Guideservice på hele Sjælland med øer
Det er her du med fordel kan finde gode, guidede ture på hele Sjælland. Lad dig inspirere til gode oplevelser.
// List ?>-
- Sortering:
-
Det tidlige historiske Helsingør og Kronborg
Oplev Helsingør, der har en levende historie og en meget indtakt indre bykerne, der skaber forbindelse tilbage til fortiden.
Med hyggelige brostensbelagte stræder, hvor gamle bindingsværkhuse stadig står fra 1500 tallet. Små knejper med mange originale detaljer. Historiske bygninger som Kronborg, Karmeliter Klosteret og Sankt Olai Domkirke samt spændende monumenter og mindesmærker.
Vi skal selvfølgelig også opleve fortællingen om Kronborg, Shakespeares Hamlet og vikingekrigeren Holger Danske – der sidder nede i kassematterne på eventyrslottet.
Kronborg står på UNESCOs liste over Verdensarv, og er jo selve omdrejningspunktet for Sundtoldstidens tilblivelse.
-
Kolera, pest og epidemiernes betydning for Københavns udvikling
Året er 1853 og København rammes af en ny epidemi, koleraen. Tidligere var det pest, tyfus og andre sygdomme. I 2020 var det corona
-
Parker og militære anlæg i city
Oplev Københavns gamle fæstningsværker, og bliv transporteret til en tid med krudt, kugler og dramatik
-
Tre Slotte i Kongernes Nordsjælland
Guidet bustur fra København til tre perler i Nordsjælland: Kronborg Slot, Fredensborg Slot og Frederiksborg Slot
-
København, byen med de mange tårne
På gåture vil du nyde de mange flotte tårne og bygninger der former Københavns smukke skyline
-
Det tidligste København, arkæologisk rejse
Tag med på en arkæologisk rejse i vikingetid og middelalder.
På denne byvandring vil vi bevæge os indenfor den ældste del af Københavns voldsystem mod Rådhuspladsen. Jeg vil fortælle om byens udseende og opbygning, dens handel og den dominerende katolske religion.
Vi vil også møde det middeladerlige menneske fra Skt. Clemens kirkegården, og høre om sygdomme og dagligliv i byen. Vi når også forbi Gråbrødre torv, hvor det ældste af byens klostre lå.
Vi slutter af på Kultorvet, hvor fund af kirurgiske genstande fortæller om datidens forhold til død og lægebehandling.
-
Københavns kultur- og socialhistorie
Byvandring i indre København med fokus på gemte detaljer, mærkelige gadenavne og byens udvikling
-
Øl i København
Oplev en central del af København, hør om dansk ølkultur, mikrobryggerier og besøg steder med rigtigt god øl – og smag dig frem
-
København fra Absalon til Torvehallerne
Oplev Københavns historie gennem mennesker, magt, handel og hverdagsliv på en stemningsfuld byvandring
-
Fredensborg slotspark – en køretur fra København
Oplev den storslåede Fredensborg Slotshave som nu er genskabt i al sin fordums pragt, om de mennesker der skabte den og deres historie
-
Vandretur gennem skov, mose og sti. Fra Skodsborg til Vedbæk
Vi vandrer i bøgeskov, rundt om Bøllemosen, ned ad Grisestien og gennem Trørød hegn fra Skodsborg til Vedbæk. Dejlig tur, med tilpas og afvekslende historie og fortællinger. Der er et par fortælle stop, så husk termokanden.
Hør om Skodsborg med 1700 tallets lyststeder, hvor området tiltrak det bedre borgerskab fra København, der anlagde landsteder og senere sanatorium. Vi går rundt om Bøllemosen, hvor fattigfolk gravede tørv i 1800 tallet og den kødædende plante Soldug vokser.
Inden vi fortsætter ad Grisestien, vil vi sætte os i læ for vejret og lytte til historie og fortællinger fra området. Derefter skal vi ud på Grisestien, hvor der var jernbane i starten af 1900 tallet til Frydenlundslot, hvor Caroline Mathilde og Struense mødtes.
Videre igennem vikingernes Trørød Hegn med gravhøjene og stop på toppen af bakken, inden vi vandrer forbi Vedbæk Fodboldklub, hvor landsholdet holdt samling inden landskampe, da jeg var barn…
Vi slutter ved Vedbæk Station, hvorfra der går tog retur. Du kan også på egen hånd udforske Vedbæk med havn og café.
-
Spiselige planter langs Roskilde Fjord
Få den vildeste historie om vilde spiselige planter og det Ny Nordiske Køkken ude i naturen, hvor det hele startede. Guidet vandretur
-
Øresundstur med bus – højdepunkter i regionen
På denne Øresundstur, ser vi Københavns vigtigste seværdigheder, for bagefter at køre ad Øresundsbroen til Malmø og Lund i Sverige
-
Spiselige urter langs Kalveboderne
Tag med på urtetur på cykel langs Kalveboderne i København. Jeg viser vej til spiselige urter og bær og fortæller om madtraditioner
-
Fortælling om to katedraler. Bus fra København til Roskilde og Lund
Besøg de to vidunderlige katedraler på hver sin side af Øresund, Roskilde og Lund. Vi kører med bus fra København eller et andet sted
-
Slavenation Danmark
Bliv klogere på Danmarks kolonitid og se hvor meget denne tid fylder i København i dag.
København har mange bygninger, der rummer historier om kolonitiden. Både den nordatlantiske, østasiatiske og vestindiske handel.
Den vestindiske handel byggede på slaver, som man købte af de lokale i Vestafrika og brugte som arbejdskraft på de vestindiske øer.
I de senere år er der kommet stor fokus på kolonitiden og især på Danmarks rolle i slavehandlen. Derfor er der også kommet to statuer i Københavns havn. Den ene er en officiel gave fra det tidlige Vestindien – The Virgin Islands – statuen Freedom. Den anden er et kunstprojekt med navnet I am Queen Mary.
Hør historierne og de mange skjulte historier rundt om Københavns havn.
Byvandringen kan arrangeres på forskellige måder, så hvis I for eksempel ønsker at kombinere et besøg i den faste koloniudstilling på Nationalmuseet, så kan det sagtens lade sig gøre.
Vi mødes på Christianhavns Torv og går ned til den tidligere østasiatiske plads ved havnen. Herfra følger vi havnen til Grøndlands handelsplads og går over Inderhavnsbroen til Nyhavn. Herfra går vi til Toldboden hvor I am Queen Mary står. Vi går til Amalienborg og forskellige stop i Frederiksstaden tilbage til Nyhavn og Kongens Nytorv, der fortæller om afviklingen af slaveriet.
Hvis I gerne vil have fokus på racisme, kan vi eventuelt inddrage Kastellet i turen. Der sad engang en afrikansk høvding og hans rådgiver i fængsel på grund af salg af slaver og drab på børn. En overraskende historie, hvis man tror historien om slaveri er en sort-hvid historie.
-
Nordeuropas største Renæssanceslot – Kronborg
Vilde udgravninger, kærlighedshistorier og krige inde bag Kronborgs mure. Det oplever du på en guidet rundvisning med engageret guide
-
Vandring på Vestvolden
Vi følger den nyrestaurerede vold lidt over halvvejen og lader naturen og kulturhistorien gå hånd i hånd
-
Byens bedste ølbarer
Kom helt ind i øllet og ølrevolutionen, mens du besøger de bedste ølbarer i det gamle København
-
Kongelige København – Rosenborg, kronjuveler og Amalienborg
Oplev kongelige København på byvandring med besøg på Rosenborg. Vi besøger kronjuvelerne og ser, hvordan konger og dronninger boede
-
Christian den 4. og hans bygningsværker, byen får vokseværk
På en dejlig byvandring i København viser jeg jer nogle af de bygningsværker, som Christian den 4. har stået for.
Vi mødes på Gammel Torv, byens ældste torv, hvor jeg fortæller om kongen, hvis bygningsværker stadig præger byen. Derfra går vi ned mod Bryghuset, Tøjhuset, passerer Børsen og Holmens kirke og kigger over mod Christianshavn.
Jeg viser vej gennem byen til Rundetårn, hvor vi kan gå op i tårnet, hvis I ønsker det. Inden vi fortsætter mod Rosenborg, ser I Trinitatis kirke og Regensen og får naturligvis historierne om bygningerne.
Fra Rosenborg går turen gennem Kongens Have og forbi statuen af løven med menneskeansigt og midterskilning. Videre ned til "det første sociale" boligbyggeri – Nyboder. Fra Nyboder går vi over til Kastellet. Næste stop er Amalienborg med Nyhavn som slutsted. Har I særlige ønsker til turen, så tager jeg naturligvis hensyn til dem.
Hvis I ønsker det, kan turen forlænges med besøg på Rosenborg Slot, hvor Kronjuvelerne kan ses.
Undervejs fortæller jeg om bygningsværkerne og viser en del af den symbolik, som Christian den 4. fik lagt ind i sine bygningsværker.
-
Omkring den gamle strand
Vi udforsker området ved Gammel Strand og Slotsholmen, hører om sømænd og brandmænd, konger og byudvikling, sæder og skikke, øl og vin
-
Øl på Vesterbro
Fra Carlsberg til ultra-hippe små bryggerier. Og oplev Københavns måske mest mangfoldige bydel, Vesterbro og smag dig frem
-
Nørrebro – engang et arbejderkvarter
Oplev arbejderens Nørrebro, multi-etniske Nørrebro, Assistens Kirkegård, sidste hvilested for blandt andre H.C. Andersen og Kierkegaard
-
Københavnske highlights
Den lille havfrue, Amalienborg, Nyhavn og Slotsholmen og meget mere af København. Oplev de største highlights på én byvandring
-
Story Trail på Nørrebro, verdens bedste bydel
Magasinet Time Out kårede i 2022 Nørrebro til verdens hippeste bydel. Bydelen vrimler da også med smarte caféer, hipstere, restauranter, designerbutikker, mikrobryggerier.
Alligevel er der i Danmark meget blandede holdninger til Nørrebro. Bydelen er nemlig også kendt som arnested for bandekrig og socialt belastede boligbyggerier og nogle områder står på ghettolisten. Et Story Trail om verdens mangfoldighed og de brudflader, der som en skygge følger den mangfoldighed.
Kontrasterne er lysende klare.
Det er en bydel, som rummer de fleste af de etniske minoriteter, vi har i Danmark, og et af de områder hvor de kulturelle og sociale skel, vi har i Danmark, opleves mest tydeligt. Man oplever Nørrebros indre skel stærkest, ved at gå fra den gentrificerede "pæne" og stort set rent etnisk danske side af Nørrebrogade op mod fælledparken og Østerbro og til den meget mere etnisk og socialt diverse "farlige" anden side. Der bor indvandrerne.
Story Trailen starter på Sankt Hans Torv.
Vi starter på den "pæne" side af Nørrebrogade, på Sankt Hans Torv, hvor Story Trailen bliver forklaret, hvorefter grupperne bliver lavet og opgaverne fordelt. Herfra går turen igennem Elmegade med dens cafeer, designerbutikker og sushi restauranter. Herefter krydser turen over til den "farlige" del af Nørrebro (Det er absolut sikkert at færdes i området), der i pressen ofte er blevet kaldt "den sorte firkant". Vi går ned af den livlige Blågårdsgade til Blågårdsplads, som har været centrum for nogle af de værste bandekonflikter, dengang det var Blågårds Plads (BGP) mod Værebros Hårde Kerne – som senere blev til Loyal To Familia mod Satudarah.
Herfra går turen gennem de sociale boligbyggerier og over til gaden som i folkemunde bliver kaldt "lille Somalia", fordi der på Griffenfeldsgade er en tæt koncentration af indvandrere fra Somalia og Etiopien, og deres butikker og restauranter fylder meget i gadebilledet. Vi slutter turen i Folkets park, som i sig selv er et perfekt billede på den diversitet og samtidig splittelse, som eksisterer på Nørrebro. Her spiser den kreative klasse japansk udon suppe med en Mikkeller øl, og unge mennesker nyder livet på hipster cafeerne og i parken. Her er boligpriserne skudt mange millioner i vejret i de sidste år.
Global ulighed bliver synlig på få kvadratmeter.
Parken er også hjemsted for illegale afrikanske immigranter, som samler de unge menneskers flasker og forsøger at sende penge hjem til deres familier. De må ikke længere sove i de danske herberger, så mange af dem sover i parken, for eksempel under det bordtennisbord som hipsterne bruger om dagen. Der er også et shelter, hvor Romaerne og andre hjemløse (fra EU) kommer og sover, og så har parken været et af tilholdsstederne for LTF banden, indtil denne blev forbudt.
Indvandring og Integration: kultursammenstød eller berigelse?
Denne Story Trail sigter mod at skabe debat om
hvad skyldes de integrationsproblemer, vi ser på Nørrebro, blandt andet i form af bandekonflikter?
hvad skaber generelt vellykket eller fejlslagen integration?
vi hører mest om problemer, men hvordan går det egentligt med integrationen?
hvad betyder den gentrificering, som har fundet sted i det gamle arbejderkvarter Nørrebro, for beboerne i kvarteret?
-
Københavns arkæologi
Arkæologisk byvandring. Hør om Københavns udvikling og tidlige menneskers liv, tolket og fortalt ud fra vores arkæologiske fund
-
Klassicisme, Evighedens Arkitektur i København
Den evige stilart, klassicismen, og dens københavnske palæer og kirker. Byvandring med en engageret guide
-
De jødiske danskere – bustur fra København til Gilleleje
400 års dansk-jødisk historie fortalt på 70 km. Vidende guide med stor indsigt om den jødiske minorits historie
-
I Carlsbergs fodspor – indflydelsen på København
Om du er til øl eller ej, så vil den gribende historie om Carlsberg og J. C. Jacobsens indflydelse på byen og dens kulturliv fascinere
-
Ny og gammel arkitektur i København
København er kendt for sine mange smukke tårne og spir, sin over 40 km lange havnefront og sine smukke ældre bygninger.
Byvandringen er en arkitektur-tur, hvor I får en introduktion til byens udvikling fra lille middelalderby til metropol. Vi skal blandt andet se på et af byens første højhuse, se byens ældste gade og høre om de enorme forandringer havnefronten gennemgår i disse år.
Men vi kan også lægge flere timer på ved for eksempel at tage ud til Ørestaden eller Sluseholmen for at se på byens allernyeste beboelseskvarterer. Det finder vi ud af i fællesskab.
-
Søren Kierkegaards København
2013 var 200 års jubilæum for Søren Kierkegaards fødsel. Lær filosofen bedre at kende på informativ byvandring i København
-
Mindelunden og Ryvangens naturpark
Spændende og naturskøn vandring gennem først Mindelunden og bagefter i den tilstødende naturpark
-
Den katolske minoritet i København: Frederiksstaden og Østerbro
Byvandring om den katolske minoritet i Frederiksstaden og på Østerbro. Fra forbud til religionsfrihed
-
Vandretur i nordlige ende af Dyrehaven
På en dejlig vandretur går vi på jagt efter spiselige svampe og især svampe med medicinsk anvendelse – alt fra the til mad
-
Jul i København
Vi danskere holder meget af julen og alle dens traditioner.
Julen er den vigtigste højtid i vintertiden for hele familien. Jeg vil invitere og byde jer velkommen til at opleve en byvandring i København ved juletid.
Hovedstaden er fuld af stemning med lys, dekorationer og julemarkeder. København er eventyrlig ved juletid.
Vi starter turen fra Rådhuspladsen med det største juletræ i byen ved siden af H.C. Andersen, som sidder og kigger på Tivoli, den gamle forlystelseshave, fuld af juleboder, restauranter og forlystelser.
Byvandringen går gennem den ældste gågade, som er pyntet med julehjerter og gran. Vi skal se julemarkeder på Gammel- og Nytorv og videre til Royal Copenhagen, fuld af julepyntede borddækninger og juleting.
Vi går over Kongens Nytorv og til Nyhavn, hvor juleboder og restauranter tilbyder traditionel dansk julefrokost.
En traditionel dansk julefrokost byder på: Forskellige sild, laks, sylte, flæskesteg, julemedister, leverpostej, frikadeller, juleskinke med spinat, ris a la mande og ost. Til frokosten hører øl og dansk snaps.
Vi slutter på Amalienborg Slotsplads, smukt oplyst om aftenen i julens København.
-
Møns Klint. Danmarks dannelse, store gletschere
Smukke Møns Klint fortæller historien om Danmarks dannelse, fossiler på stranden og gletschere i sidste istid. Dejlig tur langs kysten
-
Vikinger og Valdemarer i Vordingborg
Med bus fra København til Valdemarernes borg i Vordingborg – en tur ind i vikinge- og middelalderens verden
-
Wegner, stolenes mester
En inspirerende rundvising om "stolenes mester", Hans Jørgen Wegner (1914-2007) der i sin karriere skabte over 500 forskellige stole
-
Danmark som Design-nation
Vi kombinerer at se og høre med at føle og lugte og opnår på den måde en mere kompleks oplevelse af dansk design, når det er bedst
-
Vikinger i København, Lejre, Roskilde
Noget af det, folk forbinder mest med Danmarks fortid, er de blodtørstige vikingekrigere, vi kender fra film og fiktion. Sandheden er ofte mere mærkelig end fiktionen, og en guidet tur vil vise dig, hvem vikingerne virkelig var, og hvad sandheden bag historierne er.
Turen begynder på Nationalmuseet i København, hvor nogle af verdens vigtigste skatte fra vikingetiden er bevaret. Vi kører derefter til en rekonstrueret vikingelandsby i den vestlige del af København, hvor du vil møde "levende vikinger" og lære, hvordan vikingerne levede.
Fra vikingernes landsby kører vi til monumenterne ved Lejre, det royale vikingecentrum, hvor Heorot-hallen fra digtet Beowulf ligger.
Vi slutter turen ved bredden af Roskilde fjord ved Vikingeskibsmuseet. En guidet tur som er en god aktivitet for grupper med interesse for Danmarks historie og vikinger.
-
Frederiksstaden med de flotte palæer
Kong Frederiks nye bydel uden for Københavns byport med Amalienborg og den flotte Amalienborg slotsplads
-
Vesterbro, slagterboderne, Carlsberg og de nye arbejderkvarterer
"At skyde papegøjen", er en kendt talemåde, følg med, se og hør, hvor udtrykket stammer fra
-
Nørrebro – stærk forskellighed og kampgejst
Byvandring på hippe Nørrebro med lugten af hvidløg, lyden af den nyeste musik, friske solbriller og masser af cykler
-
København – fra fiskemarked til det første universitet
Oplev hovedstaden fra fiskemarked til det første universitet
-
Roskilde Domkirke – Danmarks vugge
Roskilde Domkirke blev oprindeligt opført i træ af Harald Blåtand omkring 980. Den nuværende kirkebygning er fra 1200-tallet. Kirken er de danske kongers og dronningers begravelseskirke, en tradition, som dog først for alvor blev cementeret med Dronning Margrete I, død 1412.
Formentlig dér, hvor tårnene står i dag, sad Harald Blåtands sønnesøn, Knud den Store, og spillede det fatale skakspil med Ulf Jarl. Netop dér hvor alteret står, skal Ulf være blevet dræbt dagen efter.
Ca. 1450 opførte Christian I Hellig Tre Kongers Kapel, i 1620 fuldendte Christian IV sit kapel på nordsiden. Frederik Vs kapel blev opført sidst i 1700-tallet, og Det glückborgske Kapel i 1920'rne.
Rundvisningen er en tidsrejse, som begynder med Harald Blåtands liv og ender med Dronning Margrethe II, et fascinerende marathon gennem kirkens, kongernes, og til en vis grad Danmarks historie. Der er så meget vingesus, at oplevelsen følger een i nogen tid efter.
-
Nørrebros bedste ølbarer
Lær Nørrebro at kende gennem øllet. Vi besøger fire af de bedste ølbarer og går i ølskole
-
København Nordvest: mangfoldighed og råhed
Kom med på byvandring i København Nordvest og oplev Danmarks måske mest mangfoldige bydel med engageret fortæller og guide
-
Det var på Frederiksberg
Grønne områder, teatre, cafeer, værtshuse, smukke alleer. Frederiksberg har det hele. Historierne fortjener at blive fortalt
-
Middelalderbyen København som biskop Absalon byggede
På byvandring i København følger vi i biskop Absalons fodspor. Hør om Københavns forvandling fra landsby til en by med stor indflydelse
-
København set gennem en udlændings øjne
Følg med på en fængslende tur gennem Københavns centrum, hvor historie, arkitektur, danske traditioner og kultur smelter sammen og skaber en rig og medrivende oplevelse. Mens vi udforsker hjertet af byen, vil du få et nyt perspektiv på København og opdage, hvad der gør Danmark så unik og betagende set gennem en fremmeds øjne.
Min mission er at hjælpe dig med at se Københavns centrum gennem mine øjne og afdække den magi, der gør dette land så specielt.
Vores byvandring starter ved Gammel Strand, et historisk havneområde med charmerende gamle bygninger. Herfra bevæger vi os til Christiansborg Slot, hvor vi beundrer storheden af Danmarks regeringssæde. Vi fortsætter med en tur gennem Snaregade og Magstræde, maleriske brostensbelagte gader fulde af karakter.
Dernæst besøger vi Gammeltorv, en af byens ældste pladser, før vi nyder en afslappende gåtur gennem Ørstedsparken, en frodig bypark. Vi fortsætter vores opdagelse i Kongens Have, de kongelige haver, og beundrer derefter elegancen af Amalienborg, det kongelige palads og dets omkringliggende pladser.
Vi afslutter vores tur ved Nyhavn, den ikoniske, farverige havn, der tilbyder en perfekt scenisk afslutning.
-
Byfornyelse på Nørrebro
Jeg fortæller om, hvordan et nedslidt område i København med sociale problemer transformeres for få penge…
-
Vandretur – fra vikinger til Karen Blixens baghave
Dejlig vandretur fra Vedbæk Station til Trørød Hegn, på Caroline Mathildestien, ind i Folehaven for at slutte i Karen Blixens baghave
-
H.C. Andersens København
Lær København at kende, fortalt igennem eventyrdigteren H.C. Andersens øjne
-
Guidet vandretur i Dyrehaven
En vidunderlig vandretur rundt i Dyrehaven, hvor vi udover Eremitageslottet kommer forbi friluftsscenen i Ulvedalene og måske Bakken
-
En københavnsk smagsoplevelse
Har I nogensinde tænkt på hvor smørrebrød kommer fra? Og hvorfor vi spiser det? På denne tur hører I hele historien, samtidig med at I smager på klassisk og nyt fra det danske køkken.
Denne tur er ledet af en guide der er ekspert i madhistorie, og dækker de historier der har skabt byen og stadig påvirker vores dagligdag.
Turen varer 3 timer og indeholder nok smagsprøver til et fuldt måltid.
-
Københavns Slot, Christiansborg, magtens centrum – en tur gennem 900 år
Spændende byvandring gennem 900 år historie. Københavns Slot, Christiansborg, magtens centrum, en lærerig tur med mange oplevelser
-
Spændende gåtur gennem Christianshavns historie
Få indblik i Københavns gamle og vigtige bydel Christianshavn og dens historie. Fra 2. Verdenskrig til dronningespøgelset i kirken
-
Holmen – Flådens område, der har fået nyt liv
Holmen i krig og fred. En smuk tur gennem marinens gamle område. Byvandring med en vidende guide og god fortæller
-
Sorø byvandring
Munke, kostskoleelever, letlevende damer og fantastisk natur. Byvandring i Sorø, der blev grundlagt i 1142 af Absalons far, Asser Rig
-
På cykel gennem Københavns arkitektur
På en 3 timers cykeltur fortæller jeg om det nye og trendy København, hvor vi cykler på den nye cykelrute "Havneringen".
Vi cykler igennem de nye kanalbyer over cykelbroer, blandt andet "slangen"; ser på helt moderne byplanlægning og hollandsk inspirerede bygninger, og jeg fortæller om kendte udenlandske og danske arkitekter, der har sat sit præg her og hvorfor.
Vi cykler fra medborgerhuset på Islands Brygge, igennem Islands Brygge, Nokken, over slusen ved Sjællandsbroen; igennem Sluse- og Teglholmen, Kalvebod Brygge, Blox, Havnegade, Skuespilhuset over "Kyssebroen" til Nordatlantens Brygge, langs vandet til den tidligere B&W grund, de nye cykelbroer ved Langebro og ender ved Havneparken ved Islands Brygge medborgerhus.
Undervejs vil der være stop hvor jeg fortæller om byplanlægningen af de enkelte områder og hvorfor det ser ud, som det gør. Der vil være mulighed for et spisestop ved Medborgerhuset eller ved street food boderne ved "Kyssebroen".
Vil du opleve moderne byplanlægning og arkitektur på tæt hold, så kom med her!
-
Det nyklassicistiske København – spor i arkitekturen
En byvandring i København med fokus på smukke bygninger, som man let kan overse, fordi butikker og mennesker fanger ens blik
-
Dansk design – fortid, nutid, fremtid
Vi taler om international inspiration, påvirkning, begrebet demokratisk design, det design-DNA som Danmark er kendt for internationalt
-
København for begyndere
Lad dine venner og familie få en fornemmelse af og viden om de mange muligheder, der er for at opleve Danmarks hovedstad
-
Haveselskabets Have – en lille oase midt på Frederiksberg
Haveselskabets historie – en tur gennem havehistorien, haverum og havens personligheder
-
Opdag Ørestads arkitektur på dejlig cykeltur
Hop på din cykel og kom med på en anderledes tur gennem den københavnske bydel Ørestad. Oplev, hvordan de markante moderne bygninger står som smukke kontraster til Amagers vidtstrakte naturlandskaber og skaber en betagende blanding af urban og naturlig skønhed.
På denne cykeltur udforsker vi nogle af Københavns mest bemærkelsesværdige arkitektoniske højdepunkter, herunder Tietgen Student Housing af Lundgaard & Tranberg Architects, Resource Rows, VM Houses, The Mountain og 8Tallet, alle af BIG, Upcycle Studios af Realdania Byg og Arcgency samt The Royal Arena af 3XN. Hver af disse vartegn viser innovativt design og banebrydende arkitektur og giver en unik indsigt i byens moderne udvikling.
-
Oplev Nordsjællands slotte på køretur
Oplev de enestående nordsjællandske slotte på guidet bustur rundt i Kongernes Nordsjælland. Smuk natur, varierede slotte. Dejlig dag
-
1864 – fortalt på gravens rand
Gå gennem historien om krigen i 1864, fortalt ved gravene af dem, der var med. Både soldater, generaler, kulturpersoner og politikere
-
Københavns ældste aktive kirkegårde
Smuk og spændende tur på Københavns ældste aktive kirkegårde, Garnisons- og Holmens kirkegårde, begge smukke parkområder
-
Vikingeskibe og kongegrave – UNESCO verdensarv i Roskilde
Kom tæt på dansk vikingekultur og den danske kongelige historie gennem tusind år
-
Vikinge-vandretur fra Lejre til Roskilde
Har du lyst til at komme tæt på vikinger?
Tag med på en vandretur gennem fantastiske landskaber og vikinge-monumenter, hvor du ser og lærer om vikingekongers historie.
Med tog fra Roskilde til Lejre starter vi vandring om morgenen, hvor vi når Roskilde tidlig eftermiddag. Der kan vi slappe af og nyde fjordlandskabet ved Vikingeskibsmuseet med en eventuel sejltur.
-
Naturskøn cykeltur fra Kronborg til Hornbæk
Meget naturskøn cykelrute fra Helsingør, Kronborg til Hornbæk, krigshistorie, og smuk natur med dejlige strande
-
Byvandring i Roskilde
Roskilde – en rejse tilbage til middelalderen, men ikke kun det. Du oplever kirker, kongegrave og den smukke by
-
København, Nordens Rom
København er ikke bare Danmarks hovedstad. København er byen som forsøgte at brande sig selv som en ny fredens metropol
-
Fredensborg Slotspark
Se Dronningens sommerresidens og den fantastiske park. Og du får insiderhistorierne fra min tid i livgarden i tilgift
-
Fra mudderpøl til Champions League. Rundt om Parken og dansk sportshistorie
En byvandring i sportens mekka i København. Engang var Fælledparken et sted, hvor man tog ud for at komme væk fra byens larm og skidt og få sig nogle oplevelser. Fælledparken er stadig et vigtigt rekreativt område, men nu er den placeret nærmest midt i byen.
Vi starter turen ved Trianglen og det københavnske monument for Genforeningen i 1920. Herfra går vi ind i Fælledparken, hvor vi vil starte vores opdagelsesrejse ind i den københavnske bevægelseskultur. Vi vil inden for et meget lille område opleve både den folkelige danske idrætskultur og den moderne sportsindustri.
På vores vej vil vi møde både løbende og gående københavnere og kommer vi sidst på eftermiddagen eller i weekenden, vil der være gang i mange fodboldbaner. Fodbold har været et fast inventar i Fælledparken siden spillet kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet.
Fra den folkelige park bevæger vi os ud på Øster Allé, hvor Danmarks nationalstation, Parken, tårner sig op mellem træerne. Vi ser på kontraster og sammenhænge mellem det, der foregår indenfor og udenfor murene.
På nogle ture vil der være mulighed for at besøge Boldklubben Skjold, som er Danmarks største fodboldklub.
På den anden side af Parken får vi mulighed for at blive klogere på Danmarks første atletikstadion, Østerbro Stadion og Idrætshuset, ligesom vi kommer forbi Danmarks første offentlige svømmehal, inden vi slutter på Gunnar Nu Hansens Plads.
-
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i hovedstaden
Danmarkshistorien fortalt på byvandring i det historiske København. Vi starter på Slotsholmen, magtens centrum
-
Trelleborg, Harald Blåtand og vikingetiden
Vilde vikinger, Trelleborg og oprettelsen af Danmark. Hør historien om vikingerne på guidet rundvisning på vikingeborgen Trelleborg
-
Det skønne Gilleleje – havneby med charme
Oplev min by Gilleleje. Frokost på havnen, en historisk gåtur og kirken, hvor danske jøder skjulte sig, før de blev smuglet til Sverige
-
Middelalderens kirker på Midtsjælland
Følg sporene på den magtfulde Hvide-slægt, der har spillet en meget vigtig rolle i Danmarks historie, kirker og klostre. Guidet bustur
-
Gys og gru i indre København
En byvandring i 1700 tallets København – gys og gru i indre by.Jeg introducerer dit til byens brogede skare af indbyggere, blandt andet fattiglemmerne og stodderkongerne.
Ved Rådhuset var den offentlige afstraffelses- og henrettelsesplads. Her møder vi Bødlen og Natmanden, som sammen står for afstraffelse, henrettelse, nedtagning af lig. Natmanden tømmer ligeledes byens stinkende rendestene og toiletter, døde kadavere og andet skidt, som flyder gennem byens rendestene.
Jeg fortæller om Den Sorte Død – Pesten, som udryddede store dele af Københavns befolkning i 1711 og de alternative behandlingsmetoder, man benyttede sig af i den ulige kamp mod denne grufulde sygdom.
Oplev også, hvordan de to store brande i 1728 og 1795 var med til at ændre hele byens infrastruktur – og ikke mindst, skal I høre om en kærlighedstragedie, som stadig kan fascinere og skræmme os i dag.
Velkommen til en byvandring gennem 1700 tallet, i gysets og gruens navn! (Mareridt eller tissen i sengen efterfølgende, er for egen regning og guiden kan ikke holdes til ansvar)
-
Frederiksbergs lyksaligheder
Frederiksbergs lyksaligheder. En lystvandring omkring Frederiks Bjerg, også kaldt Valby Bakke
-
Det jødiske København
En byvandring gennem København, hvor jeg vil fortælle historien om det jødiske samfund i Danmark, med museum, Synagoge og kirkegård
-
Ølvandring i det gamle København-smagsprøver byens bedste øl
Smag på det gode øl i København på byens bedste ølbarer – og hør fortællingen om dansk øls interessante historie fortalt af ølkender
-
Fra stormagt til afmagt – Nakskovs blodige belejring i 1659
Fortællingen om Nakskovs blodige belejring under svenskekrigen, krigen der førte Danmark fra stormagt til afmagt
-
Smuk byvandring på Frederiksberg
På en to timers guidet byvandring fortæller jeg historien og historierne og tager jer også med på guidet tur ind i den smukke Frederiksberg Have, som var "legeplads" for kongerne Frederik IV og Frederik VI.
Jorden på Frederiksberg var ikke særlig frugtbar. Christian IV ødelagde ellers landsbyen Solbjerg og etablerede marker for at dyrke afgrøder til brug ved hoffet. Men det var ikke nogen succes. Så blev hollænderne tilkaldt, for de var jo de rene eksperter til at dyrke grønt. Heller ikke de kunne få jorden til at yde tilfredsstillende.
Men at forvandle Frederiksberg til et forlystelsesområde var nøglen til succes, selv om det jo slet ikke var planen. Takket være den kongelige tilstedeværelse var det faktisk det, der skete.
En guidet tur der er en super aktivitet for grupper på oplevelse.
-
Køge Bugt Strandpark – vandretur gennem Københavns sydlige "Riviera"
En rigtig kystvandretur, tæt på København. Varieret natur, gode fortællinger og overraskelser undervejs
-
Vikinge-cykeltur – fra Lejre til Roskilde
Kom med på en dejlig cykeltur og oplev et vikingelandskab med masser af fortællinger undervejs fra Lejre til Roskilde
-
Gader, stræder og torve i København. Navne fortæller historie
Hyskenstræde, Naboløs, Kjødmangergade, Krystalgade… alle sigende gadenavne, der vidner om funktioner og aktiviteter i gaderne
-
Rundt om danmarkshistorien i Boserup skov
Vandretur ved Roskilde Fjord. Hør om madvaner, Roskildebispens besiddelser, vilde spiselige urter og om at passe på levende landskaber
-
Lånt, stjålet eller lært
I dag er Tyskland måske vores vigtigste handelspartner og allierede. Se og hør om, hvordan det kommer til udtryk i det moderne København – vi har nemlig gennem århundreder ladet os inspirere af vore tyske naboer.
Den tyske inspiration viser sig i kunstudstillinger, film og musik, vigtige institutioner som Skt Petri Skolen og Goethe Instituttet og en hel del tyske traditioner, som københavnerne og også andre danskere har taget til sig og som vi i dag betragter som vore egne.
En byvandring med Rådhuspladsen som udgangspunkt, hvorfra vi går på opdagelse først i middelalderbyen og derfra videre mod Frederiksstaden. På hele din guidede tur vil vi have blikket rettet mod Københavns inspiration fra Tyskland og kan netop stille spørgsmålet, har vi lånt, stjålet eller lært af vore tyske naboer? Jeg viser dig både det, der er tydeligt at se, som arkitektur, handel og i december julemarkeder og også det, der kan være svær at få øje på, som for eksempel sprog, filosofi og kultur.
Vi dykker ned i historien og møder nogle af de tyskere, der har været forbi. Fra Struense til de mange håndværkere, der har sat deres præg på København. Vi kikker også på den periode, hvor det nationale kommer på mode og dansk identitet bliver skabt i en modsætning til det tyske.
En byvandring i sporet af det tyske i København, hvor du får både en historisk indsigt og en nutidig forståelse af de dansk-tyske relationer. De er nemlig ret så omfangsrige.
-
Oplev det smukke Frederiksborg Slot
Oplev 500 års Danmarks historie på Frederiksborg Slot og lad mig begejstre dig med min fortælling
-
København backstage. Kom bagom de klassiske highlights
En byvandring i H. C. Andersens København, bag om det store turistseværdigheder
-
Oplev Maribo fra Skimminge til nu
Hør om Maribo Domkirke, Danmarks første private jernbane, Maribo-Bandholm banen og stationen bag købmand Qvades gård og om Kaj Munk
-
Kongernes København – på cykel og til fods
Oplev Københavns vigtigste, klassiske, seværdigheder og kom tæt på de monarker, der satte de største præg på byen
-
Oplev fremtiden for Urban Living i Nordhavn
For blot 15 år siden var Århusgadekvarteret i Nordhavn et afspærret område, omgivet af hegn og checkpoints som en del af Københavns frihavn. I dag står det som byens nyeste eksempel på moderne havneomdannelse.
Området er udviklet på baggrund af en omfattende plan fra 2008, hvor tanker om social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed stadig var nye. På vores byvandring vil vi sammen udforske de bemærkelsesværdige resultater af denne fremsynede udvikling.
Byvandringen vil føre os gennem nogle af Nordhavns mest innovative og ikoniske arkitektoniske vartegn, herunder Park & Play af JAJA Architects, Orienten af Dorte Mandrup Arkitekter, The Silo af COBE, Kanonhuset af Entasis, Portland Towers af DesignGroup Architects og UN City af 3XN. Vi vil også nyde et dejligt pitstop på den smukke Anderssen & Maillard bageri, designet af Danielle Siggerud.
Denne byvandring giver et unikt indblik i de banebrydende designs, der former Københavns nyeste kvarter.
-
Christianshavns arkitektoniske vidundere
Udforsk Christianshavns blanding af historiske kanaler og moderne design. Oplev århundreders arkitektur på en engagerende byvandring
-
Orientalske fodspor i København
Hvor dansk er København egentlig? Tag med på guidet byvandring og oplev et anderledes København med inspiration fra de danske kolonier
-
Christianshavns volde
Tæt på indre by ligger disse gamle fæstningsvolde, som dagligt nydes af aktive friluftsmennesker. Guidet vandretur
-
Roskilde, Danmarks første hovedstad
Oplev Vikingernes Roskilde i selskab med en vidende guide. Roskilde Domkirke og Vikingeskibshallen indgår i turen
-
Vikingernes København
Engang var København en vikingelandsby …
Selvom der ikke er lige så meget at se om vikinger i Danmarks hovedsstad som der er i Roskilde, Fyrkat og Jelling, så er der alligevel gode spor, der viser os, at for 1000 år siden var der også vikinger i det, der i dag er Københavns centrum. De steder skal du opleve på vores byvandring.
Arkæologer har nemlig fundet de steder i København, hvor vikingerne blev begravet, hvor vikingerne dannede forsvarsværker, og hvorfra de tog ud at sejle i vikingetiden.
Alle de steder får du at se på byvandringen og du kommer også til at smage vikingernes drik, mjød. Tag med på en dejlig byvandring gennem Københavns gader, hvor du oplever og ser de steder i Københavns centrum, hvor vikingerne færdes.
Sjælland og øer – guidede ture
Sjælland og omliggende øer er et skønt område at besøge. Variationen er stor, lige fra det pulserende liv i København til alle de mange andre skønne steder spredt flot ud over Syd- og Vestsjælland, nationalparken Kongernes Nordsjælland, Lolland-Falster. Og så er der alle de små, charmerende øer langs den sjællandske kyst. Der er så mange steder, der gemmer på gode historier, smuk natur og ikke mindst ægte sjællandsk lune.
Der er mange byer og steder at vælge imellem, men finder du ikke lige det sted, du ønsker dig, så kontakt os, for vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige løsning. Gode, guidede ture i København har deres egen side for at lette overblikket.
Turforslag Sjælland & omliggende øer
Dig, der elsker en storbyferie, skal naturligvis vælge København men der er altså også smukt og dejligt i f.eks. Roskilde, Helsingør, Korsør og Kalundborg for blot at nævne nogle af de skønne sjællandske byer.
Hvor begynder egentlig provinsen? Det er lidt svært helt at lave en grænse, så vi lader dig selv bestemme, hvornår du synes, du er ude af storbyen.
Nationalparken Kongernes Nordsjælland
Kongernes Nordsjælland er måske mest kendt for de kongelige slotte Fredensborg Slot, Kronborg og Frederiksborg Slot. Fredensborg Slot er kongefamiliens bolig, så der kan du naturligvis ikke komme indenfor, men du kan nyde slottet udefra og den smukke park.
Med Kronborg er det ganske anderledes, der kan du komme indenfor og opleve stemningen i de gamle sale. Måske tænker du som så mange andre på Shakespeare og skuespillet Hamlet, men Kronborg gemmer på mange andre historier. Den om Holger Danske er ganske oplagt at lade din guide fortælle dig, hvis ikke du selv kan huske historien.
Sydsjællands smukke natur
Selvom Danmark er et fladt land, så byder den sjællandske natur på store oplevelser. Når du kommer ned mod syd er der både Stevns Klint og Møns Klint. Stejle og imponerende klinter af primært kridt. Her kan du blandt andet lede efter spændende forsteninger og gemmer der sig en geolog i dig, så vil du helt sikkert også finde spændende sten på kysten.
Vi siger med glæde visit Sjælland med Guideservice Danmark og vores guideservice Sjælland.