jylland, Maltfabrikken, Glasmuseet
-
En tur langs Odense Å i H.C. Andersens fodspor – med sejltur på åen
Børnevenlig tur langs Odense Å i H. C. Andersens fodspor med en passioneret fortæller. Vi slutter med en dejlig sejltur med Åfarten
-
Det bedste af Aarhus
Gå en tur med mig og besøg Aarhus' mest populære attraktioner. Nyd de mange anekdoter undervejs på byvandring.
- Kunne du tænke dig at høre historier om de formidable vikinger – Aarhus's grundlæggere?
- Er du interesseret i at høre danskernes hemmelighed til, hvad der gør dem så lykkelige?
- Hvad med de seneste nyheder fra det danske kongehus?
- Og til sidst: Burde jeg bekymre mig om alle de fremmede mennesker, som bare smiler til mig, når går jeg ned ad gaden? Du kan være helt rolig, du er nemlig i Aarhus, også kendt som "Smilets by".
Denne byvandring dækker byens mest populære attraktioner:- Aarhus Domkirke – den største kirke i Danmark
- Latinerkvarteret – byens ældste, og alligevel mest livlige bydel
- havnen – som engang udelukkende var til industri, men i dag er genfødt som et hjem for moderne dansk arkitektur
- Vor Frue Kirke med den gemte skat under dens fundament – den ældste bevarede stenkirke i Norden
- ARoS – det moderne kunstmuseum med byens bedste landemærke "Your Rainbow Panorama"
- Vikingemuseet og meget mere.
OBS:
Vikingemuseet er lukket på helligdage
Vor Frue Kirke kan være lukket ved kirkelige handlinger. -
Odenses middelalderlige klostre
Oplev en vidende og engageret guide fortælle om klostrene og deres funktioner i middelalderens Odense
-
Odense i H.C. Andersens fodspor
Følg H.C. Andersen rundt i Odenses gader. På byvandring får I alle de gode historier om bygninger, steder og naturligvis hans opvækst
-
Byvandring Ribe
Har du lyst til at opleve historisk stemning på egen krop Så kom med! Oplev en levende historietime gennem Ribes gader og stræder
-
Frederiksbergs lyksaligheder
Frederiksbergs lyksaligheder. En lystvandring omkring Frederiks Bjerg, også kaldt Valby Bakke
-
Gerthasminde – Odenses engelske havekvarter
Gerthasminde i Odense er et unikt, bevaringsværdigt kvarter kendt som "Det Engelske Kvarter". Her møder du enestående arkitektur skabt især af arkitekten Anton Rosen, der har haft stor betydning for Odense.
Ideen om havebyer opstod i England i slutningen af det 19. århundrede. Oplev hvordan tolkningen af konceptet om havebyer udmøntede sig i dette spændende kvarter i Odense.
Kvarteret byder på hyggelige veje, frodige haver og huse med smukke detaljer, der fint formidler havebyens atmosfære. De rolige gader og stemninen med de tætte haver skaber en idyllisk og næsten engelsk stemning, hvor man kan forestille sig, at tiden står stille.
I Gerthasminde går historie og fredelig charme hånd i hånd og kvarteret er for mange en skjult perle midt i Odense. En byvandring her er en oplevelse af både kultur, æstetik og ro.
-
Grønne pusterum og sjove legepladser
Grønne åndehuller og skjulte legepladser i Odense – en guidet time i børnehøjde for voksne, gerne med barnevogne
-
Byvandring i besættelsens Esbjerg
Følg sporene efter sabotage, skyderier og nazistisk terror på en byvandring gennem besættelsestidens Esbjerg
-
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i hovedstaden
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i det historiske København. Vi starter på Slotsholmen, magtens centrum
-
Frederiksstaden med de flotte palæer
Kong Frederiks nye bydel uden for Københavns byport med Amalienborg og den flotte Amalienborg slotsplads
-
Aarhus' gader og deres forunderlige navne
Hvorfor hedder gaderne i Aarhus det, de hedder. Det afslører jeg for dig på denne byvandring i det centrale Aarhus.
Vi går blandt andet på Møllestien og Blegdammen, der er nogle af byens bedst bevarede gamle gader med smukke – og nu dyre – byhuse.
Hvorfor hedder kunstmuseet ARoS og hvorfor hedder det Dokk1? Det kan jeg fortælle dig.
Det er ikke altid så let at gennemskue, hvorfor gader og bygninger får de navne, de gør. Lad mig fortælle dig historierne, så dine kommende ture i byens centrum får et nyt twist.
-
Byvandring i Sønderho, Fanø
Oplev Sønderho, den smukke og charmerende lille by på Fanø, hvor en stor del af husene er fredede. Kom med og hør historierne
-
Københavns største udendørs galleri
Oplev Nordvests farverige gadekunst på en byvandring med værker af bl.a. HuskMitNavn og Spyo. Tag med!
-
Aarhus – fra vikingeby til moderne kulturmetropol
I selskab med en erfaren guide en cirka 2 timers rejse gennem Aarhus – fra vikingetid til moderne europæisk kulturmetropol
-
Hyggelig byvandring i Aalborg
Byvandring i Aalborg, en af Jyllands mest fascinerende byer. Fra vikinger over middelalder, til renæssancen og frem til vor tid
-
Himmerlands hovedstad Aars
Et besøg i Aars starter lidt udenfor byen ved Borremosefæstningen. Heromkring startede næsten alting. Hertil kunne man sejle. Hertil kunne man rejse.
Efter et besøg ved Borremosefæstningen vil vi efter en kort køretur kunne besøge Års til fods. Fra fortid over kunsten til nutiden i Års. Kunstneren Per Kirkeby har sat sit præg på Års. Aars opleves bedst til fods, så vi vil tilbagelægge de ca. 3 km fra Nutidsmuseet til Vesthimmerlands museum i roligt tempe og undervejs ser vi på Per Kirkebys bygningsværker og jeg fortæller om byens liv. Museerne rummer indsigt i meget af områdets udvikling. Fra et af Danmarks største fund, Gunderstrup Karret til de mest almindelige i vor tid.
-
Odense Havn – rå mursten og nye drømme
Tag med på en guidet tur i Odense Havn, hvor industri møder moderne byliv. Start ved Storms Pakhus – afslut med gratis drikkebillet
-
København, Nordens Rom
København er ikke bare Danmarks hovedstad. København er byen som forsøgte at brande sig selv som en ny fredens metropol
-
Oplev dejlige Langeland
En herlig dag på flotte Langeland. Du oplever hatbakker, et rødt slot, vilde heste, smuk natur, Rudkøbing og Tranekær – og lidt til
-
Københavns ældste aktive kirkegårde
Smuk og spændende tur på Københavns ældste aktive kirkegårde, Garnisons- og Holmens kirkegårde, begge smukke parkområder
-
København backstage. Kom bagom de klassiske highlights
Oplev København Backstage: Gå bagom kulisserne!
Er du klar til at se København fra et anderledes perspektiv? Glem alt om de klassiske turistattraktioner – denne byvandring gennem middelalderbyen tager os backstage.
Vi begynder foran Statuen af H.C. Andersen på Rådhuspladsen og dykker straks ned i H.C. Andersens København med Skt. Pederstræde, hvor vi besøger det "Hvide bibliotek", oplever gamle gårdmiljøer og undervejs hører du den fascinerende beretning om "Pornokrigen" i 1970.
Vi møder byens sjæl og dens kontraster, når vi går gennem det gamle forlystelseskvarter, passerer spøjse caféer og interessante gallerier. I domkirken hilser vi på Thorvaldsens smukke kristusfigur, og vi besøger det gamle universitetsbibliotek med fængslet for uvorne studenter.
Vi passerer Rundetårn, som engang rummede Den Kgl. Bog- og Kortsamling, og som H.C. Andersen var en flittig gæst i.
Vi oplever det moderne København og besøger blandt andet Filmtaget hos Det Danske Filminstitut.
Tilbage på gaden møder vi autentiske perler, såsom Københavns ældste værtshus. På Strøget krydser vi den bilfrie oase Gråbrødre Torv med masser af hygge og caféer.På den sidste etape kommer vi forbi den legendariske "Cafe Gl. Torv – Huset med det grønne træ", hvor Lenin spiste frokost med danske socialister, inden vi afslutter turen tilbage på Rådhuspladsen.
-
Byvandring Esbjerg
Oplev Esbjerg, hvor byens alder ikke er en forhindring i forhold til byens historie og kultur
-
Søren Kierkegaards København
2013 var 200 års jubilæum for Søren Kierkegaards fødsel. Lær filosofen bedre at kende på informativ byvandring i København
-
Oplev Søfartsbyen Svendborg
Bolværksmatroser og byens gæster søger mod havnen for at snuse til magien. Jeg fortæller de gode historier, der ligger gemt overalt
-
Odense – fra motorgade til spændende boligkvarter og skønne åndehuller
En dejlig byvandring i Odense, som viser lidt af alle sider af byens historie – fra historisk kvarter og motorvej til nyt boligkvarter
-
Smuk byvandring på Frederiksberg
På en to timers guidet byvandring fortæller jeg historien og historierne og tager jer også med på guidet tur ind i den smukke Frederiksberg Have, som var "legeplads" for kongerne Frederik IV og Frederik VI.
Jorden på Frederiksberg var ikke særlig frugtbar. Christian IV ødelagde ellers landsbyen Solbjerg og etablerede marker for at dyrke afgrøder til brug ved hoffet. Men det var ikke nogen succes. Så blev hollænderne tilkaldt, for de var jo de rene eksperter til at dyrke grønt. Heller ikke de kunne få jorden til at yde tilfredsstillende.
Men at forvandle Frederiksberg til et forlystelsesområde var nøglen til succes, selv om det jo slet ikke var planen. Takket være den kongelige tilstedeværelse var det faktisk det, der skete.
En guidet tur der er en super aktivitet for grupper på oplevelse.
-
Koldings gamle bymidte og markante bygninger
Byvandring i Kolding med fokus på den gamle by og markante bygninger i Kolding midtby, blandt andet Koldinghus
-
København for begyndere
Lad dine venner og familie få en fornemmelse af og viden om de mange muligheder, der er for at opleve Danmarks hovedstad
-
Odense, kig op, kig ned, hvad mon DU ved?
Der er mange detaljer i bybilledet, som man ser – uden rigtigt at se dem. Efter denne byvandring vil det være anderledes
-
H.C. Andersens København
Lær København at kende, fortalt igennem eventyrdigteren H.C. Andersens øjne
-
Nørrebro – stærk forskellighed og kampgejst
Nørrebro: Lugten af hvidløg, lyden af den nyeste musik, friske solbriller, og folk der bekymrer sig mere om deres cykel end dine forældre gør om deres bil og flexlån – på én og samme tid.
Byvandringen tager dig med på en rejse fra dengang, Nørrebro var et hårdt forurenet og farligt arbejderkvarter, hvor solidariske gadeoprør kæmpede for retten til at bo værdigt – til i dag, hvor bydelen er blevet en eftertragtet smeltedigel. Folk sælger endda deres huse på Strandvejen for at få lov til at bo her.
Du vil blandt andet komme forbi den über smarte Jægersborggade med lokalt håndværk og is lavet på flydende nitrogen, Assistenskirkegården, hvor sprit og begravelser i gamle dage gik hånd i hånd, Folkets Park med indslag fra hele verden, samt den pulserende Blågårdsplads og meget, meget mere.
-
H.C. Andersen skattejagt eller teambuilding i Odense
En anderledes måde at lære Odense og digteren at kende på. Velegnet for skoleklasser, familietræf og firmature
-
Det jødiske København
En byvandring gennem København, hvor jeg vil fortælle historien om det jødiske samfund i Danmark, med museum, Synagoge og kirkegård
-
Vejles spændende monumenter
Oplev Vejle med et andet fokus med byens spændende monumenter. Skjulte perler i hverdagen, som jeg glæder mig til at vise dig vej til
-
Vejle, resiliens by. Hvad betyder det, hvordan ses det i bybilledet
Vejle, en af verdens kun 100 resiliensbyer. På denne byvandring viser jeg dig, hvordan indsatsen er med til at forme bybilledet
-
Søfart, stærke skæbner og bymiljø i Svendborg
Svendborg er Sydfyns perle, en levende havneby der gennem århundreder har strakt sine "slipstrømsarme" ud mod verden og hentet impulser hjem fra fjerne kyster.
På denne guidede byvandring dykker vi ned i både den historiske og den moderne by, og følger sporene af søfart, stærke personligheder og dramatiske begivenheder, der har formet Svendborg og Danmark.
Undervejs møder du fortællinger om bogskrabende grise, barmhjertige munke, modige modstandsfolk og engagerede kommunistiske dramatikere, der brugte teatret til at ruske op i samtidens samfund. Vi taler om både pjalteproletariatet og de magtfulde kirker, og du får historien om de søfarende mænd, der drog ud på havet – og om de stærke kvinder, der stod tilbage og holdt byen og familierne sammen.
Vi bevæger os gennem de stemningsfulde gader fra havnen og op i byen, forbi de gamle pakhuse langs den berømte havnekaj, hvorfra færgerne sejler til øerne i Det Sydfynske Øhav: Drejø, Bjørnø, Skarø og Ærø. Du hører om søfartens betydning for Svendborg, om skibsværfterne og Frederiksøen, hvor et af verdens førende reparationsværfter for historiske og bevaringsværdige træskibe ligger.
På ruten kommer vi til "Mudderhullet" og Træskibsbroen – centrum for Svendborgs middelalderlige havneanlæg, og hver sommer samlingspunkt for de stolte gamle skibe på turen "Fyn Rundt for Bevaringsværdige Træskibe". Vi besøger torvet med byens ældste bevarede bindingsværkshus, Ane Hvides Gård, ser Gylletanken, og går ind i den stemningsfulde Nikolaikirke, før vi fortsætter gennem de charmerende stræder, der binder havn og bymidte sammen.
Guiden binder de lokale historier sammen med de store linjer i Danmarkshistorien og viser, hvordan en "lille" søfartsby som Svendborg igen og igen har sat sine aftryk langt ud over Sydfyn. -
Odense Havn – fra industri til moderne bykvarter
Kom helt tæt på den store byomdannelse af Odense Havn fra slidt industriområde til ny bydel med boliger, havnebad og kulturtilbud
-
Aarhus – størst og først
Flødebollen blev opfundet i Aarhus – blot een af flere "størst eller først i Aarhus" historier. Glæd dig, jeg har flere i ærmet
-
Den gamle grænseby Kolding
Koldinghus byder velkommen til kongeriget. Byvandring i den gamle grænseby Kolding
-
Byvandring i det historiske Randers
Byvandring i det historiske Randers. Hør de gode historie – fra Niels Ebbesen til industrihistorie. Randers rummer det hele. Oplev selv
-
Skibet kirke og Haraldskær gods
Haraldskær gods har en spændende historie, som vi fokuserer på på denne guidede vandring.
Fortællingen begynder med Skibet kirke, der er gennemgribende renoveret. Skibet kirke ligger på hovedfærdselsårerne nord-vest og nord-syd.
Fra Skibet kirke går vi til Sinatur Hotel Haraldskær, hvor der er bestilt kaffe og mens kaffen drikkes fortæller jeg den spændende historie om Haraldskær, der første gang nævnes på Erik af Pommerns tid, da den i 1434 tilhørte Nils Fris, et kendt medlem af den danske adelsslægt.
-
Byvandring i Skagen
Hyggelig byvandring i Skagen, hvor vi kommer forbi de mest interessante steder i byen. Undervejs vil jeg fortælle om byens udvikling
-
Sorø byvandring
Munke, kostskoleelever, letlevende damer og fantastisk natur. Byvandring i Sorø, der blev grundlagt i 1142 af Absalons far, Asser Rig
-
Middelfart – fra marsvin til keramik
Byvandring i Middelfart med kulturhistorisk perspektiv til alle aldersgrupper. Middelfart er historien om klimaby, keramik og fiskeri
-
Kvinderne der formede Odense
Fra nonner og dronninger til lærere og aktivister – mød kvinderne, der var med til at forme Odense og ændre historien
-
Oplev Aalborg på både byvandring og med bus til havnen
Tidligere var Aalborg en industriby med det store Aalborg Værft, tobaksindustrien og ikke mindst Spritfabrikken.
Turen vil omfatte den gamle bydel med de toppede brosten, Budolfi Kirke, Aalborg Helligåndsklostret, Jens Bangs Stenhus.
Vi vil også besøge den nye havnefront ved Limfjorden med alle de nye fantastiske bygninger som for eksempel Musikhuset og Utzons hus.
-
Byvandring i besættelsestidens Kolding
Oplev besættelsestidens Kolding med fortællinger om sabotage, Gestapos terror og jagten på en nazistisk terrorist efter befrielsen
-
Aarhus – 1000 år til fods
Udforsk byen Aarhus' muligheder på spændende byvandring hvor jeg fortæller om alt, fra vikinger til ARoS. Nyd måske til sidst en kaffe
-
Aarhus byvandring – Jyllands hovedstad
Aarhus' gamle centrum med Domkirken, den unikke kryptkirke i Vor Frue Kirke og Den Gamle By er absolut et guidet besøg værd
-
Løgstør – Frederik den 7.'s kanal
Besøg muslingebyen Løgstør ved Limfjorden. Hør historien om Frederik den 7.'s kanal og Løgstørs udvikling fra fiskerleje til købstad
-
Luksus foodtour i Vejle – mindst 7 forskellige smage-stop
Denne luksus foodtour er bygget op som et udsøgt måltid, hvor der er noget for enhver smag! Glæd jer til en fantastisk madoplevelse, smag på Vejle!
Fokus vil være på det bedste, Vejle kan tilbyde. Lækkert brød, delikat skinke, gourmet-overraskelser og søde fristelser at slutte af på. Og hvem kan undervejs sige nej til forførende vin, øl eller klassisk dansk hyldeblomstsaft – for blot at nævne nogle af turens forventede højdepunkter.
Luksus foodtourens stoppesteder samt indhold kan variere alt efter åbningstider og antal deltagere, men vil indeholde mindst 7 forskellige smage-stop – så spis ikke hjemmefra.
Turen kan gennemføres til fods eller på cykel og starter samt slutter ved Vejle havn. Foretrækker I turen med bus, er det også en mulighed.
Jeres guide er en vaskeægte madglad foodie, der bor i Vejle og har arbejdet som guide siden 2012.
Ved mere end 30 personer kontakt Guideservice Danmark, så finder vi også en løsning på det.
Et alternativ til luksusfoodtouren kan være denne foodtour i Vejle. -
København fra Absalon til Torvehallerne
Oplev Københavns historie gennem mennesker, magt, handel og hverdagsliv på en stemningsfuld byvandring
-
Vejles nye arkitektur og markante bygninger
Byvandring i Vejle med fokus på arkitektur og markante bygninger, i Vejle midtby og havnen
-
Byvandring i Møgeltønder
På en kort byvandring i Møgeltønder kan du opleve meget. Kirken, den charmerende Slotsgade og Schackenborg
-
Brandts – fra industri til kultur
Området Brandts Klædefabrik er stadig et markant område i Odense. Hør om livet med Klædefabrikken, industrialiseringen og børnearbejde
-
Kolding provinsby eller metropol light
Kolding var den første købstad, når man kom sydfra og kom ind i Kongeriget Danmark. Med en middelalderborg i form af Koldinghus er ingen heller i dag i tvivl om magtens placering, når kongen tog rundt i landet.
Vi går i fodsporene på Koldinghus skiftende funktioner op gennem tiden, og kommer blandt andet omkring Gestapos brug af Staldgården under Besættelsen.
Har Kolding interesse i en jernbane? Det blev diskuteret i midten af 1800-tallet. Ville en jernbane gavne trafikken til og fra Kolding eller flytte trafik væk fra havnen. Det berører vi også, samtidig med at vi ser på lokalbanen Kolding – Troldhede.
Havnens skiftende funktioner berøres for at forstå den metropol light lignende status byen undergår og har undergået de senere år.
Vi gør holdt flere steder undervejs og de store fortællinger krydres med små anekdoter.
Turen varer 1,5-2 timer alt efter vind, vejr og spørgelyst
Vel mødt!
-
By-vandring i København
Oplev Københavns grønne og hemmelige steder på denne lange vandretur fra nord til syd gennem byen
-
Vandets Vejle – levevej, arkitektur, ven eller fjende
Vandets Vejle – hvordan har vandet formet og bliver ved med at forme Vejles natur, kultur og mennesker? Det afslører jeg for dig
-
Storkøbmanden Oluf Bagers virke i 1500 tallets Odense
Oluf Bager, en dansk storkøbmand i 1500 tallet – se, hvor han har færdedes i Odense, og bygninger vi i dag kan forbinde med ham
-
Odense by i middelalderen og renæssancen
Oplev en vidende og engageret guide fortælle om middelalderens og renæssancens Odense inklusive et par anekdoter
-
Bryg og byvandring – Beer Walk i Odense
En guidet øloplevelse for den nysgerrige ølentusiast, hvor du kommer på en stemningsfuld byvandring gennem Odense. Vi besøger tre nøje udvalgte ølbarer med et særligt fokus på kvalitet og variation.
Undervejs smager vi på spændende specialøl direkte fra hanerne og dykker ned i historien bag både øllet og de steder, der serverer det. På turen har jeg fokus på, at vi skal have nogle hyggelige timer, hvor I selv vælger, hvilken øl, I vil smage hvert sted.
Jeg fortæller, hvad der karakteriserer de enkelte ølbarer og de øl, som de serverer. Jeg fortæller også om udviklingen i øltyper, der har medført et stort og varieret udbud af specialøl og bryggerier.
Vi vil i fællesskab beskrive de øl vi smager, og hvad der kendetegner de forskellige øltyper.
Ølruten kan variere fra gang til gang og jeg glæder mig til at dele min store interesse for spændende og gode øl i Odense.
-
Kirke- og kirkegårdsvandring i Vejle
Et guidet besøg i nogle af Vejles flotte kirker og spændende kirkegårde. Hvilke beslutter vi i fællesskab, hvis du har særlige ønsker
-
Historisk byvandring i Nyborg
Nyborg er en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde byer! Oplev historien på en spændende byvandring med en engageret guide
-
Byvandring i Middelfart
Luk op for charmerende Middelfart med en byvandring fra middelalderen til i dag. Arkitektur, natur og det levede liv viser vej
-
Tønder – byvandring i kniplingernes by
En afslappet byvandring gennem Sønderjyllands mindste købstad med bymidtens, marskens og de berømte kniplingers historie
-
Gys og gru i indre København
En byvandring i 1700 tallets København – gys og gru i indre by.Jeg introducerer dit til byens brogede skare af indbyggere, blandt andet fattiglemmerne og stodderkongerne.
Ved Rådhuset var den offentlige afstraffelses- og henrettelsesplads. Her møder vi Bødlen og Natmanden, som sammen står for afstraffelse, henrettelse, nedtagning af lig. Natmanden tømmer ligeledes byens stinkende rendestene og toiletter, døde kadavere og andet skidt, som flyder gennem byens rendestene.
Jeg fortæller om Den Sorte Død – Pesten, som udryddede store dele af Københavns befolkning i 1711 og de alternative behandlingsmetoder, man benyttede sig af i den ulige kamp mod denne grufulde sygdom.
Oplev også, hvordan de to store brande i 1728 og 1795 var med til at ændre hele byens infrastruktur – og ikke mindst, skal I høre om en kærlighedstragedie, som stadig kan fascinere og skræmme os i dag.
Velkommen til en byvandring gennem 1700 tallet, i gysets og gruens navn! (Mareridt eller tissen i sengen efterfølgende, er for egen regning og guiden kan ikke holdes til ansvar)
-
Eventyr. Skulpturer i Odense – en børnevenlig byvandring
En børnevenlig tur, hvor eventyrene genopfriskes i forbindelse med nogle af Odenses dejlige skulpturer og historierne bag dem
-
Ølvandring i det gamle København-smagsprøver byens bedste øl
Smag på det gode øl i København på byens bedste ølbarer – og hør fortællingen om dansk øls interessante historie fortalt af ølkender
-
Følg fortidens furer – en byvandring i Odense
Hvordan så Odense ud for 500 år siden? Hvilken rolle spiller byen i Danmarks historie? Find ud af mere på spændende byvandring
-
Den Fynske Landsby
"Der er så dejligt ude på landet" skriver H. C. Andersen, og i Den fynske landsby får man syn for sagn – også børn vil få en herlig dag
-
Byvandring i Rønne, keramik og historie
Bornholm er en keramikø, hvor der er en mangeårig keramikhistorie. Både fabrikker og studiekeramikken har præget øen de sidste 200 år. På Bornholm finder man næsten alle de materialer, der er nødvendige i en keramikproduktion.
Jeg viser rundt i Rønnes gamle bydele, og turen indkluderer et besøg på Hjorts fabrik, et keramikmuseum, hvor der er eksempler på de gamle anlæg til bearbejdning, som stadig er aktive.
Jeg fortæller og viser hvordan Rønne blev bombet i slutningen af anden verdenskrig og vi ser "bombehusene", samt Danmarks største sammenhængende byområde med bindingsværkshuse.
-
Byvandring i Nordby på Fanø
Idyl og hygge – det finder du på Fanø. Kom med på en afslappende byvandring og oplev charmen i Nordby på Fanø
-
Svendborgs skulpturer og deres spændende historier
Kunst i gaderne nydes visuelt, men hver enkelt skulptur i Svendborg fortæller en historie, som man ikke lige kan se, når man går forbi
-
Byvandring i Roskilde
Roskilde – en rejse tilbage til middelalderen, men ikke kun det. Du oplever kirker, kongegrave og den smukke by
-
En herlig tur gennem Svendborg
En underholdende byvandring, hvor der er plads til anekdoter og overraskende fakta om Svendborg
-
Byvandring i den hyggelige kystby Faaborg
Lad dig overraske af en af Danmarks absolut hyggeligste købstæder, Faaborg forbinder havet til byen og fortiden til nutiden.
Vandrer man rundt i Faaborgs gamle stræder opdager man hurtigt at man finder sig utrolig godt tilpas. Skønne bindingsværks bygninger, oppudsede mure og gule klokketårn, Faaborg har det hele.
Lad mig guide dig gennem de smukke gader og hør historien om hvordan Faaborg overlevede talrige kriser, hvorfor det gamle kirketårn stadig står og hvordan Faaborg passer ind i en moderne verden der skuer mod en fremtid med turisme, bæredygtighed og arbejdspladser