Hvad er obligatorisk på din bucket liste, når du er på ferie og besøger en ny by? Det er min erfaring, at mange søger mod byens kirke, som et af de steder, der SKAL ses. Gælder det også dig?

I Odense er der flere flotte og spændende kirker. Tre af dem deler historie. Måske du allerede kender nogle af dem?

Der var engang

Odense var engang kendt for at være en by med mange klostre og kirker. Klostrene går tilbage til middelalderen og i dag kan du spore dem i gadenavne og navne på bygninger og pladser. Selve klostrene - de er væk.

Danmark var frem til reformationen i 1536 katolsk og klostrene var en del af den katolske kirke. Med reformationen blev den katolske kirkes og klostres bygninger og ejendom overtaget af den danske konge. Nogle har måske tænkt, at det var en lidt nem, måske endda smart, måde for kongen at få stor rigdom på. Kongen, der på det tidspunkt var Christian 3. Kan man sige, at det var her, den danske kirke reelt blev en statskirke?

Den katolske kirkes indtægt kom dengang fra flere kilder, blandt andet opkrævning af tiende, der var en form for kirkeskat, og på salg af aflad. Og kirken betalte ikke skat. Ansporet af den nye Lutherske lære, sat i gang af Martin Luther i Wittenberg, gjorde befolkningen oprør imod det, de så som kirkens alt for store magt og privilegier. På det tidspunkt var kongen Frederik 1. Støttede han oprøret? Han slog det i hvert tilfælde ikke ned.

Odenses Gråbrødre Kloster

Reformationen i Danmark forløb efter sigende relativt fredeligt. I princippet fik de danske munke og nonner i hvert tilfælde lov til at blive i deres klostre, der reelt først blev kronens og dermed kongens ejendom, da de sidste nonner og munke døde. Undtagen gråbrødrenes klostre.

Gråbrødremunkene, der skulle leve i fattigdom, blev smidt ud af klostrene med det samme. Den nye måde at tænke på i kirken var nemlig ikke venligt stemt overfor tiggermunke, hvilket gråbrødrene jo var. Vidste du i øvrigt, at gråbrødrene er opkaldt efter farven på munkenes grå kutter?

Odense havde også et gråbrødre kloster. Gråbrødrenes orden var grundlagt af Frans af Assisi og kaldes derfor også for Franciskanerordenen. Det oprindelige kloster var grundlagt af den danske konge Erik Klipping, der havde en kongsgård i Odense. Den forærede han til de grå brødre, franciskanermunkene.

En stor gave fra dronningen

Næsten 250 år senere fik Graabrødre Klosterkirke endnu en kongelig donation, nemlig fra dronning Christine.

Da hun blev gift med kong Hans, fik hun som personlig ejendom, såkaldt livgeding, Næsbyhoved Slot lige udenfor Odense. Hun var glad for at være på Næsbyhoved Slot og opholdt sig meget i Odense - nok også fordi der var knas i det kongelige ægteskab. Hun var ret tiltrukket af Frans af Assisis tanker og i Odense grundlagde hun derfor et nonnekloster, et Sankt Clara Kloster. Clarissaordenen, opkaldt efter Clara af Assisi, var en nonneorden efter samme principper som Frans af Assisis munkeorden.

Et kongeligt gravsted

Ifølge Dronning Christine havde hun og kong Hans besluttet, at de begge ville begraves i Gråbrødre Klosterkirke i Odense. Det var et brud med traditionen om, at kongelige begravelser foregik i Roskilde.

Kong Hans døde først. Da han blev stedt til hvile, bestilte dronning Christine en altertavle til kirken, altså til Gråbrødre Klosterkirke. Dronning Christine bestilte altertavlen hos træbilledskærer Claus Berg, som hun hentede til Odense fra Lübeck. Nederst på altertavlen, på det, der kaldes predellaen eller fodstykket, blev den kongelige familie afbilledet. En form for autograf fra giveren, der betalte for altertavlen, en anerkendelse for gaven. Husk på, der var hverken aviser eller Billedbladet, så det var datidens måde at vise, hvem giveren var at lade denne blive en del af selve altertavlen. Derfor blev der skåret et portræt af dronning Christine, kong hans, deres børn og en svigerdatter. Altertavlen var i Gråbrødre Klosterkirke i godt 300 år.

Da reformationen ramte Danmark var både kong Hans og dronning Christine altså begge blevet begravet i Gråbrødre Klosterkirke. 

Efter reformationen underskrev Christian 3. kong Hans og dronning Christines oldebarn, et gavebrev, der omdannede det tidligere kloster til hospital for fattige, syge og gamle og klosteret blev nedlagt.

Fra klosterkirke til sognekirke

Klosterkirken blev omdannet til sognekirke, og gennem de kommende århundreder forfaldt den så meget, at den i begyndelsen af 1800-tallet blev revet ned. I dag kan du se markeringen af den oprindelige kirke i brolægningen på Gråbrødre Plads.

Går du ind for at se den nuværende klosterkirke, vil du måske undre dig over, at den vender nord-syd. Ikke øst-vest, som kirker normalt gør. Forklaringen er, at det er den tidligere sygestue, der i dag er indrettet som kirke. Den ændring skete i slutningen af 1800 tallet, hvor den gamle kirke blev revet ned. Det kan være lidt svært at forestille sig på vej ind til kirken, for det føles helt, helt rigtigt at gå gennem den gamle munkegang til indgangen. Stemningen er lige så højtidelig, som den skal være på vej ind til en klosterkirke.

Hvad skete der så med de kongelige begravelser og med altertavlen? Dem kan du i dag se i Odense Domkirke.

Odense Domkirke, Skt. Knuds Kirke

Odense Domkirke ligger helt centralt i Odense. Kommer du kørende fra vest ind mod centrum ad Middelfartvej, kan du på lang afstand se kirken. Så er det, at man skal tænke tilbage på den tid, hvor kirken blev bygget. Dengang, hvor det netop var meningen, at den vigtige kirke skulle stå som et symbol, der kunne ses på lang, lang afstand. Gerne på et højt sted og gerne i en højde, der netop kunne ses langt væk fra. Det kan man med Skt. Knuds Kirke - også i dag.

I dag vil de fleste omtale kirken som Odense Domkirke. Men den hedder faktisk Skt. Knuds Kirke. Det er der selvfølgelig en grund til. Den er nemlig opkaldt efter den danske konge Knud den Hellige. Det skyldes en drabelig historie. 

Knud den Hellige, fra konge til helgen

Vi skal helt tilbage til vikingetiden. Danske konger havde erobret en del af England, Danelagen. Knud, der var søn af Svend Estridsen, havde flere gange stået i spidsen for vikingetogter til England. I 1085 havde han igen givet ordre til at samle en hær til togt, men fordi det trak ud med at sejle mod England, gjorde de indkaldte mænd oprør. De forlangte, at hæren blev opløst, så de kunne komme hjem og tage vare på høsten. Et meget forståeligt ønske, hvis man reflekterer over, hvor vigtigt det også dengang var at have forråd i hus til vinteren.

Da Knud ikke ville opløse hæren, tog de indkaldte bønder selv beslutningen. De drog hjem. Det kunne kongen selvfølgelig ikke tolerere, så Knud udstedte bøder til de, der var draget hjem.

Så blev der oprør mod Knud, der opholdt sig på sin kongsgård i Børglum i Nordjylland. Dermed blev det nordjyder, der førte an i oprøret.

For at gøre en lang historie kort, så skal du forestille dig kongen flygte fra kongsgård til kongsgård, ned gennem Jylland. På et tidspunkt søger han mod kongsgården i Odense, stadig med oprørere i hælene.

Kirker blev betragtet som fredhellige og i Odense søgte han tilflugt i Sankt Albani Kirke. Det blev hans livs fejltagelse. Historien fortæller, at Knud søgte tilflugt i kirken sammen med sin bror Benedikt og nogle hirdmænd. Hvad der så skete, er de historiske beretninger ikke helt enige om. I den ene beretning kaster oprørere en sten ind gennem vinduet. Den ramte Knud i panden og dræbte ham - eller sårede ham dødeligt. En anden beretning fortæller, at en af oprørerne kom ind i kirken med skjult sværd og dræbte Knud, mens han knælede i bøn foran alteret.

I datiden blev historien mundtligt overleveret, og da vi ingen video har af drabet, er vi nødt til at stole på beretningerne. Hvilken tror du mest på?

Mirakler i Odense

Året hvor kong Knud bliver dræbt er 1086. I Odense oplever man ret hurtigt, at der sker mirakler ved Knuds grav. Så allerede efter kun få år bliver der sendt en ansøgning til paven i Rom om at helgenkåre Knud. Det er ret usædvanligt, for normalt skulle der går 100 år eller mere, før en helgenkåring kunne gennemføres. Knud blev helgenkåret efter kun 11 år.

Få år efter grundlægger munke fra et engelsk kloster et nyt benediktiner kloster ved Skt. Knuds grav i Odense. Munkene havde relikvier af St. Alban med, deraf navnet på den nu katolske kirke Sct. Albani kirke.

Claus Bergs altertavle - eller er det dronning Christines

I dag er den smukke, katolske altertavle, som dronning Christine fik skåret til Gråbrødre Klosterkirke sat op i Odense Domkirke. Husk, at du kan se giveren og hendes familie nederst på altertavlen, hvis ufattelig mange, smukt skårne træfigurer alle er forskellige. En af mine gode venner siger: "Altertavlen må klart vise datidens mode". Hvad tænker du? Selv er jeg imponeret over træskærernes kreativitet, dygtighed og ikke mindst, hvor velbevaret altertavlen er. Selv om den ikke er lavet til Skt. Knuds Kirke, så passer den nu meget flot ind i den. Tænker du måske over, at kirken er protestantisk og altertavlen katolsk?

Krypten gemmer på en juvel

I domkirkens krypt kan du se Skt. Knuds kiste. Da den blev åbnet, gemte den på et smukt vævet silketæppe med ørnemotiver foruden naturligvis Knuds knogler. Tæppet mener man blev svøbt om Knuds knogler, da han blev helgenkåret. Tæppet er altså vævet før år 1100, så det er forståeligt, at farverne ikke længere er helt klare. Kig på Ørnetæppet - og læg mærke til, at der er klippet hjørner af det. Tænk dig, de er klippet af som en form for souvenir, måske af senere tiders kongelige, der har beundret tæppet. Det kan du ikke i dag, for nu ligger det under glas. Men også dronning Margrethe har en souvenir af ørnetæppet. Til hendes 60 års fødselsdag var gaven fra Odense by en broche, lavet af den odenseanske guldsmed Anette Kræn, med inspiration fra Ørnetæppet.

Lige overfor Ørnetæppet kan du se kisten med resterne af Kong Knud og også kisten med resterne af hans bror Benedict. Og i gulvet er de kongelige gravsten, der er flyttet fra Gråbrødre Klosterkirke til Skt. Knuds kirke. Gravstenene for kong Hans, dronning Christine, to af deres sønner, Frans og Christian, der blev kronet Christian d. 2. Også Christian 2.'s hustru Elisabeth er der en gravsten for.

I mere moderne tid blev H. C. Andersen konfirmeret fra Odense Domkirke. Og netop H.C. Andersen er bindeleddet til den sidste af de tre centrale kirker i Odense, Sankt Hans Kirke. I den blev H. C. Andersen nemlig døbt.

Johannitermunkenes hospitalskirke

Sankt Hans Kirke blev bygget ca. 200 år efter Skt. Knuds Kirke. Sankt Hans Kirke og kloster blev grundlagt af Johannitermunke, en munkeorden der passede og plejede syge. Med andre ord en form for hospital. Det, der var det oprindelige hospital, er i dag præstebolig. Den kan du se lige overfor kirkens nordlige indgang.

H. C. Andersen blev hjemmedøb straks efter fødslen, fordi han var et svageligt barn. Han blev kort efter fremstillet i kirken. Det kan du se på en mindetavle i våbenhuset. Præsten bemærkede i den anledning, at drengen havde en veludviklet stemme.

Sankt Hans Kirke er en ret enkel og i sin enkelhed en meget flot kirke. Og så har kirken en fantastisk akustik. Når jeg guider en tur i kirken, så afprøver jeg gerne akustikken med mine gæster.

Altertavlen i Sankt Hans Kirke er meget anderledes end den i Domkirken. Den viser Jesus i Gethsemane Have. Maleren er Carl Bloch, en af de største, danske malere i den sidste del af 1800 tallet.

I den bageste stræbepille, ind mod Odense Slot, er der en "udvendig prædikestol", som man kun kan komme til inde fra kirken. Måske blev der fra den i middelalderen prædiket for de spedalske og bandlyste, som ikke havde lov til at komme ind i kirken til gudstjenesterne. Det kan også være, at man har brugt prædikestolen til at vise relikvier frem på højtidsdage som f.eks. Sankt Hans dag. Hvis du ser efter den udvendige prædikestol udefra, så kig efter træskodden.

Oluf Bager i Sankt Hans Kirke

Der er også en sammenhæng mellem Gråbrødre kirke og Sankt Hans Kirke, nemlig Oluf Bagers epitafium. Oluf Bager var en af renæssancens store og velhavende købmænd i Odense. Han lod sin familie afbilde i et epitafium, en mindetavle, som han i 1576 fik hængt op i Gråbrødre kirke. I dag hænger mindetavlen i Sankt Hans Kirke. Det er et dramatisk billede. Familiens medlemmer er malet, med den alder de havde, da billedet blev malet. Oluf Bager, hans hustru og deres 12 børn. Læg mærke til en af de små piger. Hun er sortklædt, modsat de øvrige. Hun døde nemlig som baby.

Historien om Oluf Bager og hans liv egner sig bedst til den levende fortælling. Vil du høre hele historien om den spændende købmand og hans bedrifter, så deler jeg den gerne med dig. Det er nemlig en af mine yndlingshistorier i Odense.

Jeg siger med glæde oplev Odense med Guideservice Danmark og vores guideservice Odense.

Fotos
Odense Domkirke, set fra Eventyrhaven. Foto: Kim Wyon. Licens: VisitDenmark
Predellaen Claus Bergs altertavle. Foto: Hans A. Rosbach. Licens: CC-BY-SA 3.0
Ørnetæppet, Odense Domkirke. Foto: Lennart Larsen. Licens: CC-BY-SA
Sankt Hans Kirke. Foto: Nahum 612. Licens: CC0 1.0