Guideservice i Jylland
Der er så mange dejlige steder at besøge i Jylland. Vælg her, eller send os dit ønske.
Jylland – guidede ture
Der er så mange gode forslag til steder og byer at vælge imellem, når du vil på tur i Jylland. Jyllands største by Aarhus, er oplagt at besøge, ligesom mange andre byer i Jylland er spændende. Vi giver gerne forslag til guidede ture i hele Jylland. Har du et særligt ønske, som ikke allerede er beskrevet, så skriv til os. Vi kan skræddersy en guidet tur til dig og din gruppe og finde den helt rigtige guide også.
Jylland er jydernes land, kimbrernes land og halvøen nord for Tyskland, som nogle vil sige. Allerede her er der historier at fortælle. Fra syd til nord, fra Padborg til Skagen er der 337 km. – det er den længste strækning, du kan køre i Danmark, medmindre du kører i ring. På en ferie i Danmark er der mange oplevelser og meget at opleve i Jylland.
På guidet tur i Jylland
Du kan komme på en guidet tur rigtig mange steder i Jylland. Om det er til en seværdighed, en by, et museum eller en frisk og skøn, guidet tur i naturen, det bestemmer du. Du skal naturligvis bestemme dig for, om du skal på byvandring, på cykeltur eller en tur på vandet i kano eller kajak, om du skal afsted på egen hånd eller netop med en god guide til at fortælle dig historierne om stedet. Skal du arrangere aktivitet for en gruppe, er en bustur med guide måske det helt rigtige. Du kan naturligvis også komme med ønsker til, hvad din guide skal fortælle om. Skal det være om naturen og istidernes påvirkning, ny eller gammel arkitektur, ung by eller gammel by – mulighederne er uendelig mange. Uanset hvor i Jylland, så finder Guideservice Danmark guiden til dig.
Vi har bedt vores guider give dig nogle gode forslag til guidede ture, så du har inspiration til din planlægning og til aktiviteter for din gruppe. Hvis du har et specielt ønske til en guidet tur, så tag fat i os, så skræddersyr vi den til dig. Ingen begrænsninger men masser af muligheder og der kommer stadig flere forslag til – måske også fra dig? Kom med dine ønsker, vi hjælper med at skræddersy din helt rigtige guidede tur.
Byvandringer i Jylland
En guidet byvandring i en af de mange spændende jyske byer kan både blive en oplevelse med historisk perspektiv og moderne levevis. I Jylland finder man både nogle af de ældste og yngste byer i Danmark.
Vælger du en byvandring i Ribe eller Aarhus, er der masser af historie at fortælle, blandt andet vikingernes historie, da både Ribe og Aarhus er nogle af Jyllands ældste byer. Vælger du en byvandring i Vejle eller Kolding er det andre historier, der kan fortælles. Vejle er for eksempel en af Danmarks bedste handelsbyer og Kolding er en gammel kongeby og har med slottet Koldinghus’ en spændende historie. Tag på byvandring med en af vores lokale guider og du kommer hjem med en masse gode oplevelser.
De to byer, hvor der er flest guidede ture at vælge imellem, er Aarhus og Vejle. Vi har netop lavet dig en samlet oversigt over muligheder for en guidet tur i Vejle og i Aarhus for at lette dit overblik. Det er også muligt at vælge hele Jylland.
Syd- og Sønderjylland – guidede ture
I Jylland ligger de første oplevelser helt nede ved den dansk-tyske grænse, hvor du kan komme på byvandring i Tønder, Møgeltønder og Haderslev. Historiske og hyggelige byer med en gammel bymidte med små, skæve, hyggelige huse og brostensbelagte gader. Mærk også historiens vingesus ved Dybbøl eller Skamlingsbanken, når guiden folder sig ud med sine fortællinger. På Jyllands vestkyst er det oplagt med en guidet tur langs hele Vadehavets kyst. Her kan du opleve Sort Sol, samle østers, finde rav og ikke mindst opleve digernes historie og barske natur og vandets magtfulde kraft.
Ribe ligger ved Kongeåen og i Sønderjylland. Esbjerg ligger i Sydjylland og er måske den yngste by i Danmark. Esbjergs historie begynder da Danmark måtte afstå sin sydligste havn mod vest dengang i 1864, hvor grænsen mod Tyskland blev flyttet op til Kongeåen. En ny havneby måtte til. Det blev Esbjerg, som i mange år har været mest kendt for sin fiskeri- og færgehavn, men som i dag mest fokuserer på offshore og energi.
Lidt længere inde i land fra Esbjerg ligger Billund, hvor Legoland er mest kendt. Der er også LEGO House og ikke mindst Billund lufthavn, som er en lufthavn i vækst. Historien om lufthavnen, LEGO og byen, der er vokset om sammen med fabrikken, er et eventyr i sig selv.
På guidet tur i Trekantsområdet
Trekantsområdet med Fredericia, Vejle og Kolding ligger tæt på Billund. Destinationen kalder sig Jyllands hjerte eller The Heart of Jutland. I Kolding kan du opleve Koldinghus, Trapholt og naturen ved den smukke Kolding Fjord. Lige syd for Kolding er der Christiansfeld, Brødremenighedens by, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. På listen er kultur- og naturarv i hele verden, som er bevaringsværdig for menneskeheden og som ikke må beskadiges eller gå tabt. At stå på listen er stort.
Nord for Kolding ligger Vejle, kendt af mange for sin hyggelige gågade. Vejle er en af de jyske byer, der har store udfordringer med oversvømmelser og vand, og Vejle Kommune er den eneste i Danmark, som er med i det globale netværk 100 Resilient Cities etableret af The Rockefeller Foundation. Vejles ligger smukt ved Vejle Fjord, som har inspireret til ny spændende arkitektur som Fjordenhus og Bølgen.
Tæt på Vejle ligger Jelling med Kong Gorms og Dronning Thyras runesten. Runesten som kong Harald Blåtand rejste for sine forældre og som vi betragter som Danmarks dåbsattest. Og lige der, ligger også det skønne museum Kongernes Jelling.
Sidste ben i Trekantsområdet er Fredericia, den jyske fæstningsby, der skulle beskytte Fyn og Sjælland mod angreb fra vest.
Guidede ture i Øst-, Midt- eller Vestjylland
Trekantsområdet leder naturligt videre til Østjylland, hvor Aarhus er den store by, Danmarks næststørste. Vores mange guider i Aarhus kan give dig en guidet byvandring og vise vej og fortælle historien på en guidet cykeltur rundt i Aarhus og Aarhus’ omegn.
Helt ude mod øst, på Jyllands næse, ligger det naturskønne Mols og den charmerende havneby Ebeltoft. Her er det oplagt med en guidet tur i naturen eller en hyggelig byvandring i den gamle by der både huser det historiske skib Fregatten Jylland og Glasmuseet Ebeltoft.
Kig videre mod vest, ind i landet, hvor Randers er et naturligt sted at stoppe. Randers er nemlig også en spændende historisk by i naturskønne omgivelser.
I Midtjylland ligger Herning, Danmarks tekstil-by med historien om, hvordan en lille landsby udviklede sig Danmarks tekstilcentrum. I dag tiltrækker Herning også store kunstnere og mon ikke også Ferie for Alle, Danmarks store rejsemesse, får mange til automatisk at tænke på Herning.
På Jyllands vestkyst sætter havet dagsordenen. Her kan du mange steder opleve, hvor store kræfter der gemmer sig i Vesterhavet og den magtfulde natur. De, der bor ved Vesterhavet, kender havets magt. Et sted du kan opleve det er ved Thyborøn.
Nordjylland – guidede ture
Den største by i Nordjylland er Aalborg med sine hyggelige små gader med toppede brosten og den store industrihavn og det gamle Aalborg Værft. Aalborg er blandt andet kendt for sine mange vægmalerier, og med dem som tema kan du komme med vores guide komme på en Story Trail i det centrale Aalborg.
Himmerland byder på et sandt skatkammer af historier med og om vikinger. Ved Hobro har du Fyrkat, en gammel ringborg fra Harald Blåtands tid. I Vesthimmerland, tæt ved Aars ligger en anden af Harald Blåtands vikingeborge, Borremosefæstningen. Vi tager dig også gerne med en tur i skoven, ved Rebild bakker, hvor Rold skov ligger, fyldt med gode historier om røvere.
Jylland har som du kan se rigtig meget at byde på. Med en lokal guide fra Guideservice Danmark, får du det fulde udbytte, når du vil opleve de spændende steder i Jylland.
Vi siger med glæde oplev Jylland med Guideservice Danmark og vores guideservice Jylland.